Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

Kapitel 3. Handicapområdets diskursorden
Formålet med dette kapitel er at indkredse diskursordenen på handicapområdet i Danmark.
Det gør jeg ved at analysere en række overordnede tekster, som jeg har valgt ud efter de
kriterier, som jeg beskrev i forrige kapitel. Det drejer sig – som tidligere nævnt - om De
Samvirkende Invalideorganisationers principprogram og årsberetning fra 2002, en publikation
fra Det Centrale Handicapråd, som beskriver handicappolitikken i Danmark, FN’s
standardregler samt Lov om Social Service og Vejledning om sociale tilbud til børn og unge.
Disse tekster, antager jeg, italesætter ideologier og hegemoniske kampe, der er konstitueret af
og konstituerende for dansk handicappolitik og udmøntningen heraf.
Ud fra analysen af disse tekster vil jeg indkredse de diskurser, der trækkes på inden for
handicapområdet i Danmark. Jeg vil derefter sætte disse diskurser i relation til hinanden.
Undervejs vil jeg uddybe analysen ved at trække de teoretiske handicapforståelser op, der
ligger bag diskurserne.
Når det er interessant at beskæftige sig med diskursordenen, er det fordi jeg her kan skabe et
overblik over, hvilke diskurser, der trækkes på inden for handicapområdet. Jeg vil således
relatere til disse diskurser i mine analyser i de næste kapitler.
Min analyse i dette kapitel tager et induktivt udgangspunkt: jeg starter med at analysere
teksterne. Undervejs vil jeg så uddybe ved hjælp af teoretisk forståelse.
Som beskrevet i kapitel 2, definerer Fairclough en diskursorden som en ”kompleks og
modsætningsfyldt konfiguration af diskurser og genrer inden for samme sociale område eller
institution” (1992: 219). Diskursordenen giver indblik i de forskellige diskurser, der kan
trækkes på i forståelsen af handicap, og vil dermed danne baggrund for analyserne på
mikroplanet af forældrenes forståelser af identitet og relationer, samt for analysen af det, der
sker i mødet mellem forældrene og socialforvaltningen, som jeg vil analysere i de næste to
kapitler. Jeg vil derefter i kapitel seks afslutte analysen ved at sammenholde den diskursive
praksis i mine interviews med diskursordenen. Jeg vil se på diskursens sociale matrix i de
tilfælde af diskursiv praksis, jeg undersøger: er diskursen kreativ og innovativ og med til at
forny diskursordenen, eller er den konventionel og reproducerer den diskursordenen
(Fairclough, 1992: 86-98)?
23