Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

En ekskurs til danskernes holdninger til handicappede
De holdninger og problemstillinger, der er beskrevet i dette afsnit, er en del af en større social
praksis – nemlig hvordan befolkningen generelt møder mennesker med handicap.
Socialforskningsinstituttet har udarbejdet en kvantitativt baseret undersøgelse om holdninger
til handicappede (Olsen, 2000). Der undersøges både generelle og specifikke holdninger. De
generelle holdninger dækker almene forestillingsbilleder, og de specifikke holdninger dækker
tilfælde, hvor holdningsbæreren er potentiel aktør i forhold til handicappede. Der er dog ikke
undersøgt tilfælde, hvor der kommer et handicappet barn i familien, men jeg mener alligevel,
at de generelle holdninger er interessante at holde op imod de fund, jeg har gjort.
Olsen konkluderer, at befolkningens forståelse af, hvad handicap er, er mangeartet. Hyppigst
svarer opfattelsen hos voksne danskere til den opfattelse, der ligger i det relative
handicapbegreb, men der er dog også mange, der opfatter handicap som afvigelse fra
normalitet – især blandt højtuddannede. Unge tilslutter sig oftest essensopfattelsen (Olsen,
2000: 14 –15). Med hensyn til handicappedes forhold i almindelighed er de fleste temmelig
kritiske over for de betingelser, der bydes handicappede i Danmark – her er det især
kvinderne, der er kritiske (Olsen, 2000: 73). Ligeledes i forhold til handicappedes sociale
integration, hvor kvinderne er mere positive over for integrerede handicappede end mænd er.
Det er især de ældre, der er positive over for integration. Der er meget få, der er neutrale eller
direkte afvisende over for sociale fællesskaber, hvori handicappede indgår (Olsen, 2000: 15).
På samme måde er de fleste, her igen flest kvinder, kritiske over for diskrimination af
handicappede (Olsen, 2000:15).
Olsen finder, at befolkningens generelle holdninger er overvejende positive over for
handicappede, men skriver:
”Går man imidlertid på tværs af holdningerne og fx ser på andelen af voksne, der på et og
samme tidspunkt mener, at handicappedes forhold kan blive bedre, har positive holdninger til
handicappedes sociale integration og samtidig har en opfattelse af, at ligestillingen er for
ringe, er tendensen ikke den samme. Andelen med positive overordnede holdninger falder
nemlig til et noget lavere niveau, når der stilles betingelser om tværpositive holdninger. Blot
hver tredje voksen opfylder de tre nævnte krav.” (Olsen, 2000: 16)
Olsen konkluderer, at det er tvivlsomt, om voksne i almindelighed kan siges at have positive
holdninger til handicappede. De mest positive er kvinder, dem der ikke er helt unge og dem
med korte eller mellemlange uddannelser. (Olsen, 2000: 16)
77