Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

Betragtes ovenstående diskursive repræsentationer som udtryk for eksisterende sociale
relationer og magtrelationer, så ser det ud til, at handicappede i dagens Danmark har opnået
en meget høj grad af ligestilling. Lovgivningen i de forskellige sektorer giver baggrund for at
yde økonomisk og anden kompensation for handicappet. Opfattelsen af handicapbegrebet er
først og fremmest relationel, og dermed er der tale om en opfattelse, hvor der lægges vægt på
omgivelsernes tilgængelighed, og hvor afvigelsen ikke tillægges primær betydning. Det
afvigerfokuserede medicinske perspektiv italesættes som et stadium, der er mere eller mindre
overvundet.
Der er tale om stort set hegemoni hos tekstproducenterne af de tekster, jeg har undersøgt.
Teksterne hænger også sammen i intertekstuelle kæder og er tydeligvis stærkt inspirerede af
hinanden. Dette forhold er mest interessant i forhold til De Samvirkende
Invalideorganisationer – at brugerorganisationerne overordnet set således trækker på helt de
samme diskurser som lovgivningen.
Imidlertid vil jeg igen understrege, at denne analyse kun dækker den overordnede del af
handicapområdets diskursorden, fordi teksterne er så overordnede – og det er vigtigt at
understrege, at jeg ikke med denne analyse kan dække hele diskursordenen. En bredere
undersøgelse ville kunne have nuanceret beskrivelsen af diskursordenen og formentlig
afsløret flere diskurser, der deltager i kampen om at indholdsudfylde diskursordenen.
Jeg kommer i konklusionen tilbage til at holde den diskursive praksis, jeg har undersøgt via
mine interviews, og som jeg vil gennemgå i de to næste kapitler, op i mod denne
diskursorden.
48