Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

More documents

Recommendations

Info

herredømmefri dialog”. Derimod italesættes kampene ved indgangen til ydelserne klart på en måde, der tyder på en noget mindre tvangfri dialogform, hvor den ene part ikke får lov at komme til orde. Jeg kan således konkludere, at det er lettere at konstruere en problemkategori i forhold til tildeling af sociale ydelser, når barnet har fået applikeret en diagnose, end når barnet ikke har. Instrumentelle tænkemåder Man kunne her - inspireret af Habermas - kritisere udfoldelsen af handicappolitikken via den sociale lovgivning, som vi har set i det ovenstående. I og med den store vægtlægning af diagnoser kommer det til at fremstå som om, at instrumentelle tænkemåder og teknisk rationel styring under dække af videnskabelig neutralitet er i højsædet. Bag den sociale lovgivning og handicappolitikken ligger - som jeg tidligere har gennemgået - forestillinger om lighed, demokrati og retfærdighed, som ikke kommer i fokus med denne form for reduktionisme. Disse mere politisk og moralsk orienterede forhold lades mere eller mindre ude af billedet i forhold til de instrumentelle tænkemåder. 108
Forklaringer på diagnosers store betydning for tildeling af sociale ydelser Jeg vil i dette afsnit forsøge at opstille nogle forskellige forklaringer på, hvorfor det forholder sig således, at en medicinsk diagnose applikeret på et barn gør det lettere at konstruere en problemkategori i socialforvaltningen, og dermed letter adgang til sociale ydelser. Organisationsteoretisk Jeg har allerede tidligere været inde på et delelement af den nyinstitutionelle måde at se på organisationer. Jeg har set på socialforvaltningen som en åben organisation, der har behov for at anvende bufferskabende strategier for at beskytte den producerende kerne i forvaltningen. Der sættes filtre ind i forhold til at klienterne overhovedet kan komme ind i socialforvaltningerne og blive regnet som tilhørende målgruppen for sociale ydelser for handicappede børn. Jeg har tolket netop anvendelsen af de lægelige, diagnostiske oplysninger som et sådant bufferskabende filter. Denne teori forklarer ud fra en organisatorisk synsvinkel, hvorfor der sættes filtre ind, men den forklarer ikke, hvorfor det netop er lægelige oplysninger, der anvendes som filter. Det vil jeg forsøge at forklare ved hjælp af andre teorier, men inden da vil jeg lige drage et andet organisatorisk aspekt ind, som forklarer udbredelsen af fundet af dette filter. Der er tilsyneladende tale om en kognitiv/kulturel påvirkning af socialforvaltningerne, der gør, at mange af dem arbejder på samme måde, nemlig at de netop anvender lægelige diagnostiske oplysninger som garanti for lovhjemmel i så høj grad, som de gør, og med den vægt de lægger på disse oplysninger. Der ses en klar isomorfi mellem de forskellige organisationer (Mejlby et al, 2002: 111) – nemlig at socialforvaltningerne over tid efterligner og kommer til at tage de samme ting for givet. Det gælder for de seks forskellige socialforvaltninger, som jeg har undersøgt. Det gælder også for dem, Socialforskningsinstituttet har undersøgt i den undersøgelse, jeg tidligere har refereret til, og hvor der blev fundet den samme optagethed af diagnoser, som jeg har fundet. Det at inkorporere institutionelle regler i sin egen struktur kaldes isomorfi. Isomorfi betragtes af nyinstitutionelle teoretikere som den primære broskabende strategi i forhold til de institutionelle omgivelser (Meyer et al, 1983). Det betyder at organisationer kommer til at ligne hinanden (Mejlby et al, 2002: 111). ”Institutional isomorphism promotes the succes and survival of organizations. Incorporating externally legitimated formal structures increases the commitment of internal participants and external constituents” (Meyer et al, 1983, 49). 109
Page 1 and 2:
Handicappet uden diagnose - om medi
Page 3:
Vennerne __________________________
Page 6 and 7:
It is easier to get social assistan
Page 8 and 9:
for de handicappede. ”Et liv så
Page 10 and 11:
en stor undersøgelse af handicappe
Page 12 and 13:
Opgavens opbygning I dette kapitel
Page 14 and 15:
gennem socialisationsprocesser. Til
Page 16 and 17:
For at være i stand til at belyse
Page 18 and 19:
hver deres måde” (Jørgensen et
Page 20 and 21:
Social praksis Det er i det ovenst
Page 22 and 23:
Habermas er dels kritisk teoretiker
Page 24 and 25:
fagpersoner og andre mennesker i hv
Page 26 and 27:
Ulla Ulrik Mette Marie diagnose ell
Page 28 and 29:
Handicapområdet som socialt områd
Page 30 and 31:
Denne diskurs trækkes der på i en
Page 32 and 33:
Her kom en antidiskriminationsdisku
Page 34 and 35:
samfundet skal sørge for ”et så
Page 36 and 37:
Sundhed Afsnittet beskriver den alm
Page 38 and 39:
Navngivning og klassifikation af sy
Page 40 and 41:
estående af en positivistisk viden
Page 42 and 43:
etydning for den sociale praksis i
Page 44 and 45:
elationer til dets modsætning og m
Page 46 and 47:
version af denne diskurs, ”klient
Page 48 and 49:
medicinsk tænkning, og bagefter in
Page 50 and 51:
Denne forståelse anvendes på det
Page 52 and 53:
Betragtes ovenstående diskursive r
Page 54 and 55:
Forandrer diagnosen opfattelsen af
Page 56 and 57:
jeg tror hun er meget velfungerende
Page 58 and 59:
Hvad forskel skulle det gøre for o
Page 60 and 61:
Virkeligheden har bekræftet foræl
Page 62 and 63: Hvilken rolle spiller diagnoser i f
Page 64 and 65: Bedstemoderens interesse italesætt
Page 66 and 67: sådan lidt….jamen det er også f
Page 68 and 69: Hermed bliver bedstemoderen en af d
Page 70 and 71: er tilsyneladende en udbredt form f
Page 72 and 73: Det er i dette tilfælde ikke til a
Page 74 and 75: ikke være med”, hvorved det bliv
Page 76 and 77: ekendte. Det, at deres børn er and
Page 78 and 79: ittesmå mekanismer, som transforme
Page 80 and 81: handicappet, men eksempelvis bedste
Page 82 and 83: Det kan altså forstås sådan, at
Page 84 and 85: individuelle ansøgninger om social
Page 86 and 87: Stones påstand er, at forbindelsen
Page 88 and 89: Kliniske og videnskabelige beslutni
Page 90 and 91: identitet”, som citeret fra Bengt
Page 92 and 93: som en helhed, altså det andet som
Page 94 and 95: tolkes som, at det bliver organisat
Page 96 and 97: udsagnet ”der er jo det der med d
Page 98 and 99: Der lægges vægt på ”helhedssyn
Page 100 and 101: til, at lægelig dokumentation - el
Page 102 and 103: I første del af udsagnet er valget
Page 104 and 105: Der italesættes her en oplevelse a
Page 106 and 107: I begge familier italesættes en ka
Page 108 and 109: indbyrdes dialog. Den nye sagsbehan
Page 110 and 111: kan tolkes som at indgangsbilletten
Page 114 and 115: Der kan være tale om forskellige f
Page 116 and 117: Kapitel 6. Konklusion og perspektiv
Page 118 and 119: medicinsk afvigelsesdiskurs i forho
Page 120 and 121: Lighedsdiskursen, som var stort set
Page 122 and 123: Vurdering af undersøgelsens result
Page 124 and 125: diagnose, oplever at barnets handic
Page 126 and 127: Håndtering af afvigelse Jeg har re
Page 128 and 129: Forsvaret for traditionelle og soci
Page 130 and 131: Danermark, Berth; Ekström, Mats; J
Page 132 and 133: Meyer, John W.; Rowan, Brian (1983)
show all

Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?