Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

More documents

Recommendations

Info

I første del af udsagnet er valget af stemme generelt udefra, derefter skiftes til sagsbehandlerens stemme i direkte tale. Hun trækker i sin direkte tale på en common sense diskurs, hvor der ikke kan være noget galt med et barn, når det ikke er synligt, at der er noget galt – eksemplificeret med ”han har jo ikke brækket benet. Han mangler jo ikke noget”. Drengens problemer bagatelliseres, og med udtrykket "altså kære gud” italesættes en nedladende relation. Anden del af udsagnet er valget af stemme informantens, der går i argumentation med sagsbehandleren og nærmest tryglende forklarer, at der er noget galt. Hendes tryglende opremsning af drengens problemer: ”prøv lige at hør” og endnu mere tryglende ”prøv nu at hør her”. Tredje del af udsagnet er i første person ental, men inkluderende sagsbehandlerens subjektpositionering af informanten med hendes moralsk anløbne intentioner: ”jeg var kun ude på at malke systemet”. Det er en meget effektivt dramatiserende fremstilling af, hvor ubehageligt det er ikke at blive mødt og forstået og at blive skudt dårlige motiver i skoene. Der italesættelses en asymmetrisk relation, der nærmest rummer elementer af den overmagt en voksen har over et barn. Kampen om, hvorvidt der er noget galt med barnet overhovedet, bliver her lig med kampen om problemidentifikationen som berettiget til sociale ydelser. Sagsbehandleren forsøger at kategorisere barnet ud af målgruppekategorien ved hjælp af bagatellisering. Som vi så i kapitel fire, er bagatellisering tilsyneladende en udbredt måde at møde handicap på i livsverdenen. Når bagatelliseringen foregår i det institutionelle møde, får det imidlertid nogle konsekvenser for tildeling af sociale ydelser. Denne informant italesætter ikke nogen oplevelse af, at det relative handicapbegreb, kompensationsprincippet eller oplysningspligten anvendes i socialforvaltningen. Tværtimod italesættes en oplevelse af en kamp mellem moderen og socialforvaltningen om definitionen af problemkategoriseringen, hvor omdrejningspunktet bliver en definitionskamp om, hvorvidt der overhovedet er noget galt med drengen. Sygehusets rolle i forhandlingen om problemkategoriseringen I den anden familie, hvor barnet ikke har en <strong>diagnose</strong> (Ullas familie) er det tilsyneladende langt hen ad vejen sygehuset, der sørger for, at familien får sociale ydelser ved at lægen på sygehuset ”fodrer” socialforvaltningen med de rigtige oplysninger, som passer ind i socialforvaltningens problemkategorisering. Faderen fortæller: 98
altså, jeg synes det skal med i den her sammenhæng omkring det med at få bevilget noget, det er at børnelægen sagde, det skal jeg nok ordne, nu skriver jeg det, der skal skrives, og så refererer I bare til mig, og så skrev hun de papirer (), men at børnelægen var meget sådan, tog vores parti og sagde, det her det skal vi Der trækkes ved ordvalget ”tog vores parti” på en underliggende kamp mellem to parter, socialforvaltningen versus familien, hvor der altså kan tages parti for den ene af parterne. Moderen siger: hun støttede os 100 % børnelægen Faderen siger med børnelægens stemme: hvad skal jeg skrive Moderen: og sådan har det været hele vejen igennem Faderen – igen med lægens stemme: jeg ved godt, hvad jeg skal skrive for at det udløser det, det skal, for det skal I selvfølgelig, ikke Moderen: der har vi virkelig haft hendes fulde opbakning, hele vejen igennem, også fysioterapeuten, de har været rigtig gode til at skrive de papirer, der skulle til…. Her understreges det, at børnelægen har været på familiens parti, i eksempler som, udtalt som med lægens stemme: ”hvad skal jeg skrive”, hvilket udtrykker en relationel ligeværdighed, hvor lægen står til rådighed for familien og i den implicitte ”kamp” står på familiens side. Det er tilsyneladende også hospitalet, forældrene har henvendt sig til i nogle tilfælde, når de har haft brug for hjælp fra socialforvaltningen: Faderen siger: vi har måttet i enkelte tilfælde på hospitalet sige, nu er det nødvendigt med et nyt papir, revideret opfattelse af Ulla, kan I ikke lige sende sådan en af sted? Og den kommer så ind på socialforvaltningen, og så udløser den, så det vi skal, vi skal ligesom selv hjælpe systemet, ikke Her italesættes, at en revideret opfattelse af barnet udløser en ny lægelig beskrivelse, som formentlig udløser ny problemkategorisering, som så udløser sociale ydelser. Det italesættes ikke, at der foregår nogen dialog med sagsbehandleren. Det ser nærmere ud til, at dialogen udelukkende foregår gennem sygehuset. Her ses altså italesat et eksempel på, at lægen er mere solidarisk med patienten end med ”systemet”, her socialforvaltningen. Ifølge Stone har læger ofte ikke nogen særlig grund til at sørge for, at adgangen til sociale ydelser er specielt restriktiv. De vil have tendens til at have større loyalitet over for deres patienter på grund af læge/patient relationen, som de gerne vil værne om som en positiv relation (Stone, 1984:149 og 161). 99
Page 1 and 2:
Handicappet uden diagnose - om medi
Page 3:
Vennerne __________________________
Page 6 and 7:
It is easier to get social assistan
Page 8 and 9:
for de handicappede. ”Et liv så
Page 10 and 11:
en stor undersøgelse af handicappe
Page 12 and 13:
Opgavens opbygning I dette kapitel
Page 14 and 15:
gennem socialisationsprocesser. Til
Page 16 and 17:
For at være i stand til at belyse
Page 18 and 19:
hver deres måde” (Jørgensen et
Page 20 and 21:
Social praksis Det er i det ovenst
Page 22 and 23:
Habermas er dels kritisk teoretiker
Page 24 and 25:
fagpersoner og andre mennesker i hv
Page 26 and 27:
Ulla Ulrik Mette Marie diagnose ell
Page 28 and 29:
Handicapområdet som socialt områd
Page 30 and 31:
Denne diskurs trækkes der på i en
Page 32 and 33:
Her kom en antidiskriminationsdisku
Page 34 and 35:
samfundet skal sørge for ”et så
Page 36 and 37:
Sundhed Afsnittet beskriver den alm
Page 38 and 39:
Navngivning og klassifikation af sy
Page 40 and 41:
estående af en positivistisk viden
Page 42 and 43:
etydning for den sociale praksis i
Page 44 and 45:
elationer til dets modsætning og m
Page 46 and 47:
version af denne diskurs, ”klient
Page 48 and 49:
medicinsk tænkning, og bagefter in
Page 50 and 51:
Denne forståelse anvendes på det
Page 52 and 53: Betragtes ovenstående diskursive r
Page 54 and 55: Forandrer diagnosen opfattelsen af
Page 56 and 57: jeg tror hun er meget velfungerende
Page 58 and 59: Hvad forskel skulle det gøre for o
Page 60 and 61: Virkeligheden har bekræftet foræl
Page 62 and 63: Hvilken rolle spiller diagnoser i f
Page 64 and 65: Bedstemoderens interesse italesætt
Page 66 and 67: sådan lidt….jamen det er også f
Page 68 and 69: Hermed bliver bedstemoderen en af d
Page 70 and 71: er tilsyneladende en udbredt form f
Page 72 and 73: Det er i dette tilfælde ikke til a
Page 74 and 75: ikke være med”, hvorved det bliv
Page 76 and 77: ekendte. Det, at deres børn er and
Page 78 and 79: ittesmå mekanismer, som transforme
Page 80 and 81: handicappet, men eksempelvis bedste
Page 82 and 83: Det kan altså forstås sådan, at
Page 84 and 85: individuelle ansøgninger om social
Page 86 and 87: Stones påstand er, at forbindelsen
Page 88 and 89: Kliniske og videnskabelige beslutni
Page 90 and 91: identitet”, som citeret fra Bengt
Page 92 and 93: som en helhed, altså det andet som
Page 94 and 95: tolkes som, at det bliver organisat
Page 96 and 97: udsagnet ”der er jo det der med d
Page 98 and 99: Der lægges vægt på ”helhedssyn
Page 100 and 101: til, at lægelig dokumentation - el
Page 104 and 105: Der italesættes her en oplevelse a
Page 106 and 107: I begge familier italesættes en ka
Page 108 and 109: indbyrdes dialog. Den nye sagsbehan
Page 110 and 111: kan tolkes som at indgangsbilletten
Page 112 and 113: herredømmefri dialog”. Derimod i
Page 114 and 115: Der kan være tale om forskellige f
Page 116 and 117: Kapitel 6. Konklusion og perspektiv
Page 118 and 119: medicinsk afvigelsesdiskurs i forho
Page 120 and 121: Lighedsdiskursen, som var stort set
Page 122 and 123: Vurdering af undersøgelsens result
Page 124 and 125: diagnose, oplever at barnets handic
Page 126 and 127: Håndtering af afvigelse Jeg har re
Page 128 and 129: Forsvaret for traditionelle og soci
Page 130 and 131: Danermark, Berth; Ekström, Mats; J
Page 132 and 133: Meyer, John W.; Rowan, Brian (1983)
show all

Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?