Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

fagpersoner og andre mennesker i hverdagslivet samt flere interviews af de berørte – både
professionelle og mennesker med handicap.
Om empirien
Tekster
Min empiri består dels af tekster, dels af kvalitative interview, som er udskrevet og dermed
også fremstår som tekster.
Jeg har udvalgt en række centrale tekster på handicapområdet, og med dem vil jeg forsøge at
bestemme diskursordenen på handicapområdet i Danmark.
Jeg har valgt at beskæftige mig med disse tekster, fordi jeg formoder, at de italesætter
ideologier og hegemoniske kampe, der er konstitueret af og konstituerende for dansk
handicappolitik og handicapområdet i Danmark. Det drejer sig om følgende tekster: en ny
publikation fra Det centrale Handicapråd, der hedder ”Dansk handicappolitik” (Wiederholt et
al, 2002), Lov om Social Service (Socialministeriet 1997) og tilhørende Vejledning om
sociale tilbud til børn og unge (Socialministeriet 1998) samt FN’s standardregler for Lige
muligheder for handicappede (FN, 1994).
Jeg vil i det følgende begrunde, hvorfor jeg har udvalgt netop disse tekster:
Det Centrale Handicapråd blev dannet i 1980, er statsligt finansieret og sammensat af
repræsentanter for handicaporganisationer og myndigheder. ”Rådets opgaver er at følge
handicappedes vilkår i samfundet og fungere som rådgivende organ for regering og folketing i
handicappolitiske spørgsmål. Rådet kan tage initiativer og fremsætte forslag til ændringer på
områder, der berører handicappedes liv og livsvilkår” (Wiederholt et al, 2002:14). At
publikationen er udgivet af dette råd, giver den en slags ”officielt” stempel, og jeg vælger
derfor at opfatte den som en vigtig, nærmest autoriseret beskrivelse af den danske
handicappolitik og dermed et væsentligt bidrag til bestemmelsen af diskursordenen.
Lov om Social Service, som blev vedtaget i 1997, samt vejledningen fra 1998 regulerer det
område, som jeg beskæftiger mig med, nemlig sociale ydelser til handicappede.
FN’s standardregler om lige muligheder for handicappede blev udarbejdet i forbindelse med
De Forenede Nationers handicaptiår i 1983 – 1992, og blev vedtaget af FN’s
generalforsamling i 1993. Standardreglerne ”angiver retningslinier som regeringer og andre
myndigheder kan anvende som grundlag for initiativer og handlingsprogrammer på
handicapområdet” (FN’s standardregler, 1994: 1). Standardreglerne blev oversat til dansk og
tiltrådt af Danmark – ikke som en bindende konvention, men med den status, de har fået
gennem vedtagelsen på FN’s generalforsamling (FN’s standardregler, 1994: 2).
20