Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

er tilsyneladende en udbredt form for uforankret samhandlen i forhold til handicappede børn,
som vi også så i enkelte tilfælde hos de familier, hvor der var en diagnose.
Vennerne
Mønsteret, hvor det tilsyneladende er nemmere at hente forståelse og opbakning hos den
udvidede familie, hvor barnet har fået applikeret en diagnose, end hos dem, der ikke har,
gentager sig tilsyneladende i forhold til venner og bekendte.
Både venner og arbejdskolleger har udvist stor forståelse for Mettes handicap:
Alle vores venner har altså også enorm forståelse det vi har aldrig stødt på nogen, som ikke
har, men der har været enorm stor forståelse
Her er der næsten overwording i udsagnet ”enorm stor forståelse” som endvidere gentages,
som tegn på en særlig optagethed af fænomenet.
Heller ikke den anden familie, hvor barnet har en diagnose, har haft problemer med venner og
arbejdsplads:
Nej, vi har ikke mødt nogen, som har reageret underligt over for Marie
”Underligt” kan her tolkes som miskrediterende.
I begge familier, hvor barnet ikke har en diagnose, ses det, at forholdet til venner, der havde
små børn i samme alder, blev vanskeliggjort af at få et handicappet barn.
Ulriks mor siger:
det har bare ikke helt fungeret, og der har været gange hvor man simpelthen ikke har kunnet
holde ud at være sammen med dem, vel
Der er også i den anden familie problemer i forhold til vennerne – det italesættes, at der er
forskel på, hvor gode de har været til at fortælle deres børn om Ulla, som en forudsætning for
at inkludere Ulla i børnegruppen:
Moderen siger: .og det har også været meget forskelligt med vores venner. Nogen har været
gode til det og andre har ikke været så gode til det ( ) men det er mere det der med, at jeg
synes ikke, de har været så gode til at forklare deres børn, at Ulla….er anderledes end andre
børn.
Moderen lægger i denne italesættes vægt på ”bekendtheden” , som er med til at afgøre graden
af stigmatisering. Det italesættes især som væsentligt, at de andre forældre fortæller om
barnets anderledeshed, for at undgå at stigmatiseringen i børnegruppen bliver for udpræget.
66