28.07.2013 Views

Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

En ekskurs til danskernes holdninger til handicappede

De holdninger og problemstillinger, der er beskrevet i dette afsnit, er en del af en større social

praksis – nemlig hvordan befolkningen generelt møder mennesker med handicap.

Socialforskningsinstituttet har udarbejdet en kvantitativt baseret undersøgelse om holdninger

til handicappede (Olsen, 2000). Der undersøges både generelle og specifikke holdninger. De

generelle holdninger dækker almene forestillingsbilleder, og de specifikke holdninger dækker

tilfælde, hvor holdningsbæreren er potentiel aktør i forhold til handicappede. Der er dog ikke

undersøgt tilfælde, hvor der kommer et handicappet barn i familien, men jeg mener alligevel,

at de generelle holdninger er interessante at holde op imod de fund, jeg har gjort.

Olsen konkluderer, at befolkningens forståelse af, hvad handicap er, er mangeartet. Hyppigst

svarer opfattelsen hos voksne danskere til den opfattelse, der ligger i det relative

handicapbegreb, men der er dog også mange, der opfatter handicap som afvigelse fra

normalitet – især blandt højtuddannede. Unge tilslutter sig oftest essensopfattelsen (Olsen,

2000: 14 –15). Med hensyn til handicappedes forhold i almindelighed er de fleste temmelig

kritiske over for de betingelser, der bydes handicappede i Danmark – her er det især

kvinderne, der er kritiske (Olsen, 2000: 73). Ligeledes i forhold til handicappedes sociale

integration, hvor kvinderne er mere positive over for integrerede handicappede end mænd er.

Det er især de ældre, der er positive over for integration. Der er meget få, der er neutrale eller

direkte afvisende over for sociale fællesskaber, hvori handicappede indgår (Olsen, 2000: 15).

På samme måde er de fleste, her igen flest kvinder, kritiske over for diskrimination af

handicappede (Olsen, 2000:15).

Olsen finder, at befolkningens generelle holdninger er overvejende positive over for

handicappede, men skriver:

”Går man imidlertid på tværs af holdningerne og fx ser på andelen af voksne, der på et og

samme tidspunkt mener, at handicappedes forhold kan blive bedre, har positive holdninger til

handicappedes sociale integration og samtidig har en opfattelse af, at ligestillingen er for

ringe, er tendensen ikke den samme. Andelen med positive overordnede holdninger falder

nemlig til et noget lavere niveau, når der stilles betingelser om tværpositive holdninger. Blot

hver tredje voksen opfylder de tre nævnte krav.” (Olsen, 2000: 16)

Olsen konkluderer, at det er tvivlsomt, om voksne i almindelighed kan siges at have positive

holdninger til handicappede. De mest positive er kvinder, dem der ikke er helt unge og dem

med korte eller mellemlange uddannelser. (Olsen, 2000: 16)

77

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!