Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

Det kan altså forstås sådan, at det er dette generelle mønster af holdninger, der ligger bag
reaktionerne fra de mennesker, der møder det handicappede barn i min undersøgelse, og det er
således ikke entydigt tolerant og positivt, hvilket også nuanceres i min undersøgelse.
Forskellen på kønnenes holdning til handicap kan genfindes i bedsteforældrenes reaktioner,
hvor det italesættes i flere tilfælde, at bedstefædrene har haft sværest ved at acceptere
handicappet, og har bagatelliseret dette, mens bedstemødrene har været hurtigere til at forstå
og acceptere.
I undersøgelsen ses der som nævnt ikke på et handicappet barn i familien, men der spørges til
holdningen til en slægtnings indgåelse af ægteskab med en handicappet. Meget få voksne er
uden forbehold over for mødet med et nyt handicappet familiemedlem (Olsen, 2000: 128), og
her især, hvis dette familiemedlem var psykisk handicappet (udviklingshæmmet). I det hele
taget viser undersøgelsen, at psykisk handicappede er nederst i holdningshierarkiet –
efterfulgt af spastikere - og fremkalder færrest positive holdninger, i modsætning til
kommunikationshandicappede som blinde og døve, der ligger øverst i hierarkiet og
fremkalder positive holdninger. (Olsen, 2000: 26).
I forhold til at ændre holdningerne til handicappede konkluderer Olsen, at specifikke
holdninger til handicappede bedst ændres ved samvær og samtale mellem handicappede og
andre og at dette er afgørende for dannelse af positive holdninger til handicappede, mens
viden om handicappedes almene betingelser spiller en stærkt begrænset rolle for dannelsen af
positive holdninger. (Olsen, 2000: 34)
I min undersøgelse italesættes samvær og samtale som holdningsbearbejdning, og det bliver
tydeligt, hvilket kæmpearbejde, som disse familier – her primært dem, hvor barnet ingen
diagnose har – gør for at forklare venner og familie om handicappet. Det italesættes da også,
at de holdninger, de møder, bliver mere positive over tid.
Der er således kun hos en del af befolkningen tolkningsmodeller til rådighed i livsverdenen i
retning af det relative handicapbegreb. Der er ikke fuld opbakning i befolkningen til den
overordnede handicappolitik, og essensholdninger til handicappede er udbredte.
78