Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

Jeg mener således, at disse tekster indeholder repræsentationer af den overordnede politik og
ideologi på handicapområdet i Danmark.
Jeg vil supplere med at se på to tekster fra De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI). DSI
er den store paraplyorganisation på handicapområdet, og dermed overordnet set repræsentativ
for handicaporganisationerne på området. Teksterne er DSI’s principprogram fra 2003 og
formandens beretning fra 2002. Det kunne have været interessant at dykke ned i flere
enkeltorganisationer, men det ligger uden for dette speciales rammer.
Interviews
Jeg har valgt at lave seks kvalitative interviews som eksempler på den diskursive praksis på
feltet. Interviewene er semistrukturerede, og jeg har forsøgt at få informanterne til at tale frit
fra leveren, således at jeg ikke påvirkede dem med bestemte diskurser.
Jeg har interviewet to socialrådgivere. Kriterierne for at udvælge dem var, at de skulle have
været uddannet som socialrådgivere og arbejdet i en kommunal socialforvaltning på
handicapområdet i mindst tre år. De skulle endvidere sidde udelukkende med sager
vedrørende handicappede. Dette for at sikre, at de havde en vis erfaring med området. Den
ene socialrådgiver kommer fra en større kommune, den anden fra en mellemstor. Jeg
kontaktede ledelsen af handicapafdelingerne i de to kommuner, og socialrådgiverne meldte
sig derefter frivilligt til at blive interviewet.
Jeg har interviewet to mødre til børn med handicap, hvor barnet har en diagnose – det er den
samme diagnose, der er tale om. Da det er en sjælden diagnose, der er tale om, kommer jeg
ikke nærmere ind på denne, da det ville give problemer i forhold til anonymiseringen. Et
vigtigt træk ved alle børnene er, at de udviser forsinket psykomotorisk udvikling.
De to andre børn, der ikke har en diagnose, udviser ligeledes forsinket psykomotorisk
udvikling. Jeg har interviewet moderen til det ene barn, og begge forældrene til det andet.
Jeg kom i kontakt med forældrene via deres handicapforeninger, hvor jeg kontaktede de
respektive formænd for foreningerne. Kriterierne, som jeg gav handicapforeningerne var, at
børnene skulle være mellem tre og ti år gamle, så hele spørgsmålet om diagnose eller ej stadig
var tæt på, og at de skulle have kontakt med deres respektive socialforvaltninger. Familierne
meldte sig frivilligt til at blive interviewet. Interviewene foregik i deres hjem. Forældrene fik
selv lov til at vælge, om det skulle være faderen eller moderen, der skulle interviewes.
Alle oplysninger om informanterne er anonymiserede, hvilket jeg skriftligt har lovet dem.
Præsentation af børnene
Jeg vil kort præsentere de fire børn. Jeg har ændret deres navne, således at køn og det forhold,
som i denne undersøgelse er af væsentlig betydning, nemlig hvorvidt de har fået applikeret en
21