Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

More documents

Recommendations

Info

Habermas er dels kritisk teoretiker, dels hermeneutisk orienteret. Han har både en aktør- og en strukturtilgang og er des<strong>uden</strong> normativ. Jeg vil – udover ovenstående anvendelse - anvende hans koloniseringstese og positivsimekritik som normative referencepunkter til at sætte mine fund fra analysen ind i en samfundsmæssig sammenhæng. Til at analysere organisatoriske og institutionelle forhold i socialforvaltningen vil jeg bruge visse begreber fra nyinstitutionel teori. Videnskabsteoretiske overvejelser Min tilgang til forståelsen af kategorien handicap er – som tidligere beskrevet – dels socialkonstruktivistisk, dels symbolsk interaktionistisk, hvilket afspejler sig i mit valg af teori og metode. Jeg mener, at diskursanalyse og symbolsk interaktionistisk teori tilsammen giver nogle gode og frugtbare muligheder for at studere kategorien handicap på et nuanceret plan. Valget af diskursanalyse som teori og metode implikerer en række ontologiske og epistemologiske præmisser i forhold til sprogets rolle i den sociale konstruktion af verden (Jørgensen et al, 1999: 12). Der er en række videnskabsteoretiske antagelser, der ligger til grund for Foucaults, Faircloughs og andre diskursanalytikeres metode og teoribygning, nemlig følgende: der er en kritisk indstilling over for selvfølgelig viden – det betyder, at verden kun kan forstås gennem vores kategorier, at verden ikke er tilgængelig for os som et spejlbillede. Der er tale om kontingens i vores måde at forstå og repræsentere verden, der er ikke tale om en statisk forståelse. Dette betyder dog ikke, at alting forandrer sig hele tiden. Det sociale felt er regelbundet, selvom det i princippet er kontingent. Denne forståelse repræsenterer et antiessentialistisk syn på verden. Der er sammenhæng mellem viden og sociale processer og mellem viden og social handling. Viden bliver skabt i social interaktion, og forskellig forståelse af verden fører til forskellige handlinger, hvorved konstruktionen af viden får konkrete konsekvenser. (Jørgensen et al, 1999: 13-14). Disse antagelser peger på, at det sociale skabes gennem en konstruktionsproces og dermed adskiller sig fra teorier, der anskuer opbygningen af det sociale som en ubevidst, løbende, evolutionær og kausal udviklingsproces (Wenneberg, 2002: 89), og det er netop i denne konstruktionsproces, at jeg ser, at en facetteret og nuanceret forståelse af kategorien handicap fanges ind. Jeg kan ikke se handicap som en essens hos den enkelte eller noget kausalt, der udspringer af en sygdom, men mener i høj grad, at der er tale om en konstruktionsproces i varierende forståelser af , hvad handicap er for et fænomen. En symbolsk interaktionistisk forståelse af handicap tilføjer den konstruktivistiske forståelse nogle nuancer i forhold til forståelsen af de relationelle fænomener, der er knyttet til kategorien handicap. 18
En følge af alt dette er, at min epistemiologiske tilgang bliver sproget og diskurserne, idet det bliver der, hvor viden, ifølge disse forståelser om verden, kan hentes. I forhold til det ikke diskursive supplerer jeg mine konstruktivistiske forståelser og trækker – ligesom fx Fairclough - på en mere essentialistisk tilgang. Denne tilgang forstår verden således, at der er noget virkeligt på den anden side af sproget – ikke bare natur, men også noget socialt. Det er her, at jeg trækker andre teoretikere ind for at forklare det ikke diskursive sociale, og det er således her, jeg anvender Habermas’ begreber om system/livsverden. Som nævnt trækker Foucault på en konstruktivistisk perspektivisk tilgang. Habermas derimod er forankret både i den kritiske teori - og er dermed essentialist - og samtidig en mere meningssøgende, forståelsespræget tilgang, hermeneutikken. Symbolsk interaktionisme eller samhandlingsteorier, herunder stigmabegreberne tilhører pragmatismen. Jeg opfatter stigmabegreberne som perspektivisk eller konstruktivistisk inspirerede, og samtidig med en vis essentialisme. Jeg vil senere redegøre nærmere for disse begreber. Goffman beskriver fx et begreb, han kalder ”faktisk identitet”, som jeg opfatter som et eksempel på essens, hvor begrebet ”den tilsyneladende identitet” er rent perspektivisk (Goffman, 1975: 14). Pålidelighed og gyldighed Jeg mener ikke, at begrebet pålidelighed er relevant i forhold til min undersøgelse, idet det udelukkende refererer til et videnskabsideal, der er objektivistisk. Min undersøgelse vil således ikke kunne testes og afprøves med samme resultat overalt i verden. Med hensyn til undersøgelsens gyldighed mener jeg for det første, at undersøgelsen har gyldighed i forhold til det, der er undersøgt. De fund, jeg har gjort, knytter sig således til det afgrænsede felt, jeg har undersøgt, dvs. de familier med handicappede børn og de socialrådgivere jeg har interviewet. For det andet mener jeg, at undersøgelsen har gyldighed ud over de unikke tilfælde, jeg har undersøgt, at de fænomener, jeg har fundet frem til, er gyldige i mere bred forstand i forhold til genstandsfeltet børn med handicap og <strong>diagnose</strong>ns rolle for konstruktionen af handicap. Det mener jeg, at jeg er i stand til at argumentere for undervejs. Gyldigheden af undersøgelsen vil imidlertid skulle stå sin prøve ved en kommunikativ validering (Kvale, 1994: 239-246). Kommunikativ validering består af at efterprøve gyldigheden i en dialog, hvor deltagerne gennem dialogen afgør, hvad der er gyldigt. Deltagerne i dialogen skulle være mennesker, der kender til problemstillingen. Jeg er ikke i stand til at give et fuldstændigt billede af hverken den diskursive eller den sociale praksis på handicapområdet som helhed. Det ville have krævet en langt bredere undersøgelse med analyse af langt flere tekster, observationer af møder mellem handicappede og 19
Page 1 and 2: Handicappet uden diagnose - om medi
Page 3: Vennerne __________________________
Page 6 and 7: It is easier to get social assistan
Page 8 and 9: for de handicappede. ”Et liv så
Page 10 and 11: en stor undersøgelse af handicappe
Page 12 and 13: Opgavens opbygning I dette kapitel
Page 14 and 15: gennem socialisationsprocesser. Til
Page 16 and 17: For at være i stand til at belyse
Page 18 and 19: hver deres måde” (Jørgensen et
Page 20 and 21: Social praksis Det er i det ovenst
Page 24 and 25: fagpersoner og andre mennesker i hv
Page 26 and 27: Ulla Ulrik Mette Marie diagnose ell
Page 28 and 29: Handicapområdet som socialt områd
Page 30 and 31: Denne diskurs trækkes der på i en
Page 32 and 33: Her kom en antidiskriminationsdisku
Page 34 and 35: samfundet skal sørge for ”et så
Page 36 and 37: Sundhed Afsnittet beskriver den alm
Page 38 and 39: Navngivning og klassifikation af sy
Page 40 and 41: estående af en positivistisk viden
Page 42 and 43: etydning for den sociale praksis i
Page 44 and 45: elationer til dets modsætning og m
Page 46 and 47: version af denne diskurs, ”klient
Page 48 and 49: medicinsk tænkning, og bagefter in
Page 50 and 51: Denne forståelse anvendes på det
Page 52 and 53: Betragtes ovenstående diskursive r
Page 54 and 55: Forandrer diagnosen opfattelsen af
Page 56 and 57: jeg tror hun er meget velfungerende
Page 58 and 59: Hvad forskel skulle det gøre for o
Page 60 and 61: Virkeligheden har bekræftet foræl
Page 62 and 63: Hvilken rolle spiller diagnoser i f
Page 64 and 65: Bedstemoderens interesse italesætt
Page 66 and 67: sådan lidt….jamen det er også f
Page 68 and 69: Hermed bliver bedstemoderen en af d
Page 70 and 71: er tilsyneladende en udbredt form f
Page 72 and 73:
Det er i dette tilfælde ikke til a
Page 74 and 75:
ikke være med”, hvorved det bliv
Page 76 and 77:
ekendte. Det, at deres børn er and
Page 78 and 79:
ittesmå mekanismer, som transforme
Page 80 and 81:
handicappet, men eksempelvis bedste
Page 82 and 83:
Det kan altså forstås sådan, at
Page 84 and 85:
individuelle ansøgninger om social
Page 86 and 87:
Stones påstand er, at forbindelsen
Page 88 and 89:
Kliniske og videnskabelige beslutni
Page 90 and 91:
identitet”, som citeret fra Bengt
Page 92 and 93:
som en helhed, altså det andet som
Page 94 and 95:
tolkes som, at det bliver organisat
Page 96 and 97:
udsagnet ”der er jo det der med d
Page 98 and 99:
Der lægges vægt på ”helhedssyn
Page 100 and 101:
til, at lægelig dokumentation - el
Page 102 and 103:
I første del af udsagnet er valget
Page 104 and 105:
Der italesættes her en oplevelse a
Page 106 and 107:
I begge familier italesættes en ka
Page 108 and 109:
indbyrdes dialog. Den nye sagsbehan
Page 110 and 111:
kan tolkes som at indgangsbilletten
Page 112 and 113:
herredømmefri dialog”. Derimod i
Page 114 and 115:
Der kan være tale om forskellige f
Page 116 and 117:
Kapitel 6. Konklusion og perspektiv
Page 118 and 119:
medicinsk afvigelsesdiskurs i forho
Page 120 and 121:
Lighedsdiskursen, som var stort set
Page 122 and 123:
Vurdering af undersøgelsens result
Page 124 and 125:
diagnose, oplever at barnets handic
Page 126 and 127:
Håndtering af afvigelse Jeg har re
Page 128 and 129:
Forsvaret for traditionelle og soci
Page 130 and 131:
Danermark, Berth; Ekström, Mats; J
Page 132 and 133:
Meyer, John W.; Rowan, Brian (1983)
show all

Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?