Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

Valg af teori
Jeg vil i dette afsnit kort begrunde mit valg af teori til undersøgelsen.
Jeg vil først og fremmest anvende teori som grundlag for fortolkning og forklaring på de
forståelser og fænomener, jeg finder i min empiri. Jeg vil endvidere anvende teorier – som
nævnt oven for - til at sætte rammer om og forankre beskrivelsen af den sociale praksis.
I min brug af teorierne får de deres gyldighed ved at vise sig frugtbare, når de holdes op mod
empirien. Teorierne bliver dermed en slags referencerammer for det, jeg finder i min empiri.
Jeg vil som ovenfor beskrevet anvende Faircloughs kritiske diskursanalyse som både teori og
metode.
Jeg vil endvidere supplerende anvende symbolsk interaktionistiske forståelser som
stigmatisering og stempling til analysen af identitet og relationer. Disse teorier egner sig godt
til analyser på mikroniveau med især stigmatiseringsforståelsens væld af nuancer i
begrebsudviklingen, og jeg vil præsentere teorierne undervejs i analysen. Disse teorier er dog
først og fremmest frugtbare på aktørniveau, og jeg vil derfor supplere med andre teorier, der
også beskæftiger sig med strukturniveauet til at besvare de spørgsmål i min
problemformulering, der drejer sig om samfundsmæssige konsekvenser. Det drejer sig om
system-livsverdensteorierne, som jeg allerede har introduceret, teorier om håndtering af
afvigelse, nemlig Foucaults teorier om inddeling og disciplinering og nyinstitutionel teori i
forhold til organisatoriske spørgsmål.
Kritisk diskursanalyse ligger tæt op ad Foucaults teoretiske arbejde. Hvor Foucault laver
meget abstrakte analyser, anvender den kritiske diskursanalyse mere tekstorienterede
analyser. Denne tekstnære analysemetode giver bedre mulighed for at vise, hvordan man når
frem til sine konklusioner, end andre former for diskursanalyse. Foucault har leveret en stor
del af grundlaget for udviklingen af den kritiske diskursanalyse i form af diskursteori i forhold
til relationen mellem diskurs og magt, den diskursive konstruktion af sociale subjekter og
viden samt diskursens rolle i social forandring (Fairclough, 1992: 38). Fairclough er dog mere
optaget af det konstituerede end af det konstituerende end Foucault er, idet Fairclough mener,
at sociale subjekter er i stand til i en vis udstrækning aktivt at forhandle relationer i forhold til
diskurserne.
Jeg vil anvende Habermas kommunikationsteori og diskursetik i min analyse af
beskrivelserne af relationerne mellem familien med det handicappede barn og andre og i
forhold til tildeling af sociale ydelser. Disse anvendelser har til formål at fortolke og uddybe
forståelsen af relationerne i livsverdenen, de institutionelle forhold ved mødet med
socialforvaltningen og at sætte dette ind i en samfundsmæssig sammenhæng.
17