Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 6. Konklusion og perspektivering I første del af konklusionen vil jeg svare på de spørgsmål, jeg rejste i problemformuleringen og bagefter vurdere mine svar på de spørgsmål, jeg rejste. Derefter vil jeg perspektivere de samfundsmæssige konsekvenser af den centrale rolle, jeg har fundet, at medicinske diagnoser spiller for konstruktionen af kategorien handicap og for tildeling af sociale ydelser. Jeg har undersøgt, hvorledes kategorien handicap konstrueres hos forældre til handicappede børn – i forhold til identitet og relationer. Og jeg har undersøgt, hvilken betydning diagnoser har for tildeling af sociale ydelser til denne gruppe af klienter. For at svare på disse spørgsmål har jeg først undersøgt, hvilke forståelser der overhovedet er til rådighed for at konstruere kategorien handicap i Danmark i dag, og hvilke handicappolitiske forståelser og ideologier, der ligger bag tildeling af sociale ydelser. Det har jeg gjort ved at fastlægge diskursordenen på handicapområdet. En diskursorden består af forskellige diskurser, inden for samme sociale område, der kæmper om at indholdsudfylde terrænet inden for området. Hermed viser jeg, hvilke diskurser der trækkes på i de overordnede handicappolitiske forståelser og hvorledes, diskurserne er distribuerede. Derefter vil jeg holde den diskursive praksis i min undersøgelse op imod diskursordenen for at konkludere. Først vil jeg konkludere på, hvorledes de partikulære tilfælde, jeg har undersøgt, trækker på diskurserne i deres konstruktion af kategorien handicap. Bagefter vil jeg på samme måde konkludere på, hvorledes de partikulære tilfælde, jeg har undersøgt, trækker på diskurserne i forhold til diagnosers betydningstillæggelse for tildeling af sociale ydelser. Jeg vil starte med kort at konkludere på diskursordenen. Handicapområdets diskursorden For at fastlægge den overordnede diskursorden udvalgte jeg en række væsentlige tekster på handicapområdet, Serviceloven, som regulerer tildeling af sociale ydelser til handicappede, FN’s standardregler, en publikation om dansk handicappolitik og De Samvirkende Invalideorganisationers principprogram. Jeg har fokuseret min undersøgelse efter min problemformulering, så jeg især har beskæftiget mig med diskurserne i forhold til forståelsen af kategorien handicap, i forhold til den medicinske diskurs samt handicappolitikken i forhold til sociale ydelser. Jeg så efter hvilke diskurser, der blev trukket på i teksterne, og hvordan disse diskurser var distribuerede. Jeg konkluderede, at der trækkes på tre diskurser 112
inden for handicapområdet i Danmark: en lighed/ulighedsdiskurs, en normalitet/afvigelsesdiskurs og en os/dem diskurs, dog i meget forskelligt omfang. Diskursordenen fremstod imidlertid næsten hegemonisk med en lighed/ulighedsdiskurs som den dominerende diskurs. Jeg fandt i teksterne beskrivelser af diskursive kampe, som blev beskrevet som værende overståede, både mellem en medicinsk diskurs og en lighedsdiskurs og mellem en afvigelsesdiskurs og lighedsdiskursen. Samtidig blev der i teksterne trukket både på en afvigelsesdiskurs og en medicinsk diskurs i et interdiskursivt mix som tegn på en underliggende ideologisk kamp. I Serviceloven trak jeg frem, at der lægges vægt på vurderingen ud fra det relative handicapbegreb og kompensationsprincippet og ikke diagnoser, ved tildeling af sociale ydelser. Desuden beskrev jeg en identitetsorienteret os/dem diskurs, som der trækkes på i visse handicapkredse. Der trækkes udelukkende på det relative handicapbegreb i en forståelse, der både rummer essens og relationer. Konstruktionen af kategorien handicap i forhold til identitet og relationer Jeg vil nu konkludere på, hvilke diskurser forældre til handicappede børn trækker på i deres konstruktion af kategorien handicap i forhold til identitet og relationer. Der trækkes i overvejende grad på normalitet/afvigelselsesdiskursen i forhold til konstruktionen af handicap hos forældrene i den diskursive praksis, jeg har undersøgt. Der trækkes primært på den medicinske diskurs inden for normalitet/afvigelsesdiskursen. Jeg har fundet, at diagnoser spiller en central rolle i forhold til forståelsen af barnets identitet hos de forældre, hvor der er applikeret en diagnose på barnet. Meget falder på plads i det øjeblik diagnosen stilles, selvom der også slukkes et håb om, at der ikke skulle være noget galt med barnet. Barnet forstås i lyset af diagnosen, og dette fandt jeg kan medføre en risiko for stempling ved at socialisere barnet ind i en bestemt afvigerrolle, som er defineret af diagnosen. Omvendt kan diagnosen hjælpe til at forstå barnet, så længe barnet bliver set i sin individualitet. Dermed bliver det afgørende, om diagnoser bliver forstået nominalistisk – som et navn på tilstanden – og ikke læses essentialistisk ind i barnet. Omvendt italesættes et dilemma og en ambivalens i forhold til at få applikeret en diagnose på barnet hos de forældre i min undersøgelse, hvis barn ikke har fået en diagnose. Der er på den ene side et stærkt ønske om at finde en årsag eller en forklaring på barnets tilstand. På den anden side finder forældrene, at det nok ikke ville ændre så meget for dem, og at det vigtigste er at acceptere barnet, som det er. Dermed trækker disse forældre ikke så meget på en 113
Page 1 and 2:
Handicappet uden diagnose - om medi
Page 3:
Vennerne __________________________
Page 6 and 7:
It is easier to get social assistan
Page 8 and 9:
for de handicappede. ”Et liv så
Page 10 and 11:
en stor undersøgelse af handicappe
Page 12 and 13:
Opgavens opbygning I dette kapitel
Page 14 and 15:
gennem socialisationsprocesser. Til
Page 16 and 17:
For at være i stand til at belyse
Page 18 and 19:
hver deres måde” (Jørgensen et
Page 20 and 21:
Social praksis Det er i det ovenst
Page 22 and 23:
Habermas er dels kritisk teoretiker
Page 24 and 25:
fagpersoner og andre mennesker i hv
Page 26 and 27:
Ulla Ulrik Mette Marie diagnose ell
Page 28 and 29:
Handicapområdet som socialt områd
Page 30 and 31:
Denne diskurs trækkes der på i en
Page 32 and 33:
Her kom en antidiskriminationsdisku
Page 34 and 35:
samfundet skal sørge for ”et så
Page 36 and 37:
Sundhed Afsnittet beskriver den alm
Page 38 and 39:
Navngivning og klassifikation af sy
Page 40 and 41:
estående af en positivistisk viden
Page 42 and 43:
etydning for den sociale praksis i
Page 44 and 45:
elationer til dets modsætning og m
Page 46 and 47:
version af denne diskurs, ”klient
Page 48 and 49:
medicinsk tænkning, og bagefter in
Page 50 and 51:
Denne forståelse anvendes på det
Page 52 and 53:
Betragtes ovenstående diskursive r
Page 54 and 55:
Forandrer diagnosen opfattelsen af
Page 56 and 57:
jeg tror hun er meget velfungerende
Page 58 and 59:
Hvad forskel skulle det gøre for o
Page 60 and 61:
Virkeligheden har bekræftet foræl
Page 62 and 63:
Hvilken rolle spiller diagnoser i f
Page 64 and 65:
Bedstemoderens interesse italesætt
Page 66 and 67: sådan lidt….jamen det er også f
Page 68 and 69: Hermed bliver bedstemoderen en af d
Page 70 and 71: er tilsyneladende en udbredt form f
Page 72 and 73: Det er i dette tilfælde ikke til a
Page 74 and 75: ikke være med”, hvorved det bliv
Page 76 and 77: ekendte. Det, at deres børn er and
Page 78 and 79: ittesmå mekanismer, som transforme
Page 80 and 81: handicappet, men eksempelvis bedste
Page 82 and 83: Det kan altså forstås sådan, at
Page 84 and 85: individuelle ansøgninger om social
Page 86 and 87: Stones påstand er, at forbindelsen
Page 88 and 89: Kliniske og videnskabelige beslutni
Page 90 and 91: identitet”, som citeret fra Bengt
Page 92 and 93: som en helhed, altså det andet som
Page 94 and 95: tolkes som, at det bliver organisat
Page 96 and 97: udsagnet ”der er jo det der med d
Page 98 and 99: Der lægges vægt på ”helhedssyn
Page 100 and 101: til, at lægelig dokumentation - el
Page 102 and 103: I første del af udsagnet er valget
Page 104 and 105: Der italesættes her en oplevelse a
Page 106 and 107: I begge familier italesættes en ka
Page 108 and 109: indbyrdes dialog. Den nye sagsbehan
Page 110 and 111: kan tolkes som at indgangsbilletten
Page 112 and 113: herredømmefri dialog”. Derimod i
Page 114 and 115: Der kan være tale om forskellige f
Page 118 and 119: medicinsk afvigelsesdiskurs i forho
Page 120 and 121: Lighedsdiskursen, som var stort set
Page 122 and 123: Vurdering af undersøgelsens result
Page 124 and 125: diagnose, oplever at barnets handic
Page 126 and 127: Håndtering af afvigelse Jeg har re
Page 128 and 129: Forsvaret for traditionelle og soci
Page 130 and 131: Danermark, Berth; Ekström, Mats; J
Page 132 and 133: Meyer, John W.; Rowan, Brian (1983)
show all

Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?