Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

More documents

Recommendations

Info

Hvilken rolle spiller diagnoser i forhold til forståelsen af afvigelser i interaktionen med andre? Jeg vil i dette afsnit forsat beskæftige mig med første del af min problemstilling – hvor jeg i forrige afsnit beskæftige mig med diagnose og identitet, ligger vægten i dette afsnit på, hvorledes applikationen af en medicinsk diagnose spiller ind på familier med handicappede børns relationer til andre mennesker. Både identitet og relationer er væsentlige i forhold til konstruktionen af kategorien handicap. Mennesker med handicap er i en eller anden grad anderledes og skiller sig ud fra mængden. Handicappet kan være synligt eller usynligt, og den handicappedes adfærd kan vække mere eller mindre opmærksomhed og utryghed hos omgivelserne. Jeg har i indledningen beskrevet den usikkerhed, som kan opstå i interaktionen med handicappede og nævnt en pjece, som Center for Ligebehandling har udgivet om ”det gode møde” med handicappede. Pjecen gennemgår normativt oplysende, hvordan man helt konkret skal forholde sig til mennesker med forskellige typer af handicap. Dette tiltag kan ses som et dansk alternativ til den amerikanske antidiskriminationslovgivning, som jeg omtalte i kapitel tre, hvor der er tale om retsliggørelse af opførsel over for og behandling af handicappede. Metoden med normativ oplysning lægger mere op til ”den gode vilje” i livsverdenen over for handicappede. Jeg har beskrevet, hvilke diskurser der er til rådighed at trække på i diskursordenen. Det er imidlertid ikke diskurser, der er umiddelbart til rådighed i livsverdenens vidensforråd. Der er i det lys ikke så meget at sige til, at det at få et handicappet og udviklingshæmmet barn er en stor udfordring – i sig selv – men også for relationerne til omgivelserne: familie, venner og bekendte. Relationerne bliver sat på prøve og udfordret, og det er det, jeg vil undersøge i dette afsnit. Jeg vil i det følgende se efter, hvorledes det, at der er applikeret en medicinsk diagnosen på barnet, spiller ind i forhold til relationerne til disse andre. Er tilstedeværelsen af en diagnose med til at mindske stigmatiseringen i forhold til handicappet? Er den forklaring, at diagnosen kan give, med til at mindske stigmatiseringen, eller er der andre forhold, der gør sig gældende? Ændrer relationerne sig over tid? 58
Jeg vil i dette afsnit anvende stigmaperspektivet, som jeg kort introducerede i kapitel tre, til at analysere og fortolke de relationelle fænomener, jeg finder i mine interviews af forældre til handicappede børn. Jeg vil undervejs i analysen introducere flere begreber fra dette perspektiv, som jeg anvender i fortolkningen. I forhold til familier med et handicappet barn, vil hele familien ofte blive stigmatiseret, som følge af den nære relation mellem familiemedlemmerne (Goffman, 1975: 46). Det svarer godt til, at det også i undersøgelsen her kan være svært at skille ad, hvad der er barnets, og hvad der er hele den nærmeste families stigma. Derfor vil jeg i det følgende primært analysere ud fra den nærmeste familie (forældre og barn) som stigmatiseret. Goffman anvender slet og ret ordet ”normal” om dem, der ikke er stigmatiserede – selvom han mere eller mindre opfatter alle mennesker som potentielt miskrediterede. Jeg vil derfor også i dette afsnit anvende ordet normal uden gåseøjne – forstået i Goffmansk forstand. Jeg vil starte min analyse med at se på relationerne til den udvidede familie – her især bedsteforældrene. Derefter vil jeg undersøge relationerne til venner og slutte af med en undersøgelse af barnets relation til jævnaldrende. Også i dette afsnit vil jeg arbejde med ”tætte analyser” for at indfange forholdene omkring relationer til andre mennesker. Den udvidede familie Familierne, hvor barnet har fået applikeret en diagnose Jeg vil starte med at gennemgå reaktionerne fra den udvidede familie hos de to familier, hvor barnet har fået applikeret en diagnose. Jeg vil se efter interaktionen i forhold til den udvidede familie. I Mettes familie blev der lagt vægt på at formidle viden om sygdommen: vi fortalte dem jo, vi har jo selvfølgelig læst om den her, vi har selvfølge også fået en hel masse materiale, så vi også kunne dele foldere og sådan noget ud, Jeg formoder, at det materiale, der er delt ud, kommer fra handicapforeningen. Dette materiale har tilsyneladende været en hjælp til at forklare andre, hvad det handlede om. Det kan tolkes som en handling, der øger bekendtheden med den faktiske identitet og dermed mindsker graden af stigmatisering ved at skabe større overensstemmelse mellem den tilsyneladende og den faktiske identitet. Familien har mødt forståelse: der har været enorm stor forståelse 59
Page 1 and 2:
Handicappet uden diagnose - om medi
Page 3:
Vennerne __________________________
Page 6 and 7:
It is easier to get social assistan
Page 8 and 9:
for de handicappede. ”Et liv så
Page 10 and 11:
en stor undersøgelse af handicappe
Page 12 and 13: Opgavens opbygning I dette kapitel
Page 14 and 15: gennem socialisationsprocesser. Til
Page 16 and 17: For at være i stand til at belyse
Page 18 and 19: hver deres måde” (Jørgensen et
Page 20 and 21: Social praksis Det er i det ovenst
Page 22 and 23: Habermas er dels kritisk teoretiker
Page 24 and 25: fagpersoner og andre mennesker i hv
Page 26 and 27: Ulla Ulrik Mette Marie diagnose ell
Page 28 and 29: Handicapområdet som socialt områd
Page 30 and 31: Denne diskurs trækkes der på i en
Page 32 and 33: Her kom en antidiskriminationsdisku
Page 34 and 35: samfundet skal sørge for ”et så
Page 36 and 37: Sundhed Afsnittet beskriver den alm
Page 38 and 39: Navngivning og klassifikation af sy
Page 40 and 41: estående af en positivistisk viden
Page 42 and 43: etydning for den sociale praksis i
Page 44 and 45: elationer til dets modsætning og m
Page 46 and 47: version af denne diskurs, ”klient
Page 48 and 49: medicinsk tænkning, og bagefter in
Page 50 and 51: Denne forståelse anvendes på det
Page 52 and 53: Betragtes ovenstående diskursive r
Page 54 and 55: Forandrer diagnosen opfattelsen af
Page 56 and 57: jeg tror hun er meget velfungerende
Page 58 and 59: Hvad forskel skulle det gøre for o
Page 60 and 61: Virkeligheden har bekræftet foræl
Page 64 and 65: Bedstemoderens interesse italesætt
Page 66 and 67: sådan lidt….jamen det er også f
Page 68 and 69: Hermed bliver bedstemoderen en af d
Page 70 and 71: er tilsyneladende en udbredt form f
Page 72 and 73: Det er i dette tilfælde ikke til a
Page 74 and 75: ikke være med”, hvorved det bliv
Page 76 and 77: ekendte. Det, at deres børn er and
Page 78 and 79: ittesmå mekanismer, som transforme
Page 80 and 81: handicappet, men eksempelvis bedste
Page 82 and 83: Det kan altså forstås sådan, at
Page 84 and 85: individuelle ansøgninger om social
Page 86 and 87: Stones påstand er, at forbindelsen
Page 88 and 89: Kliniske og videnskabelige beslutni
Page 90 and 91: identitet”, som citeret fra Bengt
Page 92 and 93: som en helhed, altså det andet som
Page 94 and 95: tolkes som, at det bliver organisat
Page 96 and 97: udsagnet ”der er jo det der med d
Page 98 and 99: Der lægges vægt på ”helhedssyn
Page 100 and 101: til, at lægelig dokumentation - el
Page 102 and 103: I første del af udsagnet er valget
Page 104 and 105: Der italesættes her en oplevelse a
Page 106 and 107: I begge familier italesættes en ka
Page 108 and 109: indbyrdes dialog. Den nye sagsbehan
Page 110 and 111: kan tolkes som at indgangsbilletten
Page 112 and 113:
herredømmefri dialog”. Derimod i
Page 114 and 115:
Der kan være tale om forskellige f
Page 116 and 117:
Kapitel 6. Konklusion og perspektiv
Page 118 and 119:
medicinsk afvigelsesdiskurs i forho
Page 120 and 121:
Lighedsdiskursen, som var stort set
Page 122 and 123:
Vurdering af undersøgelsens result
Page 124 and 125:
diagnose, oplever at barnets handic
Page 126 and 127:
Håndtering af afvigelse Jeg har re
Page 128 and 129:
Forsvaret for traditionelle og soci
Page 130 and 131:
Danermark, Berth; Ekström, Mats; J
Page 132 and 133:
Meyer, John W.; Rowan, Brian (1983)
show all

Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?