Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

Hvilken rolle spiller diagnoser i forhold til forståelsen af
afvigelser i interaktionen med andre?
Jeg vil i dette afsnit forsat beskæftige mig med første del af min problemstilling – hvor jeg i
forrige afsnit beskæftige mig med diagnose og identitet, ligger vægten i dette afsnit på,
hvorledes applikationen af en medicinsk diagnose spiller ind på familier med handicappede
børns relationer til andre mennesker. Både identitet og relationer er væsentlige i forhold til
konstruktionen af kategorien handicap.
Mennesker med handicap er i en eller anden grad anderledes og skiller sig ud fra mængden.
Handicappet kan være synligt eller usynligt, og den handicappedes adfærd kan vække mere
eller mindre opmærksomhed og utryghed hos omgivelserne.
Jeg har i indledningen beskrevet den usikkerhed, som kan opstå i interaktionen med
handicappede og nævnt en pjece, som Center for Ligebehandling har udgivet om ”det gode
møde” med handicappede. Pjecen gennemgår normativt oplysende, hvordan man helt konkret
skal forholde sig til mennesker med forskellige typer af handicap. Dette tiltag kan ses som et
dansk alternativ til den amerikanske antidiskriminationslovgivning, som jeg omtalte i kapitel
tre, hvor der er tale om retsliggørelse af opførsel over for og behandling af handicappede.
Metoden med normativ oplysning lægger mere op til ”den gode vilje” i livsverdenen over for
handicappede.
Jeg har beskrevet, hvilke diskurser der er til rådighed at trække på i diskursordenen. Det er
imidlertid ikke diskurser, der er umiddelbart til rådighed i livsverdenens vidensforråd. Der er i
det lys ikke så meget at sige til, at det at få et handicappet og udviklingshæmmet barn er en
stor udfordring – i sig selv – men også for relationerne til omgivelserne: familie, venner og
bekendte. Relationerne bliver sat på prøve og udfordret, og det er det, jeg vil undersøge i dette
afsnit.
Jeg vil i det følgende se efter, hvorledes det, at der er applikeret en medicinsk diagnosen på
barnet, spiller ind i forhold til relationerne til disse andre. Er tilstedeværelsen af en diagnose
med til at mindske stigmatiseringen i forhold til handicappet? Er den forklaring, at diagnosen
kan give, med til at mindske stigmatiseringen, eller er der andre forhold, der gør sig
gældende? Ændrer relationerne sig over tid?
58