Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

More documents

Recommendations

Info

Der kan være tale om forskellige former for konformitet og dertil hørende forskellige former for isomorfi, nemlig kategorisk konformitet, strukturel konformitet eller processoral konformitet. Jeg vil antage, at det her drejer sig om processoral konformitet. Som følge af pres/usikkerhed vælger forvaltningen at gøre ting på en bestemt måde. Her trækkes der på institutionaliserede myter ud fra sociale konstruktioner (Meyer et al, 1983). Myterne består tilsyneladende i, at den lægevidenskabelige dokumentation giver en sikkerhed. Her er der tale om mimetisk isomorfi, dvs. at organisationerne efterligner hinanden <strong>uden</strong> at der er tale om normative eller regelsatte pres udefra. Kliniske metoder som legitimitet Jeg har i min analyse fået bekræftet nogle af de forhold, som Stone beskrev i forhold til handicapbegrebet som distributivt kriterium. Hun beskrev, at handicap bl.a. er et fænomen, der kan forstås og defineres gennem kliniske metoder, og denne dimension af handicapbegrebet bidrager til at give legitimitet til handicapbegrebet som distributivt kriterium. Denne forståelse af handicapbegrebet hviler blandt andet på nogle antagelser om, at den individuelle tilstand er objektiv og målbar, og at tilstanden hos den enkelte kan måles <strong>uden</strong> individets medvirken. Det giver forståelsen et objektivt og neutralt skær. Dermed bliver denne forståelse af handicapbegrebet medvirkende til at legitimere individuelle ansøgninger om sociale ydelser, og gør handicapbegrebet velegnet som distributivt kriterium. Jeg har i analysen af min empiri fået bekræftet, at disse antagelser i høj grad er i spil i socialforvaltninger i dag – og dette på trods af, at lovgivningen helt klart siger noget andet. Lovgivningen lægger vægten på en forståelsen af den enkeltes livsvilkår og mindre på lægelige oplysninger. Det relative handicapbegreb som distributivt kriterium italesættes, men ikke i særlig høj grad. Det italesættes især i forhold til et godt samarbejde mellem forældre og socialrådgivere et stykke inde i forløbet. Det er kliniske målinger og diagnostiske vurderinger, der er afgørende for at skabe legitimitet for anerkendelsen af at tilhøre målgruppen for Serviceloven og at blive ved med at tilhøre denne målgruppe. Socialrådgiverne kommer derved til i stor udstrækning at overlade det skøn, som de selv har retten til at foretage, til læger. Det vil sige, at i den sociale praksis er opgøret med den individualistiske og medicinsk orienterede tænkning reelt ikke slået igennem. Det betyder, at på grund af en administrativ logik og et administrativt legitimitetsbehov lægges der en stor definitionsmagt på den lægevidenskabelige viden. De ideer og værdier vedr. distribution af sociale ydelser, som ligger bag lovgivningen, realiseres ikke i fuld udstrækning. 110
Ifølge Stone er formålet med det kliniske koncept netop at sørge for at sætte tætte grænser op omkring distributionen af de sociale ydelser, således at presset på administrationen mindskes. Der må heri altså ligge en tro på, at det kliniske koncept er velegnet som buffer. Hvis man skal forklare, hvorfor det så netop er den lægevidenskabelige viden, der i organisatorisk forstand bliver en del af de institutionaliserede myter – at hvis man har lægelig dokumentation, så er man sikker på, at ingen ”snyder”, kunne man anlægge et Foucaultsk syn på dette fænomen. Man kunne man sige, at den lægevidenskabelige viden som vidensområde af socialforvaltningen bliver konstitueret til en magtinstans, nemlig magten til at bevilge eller afvise af bevilge sociale ydelser. Den lægevidenskabelige viden kommer til at fungere som en hjælper for forvaltningen i forhold til at inddele klienterne analytisk. Med denne viden kan forvaltningen sørge for, at stemple ansøgeren til sociale ydelser som normal eller unormal. Den lægevidenskabelige viden bliver således til en magtinstans, der i socialforvaltningen transformeres til en beherskelsesform. Dermed bliver det partikulære, der fremhæves i forvaltningerne, det medicinsk syge. Klassifikationen af de handicappede bliver den medicinske klassifikation. Inddelingen bliver medicinsk i stedet for, som intentionen er, social med et helhedssyn på mennesker. 111
Page 1 and 2:
Handicappet uden diagnose - om medi
Page 3:
Vennerne __________________________
Page 6 and 7:
It is easier to get social assistan
Page 8 and 9:
for de handicappede. ”Et liv så
Page 10 and 11:
en stor undersøgelse af handicappe
Page 12 and 13:
Opgavens opbygning I dette kapitel
Page 14 and 15:
gennem socialisationsprocesser. Til
Page 16 and 17:
For at være i stand til at belyse
Page 18 and 19:
hver deres måde” (Jørgensen et
Page 20 and 21:
Social praksis Det er i det ovenst
Page 22 and 23:
Habermas er dels kritisk teoretiker
Page 24 and 25:
fagpersoner og andre mennesker i hv
Page 26 and 27:
Ulla Ulrik Mette Marie diagnose ell
Page 28 and 29:
Handicapområdet som socialt områd
Page 30 and 31:
Denne diskurs trækkes der på i en
Page 32 and 33:
Her kom en antidiskriminationsdisku
Page 34 and 35:
samfundet skal sørge for ”et så
Page 36 and 37:
Sundhed Afsnittet beskriver den alm
Page 38 and 39:
Navngivning og klassifikation af sy
Page 40 and 41:
estående af en positivistisk viden
Page 42 and 43:
etydning for den sociale praksis i
Page 44 and 45:
elationer til dets modsætning og m
Page 46 and 47:
version af denne diskurs, ”klient
Page 48 and 49:
medicinsk tænkning, og bagefter in
Page 50 and 51:
Denne forståelse anvendes på det
Page 52 and 53:
Betragtes ovenstående diskursive r
Page 54 and 55:
Forandrer diagnosen opfattelsen af
Page 56 and 57:
jeg tror hun er meget velfungerende
Page 58 and 59:
Hvad forskel skulle det gøre for o
Page 60 and 61:
Virkeligheden har bekræftet foræl
Page 62 and 63:
Hvilken rolle spiller diagnoser i f
Page 64 and 65: Bedstemoderens interesse italesætt
Page 66 and 67: sådan lidt….jamen det er også f
Page 68 and 69: Hermed bliver bedstemoderen en af d
Page 70 and 71: er tilsyneladende en udbredt form f
Page 72 and 73: Det er i dette tilfælde ikke til a
Page 74 and 75: ikke være med”, hvorved det bliv
Page 76 and 77: ekendte. Det, at deres børn er and
Page 78 and 79: ittesmå mekanismer, som transforme
Page 80 and 81: handicappet, men eksempelvis bedste
Page 82 and 83: Det kan altså forstås sådan, at
Page 84 and 85: individuelle ansøgninger om social
Page 86 and 87: Stones påstand er, at forbindelsen
Page 88 and 89: Kliniske og videnskabelige beslutni
Page 90 and 91: identitet”, som citeret fra Bengt
Page 92 and 93: som en helhed, altså det andet som
Page 94 and 95: tolkes som, at det bliver organisat
Page 96 and 97: udsagnet ”der er jo det der med d
Page 98 and 99: Der lægges vægt på ”helhedssyn
Page 100 and 101: til, at lægelig dokumentation - el
Page 102 and 103: I første del af udsagnet er valget
Page 104 and 105: Der italesættes her en oplevelse a
Page 106 and 107: I begge familier italesættes en ka
Page 108 and 109: indbyrdes dialog. Den nye sagsbehan
Page 110 and 111: kan tolkes som at indgangsbilletten
Page 112 and 113: herredømmefri dialog”. Derimod i
Page 116 and 117: Kapitel 6. Konklusion og perspektiv
Page 118 and 119: medicinsk afvigelsesdiskurs i forho
Page 120 and 121: Lighedsdiskursen, som var stort set
Page 122 and 123: Vurdering af undersøgelsens result
Page 124 and 125: diagnose, oplever at barnets handic
Page 126 and 127: Håndtering af afvigelse Jeg har re
Page 128 and 129: Forsvaret for traditionelle og soci
Page 130 and 131: Danermark, Berth; Ekström, Mats; J
Page 132 and 133: Meyer, John W.; Rowan, Brian (1983)
show all

Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?