Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

More documents

Recommendations

Info

etydning for den sociale praksis i og med, at en <strong>diagnose</strong> i sig selv nu ikke berettiger til ydelser, men at der skal lægges en vurdering af funktionsnedsættelsen til grund for afgørelsen om berettigelsen til ydelserne. Der er en intertekstuel kæde mellem Vejledningen om børn og unge med publikationen Dansk handicappolitik i beskrivelsen af handicapbegrebet samt beskrivelsen af sektoransvarlighedsprincippet og kompensationsprincippet. Der er ligeledes en intertekstuel kæde i beskrivelsen af handicapbegrebet til FN’s standardregler. Serviceloven og Vejledningen indeholder således en lighedsdiskurs, men der er et interdiskursivt mix med en medicinsk diskurs. Problemer med det relative handicapbegreb i forhold til administration af lovgivningen For at administrere lovgivning er der behov for at have med individer at gøre, og det afspejler sig i Servicelovens beskrivelse af handicapbegrebet. Serviceloven italesætter, at lovgivningen anvender det relative handicapbegreb, men begrebet bliver - ligesom vi så det i publikationen ”Dansk Handicappolitik” modificeret i to bestanddele: essens og relationer. Der er på den ene side tale om ”skavanker” hos den enkelte: ”børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse”. Her italesættes en individualistisk essens, altså at ”skavanken” er virkelig og eksisterende hos det enkelte barn - og på den anden side er der tale om relationerne til samfundslivet: ”muligheder for at deltage i samfundslivet”, som er socialt konstruerede. ”Grænserne for, at et menneske med en funktionsnedsættelse kan leve et normalt liv integreret i samfundet, udvides i takt med samfundets udvikling”, står der i Serviceloven. Det frembringer en forestilling om et samfund, der er konstrueret ”rigtigt” for dem, der i essensen ikke har fysiske eller mentale skavanker. Det er et af problemerne med dette begreb. Servicelovens italesættelse af det relative handicapbegreb er ikke radikalt konstruktivistisk, men nærmer sig det medicinske handicapbegreb. Opsamling på tekstanalysen Jeg vil nu foretage en kort opsamling på den diskursive praksis på baggrund af tekstanalysen, som jeg har gennemført. Derefter går jeg i gang med at inddrage Solvangs beskrivelse af de overordnede diskurser på handicapområdet og holde dem op imod den diskursive praksis, jeg har fundet i teksterne, med det formål at belyse og diskutere diskursernes distribution og relation til hinanden inden for handicapområdets diskursorden. 38
Der er tale om en intertekstuel kæde i forhold til formuleringen af det relative handicapbegreb, hvor både publikationen Dansk Handicappolitik, Servicelovens vejledning samt FN’s standardregler benytter den samme definition – en definition, som stammer fra FN’s standardregler. Der er manifest intertekstualitet imellem teksterne i forhold til en række områder, hvor FN’s standardregler i flere tilfælde fremstår som den første tekst, som de andre så trækker på. Det ses heraf, at tekstproduktionen er sket på den måde, at lovgiverne har ladet sig inspirere af Standardreglerne. Det mest interessante i den forbindelse er, at De Samvirkende Invalideorganisationer i deres tekstproduktion trækker på de samme handicappolitiske principper som Serviceloven, nemlig kompensationsprincippet og sektoransvarligheden. Der trækkes således primært på en lighedsdiskurs – denne diskurs fremstår som stort set hegemonisk i alle disse tekster, inklusiv De Samvirkende Invalideorganisationers principrogram. Der er dog enkelte tilfælde af interdiskursivt mix – både i forhold til en afvigelsesdiskurs og i forhold til en medicinsk diskurs – men ikke hos DSI. Dette mix ses som et tegn på ideologiske kampe. Der fremskrives eksplicit forskellige diskursive kampe, der italesættes som førende frem til den nuværende hegemoni, nemlig en kamp mellem institutionalisering contra normalisering i publikationen Dansk handicappolitik, mens både Serviceloven og FN’s standardregler fremskriver en diskursiv kamp i forhold til en medicinsk diskurs over for en handicapforståelse, som den der ligger i det relative handicapbegreb. Des<strong>uden</strong> beskrives en diskursiv kamp i 90-erne, hvor den amerikanske handicappolitiske dagsorden bragte oppositionelle toner ind i den danske debat i forhold til antidiskrimination. Modbilledet beskrives diskursivt som retsliggørelse og individualisering op imod den danske solidaritet. Sammenfattende kan det siges, at diskursordenen først og fremmest består af en lighedsdiskurs, men at der trækkes på både en afvigelsesdiskurs og en medicinsk diskurs i et interdiskursivt mix, som jeg tolker som et tegn på en underliggende ideologisk kamp. Distributionen af diskurserne i diskursordenen Den norske sociolog Per Solvang har identificeret tre hoveddiskurser inden for handicapområdet, som hænger tæt sammen, nemlig diskurserne normalitet/afvigelse, lighed/ulighed samt os/dem (Solvang, 2000: 3). Solvang argumenterer for anvendelsen af disse binære begrebspar med, at identiteten af et begreb gives gennem dets konceptuelle 39
Page 1 and 2: Handicappet uden diagnose - om medi
Page 3: Vennerne __________________________
Page 6 and 7: It is easier to get social assistan
Page 8 and 9: for de handicappede. ”Et liv så
Page 10 and 11: en stor undersøgelse af handicappe
Page 12 and 13: Opgavens opbygning I dette kapitel
Page 14 and 15: gennem socialisationsprocesser. Til
Page 16 and 17: For at være i stand til at belyse
Page 18 and 19: hver deres måde” (Jørgensen et
Page 20 and 21: Social praksis Det er i det ovenst
Page 22 and 23: Habermas er dels kritisk teoretiker
Page 24 and 25: fagpersoner og andre mennesker i hv
Page 26 and 27: Ulla Ulrik Mette Marie diagnose ell
Page 28 and 29: Handicapområdet som socialt områd
Page 30 and 31: Denne diskurs trækkes der på i en
Page 32 and 33: Her kom en antidiskriminationsdisku
Page 34 and 35: samfundet skal sørge for ”et så
Page 36 and 37: Sundhed Afsnittet beskriver den alm
Page 38 and 39: Navngivning og klassifikation af sy
Page 40 and 41: estående af en positivistisk viden
Page 44 and 45: elationer til dets modsætning og m
Page 46 and 47: version af denne diskurs, ”klient
Page 48 and 49: medicinsk tænkning, og bagefter in
Page 50 and 51: Denne forståelse anvendes på det
Page 52 and 53: Betragtes ovenstående diskursive r
Page 54 and 55: Forandrer diagnosen opfattelsen af
Page 56 and 57: jeg tror hun er meget velfungerende
Page 58 and 59: Hvad forskel skulle det gøre for o
Page 60 and 61: Virkeligheden har bekræftet foræl
Page 62 and 63: Hvilken rolle spiller diagnoser i f
Page 64 and 65: Bedstemoderens interesse italesætt
Page 66 and 67: sådan lidt….jamen det er også f
Page 68 and 69: Hermed bliver bedstemoderen en af d
Page 70 and 71: er tilsyneladende en udbredt form f
Page 72 and 73: Det er i dette tilfælde ikke til a
Page 74 and 75: ikke være med”, hvorved det bliv
Page 76 and 77: ekendte. Det, at deres børn er and
Page 78 and 79: ittesmå mekanismer, som transforme
Page 80 and 81: handicappet, men eksempelvis bedste
Page 82 and 83: Det kan altså forstås sådan, at
Page 84 and 85: individuelle ansøgninger om social
Page 86 and 87: Stones påstand er, at forbindelsen
Page 88 and 89: Kliniske og videnskabelige beslutni
Page 90 and 91: identitet”, som citeret fra Bengt
Page 92 and 93:
som en helhed, altså det andet som
Page 94 and 95:
tolkes som, at det bliver organisat
Page 96 and 97:
udsagnet ”der er jo det der med d
Page 98 and 99:
Der lægges vægt på ”helhedssyn
Page 100 and 101:
til, at lægelig dokumentation - el
Page 102 and 103:
I første del af udsagnet er valget
Page 104 and 105:
Der italesættes her en oplevelse a
Page 106 and 107:
I begge familier italesættes en ka
Page 108 and 109:
indbyrdes dialog. Den nye sagsbehan
Page 110 and 111:
kan tolkes som at indgangsbilletten
Page 112 and 113:
herredømmefri dialog”. Derimod i
Page 114 and 115:
Der kan være tale om forskellige f
Page 116 and 117:
Kapitel 6. Konklusion og perspektiv
Page 118 and 119:
medicinsk afvigelsesdiskurs i forho
Page 120 and 121:
Lighedsdiskursen, som var stort set
Page 122 and 123:
Vurdering af undersøgelsens result
Page 124 and 125:
diagnose, oplever at barnets handic
Page 126 and 127:
Håndtering af afvigelse Jeg har re
Page 128 and 129:
Forsvaret for traditionelle og soci
Page 130 and 131:
Danermark, Berth; Ekström, Mats; J
Page 132 and 133:
Meyer, John W.; Rowan, Brian (1983)
show all

Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?