Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

I begge familier italesættes en kamp med socialforvaltningen, som jeg vil give nogen enkelte
eksempler på her.
Hos Ullas familie italesættes det således:
Faderen siger: men vi havde da en disput med hende her for et stykke tid siden, hvor vi skulle
….øh yderligere redegøre, meget meget ….meget meget detaljeret form, hvad var nu det, og
det var helt absurd,
Moderen supplerer: og der skulle jeg simpelthen udpensle min 12 timers lønkompensation,
hvordan de blev brugt og på hvad tider af dagen og så videre…..og det var der hun hvor jeg
skrev sådan lidt surt tilbage til hende at vi kendte altså så og så mange andre familier, der
uden problemer kunne få bevilget mange flere timer til barnepige…..og spurgte, hvorfor jeg
skulle udpensle det hele på den måde…..så var der så heller ikke nogen problemer
Faderen konkluderer: så fik vi ikke noget svar og så gik den bare igennem. Det var ligesom vi
skulle lige op og markere, vi skulle lige op og snerre lidt, ikke, som en terrier, de ved altså
godt
Der er overwording i, hvor detaljeret, de skal redegøre for den lønkompensation som tegn på
optagethed af fænomenet. Der refereres til andre, der får bevilget, og det får faderen til at
trække på en kampdiskurs med billedet af terrieren, der snerrer.
Hos Ulriks familie ser det ud til at oplevelsen af samarbejdet eller manglen på samme har
fremelsket en fornemmelse af kamp i forhold til socialforvaltningen.
Her er nogen enkelte eksempler på italesættelser af kamp:
og det er jo så igen som forældre man bliver skal selv kæmpe og sige til dem
Det er jo det der igen, det var jo mig, der skulle kæmpe, og det har det også været i forhold til
kommunen, ikke
Som det fremgår, italesættes det som common sense, at det er forældrene selv, der skal
kæmpe. Det tolker jeg som, at det er blevet en stereotypi for informanten, at der skal kæmpes.
Der er tale om ”igen” flere gange samt ”også”, som tyder på, at det er en regelmæssigt
genkommende begivenhed. Vi skal nu se på, hvem modstanderen er, og hvad kampen går ud
på.
Den første gang, informanten møder en ”modstander” i denne kamp, er den første gang, hun
er til møde på socialforvaltningen i kommunen, hvor hendes sagsbehandler siger til hende, at
hun skal møde en socialrådgiver, der er specialiseret i handicapområdet:
du skal snakke med en eller anden fra specialgruppen og så tænkte jeg, jamen så gør jeg
det… og fik egentlig kontakt med hende, men hun var da jævle en modstander, altså alt hvad
102