Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

More documents

Recommendations

Info

Ulla Ulrik Mette Marie diagnose eller ej, fremgår af deres navne. For at lette læsningen, angives ”med diagnose” ved, at børnenes navne begynder med bogstavet M, nemlig Mette og Marie. At barnet er ”uden diagnose” angives ved, at navnene begynder med bogstavet U, nemlig Ulla og Ulrik. Ulla er en syv år gammel pige, som går i første klasse i en specialskole. Ulla har ikke fået applikeret nogen diagnose. Ulrik er en syv et halvt år gammel dreng, som går i en specialklasse på en almindelig kommuneskole i amtet. Ulrik har ikke fået applikeret nogen diagnose. Mette er en syv år gammel pige, som går i specialskole. Hun fik applikeret en diagnose, da hun var halvandet år gammel. Marie er en tre et halvt år gammel pige, som går i dagpleje. Hun fik applikeret sin diagnose, da hun var knapt et år gammel. Transskription Jeg har i transskriptionen fulgt Faircloughs retningslinier (Fairclough, 1992: 229). Jeg har udskrevet det meste af det sagte. Jeg angiver pauser ved hjælp af punktummer, hvor hvert punktum angiver et 1/10 sekund. Parenteser ( ) angiver, at jeg ikke kan høre, hvad der bliver sagt, eller det er uklart, hvad der bliver sagt. 22
Kapitel 3. Handicapområdets diskursorden Formålet med dette kapitel er at indkredse diskursordenen på handicapområdet i Danmark. Det gør jeg ved at analysere en række overordnede tekster, som jeg har valgt ud efter de kriterier, som jeg beskrev i forrige kapitel. Det drejer sig – som tidligere nævnt - om De Samvirkende Invalideorganisationers principprogram og årsberetning fra 2002, en publikation fra Det Centrale Handicapråd, som beskriver handicappolitikken i Danmark, FN’s standardregler samt Lov om Social Service og Vejledning om sociale tilbud til børn og unge. Disse tekster, antager jeg, italesætter ideologier og hegemoniske kampe, der er konstitueret af og konstituerende for dansk handicappolitik og udmøntningen heraf. Ud fra analysen af disse tekster vil jeg indkredse de diskurser, der trækkes på inden for handicapområdet i Danmark. Jeg vil derefter sætte disse diskurser i relation til hinanden. Undervejs vil jeg uddybe analysen ved at trække de teoretiske handicapforståelser op, der ligger bag diskurserne. Når det er interessant at beskæftige sig med diskursordenen, er det fordi jeg her kan skabe et overblik over, hvilke diskurser, der trækkes på inden for handicapområdet. Jeg vil således relatere til disse diskurser i mine analyser i de næste kapitler. Min analyse i dette kapitel tager et induktivt udgangspunkt: jeg starter med at analysere teksterne. Undervejs vil jeg så uddybe ved hjælp af teoretisk forståelse. Som beskrevet i kapitel 2, definerer Fairclough en diskursorden som en ”kompleks og modsætningsfyldt konfiguration af diskurser og genrer inden for samme sociale område eller institution” (1992: 219). Diskursordenen giver indblik i de forskellige diskurser, der kan trækkes på i forståelsen af handicap, og vil dermed danne baggrund for analyserne på mikroplanet af forældrenes forståelser af identitet og relationer, samt for analysen af det, der sker i mødet mellem forældrene og socialforvaltningen, som jeg vil analysere i de næste to kapitler. Jeg vil derefter i kapitel seks afslutte analysen ved at sammenholde den diskursive praksis i mine interviews med diskursordenen. Jeg vil se på diskursens sociale matrix i de tilfælde af diskursiv praksis, jeg undersøger: er diskursen kreativ og innovativ og med til at forny diskursordenen, eller er den konventionel og reproducerer den diskursordenen (Fairclough, 1992: 86-98)? 23
Page 1 and 2: Handicappet uden diagnose - om medi
Page 3: Vennerne __________________________
Page 6 and 7: It is easier to get social assistan
Page 8 and 9: for de handicappede. ”Et liv så
Page 10 and 11: en stor undersøgelse af handicappe
Page 12 and 13: Opgavens opbygning I dette kapitel
Page 14 and 15: gennem socialisationsprocesser. Til
Page 16 and 17: For at være i stand til at belyse
Page 18 and 19: hver deres måde” (Jørgensen et
Page 20 and 21: Social praksis Det er i det ovenst
Page 22 and 23: Habermas er dels kritisk teoretiker
Page 24 and 25: fagpersoner og andre mennesker i hv
Page 28 and 29: Handicapområdet som socialt områd
Page 30 and 31: Denne diskurs trækkes der på i en
Page 32 and 33: Her kom en antidiskriminationsdisku
Page 34 and 35: samfundet skal sørge for ”et så
Page 36 and 37: Sundhed Afsnittet beskriver den alm
Page 38 and 39: Navngivning og klassifikation af sy
Page 40 and 41: estående af en positivistisk viden
Page 42 and 43: etydning for den sociale praksis i
Page 44 and 45: elationer til dets modsætning og m
Page 46 and 47: version af denne diskurs, ”klient
Page 48 and 49: medicinsk tænkning, og bagefter in
Page 50 and 51: Denne forståelse anvendes på det
Page 52 and 53: Betragtes ovenstående diskursive r
Page 54 and 55: Forandrer diagnosen opfattelsen af
Page 56 and 57: jeg tror hun er meget velfungerende
Page 58 and 59: Hvad forskel skulle det gøre for o
Page 60 and 61: Virkeligheden har bekræftet foræl
Page 62 and 63: Hvilken rolle spiller diagnoser i f
Page 64 and 65: Bedstemoderens interesse italesætt
Page 66 and 67: sådan lidt….jamen det er også f
Page 68 and 69: Hermed bliver bedstemoderen en af d
Page 70 and 71: er tilsyneladende en udbredt form f
Page 72 and 73: Det er i dette tilfælde ikke til a
Page 74 and 75: ikke være med”, hvorved det bliv
Page 76 and 77:
ekendte. Det, at deres børn er and
Page 78 and 79:
ittesmå mekanismer, som transforme
Page 80 and 81:
handicappet, men eksempelvis bedste
Page 82 and 83:
Det kan altså forstås sådan, at
Page 84 and 85:
individuelle ansøgninger om social
Page 86 and 87:
Stones påstand er, at forbindelsen
Page 88 and 89:
Kliniske og videnskabelige beslutni
Page 90 and 91:
identitet”, som citeret fra Bengt
Page 92 and 93:
som en helhed, altså det andet som
Page 94 and 95:
tolkes som, at det bliver organisat
Page 96 and 97:
udsagnet ”der er jo det der med d
Page 98 and 99:
Der lægges vægt på ”helhedssyn
Page 100 and 101:
til, at lægelig dokumentation - el
Page 102 and 103:
I første del af udsagnet er valget
Page 104 and 105:
Der italesættes her en oplevelse a
Page 106 and 107:
I begge familier italesættes en ka
Page 108 and 109:
indbyrdes dialog. Den nye sagsbehan
Page 110 and 111:
kan tolkes som at indgangsbilletten
Page 112 and 113:
herredømmefri dialog”. Derimod i
Page 114 and 115:
Der kan være tale om forskellige f
Page 116 and 117:
Kapitel 6. Konklusion og perspektiv
Page 118 and 119:
medicinsk afvigelsesdiskurs i forho
Page 120 and 121:
Lighedsdiskursen, som var stort set
Page 122 and 123:
Vurdering af undersøgelsens result
Page 124 and 125:
diagnose, oplever at barnets handic
Page 126 and 127:
Håndtering af afvigelse Jeg har re
Page 128 and 129:
Forsvaret for traditionelle og soci
Page 130 and 131:
Danermark, Berth; Ekström, Mats; J
Page 132 and 133:
Meyer, John W.; Rowan, Brian (1983)
show all

Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?