Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

hver deres måde” (Jørgensen et al, 1999: 147). Diskursordenen indeholder ideologiske
elementer, som er konstitueret af tidligere begivenheder og konstituerer det, der foregår
(Fairclough, 1992: 89). Jeg vil altså starte min undersøgelse med at danne mig et overblik
over, hvilke diskurser, der trækkes på inden for handicapområdet og dermed afklare, hvilke
ideologiske elementer, der er konstitueret af tidligere elementer og er konstituerende for det,
der foregår i dag.
Produktionen, distibutionen og konsumptionen af tekster kan ses som en del af en hegemonisk
kamp som bidrager til forskellige grader af reproduktion af diskursordenen, og samtidig også
til eksisterende sociale relationer og magtrelationer (Fairclough, 1992: 93).
Diskursordner forstår Fairclough som en slags system. Det er dog ikke et system i
strukturalistisk forstand, da man som sprogbruger kan trække på en sådan diskursorden og
samtidig være med til at ændre den ved kreativt sprogbrug (Jørgensen et al, 1999, 83). Jeg vil
derefter i den endelige konklusion på min undersøgelse se på, om de sprogbrugere, som jeg
analyserer på i min undersøgelse, nemlig mine informanter, er med til at reproducere
diskursordenen, eller om de er med til at ændre den ved kreativt sprogbrug.
Tekstanalyse
Tekstanalysen anvendes til at analysere den diskursive og sociale praksis. Jeg vil anvende
tekstanalyse til at analysere nogle tekster vedr. handicapområdet, som jeg har valgt ud. Jeg
begrunder valget af tekster i næste afsnit. Desuden vil jeg analyse mine transskriberede
interviews som tekster.
Jeg har valgt følgende grammatiske og analytiske elementer ud af de mange lingvistiske
muligheder, som Fairclough beskriver, i min analyse.
Grammatik
Her vil jeg se på to aspekter: transitivitet og modalitet. Transitivitet viser, hvorledes
begivenheder og processer forbindes – eller ikke forbindes med hinanden med subjekter og
objekter. Jeg vil desuden se efter nominalisering; det vil sige en sproglig omsætning af
processer til navneord. Jeg vil forsøge at afdække de ideologiske konsekvenser af forskellige
fremstillingsformer. Her ser jeg også efter agency: er der en udløsende handling eller
fremstilles sagen som noget naturgivent. (Jørgensen et al, 1999, 95).
Modalitet: talerens grad af tilslutning til en sætning. Der er forskel på at sige: ”handicappede
er ligestillede i samfundslivet” – ”handicappede er måske på nogen områder ligestillede i
samfundslivet” – det er to forskellige grader af modalitet. Det første udsagn er med
kategorisk modalitet – dvs. der er fuld tilslutning til udsagnet, hvorimod det andet udsagn
14