Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

gruppe, fordi jeg har en formodning om, at processen om at få/ikke få applikeret en diagnose,
er tidsmæssigt tæt på i familier med børn med handicap, og at problematikken derfor vil være
lettere at få frem i interviews hos denne gruppe. Dermed beskæftiger jeg mig altså ikke med
unge og voksne handicappede.
Jeg har valgt først og fremmest at lave en synkron og ikke en diakron analyse. Jeg har tegnet
nogle historiske rids af udviklingen på handicapområdet, som har ledt frem til, hvor området
er i dag, fordi jeg opfatter det som relevant for forståelsen af handicappolitikken i dag. Jeg vil
ikke yderligere fordybe mig i historiske problemstillinger, men holde mig til
handicapområdet, som det er i dag. Jeg vil dog enkelte gange dykke kortvarigt ned i historien
igen, når dette kan perspektivere, hvordan det er i dag.
I forhold til professionelt arbejde med handicappede, vil jeg koncentrere mig om det sociale
arbejde og ikke gå særskilt ind i fx pædagogisk/psykologiske problemstillinger, selvom
problematikken vedr. diagnoser er store her, og denne problematik diskuteres meget i
pædagogiske kredse (Solvang, 2002, Palmblad, 2000, Stone, 1984).
Jeg vil første og fremmest beskæftige mig med forhold i Danmark. Jeg vil dog inddrage
forhold fra andre lande, når det bidrager til at perspektivere forhold i Danmark – fx lande som
USA, som er meget anderledes, og hvor forholdene kan bidrage til at kontrastere med
forholdene i Danmark. Jeg vil selvfølgelig anvende dansk sekundærlitteratur, men også en del
skandinavisk, og her især norsk, sekundærlitteratur om handicap, da der foregår meget mere
forskning på området i Norge og Sverige, end der gør i Danmark, og litteraturen dermed er
mere righoldig, end den danske.
Vigtige teoretiske begreber
Som nævnt vil jeg allerede nu, før jeg går i gang med præsentationen af min undersøgelse,
introducere nogle overordnede teoretiske begreber. Jeg præsenterer dem allerede nu, fordi jeg
vil anvende dem som referenceramme for min undersøgelse og trække på dem undervejs i
min analyse til fortolkning og forståelse.
System og livsverden
Habermas definerer livsverdensbegrebet således: Livsverdenen opretholdes og fornyes af den
kommunikative handlen og er samfundets legitimationsgrundlag. Den indeholder en
uproblematisk baggrundsviden, som sørger for, at vores verden normalt virker fortrolig og
tilforladelig (Nørager, 1987: 86 og 96). ”Livsverdenen reproduceres ved hjælp af sproget, og
kommunikative handlinger medvirker til overførelse og fornyelse af kulturel viden,
opretholdelse af solidaritet mellem samfundets medlemmer, og personlig identitet udvikles
9