Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

More documents

Recommendations

Info

samfundet skal sørge for ”et så lige udgangspunkt som overhovedet muligt”, som diskursivt ligger i forlængelse af ligebehandlingsbegrebet. Det udbygges således: ”( ) handler ligebehandling ikke om at behandle alle ens. Lige muligheder forudsætter en forskelligartet og individuelt tilpasset indsats. Lige muligheder betyder at sikre handicappede borgere reel og lige adgang til at deltage i alle samfundslivets aktiviteter, selvom udgangspunktet er forskelligt”. (Wiederholt et al, 2002: 12). Det relative handicapbegreb er således en væsentlig forudsætning for at forstå kompensationsprincippet. Sektoransvarlighedsprincippet beskrives således: ”princippet om sektoransvarlighed indebærer, at ansvaret for ligebehandlingen af handicappede inden for et givent samfundsmæssigt område placeres hos den myndighed, der i øvrigt har ansvaret for det pågældende område. Princippet om sektoransvarlighed hviler på det grundsyn, at for at handicappede kan opnå fuld deltagelse i samfundslivet, må alle sektorer involveres og påtage sig deres del af ansvaret for, at princippet om ligebehandling gennemføres. Handicappolitik kan ikke reduceres til sundhedspolitik eller socialpolitik” (Wiederholt et al, 2002: 12). Sektoransvarlighedsprincippet har ligeledes en tæt sammenhæng med den forståelse, der ligger i det relative handicapbegreb, og ligger inden for den administrative gennemførsel af ligebehandlingspolitikken, hvor vægten lægges på de omgivelsesmæssige aspekter af handicapbegrebet i at gøre samfundet mere tilgængeligt. Både sektoransvarlighedsprincippet og kompensationsprincippet ligger inden for en lighedsdiskurs og supplerer det relative handicapbegreb i forhold til en praktisk udmøntning af handicappolitikken. Handicappolitik i praksis I den følgende del af publikationen, vil jeg kun kort gennemgå de afsnit, der har relevans for min undersøgelse – dvs. afsnittet om uddannelse (for børn), familieliv og sundhed. Her er i øvrigt tale om manifest intertekstualitet med FN’s standardregler i afsnitsinddelingen af denne del af bogen, idet bogens afsnit er inddelt på samme måde som standardreglerne. Uddannelse Inden for uddannelsesområdet trækkes på lighedsdiskursen: ”Kompenserende foranstaltninger kan bl.a. bestå i hjælpemidler, undervisningsmateriale i et tilgængeligt medie……”. (Wiederholt et al, 2002: 10) 30
”Svært handicappede børn med behov for meget vidtgående specialundervisning tilbydes undervisning på særlige specialskoler”. (Wiederholt et al, 2002: 10) Diskursivt italesættes her en ydergruppe, hvor ligebehandlingsdiskursen ideologisk ligesom ikke rigtigt slår til. Der er overwording og sproglig redundans i næsten alle led i sætningen: ”svært handicappede”, ”meget vidtgående specialundervisning” og ”særlige specialskoler”. Dette tolker jeg som tegn på ideologisk kamp. Det er nærmere afvigelse og afvigere, der italesættes her, end det er mennesker, der er genstand for ligebehandling. Her er der således tale om en underliggende ideologisk kamp mellem lighed og afvigelse i et interdiskursivt mix. Jeg vender senere tilbage til afvigelsesdiskursen og de forståelser i forhold til handicap, der kan ligge i den. Familieliv og personlig integritet Overordnet fastlås det: ”For mennesker med handicap er målsætningen at sikre mulighed for at deltage i familielivet på lige vilkår med den øvrige familie () Familien, herunder børnene, må ikke blive gjort til plejeforanstaltning, men skal fortsat kunne fungere som en normal familie. Dette gælder også i familier, hvor det er barnet eller den unge, der har et handicap”. (Wiederholt et al, 2002: 43) Her italesættes en lighedsdiskurs. Om kommunernes forpligtelse siges det: ”kommunen skal oplyse forældre til børn og unge med handicap om alle de tilbud, der kan være relevante for deres barn. Kommunen skal på eget initiativ rådgive om alle de tilbud og tilskud, familien vil have mulighed for at få til deres handicappede barn”. (Wiederholt et al, 2002: 43) Her trækkes intertekstuelt på Lov om Social Service, der fastsætter disse forpligtelser for kommunerne – nemlig oplysningspligten. Om den sociale integration af børnene siges det: ”Det handicappede barn skal så vidt muligt blive i hjemmet og integreres i tilbud i nærmiljøet, eventuelt sammen med en støttepædagog (). Hvis barnets eller den unges særlige behov for støtte ikke kan dækkes med ekstra hjælp i nærmiljøet, kan barnet eller den unge komme i tilbud, som kun modtager handicappede børn og unge”. (Wiederholt et al, 2002: 43) Intertekstuelt trækkes der igen på Lov om Social Service i beskrivelsen af støtteforanstaltningerne. 31
Page 1 and 2: Handicappet uden diagnose - om medi
Page 3: Vennerne __________________________
Page 6 and 7: It is easier to get social assistan
Page 8 and 9: for de handicappede. ”Et liv så
Page 10 and 11: en stor undersøgelse af handicappe
Page 12 and 13: Opgavens opbygning I dette kapitel
Page 14 and 15: gennem socialisationsprocesser. Til
Page 16 and 17: For at være i stand til at belyse
Page 18 and 19: hver deres måde” (Jørgensen et
Page 20 and 21: Social praksis Det er i det ovenst
Page 22 and 23: Habermas er dels kritisk teoretiker
Page 24 and 25: fagpersoner og andre mennesker i hv
Page 26 and 27: Ulla Ulrik Mette Marie diagnose ell
Page 28 and 29: Handicapområdet som socialt områd
Page 30 and 31: Denne diskurs trækkes der på i en
Page 32 and 33: Her kom en antidiskriminationsdisku
Page 36 and 37: Sundhed Afsnittet beskriver den alm
Page 38 and 39: Navngivning og klassifikation af sy
Page 40 and 41: estående af en positivistisk viden
Page 42 and 43: etydning for den sociale praksis i
Page 44 and 45: elationer til dets modsætning og m
Page 46 and 47: version af denne diskurs, ”klient
Page 48 and 49: medicinsk tænkning, og bagefter in
Page 50 and 51: Denne forståelse anvendes på det
Page 52 and 53: Betragtes ovenstående diskursive r
Page 54 and 55: Forandrer diagnosen opfattelsen af
Page 56 and 57: jeg tror hun er meget velfungerende
Page 58 and 59: Hvad forskel skulle det gøre for o
Page 60 and 61: Virkeligheden har bekræftet foræl
Page 62 and 63: Hvilken rolle spiller diagnoser i f
Page 64 and 65: Bedstemoderens interesse italesætt
Page 66 and 67: sådan lidt….jamen det er også f
Page 68 and 69: Hermed bliver bedstemoderen en af d
Page 70 and 71: er tilsyneladende en udbredt form f
Page 72 and 73: Det er i dette tilfælde ikke til a
Page 74 and 75: ikke være med”, hvorved det bliv
Page 76 and 77: ekendte. Det, at deres børn er and
Page 78 and 79: ittesmå mekanismer, som transforme
Page 80 and 81: handicappet, men eksempelvis bedste
Page 82 and 83: Det kan altså forstås sådan, at
Page 84 and 85:
individuelle ansøgninger om social
Page 86 and 87:
Stones påstand er, at forbindelsen
Page 88 and 89:
Kliniske og videnskabelige beslutni
Page 90 and 91:
identitet”, som citeret fra Bengt
Page 92 and 93:
som en helhed, altså det andet som
Page 94 and 95:
tolkes som, at det bliver organisat
Page 96 and 97:
udsagnet ”der er jo det der med d
Page 98 and 99:
Der lægges vægt på ”helhedssyn
Page 100 and 101:
til, at lægelig dokumentation - el
Page 102 and 103:
I første del af udsagnet er valget
Page 104 and 105:
Der italesættes her en oplevelse a
Page 106 and 107:
I begge familier italesættes en ka
Page 108 and 109:
indbyrdes dialog. Den nye sagsbehan
Page 110 and 111:
kan tolkes som at indgangsbilletten
Page 112 and 113:
herredømmefri dialog”. Derimod i
Page 114 and 115:
Der kan være tale om forskellige f
Page 116 and 117:
Kapitel 6. Konklusion og perspektiv
Page 118 and 119:
medicinsk afvigelsesdiskurs i forho
Page 120 and 121:
Lighedsdiskursen, som var stort set
Page 122 and 123:
Vurdering af undersøgelsens result
Page 124 and 125:
diagnose, oplever at barnets handic
Page 126 and 127:
Håndtering af afvigelse Jeg har re
Page 128 and 129:
Forsvaret for traditionelle og soci
Page 130 and 131:
Danermark, Berth; Ekström, Mats; J
Page 132 and 133:
Meyer, John W.; Rowan, Brian (1983)
show all

Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?