Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

More documents

Recommendations

Info

Denne forståelse anvendes på det professionelle plan først og fremmest i forhold til arbejdet med psykisk udviklingshæmmede i Danmark. Et stemplingsteoretisk handicapbegreb er relationelt og går kort sagt ud på, at omgivelserne klassificerer eller benævner noget som afvigende og dermed skabes selve afvigelsen ved at socialisere den afvigende ind i en afvigerrolle. Afvigelse og stigmatisering Fokus i begrebsapparatet om stigma er hverdagslivets møder. Perspektivet handler om, hvordan afvigende personer kontrollerer og håndterer miskrediterende infomationer om sig selv i forhold til andre (Jacobsen et al, 2002). Afvigerne, som Goffman beskriver, er ofte handicappede, men det kan også være andre som fx homoseksuelle eller kriminelle. Goffmans identitetsopfattelse er tæt knyttet til selve stigmatiseringsbegrebet. Det er denne opfattelse, jeg vil supplere den socialkonstruktivistiske identitetsopfattelse med. Ifølge Goffman er et stigma relateret til den sociale identitet, og betegner en egenskab, der er miskrediterende (Goffman, 1975: 15). Man kan skelne mellem personers tilsyneladende identitet og deres faktiske sociale identitet. Den tilsyneladende identitet består af de krav, vi stiller om bekræftelse af vores forhåndsforestillinger om en bestemt person; den faktiske identitet er den kategori, som et menneske rent faktisk kan henvises til samt de egenskaber, han rent faktisk viser sig at besidde. Stigma er diskrepansen mellem den tilsyneladende og den faktiske identitet. (Goffman, 1975: 14). Stigma betegner en egenskab, der er miskrediterende, og er et relationelt fænomen. En egenskab hos den ene i en bestemt relation kan være stigmatiserende, hvor den hos en anden i andre relationer kan bekræfte normaliteten hos vedkommende (Goffman, 1975: 15). Ifølge Goffman er accept et centralt træk i forhold til den stigmatiserede livssituation (Jacobsen et al, 2002:135). Det stigmatiserede individ har en tendens til at dele den identitetsopfattelse som alle andre har, fordi den stigmatiserede inderst inde føler, at han fortjener den samme retfærdige behandling, som alle andre får. Alligevel vil han erfare, at ligegyldigt, hvad andre siger, så accepterer de ham i virkeligheden ikke. Der er dog nogen, der er sympatisk indstillet over for den stigmatiserede. Goffman beskriver to grupper af mennesker, der er sympatisk indstillet over for den stigmatiserede – den ene gruppe er dem, der har det samme stigmata, som den stigmatiserede. De er er ifølge denne forståelse medlemmer af den samme ”stigmatakategori” (Goffman, 1975: 38). Den anden gruppe, der er sympatisk indstillet over for den stigmatiserede, er de såkaldt ”kloge” (Goffman, 1975: 45), som er mennesker, der enten arbejder professionelt med 46
mennesker med et bestemt stigmata eller som er knyttet til den stigmatiserede ved familiebånd. Et handicapbegreb, der bygger på stigmatiseringsteorien, er således kort sagt en relationel forståelse af håndteringen af miskrediterende information om afvigeren i mødet mellem afvigere og normale. Delkonklusion – handicapområdets diskursorden Solvangs bestemmelse af diskurser på handicapområdet føjer sig godt til de fund, jeg har gjort i tekstanalysen, og jeg mener, at bestemmelsen perspektiverer forståelsen af diskursordenen ved at uddybe forhold omkring distribution af diskurserne og deres relationer på kryds og tværs. På baggrund af denne gennemgang kan jeg konkludere, at der i den overordnede diskursorden på handicapområdet i Danmark indgår alle de ovennævnte tre diskurser. Der trækkes mest på lighed/ulighedsdiskursen på det overordnede, officielle niveau, som jeg har undersøgt, denne diskurs fremstår næsten hegemonisk i teksterne. Der er også – i langt mindre grad - en normalitet/afvigelsesdiskurs i spil i et interdiskursivt mix. Der trækkes på en afvigelsesdiskurs i forhold til italesættelse af afvigere i et interdiskursivt mix. Den medicinske diskurs italesættes først og fremmest som en uønsket diskurs i forbindelse med beskrivelsen af diskursive kampe, der italesættes som overståede. Men der trækkes samtidig underliggende på den medicinske diskurs i et interdiskursivt mix. Jeg har samtidig argumenteret for, at normalitet/afvigelsesdiskursen som helhed er stærkt influeret af en medicinsk tankegang. Os/dem diskursen trækkes der ikke på i de overordnede tekster, men der trækkes på den i visse brugerorganisationer. I visse ender af handicaporganiseringen i Danmark er der udviklet subkulturer, der hylder det anderledes, men det er formentlig partikulære fænomener. Overordnet set trækker den danske handicapbevægelse altovervejende på lighed/ulighedsdiskursen. Der trækkes kun på det relative handicapbegreb i den version, hvor der skelnes mellem essens og relationer. Der er dog mange ligheder mellem de andre handicapbegreber, som er præsenteret – både den sociale model og det medicinske handicapbegreb ligger tæt på det relative handicapbegreb, alt efter hvilke nuancer, der trækkes frem. Der trækkes ikke på de symbolsk interaktionistiske forståelser af handicap – stigmatisering og stempling - som jeg har præsenteret, i den overordnede diskurs på handicapområdet i Danmark. 47
Page 1 and 2: Handicappet uden diagnose - om medi
Page 3: Vennerne __________________________
Page 6 and 7: It is easier to get social assistan
Page 8 and 9: for de handicappede. ”Et liv så
Page 10 and 11: en stor undersøgelse af handicappe
Page 12 and 13: Opgavens opbygning I dette kapitel
Page 14 and 15: gennem socialisationsprocesser. Til
Page 16 and 17: For at være i stand til at belyse
Page 18 and 19: hver deres måde” (Jørgensen et
Page 20 and 21: Social praksis Det er i det ovenst
Page 22 and 23: Habermas er dels kritisk teoretiker
Page 24 and 25: fagpersoner og andre mennesker i hv
Page 26 and 27: Ulla Ulrik Mette Marie diagnose ell
Page 28 and 29: Handicapområdet som socialt områd
Page 30 and 31: Denne diskurs trækkes der på i en
Page 32 and 33: Her kom en antidiskriminationsdisku
Page 34 and 35: samfundet skal sørge for ”et så
Page 36 and 37: Sundhed Afsnittet beskriver den alm
Page 38 and 39: Navngivning og klassifikation af sy
Page 40 and 41: estående af en positivistisk viden
Page 42 and 43: etydning for den sociale praksis i
Page 44 and 45: elationer til dets modsætning og m
Page 46 and 47: version af denne diskurs, ”klient
Page 48 and 49: medicinsk tænkning, og bagefter in
Page 52 and 53: Betragtes ovenstående diskursive r
Page 54 and 55: Forandrer diagnosen opfattelsen af
Page 56 and 57: jeg tror hun er meget velfungerende
Page 58 and 59: Hvad forskel skulle det gøre for o
Page 60 and 61: Virkeligheden har bekræftet foræl
Page 62 and 63: Hvilken rolle spiller diagnoser i f
Page 64 and 65: Bedstemoderens interesse italesætt
Page 66 and 67: sådan lidt….jamen det er også f
Page 68 and 69: Hermed bliver bedstemoderen en af d
Page 70 and 71: er tilsyneladende en udbredt form f
Page 72 and 73: Det er i dette tilfælde ikke til a
Page 74 and 75: ikke være med”, hvorved det bliv
Page 76 and 77: ekendte. Det, at deres børn er and
Page 78 and 79: ittesmå mekanismer, som transforme
Page 80 and 81: handicappet, men eksempelvis bedste
Page 82 and 83: Det kan altså forstås sådan, at
Page 84 and 85: individuelle ansøgninger om social
Page 86 and 87: Stones påstand er, at forbindelsen
Page 88 and 89: Kliniske og videnskabelige beslutni
Page 90 and 91: identitet”, som citeret fra Bengt
Page 92 and 93: som en helhed, altså det andet som
Page 94 and 95: tolkes som, at det bliver organisat
Page 96 and 97: udsagnet ”der er jo det der med d
Page 98 and 99: Der lægges vægt på ”helhedssyn
Page 100 and 101:
til, at lægelig dokumentation - el
Page 102 and 103:
I første del af udsagnet er valget
Page 104 and 105:
Der italesættes her en oplevelse a
Page 106 and 107:
I begge familier italesættes en ka
Page 108 and 109:
indbyrdes dialog. Den nye sagsbehan
Page 110 and 111:
kan tolkes som at indgangsbilletten
Page 112 and 113:
herredømmefri dialog”. Derimod i
Page 114 and 115:
Der kan være tale om forskellige f
Page 116 and 117:
Kapitel 6. Konklusion og perspektiv
Page 118 and 119:
medicinsk afvigelsesdiskurs i forho
Page 120 and 121:
Lighedsdiskursen, som var stort set
Page 122 and 123:
Vurdering af undersøgelsens result
Page 124 and 125:
diagnose, oplever at barnets handic
Page 126 and 127:
Håndtering af afvigelse Jeg har re
Page 128 and 129:
Forsvaret for traditionelle og soci
Page 130 and 131:
Danermark, Berth; Ekström, Mats; J
Page 132 and 133:
Meyer, John W.; Rowan, Brian (1983)
show all

Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?