Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

Sagsbehandleren interesserer sig for hele familien:
hun interesserede sig for Mettes ve og vel, og så interesserede hun sig for at familien kunne
hænge sammen….det var jeg …ikke spor i tvivl om….hun var selv med ude og finde en
vuggestueplads sammen med småbørnskonsulenten…her i kommunen, hvor man..så og fyssen
var med også, så der var de ude selv og kigge på det og ligesådan omkring børnehaven, var
de også de der tre personer ude og kigge på børnehave, valg af børnehave, for at tilgodese
hendes behov…og så var der al det hjælp, vi har fået, alt muligt som vi, jeg er jo stadig på
nedsat tid..og har fået det og.. .der har ikke været nogen problemer…og vi har også bare
skullet ringe…hvis øh, der har været noget.
Her italesættes sagsbehandlerens syn på handicap med et helhedssyn. ”Barnets ve og vel” og
”familien kunne hænge sammen” er udsagn inden for en livsverdensramme, og det at
interessere sig for, at familien kunne hænge sammen, tolker jeg som en kontekstualisering af
det relative handicapbegreb.
Denne sagsbehandler har været på forkant med at informere om de rettigheder, som familien
har. Her er nogen eksempler:
Cyklen derude, der har aldrig været noget, vi har betalt, vi har aldrig haft noget med, hvor de
ikke har villet gå med til noget som helst…slet ikke, og hun kan også selv, at hun selv foreslår
nogen ting, kan jeg høre, det gør hun, og også omkring, hvad vi faktisk har krav på og hvad vi
ikke har krav på omkring det der, det var jeg meget overrasket over
Sagsbehandleren har gennem hele forløbet hjulpet familien ved at fortælle dem, hvad de kan
få tilskud til – ting, som de ikke vidste, man kunne få tilskud til. Oplysningspligten har her
ført til, at informanten har modtaget ydelser, hun ikke var klar over, at man kunne få, og det
fremgår af dette citat, at problemløsningskategorierne er blevet fremstillet for informanten.
Marie fik en diagnose allerede, da hun var et halvt år gammel, og der italesættes ikke nogen
diskussioner om problemkategorier i samarbejdet med socialforvaltningen.
Da vi så fik diagnose på Marie… da kontaktede vi så vores socialrådgiver. Der kom han hjem
til os, jeg tror han var meget interesseret i at se Marie …øh også fordi vi havde jo talt med
ham i telefonen nogen gange…jeg tror, han var interesseret i også, at vi fik sat et ansigt på
ham og han ligesom, fordi nu kunne han jo godt se, okay, nu skal jeg nok have med den
familie at gøre et stykke tid.
Det italesættes her, at nu starter et længerevarende samarbejde. Dette italesættes i common
sense, underforstået at med den diagnose, vil samarbejdet blive af længerevarende art. Det
105