Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

Inden for en sådan bestemt diskurs er der bogstavelig talt nogle ting, som ikke kan siges eller
tænkes. Dette betyder, at diskurser kan have en effekt, der ligner ideologi. En diskurs er en
”færdiglavet” måde at tænke på, der kan undertrykke andre måder at tænke på og derfor
vedligeholde en bestemt magtfordeling. Der er ofte ubevidsthed om disse forhold (Fairclough,
1992, 72).
I kritisk diskursanalyse er diskurs ikke bare konstituerende, men også konstitueret – dvs. at
diskurs er en vigtig form for social praksis, som kan både kan reproducere og forandre
magtrelationer og ideologier og som samtidig formes af andre sociale praksisser og strukturer.
Fairclough ser forholdet mellem diskursiv praksis og sociale strukturer som komplekst og
varierende over tid (Jørgensen et al, 1999, 79).
Diskurser er som nævnt med til at konstruere sociale identiteter, sociale relationer og videns-
og betydningssystemer. Diskurs har således tre funktioner: en identitetsfunktion, en
”relationel” funktion og en ”ideationel” funktion” (Jørgensen et al, 1999, 79).
Min problemformulering vedrører både identitet og relationer. Identitetsbegrebet kan
defineres på mange måder, og derfor vil jeg præcisere dette. ”Discourse contributes first of all
to the construction of what are variously referred to as ”social identities” and ”subject
positions” for social ”subjects” and types of ”self”” (Fairclough, 1992: 64). Jeg vil som en
foreløbig bestemmelse anvende denne definition og dermed slå fast at diskursen bidrager til
konstruktionen af identitet, og at identitet derfor ikke består af essens. Jeg vil supplere denne
identitetsdefinition med den relationelle opfattelser, der grunder i symbolsk interaktionisme,
som jeg vil beskrive senere.
Ethvert tilfælde af sprogbrug er en kommunikativ begivenhed, der har tre dimensioner: tekst,
diskursiv praksis, herunder tekstproduktion og tekstkonsumption og social praksis
(Fairclough, 1992, 73). Denne inddeling giver en ramme for analysen, som jeg vil følge i dette
speciale. Jeg kan dog ikke gennemføre en fuld analyse af tekstproduktionen, da det vil føre
for vidt i forhold til de tekster, jeg undersøger. Tekstkonsumptionen vil jeg undersøge i et
enkelt tilfælde, nemlig i forhold til socialrådgivernes tekstkonsumption af Serviceloven og
Vejledningen til loven.
Diskursorden
Jeg vil, som jeg har nævnt, undersøge handicapområdets diskursorden. Det vil jeg begynde
min undersøgelse med i næste kapitel. Ifølge Fairclough er en diskursorden en ”kompleks og
modsætningsfyldt konfiguration af diskurser og genrer inden for samme sociale område eller
institution (1992: 219); eller sagt på en anden måde: ”diskursordenen betegner ( ) forskellige
diskurser, der delvist dækker samme terræn, som de konkurrerer om at indholdsudfylde på
13