Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

For at være i stand til at belyse identitet og relationer og ændringer over tid hos den enkelte
informant, vil jeg lave såkaldt ”tætte” analyser, som er meget detaljerede, og hvor jeg går
meget tæt på informanterne (Danermark et al, 1997: 229 og Merriam, 1994: 24-29).
I anden del af min problemformulering vil jeg på det institutionelle niveau undersøge mødet
mellem forældre og socialrådgiver med vægten lagt på den særlige institutionelle ramme, som
en socialforvaltning udgør, og på forholdene omkring konstruktionen af problemidentiteter,
der matcher med den institutionelle rammes problemløsningskategorier. Her har jeg fundet
undersøgelser, der peger på, at diagnoser spiller en væsentlig rolle for tildeling af sociale
ydelser, som jeg refererede i indledningen. Jeg vil også her arbejde induktivt med det formål
at udlede mere nuancerede forståelser, af den praksis, der foregår i det institutionelle møde,
end jeg har fundet i sekundærlitteraturen. Jeg vil belyse dette fra begge aktørers side, som
deltager i dette møde, nemlig både fra forældrenes og fra socialrådgivernes side.
I tredje og fjerde del af min problemformulering - hvor jeg vil forklare diagnosers betydning
for tildeling af sociale ydelser og se på de samfundsmæssig konsekvenser af diagnosen rolle
på handicapområdet - vil jeg kombinere min induktive tilgang og forståelserne, jeg har udledt
heraf, med en deduktiv tilgang, hvor jeg anvender teori til at fortolke og forklare de fund, jeg
har gjort i mine analyser af de to første dele af problemstillingen.
For at sætte mine undersøgelser ind i en samfundsmæssig ramme vil jeg som det første
gennemgå det, som Fairclough kalder en ”diskursorden”, og som jeg vil definere nærmere om
lidt. Jeg vil i diskursordenen gennemgå de forskellige handicappolitiske principper, der
gælder i Danmark, og de forskellige praktiske og teoretiske forståelser, der findes af
fænomenet handicap. Disse handicappolitiske principper og forståelser af handicap vil jeg
derefter trække på undervejs i min analyse.
Min problemformulering handler om identitet, relationer og videns- og betydningssystemer.
Kritisk diskursanalyse er velegnet til at afdække disse forhold (Jørgensen et al, 1999: 79). Jeg
vælger derfor – og på baggrund af min socialkonstruktivistiske opfattelse af handicap - at
anvende kritisk diskursanalyse som teori og metode. Jeg vil kort gennemgå hovedelementerne
i min anvendelse af den kritiske diskursanalyse neden for.
Kritisk diskursanalyse
Fairclough definerer begrebet diskurs på to måder: dels sprogbrug som social praksis og dels
som en måde at tale på, der giver betydning til oplevelser ud fra et bestemt perspektiv – et
eksempel kunne være ”en medicinsk diskurs”.
12