Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

More documents

Recommendations

Info

hver deres måde” (Jørgensen et al, 1999: 147). Diskursordenen indeholder ideologiske elementer, som er konstitueret af tidligere begivenheder og konstituerer det, der foregår (Fairclough, 1992: 89). Jeg vil altså starte min undersøgelse med at danne mig et overblik over, hvilke diskurser, der trækkes på inden for handicapområdet og dermed afklare, hvilke ideologiske elementer, der er konstitueret af tidligere elementer og er konstituerende for det, der foregår i dag. Produktionen, distibutionen og konsumptionen af tekster kan ses som en del af en hegemonisk kamp som bidrager til forskellige grader af reproduktion af diskursordenen, og samtidig også til eksisterende sociale relationer og magtrelationer (Fairclough, 1992: 93). Diskursordner forstår Fairclough som en slags system. Det er dog ikke et system i strukturalistisk forstand, da man som sprogbruger kan trække på en sådan diskursorden og samtidig være med til at ændre den ved kreativt sprogbrug (Jørgensen et al, 1999, 83). Jeg vil derefter i den endelige konklusion på min undersøgelse se på, om de sprogbrugere, som jeg analyserer på i min undersøgelse, nemlig mine informanter, er med til at reproducere diskursordenen, eller om de er med til at ændre den ved kreativt sprogbrug. Tekstanalyse Tekstanalysen anvendes til at analysere den diskursive og sociale praksis. Jeg vil anvende tekstanalyse til at analysere nogle tekster vedr. handicapområdet, som jeg har valgt ud. Jeg begrunder valget af tekster i næste afsnit. Des<strong>uden</strong> vil jeg analyse mine transskriberede interviews som tekster. Jeg har valgt følgende grammatiske og analytiske elementer ud af de mange lingvistiske muligheder, som Fairclough beskriver, i min analyse. Grammatik Her vil jeg se på to aspekter: transitivitet og modalitet. Transitivitet viser, hvorledes begivenheder og processer forbindes – eller ikke forbindes med hinanden med subjekter og objekter. Jeg vil des<strong>uden</strong> se efter nominalisering; det vil sige en sproglig omsætning af processer til navneord. Jeg vil forsøge at afdække de ideologiske konsekvenser af forskellige fremstillingsformer. Her ser jeg også efter agency: er der en udløsende handling eller fremstilles sagen som noget naturgivent. (Jørgensen et al, 1999, 95). Modalitet: talerens grad af tilslutning til en sætning. Der er forskel på at sige: ”handicappede er ligestillede i samfundslivet” – ”handicappede er måske på nogen områder ligestillede i samfundslivet” – det er to forskellige grader af modalitet. Det første udsagn er med kategorisk modalitet – dvs. der er fuld tilslutning til udsagnet, hvorimod det andet udsagn 14
indeholder mindre affinitet til det sagte. Modalitet kan udtrykkes på mange måder, ved modalverber/adverbier som kan, skal, bør, vil, måske, nok mv. De grammatiske forekomster underbygger analysen af identitetsværdi, relationel værdi og ideationel værdi. Identitetsværdi De implicitte forestillingssystemer i enkelte ord analyseres med henblik på identitetsværdi. Forskellige ideologier lægger forskellig mening i forskellige ord. Det skal lokaliseres, hvilken værdi forskellige udtryk har i teksten. Subjektpositioner, der fastlægger identitet, analyseres. Relationel værdi Hvordan kan tekstens valg af ord være med til at skabe og konstruere sociale relationer mellem forskellige deltagere, og hvordan skabes disse sociale relationer mellem deltagerne ved hjælp af tekstens ordvalg. Er der ord inden for bestemte diskurser med negativt eller positivt indhold, eller benyttes der neutrale termer vedr. de sociale relationer? Er de sociale relationer formelle? Dette kan undersøges ved at se på, om der udvises accept af status- og magtforskelle mellem deltagerne. Ideationel værdi Hvordan kommer ideologien til udtryk i tekstens ordvalg? Her kan ses efter de klassifikationssystemer, som teksten trækker på – er det common sense klassifikationer eller andre? Er der ord, der er ideologisk funderede? Et der rewording, hvor dominerende sprogbrug bliver systematisk erstattet med et andet sprogbrug, der er i modstrid med det dominerende, fx patienter med mennesker. Er der overwording – dvs. ord der er tæt på synonymer. Dette kan være tegn på en optagethed af visse aspekter eller at teksten er fokus for ideologisk kamp. (Fairclough, 1992: 234-237) Diskursiv praksis Diskursiv praksis indeholder både tekstproduktion og tekstkonsumption. I analysen af den diskursive praksis analyseres, hvilke diskurser, der trækkes på, hvordan sammenhængen er mellem forskellige diskurser - interdiskursivitet – og hvordan teksterne intertekstuelt trækker på andre tekster. Den diskursive praksis er medierende mellem tekst og social praksis. Målet med at se på interdiskursivitet er at specificere hvilke diskurstyper, der trækkes på i teksten, sammenhængen mellem diskurser og graden af interdiskursivt mix. Interdiskursivt mix forekommer, når der på én gang trækkes på flere forskellige diskurser for at indholdsudfylde det samme domæne. 15
Page 1 and 2: Handicappet uden diagnose - om medi
Page 3: Vennerne __________________________
Page 6 and 7: It is easier to get social assistan
Page 8 and 9: for de handicappede. ”Et liv så
Page 10 and 11: en stor undersøgelse af handicappe
Page 12 and 13: Opgavens opbygning I dette kapitel
Page 14 and 15: gennem socialisationsprocesser. Til
Page 16 and 17: For at være i stand til at belyse
Page 20 and 21: Social praksis Det er i det ovenst
Page 22 and 23: Habermas er dels kritisk teoretiker
Page 24 and 25: fagpersoner og andre mennesker i hv
Page 26 and 27: Ulla Ulrik Mette Marie diagnose ell
Page 28 and 29: Handicapområdet som socialt områd
Page 30 and 31: Denne diskurs trækkes der på i en
Page 32 and 33: Her kom en antidiskriminationsdisku
Page 34 and 35: samfundet skal sørge for ”et så
Page 36 and 37: Sundhed Afsnittet beskriver den alm
Page 38 and 39: Navngivning og klassifikation af sy
Page 40 and 41: estående af en positivistisk viden
Page 42 and 43: etydning for den sociale praksis i
Page 44 and 45: elationer til dets modsætning og m
Page 46 and 47: version af denne diskurs, ”klient
Page 48 and 49: medicinsk tænkning, og bagefter in
Page 50 and 51: Denne forståelse anvendes på det
Page 52 and 53: Betragtes ovenstående diskursive r
Page 54 and 55: Forandrer diagnosen opfattelsen af
Page 56 and 57: jeg tror hun er meget velfungerende
Page 58 and 59: Hvad forskel skulle det gøre for o
Page 60 and 61: Virkeligheden har bekræftet foræl
Page 62 and 63: Hvilken rolle spiller diagnoser i f
Page 64 and 65: Bedstemoderens interesse italesætt
Page 66 and 67: sådan lidt….jamen det er også f
Page 68 and 69:
Hermed bliver bedstemoderen en af d
Page 70 and 71:
er tilsyneladende en udbredt form f
Page 72 and 73:
Det er i dette tilfælde ikke til a
Page 74 and 75:
ikke være med”, hvorved det bliv
Page 76 and 77:
ekendte. Det, at deres børn er and
Page 78 and 79:
ittesmå mekanismer, som transforme
Page 80 and 81:
handicappet, men eksempelvis bedste
Page 82 and 83:
Det kan altså forstås sådan, at
Page 84 and 85:
individuelle ansøgninger om social
Page 86 and 87:
Stones påstand er, at forbindelsen
Page 88 and 89:
Kliniske og videnskabelige beslutni
Page 90 and 91:
identitet”, som citeret fra Bengt
Page 92 and 93:
som en helhed, altså det andet som
Page 94 and 95:
tolkes som, at det bliver organisat
Page 96 and 97:
udsagnet ”der er jo det der med d
Page 98 and 99:
Der lægges vægt på ”helhedssyn
Page 100 and 101:
til, at lægelig dokumentation - el
Page 102 and 103:
I første del af udsagnet er valget
Page 104 and 105:
Der italesættes her en oplevelse a
Page 106 and 107:
I begge familier italesættes en ka
Page 108 and 109:
indbyrdes dialog. Den nye sagsbehan
Page 110 and 111:
kan tolkes som at indgangsbilletten
Page 112 and 113:
herredømmefri dialog”. Derimod i
Page 114 and 115:
Der kan være tale om forskellige f
Page 116 and 117:
Kapitel 6. Konklusion og perspektiv
Page 118 and 119:
medicinsk afvigelsesdiskurs i forho
Page 120 and 121:
Lighedsdiskursen, som var stort set
Page 122 and 123:
Vurdering af undersøgelsens result
Page 124 and 125:
diagnose, oplever at barnets handic
Page 126 and 127:
Håndtering af afvigelse Jeg har re
Page 128 and 129:
Forsvaret for traditionelle og soci
Page 130 and 131:
Danermark, Berth; Ekström, Mats; J
Page 132 and 133:
Meyer, John W.; Rowan, Brian (1983)
show all

Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?