Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

More documents

Recommendations

Info

Vurdering af undersøgelsens resultater Undersøgelsen af forståelsen af handicap i livsverdenen opfatter jeg som foreløbig. Det er komplekse spørgsmål, der er i spil, og jeg har givet nogen få bud på, hvorledes diagnosen spiller ind på forældrenes opfattelse af barnets identitet, og lidt flere forståelser af, hvorledes diagnosen spiller ind på relationerne. Der er tale om overordnede – og ikke detaljerede, individuelle forståelser af identitet i min undersøgelse. Jeg har fokuseret på diagnosens betydning for forståelsen af handicap, og er ikke gået så meget ind i andre forståelser af afvigelse. Det kunne være interessant at foretage yderligere undersøgelser af andre forståelser af afvigelse. Det bliver for mig at se det spørgsmål, der står tilbage, når min undersøgelse nu er afsluttet: hvilke andre forståelser trækkes der på i livsverdenen? Dette kunne undersøges fx ved deltagende observation, hvor man bedre kunne studere, hvilke afvigelsesforståelser, der trækkes på i konstruktionen af handicapidentitet, end ved interviews. Undersøgelsen af diagnosens betydning for tildeling af sociale ydelser har været lettere at gennemføre, idet jeg dels har kunnet belyse det fra begge parters side, dels har kunnet trække på en del sekundærlitteratur, som jeg ikke havde i forhold til forståelsen af identitet og relationer. Jeg mener, at jeg har nuanceret forståelsen af, hvorfor diagnosen spiller så stor en rolle for tildeling af sociale ydelser, i forhold til de andre undersøgelser, der er lavet på dette område. Samfundsmæssige konsekvenser af medicinske diagnosers centrale rolle for forståelsen af handicap Konsekvenser af forskellige handicapforståelser Jeg har i kapitel tre, i beskrivelsen af handicapområdets diskursorden, præsenteret en lang række meget forskellige måder at forstå handicap på. Jeg har undervejs beskæftiget mig meget med det relative handicapbegreb, da det er det handicapbegreb, som anvendes i lovgivningen, og som socialrådgiverne i min undersøgelse i nogen udstrækning trækker på. Jeg har beskrevet symbolsk interaktionistiske forståelser som beskriver stempling og stigmatisering, som jeg har anvendt i min analyse. Disse forståelser af handicap trækkes der stort set ikke på. Der er imidlertid det medicinske handicapbegreb, som vi har set, at der trækkes mest på af mine informanter. Der trækkes på det både i forståelsen af kategorien handicap i livsverdenen, 118
og i forståelsen af handicap som distributivt kriterium, hvor legitimiteten ligger i den kliniske, objektive måling, som der trækkes på institutionelt. Der er stor forskel på, hvad handicapforståelser skal bruges til – om de skal anvendes administrativt som distributivt kriterium i velfærdsstaten, eller de skal anvendes i livsverdenen til forståelse af afvigelse. Der kan være problemer for mennesker med handicap forbundet med at identificere sig med det relative handicapbegreb i dets radikale udformning, fordi definitionen overser de personlige oplevelser og erfaringer. Hvis handicap kun opfattes som en relation og al individuel essens fornægtes eller omfortolkes, positionerer man sig meget langt væk fra de mennesker, det handler om. Det samme problem er der i forhold til at anvende det relative handicapbegreb i sin radikale form som distributivt kriterium, som jeg tidligere har beskrevet. Administrativt er der behov for at beskæftige sig med individer. Det relative handicapbegreb er således problematisk både i livsverdenen og administrativt, og i praksis bliver det derfor det medicinske handicapbegreb, der bliver det, der anvendes. Det bliver således den medicinske forståelse af handicap, der byder sig til både i forhold til livsverdenen og som distributivt kriterium, og det har konsekvenser. ”Systemet” i Habermas’ forstand handler om økonomi og administration, som reguleres af styringsmedierne penge og magt. Systemet træffer afgørelser ud fra økonomiske og bureaukratiske hensyn og vi har set, at den medicinske diagnostiske forståelse af handicap anvendes som adgangsbillet til sociale ydelser. Men netop ved at anvende diagnoser gribes der ind i livsverdenen. Diagnosen bliver trukket frem som noget væsentligt. Politisk og moralsk-praktisk er det ligestilling af handicappede, som ligger bag lovgivningen. Samfundet ønsker, at det er ligestilling som ideal, der skal ligge bag den måde, handicappede i det hele taget behandles på. Det, som vi har set, at der administrativt lægges så stor vægt på diagnoser og diagnostiske beskrivelser kan tolkes som, at systemet i denne forbindelse koloniserer livsverdenen og derved bidrager til at rationalisere denne. Der er jo netop, som jeg har vist, problemer i livsverdenen i forhold til forståelse og integration af handicappede. Der er ikke en lang kulturel forforståelse af handicap at trække på i livsverdenen, der er ikke noget stort vidensforråd til umiddelbar rådighed i forhold til handicap, der kan trækkes på. Vi har set, at der foregår en forhandling om betydninger i livsverdenen. Vi har set, at denne forhandling er særligt vanskelig for de familier, hvor barnet ikke har en diagnose. De familier, hvor barnet har en diagnose, kan relatere deres ytringer om barnet og dets tilstand til den objektive verden, hvorimod familierne, hvor barnet ikke har en 119
Page 1 and 2:
Handicappet uden diagnose - om medi
Page 3:
Vennerne __________________________
Page 6 and 7:
It is easier to get social assistan
Page 8 and 9:
for de handicappede. ”Et liv så
Page 10 and 11:
en stor undersøgelse af handicappe
Page 12 and 13:
Opgavens opbygning I dette kapitel
Page 14 and 15:
gennem socialisationsprocesser. Til
Page 16 and 17:
For at være i stand til at belyse
Page 18 and 19:
hver deres måde” (Jørgensen et
Page 20 and 21:
Social praksis Det er i det ovenst
Page 22 and 23:
Habermas er dels kritisk teoretiker
Page 24 and 25:
fagpersoner og andre mennesker i hv
Page 26 and 27:
Ulla Ulrik Mette Marie diagnose ell
Page 28 and 29:
Handicapområdet som socialt områd
Page 30 and 31:
Denne diskurs trækkes der på i en
Page 32 and 33:
Her kom en antidiskriminationsdisku
Page 34 and 35:
samfundet skal sørge for ”et så
Page 36 and 37:
Sundhed Afsnittet beskriver den alm
Page 38 and 39:
Navngivning og klassifikation af sy
Page 40 and 41:
estående af en positivistisk viden
Page 42 and 43:
etydning for den sociale praksis i
Page 44 and 45:
elationer til dets modsætning og m
Page 46 and 47:
version af denne diskurs, ”klient
Page 48 and 49:
medicinsk tænkning, og bagefter in
Page 50 and 51:
Denne forståelse anvendes på det
Page 52 and 53:
Betragtes ovenstående diskursive r
Page 54 and 55:
Forandrer diagnosen opfattelsen af
Page 56 and 57:
jeg tror hun er meget velfungerende
Page 58 and 59:
Hvad forskel skulle det gøre for o
Page 60 and 61:
Virkeligheden har bekræftet foræl
Page 62 and 63:
Hvilken rolle spiller diagnoser i f
Page 64 and 65:
Bedstemoderens interesse italesætt
Page 66 and 67:
sådan lidt….jamen det er også f
Page 68 and 69:
Hermed bliver bedstemoderen en af d
Page 70 and 71:
er tilsyneladende en udbredt form f
Page 72 and 73: Det er i dette tilfælde ikke til a
Page 74 and 75: ikke være med”, hvorved det bliv
Page 76 and 77: ekendte. Det, at deres børn er and
Page 78 and 79: ittesmå mekanismer, som transforme
Page 80 and 81: handicappet, men eksempelvis bedste
Page 82 and 83: Det kan altså forstås sådan, at
Page 84 and 85: individuelle ansøgninger om social
Page 86 and 87: Stones påstand er, at forbindelsen
Page 88 and 89: Kliniske og videnskabelige beslutni
Page 90 and 91: identitet”, som citeret fra Bengt
Page 92 and 93: som en helhed, altså det andet som
Page 94 and 95: tolkes som, at det bliver organisat
Page 96 and 97: udsagnet ”der er jo det der med d
Page 98 and 99: Der lægges vægt på ”helhedssyn
Page 100 and 101: til, at lægelig dokumentation - el
Page 102 and 103: I første del af udsagnet er valget
Page 104 and 105: Der italesættes her en oplevelse a
Page 106 and 107: I begge familier italesættes en ka
Page 108 and 109: indbyrdes dialog. Den nye sagsbehan
Page 110 and 111: kan tolkes som at indgangsbilletten
Page 112 and 113: herredømmefri dialog”. Derimod i
Page 114 and 115: Der kan være tale om forskellige f
Page 116 and 117: Kapitel 6. Konklusion og perspektiv
Page 118 and 119: medicinsk afvigelsesdiskurs i forho
Page 120 and 121: Lighedsdiskursen, som var stort set
Page 124 and 125: diagnose, oplever at barnets handic
Page 126 and 127: Håndtering af afvigelse Jeg har re
Page 128 and 129: Forsvaret for traditionelle og soci
Page 130 and 131: Danermark, Berth; Ekström, Mats; J
Page 132 and 133: Meyer, John W.; Rowan, Brian (1983)
show all

Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?