Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

More documents

Recommendations

Info

en stor undersøgelse af handicappede børn i Norge, finder, at en medicinsk diagnose – udover rollen som administrativ kategori, som nævnt oven for – kan spille en rolle i forhold til identitet, og som bidrag til forståelse (Tøssebro et al, 2002: 52). Jeg vil hertil føje, at den forståelse, som en medicinsk diagnose kan give, også kan have en væsentlig betydning i forhold til relationer til andre mennesker. Ud fra en symbolsk interaktionistisk forståelse kan det være af væsentlig betydning at kunne forklare andre, hvad anderledesheden består i. Mennesker med handicap er i en eller anden grad anderledes og skiller sig ud fra mængden. Handicappet kan være synligt eller usynligt, og den handicappedes adfærd kan vække mere eller mindre opmærksomhed og utryghed hos omgivelserne. Center for Ligebehandling af Handicappede har udgivet en pjece om ”det gode møde” med handicappede (Hollerup, 2003), hvor der i indledningen står: ”Center for Ligebehandling af Handicappede udgiver denne folder, fordi mange mennesker bliver usikre, når de møder en person med et handicap – hvordan skal man reagere over for det anderledes?” (Hollerup, 2003:5). Dette citat udtrykker denne usikkerhed, som kan opstå i interaktionen med handicappede. Det at få et handicappet og udviklingshæmmet barn er en stor udfordring – i sig selv – men også for relationerne til omgivelserne: familie, venner og bekendte og arbejdsplads. Relationerne bliver sat på prøve og udfordret, og der er ikke så stort et vidensforråd i livsverdenen at trække på, fordi der ikke er opbygget så mange erfaringer med at leve med handicap. Jeg er således interesseret i at se på, hvordan en medicinsk diagnose spiller ind i forhold til forståelse af anderledeshed. Termen handicap Jeg vil indledningsvis knytte et par kommentarer til termen handicap. Termen handicap anvendes i Danmark både af brugere, professionelle og politikere til i daglig tale at betegne den kategori af mennesker, som jeg vil beskæftige mig med her. Ikke fordi, det er en særlig god term, men fordi det er svært at finde en anden, der er bedre. Mange handicaporganisationer og professionelle ville hellere bruge termen ”mennesker med funktionsnedsættelser”, som er mere politisk korrekt, men for lang til at bruge i dagligdagen. Termen handicap anvendes altså de facto i flæng til at betegne en række forskellige forståelser, hvoraf jeg allerede har nævnt en socialkonstruktivistisk og en symbolsk interaktionistisk forståelse. Ordet handicap kommer fra engelsk og henviser til et spil, hvor odds kan gøres dårligere for spillerne ved at putte ”hand in the cap”, og dette betegner da også den oprindelige betydning 6
Formål af ordet. I de angelsaksiske lande er det politisk ukorrekt at anvende denne term i daglig tale. I stedet anvendes ordet ”disability”. I Norge er det ligeledes politisk ukorrekt, her anvendes konsekvent ordet ”funktionshæmning”, hvorimod svenskerne bruger ordet handicap, ligesom vi gør. Jeg vil igennem hele specialet anvende ordet handicap som en helt generel betegnelse. I kapitel tre vil jeg beskæftige mig indgående med de meget forskellige teoretiske forståelser, der kan ligge bag termen. Det, der interesserer mig her er altså, at medicinske diagnoser stadig spiller så stor en rolle – både institutionelt og for det enkelte menneske med handicap eller forældre til et handicappet barn – på trods af, at der rent handicappolitisk er taget afstand fra diagnosers betydning. Jeg er derfor interesseret i nærmere at undersøge, hvilken rolle diagnoser spiller i forhold til opfattelsen af handicap – både for velfærdsinstitutionerne og for den enkelte berørte. Man kunne også formulere det på en anden måde, nemlig at jeg er interesseret i diagnosers betydning både i system og livsverden, forstået som Habermas anvender disse begreber, og som jeg senere i dette kapitel vil definere nærmere. Formålet med dette speciale er således at analysere, hvilken betydning en medicinsk diagnose har for forståelsen af kategorien handicap – både for den enkelte og på det institutionelle plan – og hvilken betydning disse forhold har på det samfundsmæssige plan. Problemformulering På baggrund af tekststudier og kvalitative interviews vil jeg undersøge, hvorledes applikationen af en medicinsk diagnose spiller ind på konstruktionen af kategorien handicap hos forældre til et handicappet barn. Jeg vil undersøge dette i forhold til identitet og relationer og se på forandringer over tid. Desuden vil jeg undersøge hvilken betydning applikationen af en medicinsk diagnose har for konstruktionen af en problemkategori i forhold til tildelingen af sociale ydelser. Jeg formoder at finde, at diagnoser spiller en væsentlig rolle for tildeling af sociale ydelser – forstået således, at det er lettere at få adgang til disse ydelser med en diagnose end uden. Jeg vil diskutere og opstille forklaringer på disse forhold. Afslutningsvis vil jeg se på de samfundsmæssige konsekvenser af medicinske diagnosers rolle for konstruktionen af kategorien handicap og perspektivere dette. 7
Page 1 and 2: Handicappet uden diagnose - om medi
Page 3: Vennerne __________________________
Page 6 and 7: It is easier to get social assistan
Page 8 and 9: for de handicappede. ”Et liv så
Page 12 and 13: Opgavens opbygning I dette kapitel
Page 14 and 15: gennem socialisationsprocesser. Til
Page 16 and 17: For at være i stand til at belyse
Page 18 and 19: hver deres måde” (Jørgensen et
Page 20 and 21: Social praksis Det er i det ovenst
Page 22 and 23: Habermas er dels kritisk teoretiker
Page 24 and 25: fagpersoner og andre mennesker i hv
Page 26 and 27: Ulla Ulrik Mette Marie diagnose ell
Page 28 and 29: Handicapområdet som socialt områd
Page 30 and 31: Denne diskurs trækkes der på i en
Page 32 and 33: Her kom en antidiskriminationsdisku
Page 34 and 35: samfundet skal sørge for ”et så
Page 36 and 37: Sundhed Afsnittet beskriver den alm
Page 38 and 39: Navngivning og klassifikation af sy
Page 40 and 41: estående af en positivistisk viden
Page 42 and 43: etydning for den sociale praksis i
Page 44 and 45: elationer til dets modsætning og m
Page 46 and 47: version af denne diskurs, ”klient
Page 48 and 49: medicinsk tænkning, og bagefter in
Page 50 and 51: Denne forståelse anvendes på det
Page 52 and 53: Betragtes ovenstående diskursive r
Page 54 and 55: Forandrer diagnosen opfattelsen af
Page 56 and 57: jeg tror hun er meget velfungerende
Page 58 and 59: Hvad forskel skulle det gøre for o
Page 60 and 61:
Virkeligheden har bekræftet foræl
Page 62 and 63:
Hvilken rolle spiller diagnoser i f
Page 64 and 65:
Bedstemoderens interesse italesætt
Page 66 and 67:
sådan lidt….jamen det er også f
Page 68 and 69:
Hermed bliver bedstemoderen en af d
Page 70 and 71:
er tilsyneladende en udbredt form f
Page 72 and 73:
Det er i dette tilfælde ikke til a
Page 74 and 75:
ikke være med”, hvorved det bliv
Page 76 and 77:
ekendte. Det, at deres børn er and
Page 78 and 79:
ittesmå mekanismer, som transforme
Page 80 and 81:
handicappet, men eksempelvis bedste
Page 82 and 83:
Det kan altså forstås sådan, at
Page 84 and 85:
individuelle ansøgninger om social
Page 86 and 87:
Stones påstand er, at forbindelsen
Page 88 and 89:
Kliniske og videnskabelige beslutni
Page 90 and 91:
identitet”, som citeret fra Bengt
Page 92 and 93:
som en helhed, altså det andet som
Page 94 and 95:
tolkes som, at det bliver organisat
Page 96 and 97:
udsagnet ”der er jo det der med d
Page 98 and 99:
Der lægges vægt på ”helhedssyn
Page 100 and 101:
til, at lægelig dokumentation - el
Page 102 and 103:
I første del af udsagnet er valget
Page 104 and 105:
Der italesættes her en oplevelse a
Page 106 and 107:
I begge familier italesættes en ka
Page 108 and 109:
indbyrdes dialog. Den nye sagsbehan
Page 110 and 111:
kan tolkes som at indgangsbilletten
Page 112 and 113:
herredømmefri dialog”. Derimod i
Page 114 and 115:
Der kan være tale om forskellige f
Page 116 and 117:
Kapitel 6. Konklusion og perspektiv
Page 118 and 119:
medicinsk afvigelsesdiskurs i forho
Page 120 and 121:
Lighedsdiskursen, som var stort set
Page 122 and 123:
Vurdering af undersøgelsens result
Page 124 and 125:
diagnose, oplever at barnets handic
Page 126 and 127:
Håndtering af afvigelse Jeg har re
Page 128 and 129:
Forsvaret for traditionelle og soci
Page 130 and 131:
Danermark, Berth; Ekström, Mats; J
Page 132 and 133:
Meyer, John W.; Rowan, Brian (1983)
show all

Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?