Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

Her italesættes, at familien og de nærmeste bliver underrettet først, men ellers får hele
omgangskredsen det at vide på én gang, nemlig til barnedåben. Her bliver stigmataet
beskrevet, og der bliver delt materiale ud om sygdommen, ligesom vi så, det var tilfældet hos
ovennævnte familie. Det kan ses som en måde at komme en stigmatisering i forkøbet ved
oplysning.
og så det var en lettelse et eller andet sted at få det sagt og være sammen sammen med folk og
tude sammen med dem og…ligesom få aflivet de værste myter eller hvad man kan sige, som
det er, fordi det er jo …altså det er jo det der med…det er jo sejt at få et handicappet barn, et
barn der er anderledes, nu er vi anderledes end alle de andre, ikke, og jeg har da også haft
nogen perioder, hvor jeg kan mærke altså, hvor jeg virkelig har skullet tage mig sammen for
ikke og …blive irriteret på dem, der har det almindelige, ikke, fordi at det var jo det jeg gerne
ville, ikke
Her omtales uden agency, at det var en lettelse at få det sagt og få aflivet myterne. Termen
”myter” kan være udtryk for stigmatisering – det at få slået fast, hvad den faktiske identitet er,
kan nedbringe stigmatiseringen. Ligeledes er der ingen agency i udsagnet om at få et
handicappet barn. Denne mangel på agency kan tolkes som, at der udtrykkes nogle almene
forestillinger om lettelse ved at få sagt tingene og det svære i at få et handicappet barn. Der
kommer dog agency i den sidste del af udsagnet, hvor hun udtrykker, at familien er anderledes
– et udsagn, der bekræfter Goffmans tese om, at hele familien kan blive stigmatiseret.
jeg tror også det var fordi, altså vi har været ekstremt åbne fra starten af, og vi har fortalt
netop med pjecer, havde vi liggende til barnedåben, altså vi har fortalt, det er det her, hun
fejler, det er det her, der er galt ….øm og vi har været så åbne om det, og vi har snakket om
det, når folk har spurgt og sagt, men hvis der er noget I vil spørge os om, så spørg, vi vil
hellere have I spørger, end I går og tænker mærkelige tanker, så på en eller anden måde, så
har der ikke været sådan nogen ting……
Der italesættes en strategi – formentlig for at modvirke miskreditering, hvor familien giver
information og forholder sig åbent. Der italesættes ”mærkelige tanker” hos andre, det tolker
jeg som parallelt til ”myter”, som blev sagt i citatet oven for. Det kan være mulig
miskreditering, og som kan modvirkes med information og åbenhed.
()selv min far, som jeg som er sådan en mand der ikke snakker ret meget om følelser og sådan
og han var også den, altså da vi havde, da vi havde kaldt dem ud der om lørdagen, da rejste
han sig også bare og gik, altså det kunne han slet ikke have. Han havde det sådan meget i
starten, at lad os nu se, hvor slemt, det bliver, og lad os nu og sådan noget, og der har vi det
61