Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

More documents

Recommendations

Info

medicinsk tænkning, og bagefter introducere nogle – helt anderledes - samhandlensorienterede teorier om afvigelse. Normalitetsbegrebet i medicinsk tænkning Jeg vil her beskæftige mig lidt med, hvorledes den medicinske filosofi definerer normalitet. Det er væsentligt at se på netop den forståelse, fordi den medicinske diskurs har spillet en stor rolle på handicapområdet, og stadig spiller en rolle, som vi har set i de diskursive kampe. Den medicinske filosofi har haft svært ved at definere normalitet inden for det biologiske paradigme. Filosofien postulerer, at enhver art har et normalplan, ”dvs. et sæt af specifikationer for organismens forskellige funktioner, som må være opfyldt for at sikre individets trivsel, overlevelse og reproduktion” (Wulff, 1994:3). Individet er sundt, hvis disse specifikationer er opfyldt og sygt, hvis funktionerne er under det artstypiske niveau. Fra en biologisk synsvinkel er det således et objektivt faktum, om en person er syg eller ej (Wulff, 1994:3). Der overfor står opfattelsen af mennesket som er bevidst om sig selv, som handlende og tolkende. Sygdom er også den enkelte patients oplevelse og fortolkning af sin tilstand. Læger forventes at anvende både en biologisk og humanistisk forståelse over for deres patienter, men der knyttes særligt store håb til den biologiske forskning og biologiske helbredelsesformer (Wulff, 1994: 11). For at tage en diagnostisk beslutning skal lægen se på data, der er indsamlet og vurdere pålideligheden af disse. Pålidelighed i lægevidenskabelig forstand består af nøjagtighed og rigtighed. Ved nøjagtighed forstås graden af overensstemmelse ved gentagen observation eller analyse af samme objekt. Ved rigtighed forstås graden af overensstemmelse mellem observationen/analyseresultatet og sandheden. Vurderingen af rigtighed forudsætter således en facitliste (Wulff, 1994: 5). Erkendelsesteoretisk er der således tale om den traditionelle definition på viden: ”begrundet sand overbevisning” (Wenneberg, 2002: 98). Foucault hævder i sin gennemgang af ”Klinikkens fødsel” (2000), at lægevidenskaben fik meget stor betydning for konstitueringen af videnskaberne om mennesket. Lægevidenskaben fik en ontologisk betydning, fordi den drejer sig om ”det menneskelige som genstandsområde for positiv viden” (Foucault, 2000: 260). Vi har vænnet os til at opfatte det lægevidenskabelige sprog som det sprog, hvori en positiv videnskab præsenterer sig (Foucault, 2000: 33). Lægevidenskaben kom i det 19. århundrede til at lægge mere vægt på normalitets- end på sundhedsbegrebet, og opererede med en bipolaritet mellem det normale og det patologiske (Foucault, 2000: 75). Lægevidenskabens rolle som model for humaniora og samfundsvidenskaberne har gjort, at denne bipolære tænkning opdeler disse videnskabers 44
genstandsfelt i normalt/patologisk. Disse videnskabers grundsyn er således ifølge Foucault ikke bare biologisk, men også decideret medicinsk funderet (2000: 75). Dermed vil jeg argumentere for, at normalitet/afvigelsesdiskursen som helhed er stærkt influeret af den medicinske tænkning. Afvigelse og stempling Der er imidlertid nogle perspektiver på afvigelse, som ligger langt væk fra den medicinske tænkning. Jeg vil nu præsentere disse anderledes perspektiver, nemlig stempling og stigmatisering. Disse to begreber ligger tæt på hinanden, de tilhører begge en symbolsk interaktionistisk tilgang og interesserer sig for den menneskelige samhandlen. Men der er samtidig tydelige forskelle imellem dem, hvorfor jeg gennemgår dem hver for sig. Ifølge Becker skaber sociale grupper afvigelse ved at skabe regler, hvis overtrædelse konstituerer afvigelse (Becker, 1963: 9). Eller sagt på en anden måde: afvigelse er handlinger, som nogen med succes har defineret som afvigende. Dette er det grundlæggende fænomen i forhold til stempling. Der er forskel i magten til at lave disse regler. De sociale grupper, hvis sociale position giver dem magt, er bedst til at holde deres regler i hævd (Becker, 1963: 18). Derfor er dem, der stempler, som regel i en situation, hvor de kan opnå noget ved at stemple (Rubington et al, 1995, 184). Hvis en person behandles, som om han generelt er afvigende, er der risiko for, at producere en selvopfyldende profeti. Der startes forskellige mekanismer, som former personen i det generelle billede, andre har af ham (Becker, 1963: 34). Der sker en afskæring fra samvær med grupper, der opfører sig mere konventionelt. Ved at benævne og klassificere en tilstand som afvigende skabes selve afvigelsen ved at socialisere den afvigende ind i en afvigerrolle. Sådanne etiketter udløser fordomme og forventninger til afvigeren. Stemplingsperspektivet kan bl.a. bruges til at påvise, at en stempling kan gøre det sværere for den stemplede at leve en almindelig tilværelse. Omvendt kan de definitioner, der medfører stempling, blive forandret, eller fordelen for den, der stempler, kan blive fjernet. Disse teorier blev i sin tid koblet til institutionskritikken, som bl.a. Goffman stod for: hvordan institutioner former de indlagte ved systematisk at nedbryde deres identitet og forme den i tilpasning til institutionens krav (Goffman, 1967). På baggrund af denne kritik fik stemplingsperspektivet en vigtig rolle i afinstitutionaliseringen i Skandinavien på handicapområdet i 60-erne og 70-erne. Alle de velkendte bestræbelser på at finde nye ”politisk korrekte” navngivninger til forskellige grupper af handicap udspringer heraf (Söder, Froestad 2000:40). Et eksempel kan være: fra idiot og åndssvag over evnesvag til udviklingshæmmet og – det amerikansk inspirerede: intelligensmæssigt udfordret. 45
Page 1 and 2: Handicappet uden diagnose - om medi
Page 3: Vennerne __________________________
Page 6 and 7: It is easier to get social assistan
Page 8 and 9: for de handicappede. ”Et liv så
Page 10 and 11: en stor undersøgelse af handicappe
Page 12 and 13: Opgavens opbygning I dette kapitel
Page 14 and 15: gennem socialisationsprocesser. Til
Page 16 and 17: For at være i stand til at belyse
Page 18 and 19: hver deres måde” (Jørgensen et
Page 20 and 21: Social praksis Det er i det ovenst
Page 22 and 23: Habermas er dels kritisk teoretiker
Page 24 and 25: fagpersoner og andre mennesker i hv
Page 26 and 27: Ulla Ulrik Mette Marie diagnose ell
Page 28 and 29: Handicapområdet som socialt områd
Page 30 and 31: Denne diskurs trækkes der på i en
Page 32 and 33: Her kom en antidiskriminationsdisku
Page 34 and 35: samfundet skal sørge for ”et så
Page 36 and 37: Sundhed Afsnittet beskriver den alm
Page 38 and 39: Navngivning og klassifikation af sy
Page 40 and 41: estående af en positivistisk viden
Page 42 and 43: etydning for den sociale praksis i
Page 44 and 45: elationer til dets modsætning og m
Page 46 and 47: version af denne diskurs, ”klient
Page 50 and 51: Denne forståelse anvendes på det
Page 52 and 53: Betragtes ovenstående diskursive r
Page 54 and 55: Forandrer diagnosen opfattelsen af
Page 56 and 57: jeg tror hun er meget velfungerende
Page 58 and 59: Hvad forskel skulle det gøre for o
Page 60 and 61: Virkeligheden har bekræftet foræl
Page 62 and 63: Hvilken rolle spiller diagnoser i f
Page 64 and 65: Bedstemoderens interesse italesætt
Page 66 and 67: sådan lidt….jamen det er også f
Page 68 and 69: Hermed bliver bedstemoderen en af d
Page 70 and 71: er tilsyneladende en udbredt form f
Page 72 and 73: Det er i dette tilfælde ikke til a
Page 74 and 75: ikke være med”, hvorved det bliv
Page 76 and 77: ekendte. Det, at deres børn er and
Page 78 and 79: ittesmå mekanismer, som transforme
Page 80 and 81: handicappet, men eksempelvis bedste
Page 82 and 83: Det kan altså forstås sådan, at
Page 84 and 85: individuelle ansøgninger om social
Page 86 and 87: Stones påstand er, at forbindelsen
Page 88 and 89: Kliniske og videnskabelige beslutni
Page 90 and 91: identitet”, som citeret fra Bengt
Page 92 and 93: som en helhed, altså det andet som
Page 94 and 95: tolkes som, at det bliver organisat
Page 96 and 97: udsagnet ”der er jo det der med d
Page 98 and 99:
Der lægges vægt på ”helhedssyn
Page 100 and 101:
til, at lægelig dokumentation - el
Page 102 and 103:
I første del af udsagnet er valget
Page 104 and 105:
Der italesættes her en oplevelse a
Page 106 and 107:
I begge familier italesættes en ka
Page 108 and 109:
indbyrdes dialog. Den nye sagsbehan
Page 110 and 111:
kan tolkes som at indgangsbilletten
Page 112 and 113:
herredømmefri dialog”. Derimod i
Page 114 and 115:
Der kan være tale om forskellige f
Page 116 and 117:
Kapitel 6. Konklusion og perspektiv
Page 118 and 119:
medicinsk afvigelsesdiskurs i forho
Page 120 and 121:
Lighedsdiskursen, som var stort set
Page 122 and 123:
Vurdering af undersøgelsens result
Page 124 and 125:
diagnose, oplever at barnets handic
Page 126 and 127:
Håndtering af afvigelse Jeg har re
Page 128 and 129:
Forsvaret for traditionelle og soci
Page 130 and 131:
Danermark, Berth; Ekström, Mats; J
Page 132 and 133:
Meyer, John W.; Rowan, Brian (1983)
show all

Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?