Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

More documents

Recommendations

Info

estående af en positivistisk videnskabsopfattelse og et klinisk perspektiv, der fokuserer på individet og på afvigelsen. WHO’s klassifikation af handicap I standardreglerne nævnes en handicapklassifikation, der blev udarbejdet af WHO i 1980, og den kritik, denne klassifikation blev udsat for. Kritikken var også her rettet mod den individualiserende forståelse af handicap. WHO har udarbejdet en helt ny version af denne klassifikation af handicap, der eksplicit har til hensigt at integrere en medicinsk og en social synsvinkel på handicapbegrebet. Denne klassifikation er fra 2000 og hedder på dansk ”International klassifikation af funktionsevne og funktionsevnenedsættelse” (Sundhedsstyrelsen, 2000). Det forsøges at skabe en model, der dækker over funktionsevne på tre niveauer: kropsfunktioner/kroppens anatomi, aktiviteter (på det personlige plan) og deltagelse i samfundslivet (Sundhedsstyrelsen, 2000). Begreberne er her ”vendt om”, så der ikke lægges vægt på det afvigende. Jeg vil dog ikke gå nærmere ind på denne klassifikation, da den handicapforståelse, den repræsenterer, endnu ikke er særlig udbredt i Danmark. Opsummerende kan det siges, at der således i FN’s standardregler er tale om en lighedsdiskurs som den primære diskurs – i lighed med det jeg fandt i De Samvirkende Invalideorganisationers principprogram og i publikationen fra Det Centrale Handicapråd. Der beskrives en diskursiv kamp mellem en medicinsk diskurs og en mere relativ handicapforståelse, som beskrives som overstået. Samtidig er der et interdiskursivt mix med den medicinske diskurs, som jeg tolker som tegn på fortsat ideologisk kamp. Lov om Social Service Jeg vil nu se på, hvilke diskurser der er i spil i Serviceloven, som den kaldes populært, og i Vejledning om sociale tilbud til børn og unge. Det bliver de sidste tekster, som jeg bruger til at bestemme den overordnede diskursorden på handicapområdet. Serviceloven blev vedtaget i 1997. I sin handicapforståelse bygger Serviceloven på det relative handicapbegreb. Her kaldes det for ”det miljø- og samspilsrelaterede handicapbegreb” og citerer - ligesom publikationen ”Dansk Handicappolitik” - direkte formuleringen af handicapbegrebet fra FN’s standardregler. Endvidere beskrives i vejledningen en diskursiv kamp parallel til den, der beskrives i FN’s standardregler: ””Handicap” er imidlertid ofte blevet identificeret med en medicinsk diagnose og centreret om individet. For at komme fri af denne opfattelse af betegnelsen ”handicap” er 36
der i lovteksten valgt at bruge betegnelsen nedsat funktionsevne til at angive relationen mellem en persons nedsatte kropslige eller kognitive funktion og mulighederne i det omgivende samfund” (Socialministeriet, 1998). Det fremgår tydeligt, at der er tale om en diskursiv kamp, i vendingen ”komme fri af”. Der er altså tale om en kamp for at komme væk fra opfattelsen af handicap som identificeret med en medicinsk diagnose og et individualiseret problem, som jeg kalder en medicinsk diskurs. Den samme diskursive kamp påviste jeg oven for i FN’s standardregler. Her bliver der eksplicit gjort op dels med en diagnostisk forståelse, hvor årsagerne til den nedsatte funktionsevne kan findes ved at observere og måle objektive faktorer, og dels den individualiserende tilgang til handicapforståelsen, nemlig at årsagen til den nedsatte funktionsevne kan findes i individet. Der er sket en ændring i målgruppebeskrivelsen i Serviceloven i forhold til Bistandsloven, som gik forud for Serviceloven: ”Formuleringen af målgruppen er i forhold til bistandsloven ændret fra børn og unge med vidtgående handicap til børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse”. (Socialministeriet, 1998b). Målgruppen er således i Serviceloven delt i to: nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Derefter fastslås det: ”Årsagen til den nedsatte funktionsevne vil ofte være en lægeligt diagnosticeret lidelse, der angiver en betydelig og varig nedsættelse af kropslige eller kognitive funktioner som f.eks. af syn eller hørelse, lammelser, hjerneskade m.v. Med den ændrede målgruppebeskrivelse lægges der afgørende vægt på en vurdering af selve funktionsnedsættelsen, således at det er graden heraf og ikke den lægelige diagnose, der vil være afgørende for berettigelsen til de særlige handicapkompenserende ydelser” (Socialministeriet, 1998). Her foldes konsekvenserne af den ændrede diskurs ud, og det slås klart og entydigt fast, at der lægges vægt på funktionsnedsættelsen og ikke diagnosen ved vurderingen af berettigelsen til hjælp. Men samtidig italesættes den lægelige diagnose i sammenhængen som en kontekstualiseret kausalitet. Italesættelsen er modereret med ordet ”ofte” - altså at det ofte er en diagnose, der ligger bag. Men den medicinske diskurs må siges at være i spil her. Der er således tale om et interdiskursivt mix, som jeg tolker som en underliggende diskursiv kamp. Derefter står der i vejledningen: ”Der er ikke tilsigtet nogen realitetsændring i forhold til den personkreds, der i praksis var omfattet af bistandslovens betegnelse – vidtgående handicap” (Socialministeriet, 1998b). Dermed bliver det sagt, at ændringen er diskursiv og ikke ændrer noget i den sociale praksis i forhold til hvem, der er berettiget til hjælp. Men ændringen kan formentlig have 37
Page 1 and 2: Handicappet uden diagnose - om medi
Page 3: Vennerne __________________________
Page 6 and 7: It is easier to get social assistan
Page 8 and 9: for de handicappede. ”Et liv så
Page 10 and 11: en stor undersøgelse af handicappe
Page 12 and 13: Opgavens opbygning I dette kapitel
Page 14 and 15: gennem socialisationsprocesser. Til
Page 16 and 17: For at være i stand til at belyse
Page 18 and 19: hver deres måde” (Jørgensen et
Page 20 and 21: Social praksis Det er i det ovenst
Page 22 and 23: Habermas er dels kritisk teoretiker
Page 24 and 25: fagpersoner og andre mennesker i hv
Page 26 and 27: Ulla Ulrik Mette Marie diagnose ell
Page 28 and 29: Handicapområdet som socialt områd
Page 30 and 31: Denne diskurs trækkes der på i en
Page 32 and 33: Her kom en antidiskriminationsdisku
Page 34 and 35: samfundet skal sørge for ”et så
Page 36 and 37: Sundhed Afsnittet beskriver den alm
Page 38 and 39: Navngivning og klassifikation af sy
Page 42 and 43: etydning for den sociale praksis i
Page 44 and 45: elationer til dets modsætning og m
Page 46 and 47: version af denne diskurs, ”klient
Page 48 and 49: medicinsk tænkning, og bagefter in
Page 50 and 51: Denne forståelse anvendes på det
Page 52 and 53: Betragtes ovenstående diskursive r
Page 54 and 55: Forandrer diagnosen opfattelsen af
Page 56 and 57: jeg tror hun er meget velfungerende
Page 58 and 59: Hvad forskel skulle det gøre for o
Page 60 and 61: Virkeligheden har bekræftet foræl
Page 62 and 63: Hvilken rolle spiller diagnoser i f
Page 64 and 65: Bedstemoderens interesse italesætt
Page 66 and 67: sådan lidt….jamen det er også f
Page 68 and 69: Hermed bliver bedstemoderen en af d
Page 70 and 71: er tilsyneladende en udbredt form f
Page 72 and 73: Det er i dette tilfælde ikke til a
Page 74 and 75: ikke være med”, hvorved det bliv
Page 76 and 77: ekendte. Det, at deres børn er and
Page 78 and 79: ittesmå mekanismer, som transforme
Page 80 and 81: handicappet, men eksempelvis bedste
Page 82 and 83: Det kan altså forstås sådan, at
Page 84 and 85: individuelle ansøgninger om social
Page 86 and 87: Stones påstand er, at forbindelsen
Page 88 and 89: Kliniske og videnskabelige beslutni
Page 90 and 91:
identitet”, som citeret fra Bengt
Page 92 and 93:
som en helhed, altså det andet som
Page 94 and 95:
tolkes som, at det bliver organisat
Page 96 and 97:
udsagnet ”der er jo det der med d
Page 98 and 99:
Der lægges vægt på ”helhedssyn
Page 100 and 101:
til, at lægelig dokumentation - el
Page 102 and 103:
I første del af udsagnet er valget
Page 104 and 105:
Der italesættes her en oplevelse a
Page 106 and 107:
I begge familier italesættes en ka
Page 108 and 109:
indbyrdes dialog. Den nye sagsbehan
Page 110 and 111:
kan tolkes som at indgangsbilletten
Page 112 and 113:
herredømmefri dialog”. Derimod i
Page 114 and 115:
Der kan være tale om forskellige f
Page 116 and 117:
Kapitel 6. Konklusion og perspektiv
Page 118 and 119:
medicinsk afvigelsesdiskurs i forho
Page 120 and 121:
Lighedsdiskursen, som var stort set
Page 122 and 123:
Vurdering af undersøgelsens result
Page 124 and 125:
diagnose, oplever at barnets handic
Page 126 and 127:
Håndtering af afvigelse Jeg har re
Page 128 and 129:
Forsvaret for traditionelle og soci
Page 130 and 131:
Danermark, Berth; Ekström, Mats; J
Page 132 and 133:
Meyer, John W.; Rowan, Brian (1983)
show all

Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?