Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

Kapitel 2. Præsentation af undersøgelsen
I dette kapitel vil jeg præsentere mine overvejelser om metode og videnskabsteori samt mit
valg af empiri. Det er således en gennemgang af, hvordan jeg vil gennemføre min
undersøgelse.
Metodeovervejelser
Min problemformulering falder i tre dele. Den første del handler om diagnosens rolle i
konstruktionen af identitet og relationer i livsverdenen hos forældre til et handicappet barn,
dvs. en mikrosociologisk undersøgelse. Den anden del handler om diagnosers betydning i
forhold til bevilling af sociale ydelser. Her er vægten lagt på interaktionen i det institutionelle
felt, dvs. et mesoperspektiv. Den tredje del af problemformuleringen handler om at opstille
forklaringer på diagnosens betydning for tildeling af sociale ydelser og redegøre for de
samfundsmæssige konsekvenser af den rolle diagnoser spiller i konstruktionen af kategorien
handicap. Dvs. den sidste del af problemformuleringen indeholder et makroperspektiv. Min
problemformulering rummer således både mikro, meso og makroperspektiver.
Jeg har valgt at anvende en kvalitativ metode på baggrund af karakteren af de fænomener,
som jeg vil undersøge. Min problemformulering har en karakter, der bedst lader sig belyse
ved hjælp af kvalitative metoder.
Den første del af min problemformulering er meget aktørorienteret. Jeg vil på nært hold
studere en række partikulære ”tilfælde”, hvor problemstillingen vedr. diagnose/ikke diagnose
er særdeles tæt inde på livet. Jeg vil hos forældrene til det handicappede barn undersøge en
proces over tid og evt. forandringer i deres forståelse af barnet – set i relation til
applikationen af diagnosen. Jeg har valgt at gå induktivt til værks for at udlede forståelser af
den praksis, jeg finder. Det er en praksis, jeg både kender og ikke kender. Jeg har ofte talt
med forældre med handicappede børn, hvor de har omtalt de fænomener, jeg skal undersøge.
Men jeg har aldrig systematisk undersøgt disse fænomener. Min forforståelse er primært den
undren, jeg har beskrevet i indledningen – en undren over vægtlægningen af diagnoser. Jeg
har ikke kunnet finde nogen systematiske undersøgelser af disse fænomener. Af disse grunde
mener jeg, at en induktiv tilgang og en kvalitativ metode er hensigtsmæssig for at fange de
forståelser, der ligger hos de mennesker, det drejer sig om.
11