Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

More documents

Recommendations

Info

individuelle ansøgninger om sociale ydelser. (Stone, 1984: 174). I denne forståelse er det altså bl.a. den kliniske side af handicapbegrebet, der gør det velegnet som administrativ kategori. Stone understreger, at der ikke på nogen måde tale om et sæt af objektive kriterier, men en definition af ideer og værdier vedr. distribution af sociale ydelser. Ud fra en politisk analytisk optik mener hun, at der må fokuseres på de dimensioner af handicap, som giver det legitimitet som et distributivt kriterium. Hun beskriver tre dimensioner af handicapbegrebet, som giver begrebet denne legitimitet (Stone, 1984: 172): 1. Stemplet handicap indeholder en slags moralsk værdi eller fortjeneste – dvs. dem med handicappet fortjener sociale ydelser. Handicappede er uskyldige og lidende mennesker. Jeg ville sige det med andre ord: de er ”værdigt trængende” - der er ingen moralske problemer knyttet til handicappedes afvigelser, som der kan være i f.t. andre afvigergrupper. 2. <strong>Handicappet</strong> indeholder elementet ”nedsat funktionsevne” (min oversættelse, eng. ”incapacity”). Der er noget, handicappede ikke kan, fx kan arbejdsevnen være nedsat, og den handicappede kan dermed ikke forsørge sig selv. 3. Handicap er et fænomen, der kan forstås og defineres gennem kliniske metoder. Denne forståelse hviler på to forskellige antagelser. Den ene antagelse er, at årsagen til den nedsatte funktionsevne kan findes ved at se på individet. Den anden antagelse er, at årsagerne til den nedsatte funktionsevne kan deles op i subjektive og objektive størrelser, og at det er muligt at observere og måle de objektive faktorer – uafhængigt af individets medvirken. Det er denne kliniske forståelse, som er essentiel for legitimeringen af individuelle ansøgninger om sociale ydelser (Stone, 1984: 174). Dermed undgås det, at handicappede kan ”snyde”. Den vigtigste dimension af handicapbegrebet i f.t. legitimering er den sidste, nemlig at handicappet hviler på en definition af handicap baseret på en antagelse om, at der kan findes objektive kliniske data (Stone, 1984: 118). Hermed hviler denne forståelse af handicap på det medicinske handicapbegreb. Det er i forhold til min problemformulering denne tredje dimension, der er mest interessant i denne analyse, og som jeg vil koncentrere mig om her. Sammenholdes disse dimensioner med Servicelovens beskrivelse af handicap som distributivt kriterium kan man tolke, at de to første dimensioner er underforståede, mens det tredje udlægges lidt anderledes i Serviceloven. Der lægges vægten i mindre grad på objektive målinger og i højere grad på omgivelsernes betydning i forhold til handicappet, idet der ligger nogle andre antagelser til grund for opfattelsen af handicap. Der lægges mindre vægt på individet og mere på omgivelserne. Vi så i kapitel tre, at der i Serviceloven var gjort op med 80
den individualiserende, lægelige måde at se på handicap, som svarer til Stones definition. Vi skal senere se, hvorledes disse forhold ser ud i det, som jeg har undersøgt. Hvorfor medicinsk ekspertise? Stones undersøgelse bygger på omfattende historiske studier af velfærdsordningernes opkomst i især Tyskland, USA og England. På trods af forskellene i disse landes velfærdssystemer, som er dels forsikringsbaserede og dels såkaldt residuale velfærdsstater, mener jeg alligevel, at betragtningerne om handicap som et sæt af kategorier, der er etableret med administrative formål, også i en vis udstrækning vil være gældende i Danmark. Som jeg redegjorde for, ligger der dog nogle andre antagelser bag den danske handicappolitik, som forskyder vægten fra det individuelle og hen imod omgivelsernes betydning. Stone finder, at det koncept for handicap, der ligger bag administrationen af de programmer, der giver adgang til sociale ydelser, er fundamentalt for konstruktionen af velfærdsstaten (Stone, 1984: 12). Det er derfor interessant at se på, hvorfor netop handicap blev den administrative kategori, der giver adgang til ydelserne, og at netop det kliniske koncept bliver så grundlæggende for definitionen af handicappet. Hun bruger eksemplet blindhed til at forklare dette. Blindhed skulle være et enkelt og ligetil fænomen. Enhver kan blive enige om, at hvis man ikke kan se, så er man blind. Men en person, der er klassificeret som blind af systemet, kan for eksempel have tunnelsyn og være ”legally blind but partially sighted” (Stone, 1984: 27) og dermed være fuldt berettiget til sociale ydelser, men alligevel i stand til at se, om end i begrænset omfang. Der er altså blindhed, og så er der legal blindhed. Kategorien ”legalt blind” er en socialt skabt kategori, etableret med det formål at fungere som en del af løsningen på det distributive dilemma i forhold til sociale ydelser (Stone, 1984: 27). Det betyder ikke, at personen ikke har synsproblemer, men at sociale institutioner nu reagerer på en bestemt måde over for personen, og udelukker andre personer med andre typer af synsproblemer. Et andet argument for, at handicapkategorien er opstået som administrativ kategori i velfærdsstaten defineret i forhold til statens kontrolbehov, er at der i ikke vestlige samfund <strong>uden</strong> nogen udviklet velfærdsstat ikke findes nogen samlekategori som handicap – her findes bare tilstande som blind, døv, lam osv. (Froestad et al, 2000: 30). Det bliver nu interessant at se på, hvorledes den medicinske ekspertise kommer ind i billedet på så central en måde, som den gør. Hvorfor bliver det læger - og ikke præster, dommere, lærere eller embedsmænd, der får det afgørende ord i forhold til definitionen af, om mennesker er berettigede til sociale ydelser? Hvorfor er handicap så forbundet med medicinske definitioner i moderne samfund (Stone, 1984: 28)? 81
Page 1 and 2:
Handicappet uden diagnose - om medi
Page 3:
Vennerne __________________________
Page 6 and 7:
It is easier to get social assistan
Page 8 and 9:
for de handicappede. ”Et liv så
Page 10 and 11:
en stor undersøgelse af handicappe
Page 12 and 13:
Opgavens opbygning I dette kapitel
Page 14 and 15:
gennem socialisationsprocesser. Til
Page 16 and 17:
For at være i stand til at belyse
Page 18 and 19:
hver deres måde” (Jørgensen et
Page 20 and 21:
Social praksis Det er i det ovenst
Page 22 and 23:
Habermas er dels kritisk teoretiker
Page 24 and 25:
fagpersoner og andre mennesker i hv
Page 26 and 27:
Ulla Ulrik Mette Marie diagnose ell
Page 28 and 29:
Handicapområdet som socialt områd
Page 30 and 31:
Denne diskurs trækkes der på i en
Page 32 and 33:
Her kom en antidiskriminationsdisku
Page 34 and 35: samfundet skal sørge for ”et så
Page 36 and 37: Sundhed Afsnittet beskriver den alm
Page 38 and 39: Navngivning og klassifikation af sy
Page 40 and 41: estående af en positivistisk viden
Page 42 and 43: etydning for den sociale praksis i
Page 44 and 45: elationer til dets modsætning og m
Page 46 and 47: version af denne diskurs, ”klient
Page 48 and 49: medicinsk tænkning, og bagefter in
Page 50 and 51: Denne forståelse anvendes på det
Page 52 and 53: Betragtes ovenstående diskursive r
Page 54 and 55: Forandrer diagnosen opfattelsen af
Page 56 and 57: jeg tror hun er meget velfungerende
Page 58 and 59: Hvad forskel skulle det gøre for o
Page 60 and 61: Virkeligheden har bekræftet foræl
Page 62 and 63: Hvilken rolle spiller diagnoser i f
Page 64 and 65: Bedstemoderens interesse italesætt
Page 66 and 67: sådan lidt….jamen det er også f
Page 68 and 69: Hermed bliver bedstemoderen en af d
Page 70 and 71: er tilsyneladende en udbredt form f
Page 72 and 73: Det er i dette tilfælde ikke til a
Page 74 and 75: ikke være med”, hvorved det bliv
Page 76 and 77: ekendte. Det, at deres børn er and
Page 78 and 79: ittesmå mekanismer, som transforme
Page 80 and 81: handicappet, men eksempelvis bedste
Page 82 and 83: Det kan altså forstås sådan, at
Page 86 and 87: Stones påstand er, at forbindelsen
Page 88 and 89: Kliniske og videnskabelige beslutni
Page 90 and 91: identitet”, som citeret fra Bengt
Page 92 and 93: som en helhed, altså det andet som
Page 94 and 95: tolkes som, at det bliver organisat
Page 96 and 97: udsagnet ”der er jo det der med d
Page 98 and 99: Der lægges vægt på ”helhedssyn
Page 100 and 101: til, at lægelig dokumentation - el
Page 102 and 103: I første del af udsagnet er valget
Page 104 and 105: Der italesættes her en oplevelse a
Page 106 and 107: I begge familier italesættes en ka
Page 108 and 109: indbyrdes dialog. Den nye sagsbehan
Page 110 and 111: kan tolkes som at indgangsbilletten
Page 112 and 113: herredømmefri dialog”. Derimod i
Page 114 and 115: Der kan være tale om forskellige f
Page 116 and 117: Kapitel 6. Konklusion og perspektiv
Page 118 and 119: medicinsk afvigelsesdiskurs i forho
Page 120 and 121: Lighedsdiskursen, som var stort set
Page 122 and 123: Vurdering af undersøgelsens result
Page 124 and 125: diagnose, oplever at barnets handic
Page 126 and 127: Håndtering af afvigelse Jeg har re
Page 128 and 129: Forsvaret for traditionelle og soci
Page 130 and 131: Danermark, Berth; Ekström, Mats; J
Page 132 and 133: Meyer, John W.; Rowan, Brian (1983)
show all

Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?