28.07.2013 Views

Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

En følge af alt dette er, at min epistemiologiske tilgang bliver sproget og diskurserne, idet det<br />

bliver der, hvor viden, ifølge disse forståelser om verden, kan hentes.<br />

I forhold til det ikke diskursive supplerer jeg mine konstruktivistiske forståelser og trækker –<br />

ligesom fx Fairclough - på en mere essentialistisk tilgang. Denne tilgang forstår verden<br />

således, at der er noget virkeligt på den anden side af sproget – ikke bare natur, men også<br />

noget socialt. Det er her, at jeg trækker andre teoretikere ind for at forklare det ikke diskursive<br />

sociale, og det er således her, jeg anvender Habermas’ begreber om system/livsverden.<br />

Som nævnt trækker Foucault på en konstruktivistisk perspektivisk tilgang. Habermas derimod<br />

er forankret både i den kritiske teori - og er dermed essentialist - og samtidig en mere<br />

meningssøgende, forståelsespræget tilgang, hermeneutikken.<br />

Symbolsk interaktionisme eller samhandlingsteorier, herunder stigmabegreberne tilhører<br />

pragmatismen. Jeg opfatter stigmabegreberne som perspektivisk eller konstruktivistisk<br />

inspirerede, og samtidig med en vis essentialisme. Jeg vil senere redegøre nærmere for disse<br />

begreber. Goffman beskriver fx et begreb, han kalder ”faktisk identitet”, som jeg opfatter som<br />

et eksempel på essens, hvor begrebet ”den tilsyneladende identitet” er rent perspektivisk<br />

(Goffman, 1975: 14).<br />

Pålidelighed og gyldighed<br />

Jeg mener ikke, at begrebet pålidelighed er relevant i forhold til min undersøgelse, idet det<br />

udelukkende refererer til et videnskabsideal, der er objektivistisk. Min undersøgelse vil<br />

således ikke kunne testes og afprøves med samme resultat overalt i verden.<br />

Med hensyn til undersøgelsens gyldighed mener jeg for det første, at undersøgelsen har<br />

gyldighed i forhold til det, der er undersøgt. De fund, jeg har gjort, knytter sig således til det<br />

afgrænsede felt, jeg har undersøgt, dvs. de familier med handicappede børn og de<br />

socialrådgivere jeg har interviewet. For det andet mener jeg, at undersøgelsen har gyldighed<br />

ud over de unikke tilfælde, jeg har undersøgt, at de fænomener, jeg har fundet frem til, er<br />

gyldige i mere bred forstand i forhold til genstandsfeltet børn med handicap og <strong>diagnose</strong>ns<br />

rolle for konstruktionen af handicap. Det mener jeg, at jeg er i stand til at argumentere for<br />

undervejs. Gyldigheden af undersøgelsen vil imidlertid skulle stå sin prøve ved en<br />

kommunikativ validering (Kvale, 1994: 239-246). Kommunikativ validering består af at<br />

efterprøve gyldigheden i en dialog, hvor deltagerne gennem dialogen afgør, hvad der er<br />

gyldigt. Deltagerne i dialogen skulle være mennesker, der kender til problemstillingen.<br />

Jeg er ikke i stand til at give et fuldstændigt billede af hverken den diskursive eller den sociale<br />

praksis på handicapområdet som helhed. Det ville have krævet en langt bredere undersøgelse<br />

med analyse af langt flere tekster, observationer af møder mellem handicappede og<br />

19

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!