Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

individualiserende måde at se på handicap. Jeg vil i næste afsnit uddybe indholdet i den
medicinske diskurs.
At denne diskursive kamp anses for overstået fremgår af følgende citat fra standardreglerne:
”Nutidens terminologi anerkender behovet for at beskæftige sig både med den enkeltes behov
(så som revalidering og hjælpemidler) og med manglerne i samfundet (forskellige hindringer
for deltagelse)” (FN’s standardregler, 1994: 10)
Om behandling siges det: ”De enkelte lande bør arbejde hen imod tilvejebringelse af
ordninger, der styres af tværfaglige grupper af fagfolk, med henblik på tidligt at påvise,
vurdere og behandle funktionshæmning. Dette kan forebygge, mindske eller fjerne årsager til
invaliditet. Sådanne programmer bør sikre fuld deltagelse for mennesker med handicap og
deres familier på det individuelle plan og for organisationer af mennesker med handicap på
planlægnings- og evalueringsniveau” (FN’s standardregler, 1994: 18).
Her er det interessant, at der tales om at forebygge, mindske eller fjerne årsager til invaliditet.
Det ser jeg som en kontekstualisering af en årsag/virkningstænkning – altså som liggende
inden for en medicinsk diskurs. Jeg tolker dette som et interdiskursivt mix, og dermed som et
tegn på en underliggende ideologisk kamp.
Om sygdomme og diagnoser
Jeg vil her indføje nogle teoretiske refleksioner over begreberne diagnose og sygdom for at
uddybe forståelsen af den medicinske diskurs. Som det ses i FN’s standardregler italesættes
en overstået diskursiv kamp i forhold til en lægelig og diagnostisk måde at se på handicap.
Samtidig kontekstualiseres en medicinsk tænkemåde i standardreglerne. Det er derfor
interessant at se nærmere på den medicinske tænkemåde.
Selve ordet diagnose stammer fra græsk og betyder ifølge Fremmedordbogen og Klinisk
Ordbog: ”skelnen, afgørelse, erkendelse, bestemmelse af en sygdoms art”.
Hverken bogen ”Medicinsk Videnskabsfilosofi” (Wulff et al, 1997), ”Medicinsk
kompendium” (Lorenzen et al, 1994) eller WHO’s sygdomsklassifikation (som anvendes i
Danmark under navnet SKS) giver en definition af begrebet diagnose. Jeg vil derfor i stedet
beskrive, hvorledes den medicinske videnskabsfilosofi definerer begrebet sygdom, da det
giver et billede af den sygdomsforståelse, der ligger bag diagnosebegrebet.
Ifølge den medicinske videnskabsfilosofi findes der ikke sygdomme, kun mennesker med
sygdomme (Wulff et al, 1997: 93). Det vil sige, at medicinen som videnskab har et
nominalistisk udgangspunkt, hvor nomen – navnet – betegner en række enkelttilfælde. Disse
enkelttilfælde kan sættes i system og efterhånden danne en sygdomsklassifikation.
33