Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

kan tolkes som at indgangsbilletten til socialforvaltningens problemkategorier var kommet i
orden – nemlig diagnosen.
det jeg godt kunne lide ved ham også, den dag informerede han os, jeg kan huske han havde
nogen paragraffer med, han havde kopieret til os om merudgifter og I har ret til det og I har
ret til det og jeg mener også, I har ret til det og er der noget, så ringer I altid og spørger, det
kan godt være, jeg siger nej, men I skal altid spørge, hvis der er noget I vil søge om, eller
noget I måske mener I er berettigede til, eller et eller andet. Så på den måde var det ikke
sådan, at vi selv skulle finde oplysninger om, hvad vi havde krav på eller ret til eller noget
som helst, der var han meget åben og meget venlig…
Også her italesættes, at socialrådgiveren informerer om problemløsningskategorierne.
Det ses i disse italesættelser af oplevelsen af et godt samarbejde, at der fra familiernes side
lægges stor vægt på, at oplysningspligten overholdes, at socialrådgiverne fortæller om de
muligheder, som lovgivningen åbner for tildeling af sociale ydelser – altså om
problemløsningskategorierne. Der italesættes endvidere kontekstualisering af det relative
handicapbegreb i socialrådgivernes måde at forholde sig til familierne. Der er tale om tillid i
relationen og en forståelse fra socialrådgivernes side over for familiernes situation.
Sorg og krise
Jeg vil her til sidst kort komme ind på en problemløsningskategori, som ikke har været nævnt
tidligere. Det drejer sig om sorg og krise, som socialrådgiverne nogen gange tager sig af hos
familierne. Begge de to familier, hvor barnet har fået en diagnose, italesætter, at de har fået
denne type hjælp fra socialrådgiveren.
Her er et eksempel på en italesættelse heraf:
Han (socialrådgiveren) kunne sagtens forstå, at det her måtte være hårdt, fordi en ting var,
man havde fået det her handicappede barn, men man havde jo et eller andet sted også mistet
et raskt barn, og det kan jeg huske, det var egentlig en meget god en meget god, et meget godt
billede på en eller anden måde, fordi vi var jo stadig så frustrerede et eller andet sted.
Her italesættes socialrådgiveren som en hjælper, der går ind i nogle af de psykiske og
emotionelle aspekter i forhold til at få et handicappet barn.
Det ser således ud til, at arbejde med sorg og krise i forhold til familier med handicappede
børn, ligger inden for socialforvaltningens problemløsningskategorier. Det italesættes dog kun
i forhold til de psykiske og emotionelle problemer, der ligger i at få en alvorlig diagnose på
det handicappede barn.
106