Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

More documents

Recommendations

Info

Virkeligheden har bekræftet forældrene i, hvad lægen har sagt – der sker en fremgang i barnets udvikling. Ideationelt lægges der vægt på ”fremgang”, ”aldrig været gået i stå”, ”fulgte med op”. Det vil sige, at familien er blevet bekræftet i, at behandlingen går den rigtige vej. Udsagnet med at acceptere det har modalitet ”nok”; der er altså ikke fuld affinitet til udsagnet, accepten er ikke ubetinget. Det ser her ud til, at det at få en forklaring er godt nok – en diagnose er ikke nødvendig. Delkonklusion – diagnosers rolle for konstruktionen af identitet Hos begge familier, hvor barnet ikke har nogen diagnose, italesættes et dilemma og en ambivalens i forhold til ønsket om at få stillet en diagnose. På den ene side er der et stort ønske om at få at vide, hvad årsagen er, eller i hvert fald at få en forklaring på barnets anderledeshed, på den anden side er der en erkendelse af, at det nok i virkeligheden ikke ville ændre så meget med en diagnose, og at det er væsentligt at acceptere barnet, som det er. Den ene informant italesætter, at hospitalets undersøgelser af barnet for at finde en diagnose har været oplevet som stærkt overdrevne. Den anden familie har fået en forklaring af lægen – inkluderende alt det som lægen ikke ved, og det har de været nogenlunde tilfredse med. Omvendt kan forklaringer om diagnosen virke objektiverende og være svære at identificere med barnet, således at diagnosen som stempel gør, at det må genovervejes, om forældrene kan holde af barnet. Det fremgår af ovennævnte italesættelser, at diagnosen kan give en forståelse af barnets syndrom, hvor barnet kan holdes op imod andre med det samme syndrom, og hvor barnet forstås i lyset af diagnosens klassifikationer af adfærd mv. Inden for stemplingsperspektivet fremgår det, at hvis en person behandles som om han er generelt afvigende, er der risiko for at producere en selvopfyldende profeti, dvs. han begynder at opføre sig som det generelle billede, andre har af ham. (Becker, 1963: 34). Der trækkes her på disse klassifikationer af børn med xx syndrom i common sense form, hvilket bestyrker risikoen for, at barnet bliver stemplet ind i en bestemt form, som er forudsagt af diagnosen. At afvigelsen så at sige forstærkes af den måde, som barnet behandles på, og der ikke bliver plads til en mere individualiseret opfattelse af barnet. I den ene italesættelse tages der dog eksplicit afstand fra objektiverende stereotypier i beskrivelsen af diagnosens implikationer. Jeg har således ikke belæg for at sige, at der sker en stempling, kun at pege på risikoen i disse italesættelser og dermed problematisere vægtlægningen af diagnoser i forhold til barnets identitet og adfærd. Omvendt kan diagnosen være med til at forstå barnet – at adfærden er beskrevet gør måske, at den ikke forekommer så fremmedartet, så længe diagnosen blot forbliver en referenceramme, 56
og det enkelte barn bliver set i sin individualitet. Her gør det således en væsentlig forskel at adskille den nominalistiske forståelse af diagnoser fra den essentialistiske. At diagnosen bliver et navn, der sættes på en tilstand og ikke en essens, der har ”besat” et menneske. Og det bliver væsentligt, at det enkelte barns individualitet træder frem foran diagnosens navn for at undgå stempling. 57
Page 1 and 2:
Handicappet uden diagnose - om medi
Page 3:
Vennerne __________________________
Page 6 and 7:
It is easier to get social assistan
Page 8 and 9:
for de handicappede. ”Et liv så
Page 10 and 11: en stor undersøgelse af handicappe
Page 12 and 13: Opgavens opbygning I dette kapitel
Page 14 and 15: gennem socialisationsprocesser. Til
Page 16 and 17: For at være i stand til at belyse
Page 18 and 19: hver deres måde” (Jørgensen et
Page 20 and 21: Social praksis Det er i det ovenst
Page 22 and 23: Habermas er dels kritisk teoretiker
Page 24 and 25: fagpersoner og andre mennesker i hv
Page 26 and 27: Ulla Ulrik Mette Marie diagnose ell
Page 28 and 29: Handicapområdet som socialt områd
Page 30 and 31: Denne diskurs trækkes der på i en
Page 32 and 33: Her kom en antidiskriminationsdisku
Page 34 and 35: samfundet skal sørge for ”et så
Page 36 and 37: Sundhed Afsnittet beskriver den alm
Page 38 and 39: Navngivning og klassifikation af sy
Page 40 and 41: estående af en positivistisk viden
Page 42 and 43: etydning for den sociale praksis i
Page 44 and 45: elationer til dets modsætning og m
Page 46 and 47: version af denne diskurs, ”klient
Page 48 and 49: medicinsk tænkning, og bagefter in
Page 50 and 51: Denne forståelse anvendes på det
Page 52 and 53: Betragtes ovenstående diskursive r
Page 54 and 55: Forandrer diagnosen opfattelsen af
Page 56 and 57: jeg tror hun er meget velfungerende
Page 58 and 59: Hvad forskel skulle det gøre for o
Page 62 and 63: Hvilken rolle spiller diagnoser i f
Page 64 and 65: Bedstemoderens interesse italesætt
Page 66 and 67: sådan lidt….jamen det er også f
Page 68 and 69: Hermed bliver bedstemoderen en af d
Page 70 and 71: er tilsyneladende en udbredt form f
Page 72 and 73: Det er i dette tilfælde ikke til a
Page 74 and 75: ikke være med”, hvorved det bliv
Page 76 and 77: ekendte. Det, at deres børn er and
Page 78 and 79: ittesmå mekanismer, som transforme
Page 80 and 81: handicappet, men eksempelvis bedste
Page 82 and 83: Det kan altså forstås sådan, at
Page 84 and 85: individuelle ansøgninger om social
Page 86 and 87: Stones påstand er, at forbindelsen
Page 88 and 89: Kliniske og videnskabelige beslutni
Page 90 and 91: identitet”, som citeret fra Bengt
Page 92 and 93: som en helhed, altså det andet som
Page 94 and 95: tolkes som, at det bliver organisat
Page 96 and 97: udsagnet ”der er jo det der med d
Page 98 and 99: Der lægges vægt på ”helhedssyn
Page 100 and 101: til, at lægelig dokumentation - el
Page 102 and 103: I første del af udsagnet er valget
Page 104 and 105: Der italesættes her en oplevelse a
Page 106 and 107: I begge familier italesættes en ka
Page 108 and 109: indbyrdes dialog. Den nye sagsbehan
Page 110 and 111:
kan tolkes som at indgangsbilletten
Page 112 and 113:
herredømmefri dialog”. Derimod i
Page 114 and 115:
Der kan være tale om forskellige f
Page 116 and 117:
Kapitel 6. Konklusion og perspektiv
Page 118 and 119:
medicinsk afvigelsesdiskurs i forho
Page 120 and 121:
Lighedsdiskursen, som var stort set
Page 122 and 123:
Vurdering af undersøgelsens result
Page 124 and 125:
diagnose, oplever at barnets handic
Page 126 and 127:
Håndtering af afvigelse Jeg har re
Page 128 and 129:
Forsvaret for traditionelle og soci
Page 130 and 131:
Danermark, Berth; Ekström, Mats; J
Page 132 and 133:
Meyer, John W.; Rowan, Brian (1983)
show all

Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?