Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

More documents

Recommendations

Info

elationer til dets modsætning og må studeres gennem relationen til begrebets modsætning (Solvang, 2000: 4). Han undersøger forandringer i handicappedes position ved at undersøge forandringer i vigtigheden af disse tre diskurser. Diskursperspektivet giver mulighed for at se på, hvorledes handicapbegrebet konstrueres, som vi har set i gennemgangen ovenfor i eksempelvis det medicinske contra det relative handicapbegreb. Jeg vil i det følgende gennemgå hans beskrivelser af de tre diskurser og sammenholde dem med, de diskurser, jeg foreløbig har fundet, med henblik på at beskrive diskursernes relation til hinanden. Jeg vil undervejs tilføje nogle yderligere teoretiske positioner til normalitet/afvigelsesdiskursen, som jeg skal anvende til at uddybe beskrivelsen af diskursordenen og som jeg ligeledes vil anvende senere i min undersøgelse. Per Solvang tager et skandinavisk – og ikke et særskilt norsk - perspektiv i denne gennemgang, hvorfor jeg som udgangspunkt mener, at hans gennemgang er relevant at anvende i forhold til bestemmelsen af den danske diskursorden på handicapområdet. Jeg vil komme tilbage til en vurdering af relevansen af hans perspektiv, når jeg har gennemgået det. Han sætter de tre diskurser således op i et skema: Diskurs Vigtige eksempler Centralt begreb Normalitet/afvigelse Rehabilitering Forebyggelse af handicap Normaliseringspolitik Lighed/ulighed Klientrolle i velfærdsstaten Redistribution af demokratisk deltagelse Politisk undertrykkelse Os/dem Fejring af anderledesheden (Solvang, 2000: 5) (min oversættelse). Lighed/ulighedsdiskursen Omfavnelse af stigmaet 40 Humaniora Penge Identifikation Denne diskurs har vi set som den dominante i de tekster, der er gennemgået ovenfor. Solvang finder tre forskellige versioner af denne diskurs. Den første er ”klientrollen i velfærdsstaten” (Solvang, 2000: 6). I forhold til klientrollen er der her tale om rettigheder i bl.a. de forhold, som er nævnt i publikationen Dansk Handicappolitik såsom eksempelvis
generel tilgængelighed til samfundet samt individuel støtte som sociale ydelser, hjælpemidler og pensioner. Den anden version er inspireret af filosofiske teorier om retfærdighed, og stiller spørgsmål som retfærdigheden i, at samfundet eksempelvis skal betale mange flere penge til specialundervisning af et handicappet barn end til andre børn. (Solvang, 2000: 7) Den sociale model Den tredje version handler om politisk undertrykkelse, og bygger i høj grad på engelske marxistiske handicapteoretikere, som opfatter samfundet som stærkt undertrykkende over for handicappede. Forståelsen kaldes ”den sociale model”. Jeg vil her helt kort beskrive den sociale model, som især er udviklet og fremført af den engelske forsker Oliver, som selv er handicappet. Udgangspunktet er historisk materialisme (Corker et al, 2002: 3) og en skarp kritik af den individualiserede medicinske model: ”Where disability had been treated as if an individual problem that stemmed inevitably from af persons impairment, this is reinterpreted as a socio-political issue” (Barnes et al,1996: 7). Så langt er kritikken den samme som fra fortalerne for det relative handicapbegreb. Der er imidlertid afgørende forskelle. I den sociale model skelnes der skarpt mellem ”impairment” (som er svært at oversætte til dansk – oversættes som regel til funktionshæmning) og ”disability” (oversættes som regel med nedsat funktionsevne). Impairment bliver til disability på grund af samfundets undertrykkelsesmekanismer, som er nedlagte i samfundets materielle struktur. Det er ikke et spørgsmål om holdninger, men kapitalistiske produktionsforhold, som marginaliserer og undertrykker forskellige grupper, herunder handicappede (Söder, 2000:42). Projektet er politisk, nemlig en kamp for emancipation og samtidig – i nogle udgaver - en oppositionel identitetspolitik. Her kommer den til at ligne os/dem diskursen. Handicappedes frigørelse må være et resultat af deres egen kamp – ligesom arbejderklassens klassekamp er det. Söder (2000) og andre (Barnes 1996) kritiserer denne model for at være kollektivistisk essentialisme, hvor det relationelle opgives til fordel for en tolkning, hvor samfundet reificeres og de individuelle erfaringer bliver overdeterminerede af samfundet (Söder, 2000:43). Denne forståelse er stort set ikke slået an i Danmark, men jeg synes det er interessant kort at omtale den, da den repræsenterer en anderledes forståelse end de andre, jeg har nævnt, og alligevel på nogle punkter ligger tæt op ad det relative handicapbegreb. Det er vigtigt at understrege, at det materialistiske og økonomiske aspekt af lighed/ulighedsdiskursen er det, der adskiller den fra de to andre diskurser. Det er den første 41
Page 1 and 2: Handicappet uden diagnose - om medi
Page 3: Vennerne __________________________
Page 6 and 7: It is easier to get social assistan
Page 8 and 9: for de handicappede. ”Et liv så
Page 10 and 11: en stor undersøgelse af handicappe
Page 12 and 13: Opgavens opbygning I dette kapitel
Page 14 and 15: gennem socialisationsprocesser. Til
Page 16 and 17: For at være i stand til at belyse
Page 18 and 19: hver deres måde” (Jørgensen et
Page 20 and 21: Social praksis Det er i det ovenst
Page 22 and 23: Habermas er dels kritisk teoretiker
Page 24 and 25: fagpersoner og andre mennesker i hv
Page 26 and 27: Ulla Ulrik Mette Marie diagnose ell
Page 28 and 29: Handicapområdet som socialt områd
Page 30 and 31: Denne diskurs trækkes der på i en
Page 32 and 33: Her kom en antidiskriminationsdisku
Page 34 and 35: samfundet skal sørge for ”et så
Page 36 and 37: Sundhed Afsnittet beskriver den alm
Page 38 and 39: Navngivning og klassifikation af sy
Page 40 and 41: estående af en positivistisk viden
Page 42 and 43: etydning for den sociale praksis i
Page 46 and 47: version af denne diskurs, ”klient
Page 48 and 49: medicinsk tænkning, og bagefter in
Page 50 and 51: Denne forståelse anvendes på det
Page 52 and 53: Betragtes ovenstående diskursive r
Page 54 and 55: Forandrer diagnosen opfattelsen af
Page 56 and 57: jeg tror hun er meget velfungerende
Page 58 and 59: Hvad forskel skulle det gøre for o
Page 60 and 61: Virkeligheden har bekræftet foræl
Page 62 and 63: Hvilken rolle spiller diagnoser i f
Page 64 and 65: Bedstemoderens interesse italesætt
Page 66 and 67: sådan lidt….jamen det er også f
Page 68 and 69: Hermed bliver bedstemoderen en af d
Page 70 and 71: er tilsyneladende en udbredt form f
Page 72 and 73: Det er i dette tilfælde ikke til a
Page 74 and 75: ikke være med”, hvorved det bliv
Page 76 and 77: ekendte. Det, at deres børn er and
Page 78 and 79: ittesmå mekanismer, som transforme
Page 80 and 81: handicappet, men eksempelvis bedste
Page 82 and 83: Det kan altså forstås sådan, at
Page 84 and 85: individuelle ansøgninger om social
Page 86 and 87: Stones påstand er, at forbindelsen
Page 88 and 89: Kliniske og videnskabelige beslutni
Page 90 and 91: identitet”, som citeret fra Bengt
Page 92 and 93: som en helhed, altså det andet som
Page 94 and 95:
tolkes som, at det bliver organisat
Page 96 and 97:
udsagnet ”der er jo det der med d
Page 98 and 99:
Der lægges vægt på ”helhedssyn
Page 100 and 101:
til, at lægelig dokumentation - el
Page 102 and 103:
I første del af udsagnet er valget
Page 104 and 105:
Der italesættes her en oplevelse a
Page 106 and 107:
I begge familier italesættes en ka
Page 108 and 109:
indbyrdes dialog. Den nye sagsbehan
Page 110 and 111:
kan tolkes som at indgangsbilletten
Page 112 and 113:
herredømmefri dialog”. Derimod i
Page 114 and 115:
Der kan være tale om forskellige f
Page 116 and 117:
Kapitel 6. Konklusion og perspektiv
Page 118 and 119:
medicinsk afvigelsesdiskurs i forho
Page 120 and 121:
Lighedsdiskursen, som var stort set
Page 122 and 123:
Vurdering af undersøgelsens result
Page 124 and 125:
diagnose, oplever at barnets handic
Page 126 and 127:
Håndtering af afvigelse Jeg har re
Page 128 and 129:
Forsvaret for traditionelle og soci
Page 130 and 131:
Danermark, Berth; Ekström, Mats; J
Page 132 and 133:
Meyer, John W.; Rowan, Brian (1983)
show all

Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?