Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

More documents

Recommendations

Info

Forsvaret for traditionelle og sociale positioner (regression) eller en mere defensiv holdning, der opererer ud fra den rationaliserede livsverdens grund og her afprøver nye former for samarbejde og samliv. (Habermas, 1997: 504) I og med, at der ikke har været nogen ligestilling og social integration af handicappede tidligere, kan man ikke tale om truede livsområder, som ønskes tilbageerobret i en regressiv bevægelse. Dvs. hvis der er et emancipatorisk potentiale her, vil der under alle omstændigheder være tale om erobring af nye territorier. I os/dem diskursen kunne der måske være tale om emancipatorisk potentiale? Som jeg tidligere har nævnt, går jeg ikke så meget ind i denne diskurs, at jeg kan udtale mig herom. Det vil kræve en yderligere undersøgelse at afgøre, om der i den diskurs er baggrund for at realisere et emancipatorisk potentiale for handicappede. Under alle omstændigheder er der et emancipatorisk potentiale at indløse for handicappede i form af nye territorier, der kan vindes, og ligestilling og selvrealisering, der kan opnås! 124
Bilag 1. Litteraturliste Andersen, Heine, Kaspersen, Lars Bo (2000) Klassisk og moderne samfundsteori København Hans Reitzels Forlag Albrecht, Gary L., Seelman, Katherine D., Bury, Michael (2001) Handbook of Disability Studies California, Sage Publications Barnes, Colin; Mercer, Geof (1996) Exploring the Divide. Illness and Disability. Leeds: The Disability Press Barnes, Colin; Oliver, Mike; Barton, Len (2002) Disability Studies Today. Cambridge: Polity Press Beck Dyrberg, T; Dreyer Hansen, A.; Torfing, J. (2000) Diskursteorien på arbejde, Roskilde Universitetsforlag Becker, Howard S. (1963) Outsiders. New York, The Free Press Bengtsson, Steen (1997) Handicap og funktionshæmning i halvfemserne. København: Socialforskningsinstituttet Bengtsson, Steen; Bonfils, Inge Storgaard; Olsen, Leif (2003) Handicap, kvalitetsudvikling og brugerinddragelse. København: AKF Forlaget Bengtsson, Steen; Middelboe, Nina (2001) ”Der er ikke nogen der kommer og fortæller hvad man har krav på” – forældre til børn med handicap møder det sociale system. København: Socialforskningsinstituttet Bømler, Ussing Tina (2000) Når samfundet udstøder København, Socialpædagogisk bibliotek Corker, Mairian; Shakespeare, Tom (2002) Disability/Postmodernity – Embodying Disability Theory. London/New York: Continuum Bilag 1, litteraturliste i
Page 1 and 2:
Handicappet uden diagnose - om medi
Page 3:
Vennerne __________________________
Page 6 and 7:
It is easier to get social assistan
Page 8 and 9:
for de handicappede. ”Et liv så
Page 10 and 11:
en stor undersøgelse af handicappe
Page 12 and 13:
Opgavens opbygning I dette kapitel
Page 14 and 15:
gennem socialisationsprocesser. Til
Page 16 and 17:
For at være i stand til at belyse
Page 18 and 19:
hver deres måde” (Jørgensen et
Page 20 and 21:
Social praksis Det er i det ovenst
Page 22 and 23:
Habermas er dels kritisk teoretiker
Page 24 and 25:
fagpersoner og andre mennesker i hv
Page 26 and 27:
Ulla Ulrik Mette Marie diagnose ell
Page 28 and 29:
Handicapområdet som socialt områd
Page 30 and 31:
Denne diskurs trækkes der på i en
Page 32 and 33:
Her kom en antidiskriminationsdisku
Page 34 and 35:
samfundet skal sørge for ”et så
Page 36 and 37:
Sundhed Afsnittet beskriver den alm
Page 38 and 39:
Navngivning og klassifikation af sy
Page 40 and 41:
estående af en positivistisk viden
Page 42 and 43:
etydning for den sociale praksis i
Page 44 and 45:
elationer til dets modsætning og m
Page 46 and 47:
version af denne diskurs, ”klient
Page 48 and 49:
medicinsk tænkning, og bagefter in
Page 50 and 51:
Denne forståelse anvendes på det
Page 52 and 53:
Betragtes ovenstående diskursive r
Page 54 and 55:
Forandrer diagnosen opfattelsen af
Page 56 and 57:
jeg tror hun er meget velfungerende
Page 58 and 59:
Hvad forskel skulle det gøre for o
Page 60 and 61:
Virkeligheden har bekræftet foræl
Page 62 and 63:
Hvilken rolle spiller diagnoser i f
Page 64 and 65:
Bedstemoderens interesse italesætt
Page 66 and 67:
sådan lidt….jamen det er også f
Page 68 and 69:
Hermed bliver bedstemoderen en af d
Page 70 and 71:
er tilsyneladende en udbredt form f
Page 72 and 73:
Det er i dette tilfælde ikke til a
Page 74 and 75:
ikke være med”, hvorved det bliv
Page 76 and 77:
ekendte. Det, at deres børn er and
Page 78 and 79: ittesmå mekanismer, som transforme
Page 80 and 81: handicappet, men eksempelvis bedste
Page 82 and 83: Det kan altså forstås sådan, at
Page 84 and 85: individuelle ansøgninger om social
Page 86 and 87: Stones påstand er, at forbindelsen
Page 88 and 89: Kliniske og videnskabelige beslutni
Page 90 and 91: identitet”, som citeret fra Bengt
Page 92 and 93: som en helhed, altså det andet som
Page 94 and 95: tolkes som, at det bliver organisat
Page 96 and 97: udsagnet ”der er jo det der med d
Page 98 and 99: Der lægges vægt på ”helhedssyn
Page 100 and 101: til, at lægelig dokumentation - el
Page 102 and 103: I første del af udsagnet er valget
Page 104 and 105: Der italesættes her en oplevelse a
Page 106 and 107: I begge familier italesættes en ka
Page 108 and 109: indbyrdes dialog. Den nye sagsbehan
Page 110 and 111: kan tolkes som at indgangsbilletten
Page 112 and 113: herredømmefri dialog”. Derimod i
Page 114 and 115: Der kan være tale om forskellige f
Page 116 and 117: Kapitel 6. Konklusion og perspektiv
Page 118 and 119: medicinsk afvigelsesdiskurs i forho
Page 120 and 121: Lighedsdiskursen, som var stort set
Page 122 and 123: Vurdering af undersøgelsens result
Page 124 and 125: diagnose, oplever at barnets handic
Page 126 and 127: Håndtering af afvigelse Jeg har re
Page 130 and 131: Danermark, Berth; Ekström, Mats; J
Page 132 and 133: Meyer, John W.; Rowan, Brian (1983)
show all

Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?