Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

More documents

Recommendations

Info

Opgavens opbygning I dette kapitel vil jeg som nævnt introducere de teoretiske begreber system og livsverden og deres sammenhæng. Jeg vil anvende disse begreber som overordnet referenceramme for mine analyser, og undervejs vil jeg anvende dem til at fortolke og forstå, hvad jeg finder i analysen. Endelig vil jeg anvende dem til at konkludere og perspektivere undersøgelsen. I kapitel to vil jeg præsentere, hvordan vil jeg arbejde med de spørgsmål, jeg rejst. Jeg vil beskrive og begrunde mit valg af empiri og metode samt præsentere mine videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til undersøgelsen. I kapitel tre vil jeg bestemme den overordnede diskursorden på handicapområdet i Danmark på baggrund af tekstanalyser af en række centrale og væsentlige tekster. Jeg vil samtidig fremstille de teoretiske forståelser af handicap, der ligger bag de forskellige diskurser, og diskutere forholdet mellem/distributionen af de forskellige diskurser, der kæmper om at indholdsudfylde diskursordenen. Hermed viser jeg, hvilke diskurser der trækkes på i de overordnede handicappolitiske forståelser i Danmark. Disse forståelser kan ses som de muligheder for konstruktion af kategorien handicap, som er til rådighed for forældre til handicappede børn. Denne beskrivelse danner således baggrund for analysen i kapitel fire og fem. I det fjerde kapitel gennemgår jeg analysen af mine interviews af forældre til handicappede børn. Analysen af konstruktionen af kategorien handicap og diagnosers rolle heri, har jeg delt op i to afsnit, der følger min problemformulering, nemlig diagnosens rolle for forældrenes forståelse af det handicappede barns identitet samt relationerne til andre. I kapitel fem går jeg over til det institutionelle niveau og præsenterer analysen af interviews med socialrådgivere og forældre i forhold til diagnosens betydning for tildeling af sociale ydelser og giver en forklaring på det, jeg finder. I sjette kapitel konkluderer jeg på min undersøgelse ved at holde jeg den diskursive praksis, som jeg har gennemgået i kapitel fire og fem op imod diskursordenen og konkludere endeligt på de spørgsmål, jeg har rejst i problemformuleringen. Endelig slutter jeg af med at perspektivere de samfundsmæssige konsekvenser af svarene på problemformuleringens spørgsmål. Afgrænsning Hovedvægten i min undersøgelse ligger på diagnosens rolle og betydning, og jeg har derfor valgt at beskæftige mig med børn med medfødte handicap, som indbefatter udviklingshæmning og motoriske problemer. Jeg har valgt at beskæftige mig med denne 8
gruppe, fordi jeg har en formodning om, at processen om at få/ikke få applikeret en diagnose, er tidsmæssigt tæt på i familier med børn med handicap, og at problematikken derfor vil være lettere at få frem i interviews hos denne gruppe. Dermed beskæftiger jeg mig altså ikke med unge og voksne handicappede. Jeg har valgt først og fremmest at lave en synkron og ikke en diakron analyse. Jeg har tegnet nogle historiske rids af udviklingen på handicapområdet, som har ledt frem til, hvor området er i dag, fordi jeg opfatter det som relevant for forståelsen af handicappolitikken i dag. Jeg vil ikke yderligere fordybe mig i historiske problemstillinger, men holde mig til handicapområdet, som det er i dag. Jeg vil dog enkelte gange dykke kortvarigt ned i historien igen, når dette kan perspektivere, hvordan det er i dag. I forhold til professionelt arbejde med handicappede, vil jeg koncentrere mig om det sociale arbejde og ikke gå særskilt ind i fx pædagogisk/psykologiske problemstillinger, selvom problematikken vedr. diagnoser er store her, og denne problematik diskuteres meget i pædagogiske kredse (Solvang, 2002, Palmblad, 2000, Stone, 1984). Jeg vil første og fremmest beskæftige mig med forhold i Danmark. Jeg vil dog inddrage forhold fra andre lande, når det bidrager til at perspektivere forhold i Danmark – fx lande som USA, som er meget anderledes, og hvor forholdene kan bidrage til at kontrastere med forholdene i Danmark. Jeg vil selvfølgelig anvende dansk sekundærlitteratur, men også en del skandinavisk, og her især norsk, sekundærlitteratur om handicap, da der foregår meget mere forskning på området i Norge og Sverige, end der gør i Danmark, og litteraturen dermed er mere righoldig, end den danske. Vigtige teoretiske begreber Som nævnt vil jeg allerede nu, før jeg går i gang med præsentationen af min undersøgelse, introducere nogle overordnede teoretiske begreber. Jeg præsenterer dem allerede nu, fordi jeg vil anvende dem som referenceramme for min undersøgelse og trække på dem undervejs i min analyse til fortolkning og forståelse. System og livsverden Habermas definerer livsverdensbegrebet således: Livsverdenen opretholdes og fornyes af den kommunikative handlen og er samfundets legitimationsgrundlag. Den indeholder en uproblematisk baggrundsviden, som sørger for, at vores verden normalt virker fortrolig og tilforladelig (Nørager, 1987: 86 og 96). ”Livsverdenen reproduceres ved hjælp af sproget, og kommunikative handlinger medvirker til overførelse og fornyelse af kulturel viden, opretholdelse af solidaritet mellem samfundets medlemmer, og personlig identitet udvikles 9
Page 1 and 2: Handicappet uden diagnose - om medi
Page 3: Vennerne __________________________
Page 6 and 7: It is easier to get social assistan
Page 8 and 9: for de handicappede. ”Et liv så
Page 10 and 11: en stor undersøgelse af handicappe
Page 14 and 15: gennem socialisationsprocesser. Til
Page 16 and 17: For at være i stand til at belyse
Page 18 and 19: hver deres måde” (Jørgensen et
Page 20 and 21: Social praksis Det er i det ovenst
Page 22 and 23: Habermas er dels kritisk teoretiker
Page 24 and 25: fagpersoner og andre mennesker i hv
Page 26 and 27: Ulla Ulrik Mette Marie diagnose ell
Page 28 and 29: Handicapområdet som socialt områd
Page 30 and 31: Denne diskurs trækkes der på i en
Page 32 and 33: Her kom en antidiskriminationsdisku
Page 34 and 35: samfundet skal sørge for ”et så
Page 36 and 37: Sundhed Afsnittet beskriver den alm
Page 38 and 39: Navngivning og klassifikation af sy
Page 40 and 41: estående af en positivistisk viden
Page 42 and 43: etydning for den sociale praksis i
Page 44 and 45: elationer til dets modsætning og m
Page 46 and 47: version af denne diskurs, ”klient
Page 48 and 49: medicinsk tænkning, og bagefter in
Page 50 and 51: Denne forståelse anvendes på det
Page 52 and 53: Betragtes ovenstående diskursive r
Page 54 and 55: Forandrer diagnosen opfattelsen af
Page 56 and 57: jeg tror hun er meget velfungerende
Page 58 and 59: Hvad forskel skulle det gøre for o
Page 60 and 61: Virkeligheden har bekræftet foræl
Page 62 and 63:
Hvilken rolle spiller diagnoser i f
Page 64 and 65:
Bedstemoderens interesse italesætt
Page 66 and 67:
sådan lidt….jamen det er også f
Page 68 and 69:
Hermed bliver bedstemoderen en af d
Page 70 and 71:
er tilsyneladende en udbredt form f
Page 72 and 73:
Det er i dette tilfælde ikke til a
Page 74 and 75:
ikke være med”, hvorved det bliv
Page 76 and 77:
ekendte. Det, at deres børn er and
Page 78 and 79:
ittesmå mekanismer, som transforme
Page 80 and 81:
handicappet, men eksempelvis bedste
Page 82 and 83:
Det kan altså forstås sådan, at
Page 84 and 85:
individuelle ansøgninger om social
Page 86 and 87:
Stones påstand er, at forbindelsen
Page 88 and 89:
Kliniske og videnskabelige beslutni
Page 90 and 91:
identitet”, som citeret fra Bengt
Page 92 and 93:
som en helhed, altså det andet som
Page 94 and 95:
tolkes som, at det bliver organisat
Page 96 and 97:
udsagnet ”der er jo det der med d
Page 98 and 99:
Der lægges vægt på ”helhedssyn
Page 100 and 101:
til, at lægelig dokumentation - el
Page 102 and 103:
I første del af udsagnet er valget
Page 104 and 105:
Der italesættes her en oplevelse a
Page 106 and 107:
I begge familier italesættes en ka
Page 108 and 109:
indbyrdes dialog. Den nye sagsbehan
Page 110 and 111:
kan tolkes som at indgangsbilletten
Page 112 and 113:
herredømmefri dialog”. Derimod i
Page 114 and 115:
Der kan være tale om forskellige f
Page 116 and 117:
Kapitel 6. Konklusion og perspektiv
Page 118 and 119:
medicinsk afvigelsesdiskurs i forho
Page 120 and 121:
Lighedsdiskursen, som var stort set
Page 122 and 123:
Vurdering af undersøgelsens result
Page 124 and 125:
diagnose, oplever at barnets handic
Page 126 and 127:
Håndtering af afvigelse Jeg har re
Page 128 and 129:
Forsvaret for traditionelle og soci
Page 130 and 131:
Danermark, Berth; Ekström, Mats; J
Page 132 and 133:
Meyer, John W.; Rowan, Brian (1983)
show all

Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?