Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

More documents

Recommendations

Info

Betragtes ovenstående diskursive repræsentationer som udtryk for eksisterende sociale relationer og magtrelationer, så ser det ud til, at handicappede i dagens Danmark har opnået en meget høj grad af ligestilling. Lovgivningen i de forskellige sektorer giver baggrund for at yde økonomisk og anden kompensation for handicappet. Opfattelsen af handicapbegrebet er først og fremmest relationel, og dermed er der tale om en opfattelse, hvor der lægges vægt på omgivelsernes tilgængelighed, og hvor afvigelsen ikke tillægges primær betydning. Det afvigerfokuserede medicinske perspektiv italesættes som et stadium, der er mere eller mindre overvundet. Der er tale om stort set hegemoni hos tekstproducenterne af de tekster, jeg har undersøgt. Teksterne hænger også sammen i intertekstuelle kæder og er tydeligvis stærkt inspirerede af hinanden. Dette forhold er mest interessant i forhold til De Samvirkende Invalideorganisationer – at brugerorganisationerne overordnet set således trækker på helt de samme diskurser som lovgivningen. Imidlertid vil jeg igen understrege, at denne analyse kun dækker den overordnede del af handicapområdets diskursorden, fordi teksterne er så overordnede – og det er vigtigt at understrege, at jeg ikke med denne analyse kan dække hele diskursordenen. En bredere undersøgelse ville kunne have nuanceret beskrivelsen af diskursordenen og formentlig afsløret flere diskurser, der deltager i kampen om at indholdsudfylde diskursordenen. Jeg kommer i konklusionen tilbage til at holde den diskursive praksis, jeg har undersøgt via mine interviews, og som jeg vil gennemgå i de to næste kapitler, op i mod denne diskursorden. 48
Kapitel 4. Diagnosers rolle for konstruktionen af kategorien handicap Hvilken rolle spiller diagnoser for konstruktionen af identitet? I dette afsnit vil jeg se på det første spørgsmål i min problemstilling. Jeg vil se på, hvorledes applikationen af en diagnose spiller ind på forældrenes konstruktion af kategorien handicap i forhold til det handicappede barns identitet og forandringer over tid i denne konstruktion. Som jeg har beskrevet ser jeg på identitet som socialt konstrueret og som et relationelt fænomen. Identitet er væsentlig for kategoriseringen af handicap. Min interesse er derfor at se efter, hvorledes diagnosen anvendes som forståelsesramme for konstruktionen af barnets identitet og for forholdet til barnet. Jeg går ikke ind i en individuel, psykologisk analyse af identiteten hos det enkelte barn. Jeg vil se på disse forhold hvadenten barnet får/ikke får applikeret en diagnose. For at få svar på disse spørgsmål må jeg gå meget tæt på informanterne og fortage ”tætte” analyser. Inden jeg går i gang, vil jeg lige opsummere, hvordan en diagnose kan defineres. Hvad er en diagnose? I kapitel tre beskrev jeg den medicinske filosofis nominalistiske definition af sygdomme. Sygdomme defineres som regel patogenetisk, dvs. ud fra hvilken gruppe af sygdomme, den tilhører. En diagnose kan med andre ord i medicinsk forstand fastslå hvilken gruppe af lidelser sygdommen tilhører. En diagnose kan endvidere angive årsagen til sygdommen, hvis den kendes, den kan beskrive symptomer, evt. bestemme den korrekte behandling og evt. forudsige en prognose, hvis behandling og prognose kendes. Det kommer meget an på, hvilken sygdom, der er tale om, i hvor høj grad en diagnose kan give klare retningslinier for disse forhold. Et alternativ til det nominalistiske syn på diagnoser er at se på diagnoser som en social konstruktion. Den radikalt socialkonstruktivistiske psykolog Gergen foreslår følgende definition på en diagnose: ”en socialt konstruert mening fremsat af den dominerende professjonelle kulturen. En diagnose er en språklig overenskomst, der gir mening til en spesiell begivenhet eller type atferd på en bestemt måte” (Gergen citeret fra Tøssebro, 2002: 53). Ifølge denne definition er en diagnose således blot én ud af flere forskellige måder at kategorisere mennesker, og ifølge denne opfattelse er diagnoser kontingente. 49
Page 1 and 2: Handicappet uden diagnose - om medi
Page 3: Vennerne __________________________
Page 6 and 7: It is easier to get social assistan
Page 8 and 9: for de handicappede. ”Et liv så
Page 10 and 11: en stor undersøgelse af handicappe
Page 12 and 13: Opgavens opbygning I dette kapitel
Page 14 and 15: gennem socialisationsprocesser. Til
Page 16 and 17: For at være i stand til at belyse
Page 18 and 19: hver deres måde” (Jørgensen et
Page 20 and 21: Social praksis Det er i det ovenst
Page 22 and 23: Habermas er dels kritisk teoretiker
Page 24 and 25: fagpersoner og andre mennesker i hv
Page 26 and 27: Ulla Ulrik Mette Marie diagnose ell
Page 28 and 29: Handicapområdet som socialt områd
Page 30 and 31: Denne diskurs trækkes der på i en
Page 32 and 33: Her kom en antidiskriminationsdisku
Page 34 and 35: samfundet skal sørge for ”et så
Page 36 and 37: Sundhed Afsnittet beskriver den alm
Page 38 and 39: Navngivning og klassifikation af sy
Page 40 and 41: estående af en positivistisk viden
Page 42 and 43: etydning for den sociale praksis i
Page 44 and 45: elationer til dets modsætning og m
Page 46 and 47: version af denne diskurs, ”klient
Page 48 and 49: medicinsk tænkning, og bagefter in
Page 50 and 51: Denne forståelse anvendes på det
Page 54 and 55: Forandrer diagnosen opfattelsen af
Page 56 and 57: jeg tror hun er meget velfungerende
Page 58 and 59: Hvad forskel skulle det gøre for o
Page 60 and 61: Virkeligheden har bekræftet foræl
Page 62 and 63: Hvilken rolle spiller diagnoser i f
Page 64 and 65: Bedstemoderens interesse italesætt
Page 66 and 67: sådan lidt….jamen det er også f
Page 68 and 69: Hermed bliver bedstemoderen en af d
Page 70 and 71: er tilsyneladende en udbredt form f
Page 72 and 73: Det er i dette tilfælde ikke til a
Page 74 and 75: ikke være med”, hvorved det bliv
Page 76 and 77: ekendte. Det, at deres børn er and
Page 78 and 79: ittesmå mekanismer, som transforme
Page 80 and 81: handicappet, men eksempelvis bedste
Page 82 and 83: Det kan altså forstås sådan, at
Page 84 and 85: individuelle ansøgninger om social
Page 86 and 87: Stones påstand er, at forbindelsen
Page 88 and 89: Kliniske og videnskabelige beslutni
Page 90 and 91: identitet”, som citeret fra Bengt
Page 92 and 93: som en helhed, altså det andet som
Page 94 and 95: tolkes som, at det bliver organisat
Page 96 and 97: udsagnet ”der er jo det der med d
Page 98 and 99: Der lægges vægt på ”helhedssyn
Page 100 and 101: til, at lægelig dokumentation - el
Page 102 and 103:
I første del af udsagnet er valget
Page 104 and 105:
Der italesættes her en oplevelse a
Page 106 and 107:
I begge familier italesættes en ka
Page 108 and 109:
indbyrdes dialog. Den nye sagsbehan
Page 110 and 111:
kan tolkes som at indgangsbilletten
Page 112 and 113:
herredømmefri dialog”. Derimod i
Page 114 and 115:
Der kan være tale om forskellige f
Page 116 and 117:
Kapitel 6. Konklusion og perspektiv
Page 118 and 119:
medicinsk afvigelsesdiskurs i forho
Page 120 and 121:
Lighedsdiskursen, som var stort set
Page 122 and 123:
Vurdering af undersøgelsens result
Page 124 and 125:
diagnose, oplever at barnets handic
Page 126 and 127:
Håndtering af afvigelse Jeg har re
Page 128 and 129:
Forsvaret for traditionelle og soci
Page 130 and 131:
Danermark, Berth; Ekström, Mats; J
Page 132 and 133:
Meyer, John W.; Rowan, Brian (1983)
show all

Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?