Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

gennem socialisationsprocesser. Tilsammen reproducerer de tre funktioner livsverdenen, og
skaber samfundets sociale integration” (Andersen, 1998: 74).
Systembegrebet definerer Habermas således: Økonomi og administration, der reguleres af de
anonyme (sprogløse) styringsmedier ”penge” og ”magt”. Systemet differentieres af
subsystemer og er en ”normfri” zone (Nørager, 1987: 96).
Habermas har udviklet sin ”koloniseringstese”, som går ud på, at i moderne samfund er der en
tendens til, at livsverdenen koloniseres af systemet. Det foregår ved systemets måde at
fungere på, nemlig at organisere og træffe afgørelser ud fra økonomiske og bureaukratiske
hensyn. Dette griber stadig mere ind i livsverdenen og fortrænger den politiske eller moralsk-
praktiske diskussion om fælles anliggender. Koloniseringen sker, når de traditionelle
livsformer er nedbrudte, når relationerne mellem system og livsverden er reguleret via
differentierede roller som beskæftigelse på organiserede arbejdspladser, private
husholdningers efterspørgsel, klienternes relationer til offentlige bureaukratier mv. samt når
de private håb om selvrealisering og selvbestemmelse primært anbringes i rollerne som
konsument og klient (Habermas, 1981: 455).
Denne kolonisering kan illustreres af retsliggørelsen af det sociale arbejde (Habermas, 1981:
455). Socialt arbejde har historisk set været en del af livsverdenen og en naturlig del af
slægtens og lokalsamfundets opgaver. I den vestlige verden er det sociale arbejde - med
retsliggørelsen som medie - i løbet af det 19. og 20. århundrede gradvist blevet en del af
systemet. (Habermas, 1981: 456-469). Socialpolitikken griber - med retsliggørelsen som
medie og for at hjælpe mennesker i nød - ind i kommunikativt baserede livsverdensområder
via eksperter, og derved skabes en krise i den sociale integration (Habermas, 1981: 465). ”I
den grad som socialstaten….. udbreder et net af klientforhold over de private livsområder, jo
stærkere fremtræder de forventede patologiske sideeffekter fra en retsliggørelse, som samtidig
betyder en bureaukratisering og monetarisering af kerneområder fra livsverdenen”
(Habermas, 1981: 465). Den sociale integration kan ikke udføres af eksperter – det er en
modsætning i sig selv. Den sociale integration finder nemlig sted i livsverdenens
kommunikativt baserede fællesskaber. ”Formen vedrørende den administrativt forordnede
behandling via en ekspert modsiger for det meste målet for den terapi, som fremmer klientens
selvvirksomhed og selvstændighed” (Habermas, 1981: 464).
Jeg vil i specialet beskæftige mig med forhold både i livsverdenen og i systemet, herunder
også med det sociale arbejde.
10