Dommerbetænkning - Furesø Kommune

: 95 :

: 96 :

dommerbetænkning 

farum i udvikling 

indbudt projektkonkurrence 

februar 2012 

: 1 :

læsevejledning 

afsnittet overblik over konkurrencen giver 

et resumé af konkurrencen om farum i udvikling 

og af konkurrencens resultat. 

afsnittet fremtidens bæredygtige forstad 

beskriver kort nogle af de generelle erfaringer, 

som konkurrencen i farum kan give til udviklingen 

af tilsvarende byområder. 

derefter beskrives konkurrencen så at sige baglæns 

i forhold til den proces, der er forløbet. 

i fase 2 omtales vinderen og de to øvrige forslag, 

som gik videre til konkurrencens fase 2. afsnittet 

indledes med dommerkomiteens tematiske vurdering 

af de tre forslag set i forhold til konkurrencens 

hovedtemaer, jf. diagrammet side 5. 

i fase 1 omtales de seks deltagende forslag 

i konkurrencens fase 1. også her indledes med 

generelle bemærkninger fra dommerkomiteen. 

: 2 : 

4 

4 

6 

6 

7 

8 

10 

12 

16 

26 

34 

42 

52 

56 

62 

68 

74 

80 

86 

overblik over konkurrencen 

Baggrunden for konkurrencen 

Konkurrenceopgaven 

Konkurrence i to faser 

Bedømmelseskriterier 

Dommerkomite 

Deltagerne – fase 2 og fase 1 

Resultatet af konkurrencen 

fremtidens bæredygtige forstad 

Nyskabende bud på fremtidens bæredygtige forstad 

konkurrencens fase 2 

Tematisk vurdering 

Forslag 3 – Tegnestuen Vandkunsten – Endelig vinder 

Forslag 2 – Effekt 

Forslag 5 – JWH Arkitekter 

konkurrencens fase 1 

Generelle bemærkninger 

Forslag 2 – Effekt – indstillet til fase 2 

Forslag 3 – Tegnestuen Vandkunsten – indstillet til fase 2 

Forslag 5 – JWH Arkitekter – indstillet til fase 2 

Forslag 1 – BIG 

Forslag 4 – Juul | Frost Arkitekter 

Forslag 6 – Cebra A/S og Transform

en styrket 

farum midtby 

På dommerkomiteens vegne er vi glade for at præsentere 

resultatet af arkitektkonkurrencen farum i udvikling, 

der er udskrevet af Furesø Kommune og Realdania. 

Det har været en spændende og udfordrende fælles opgave 

at gennemføre arkitektkonkurrencen FARUM I UDVIK- 

LING. Arkitektkonkurrencen er en del af Realdanias initiativ 

FREMTIDENS FoRSTæDER, som skal skabe debat om og visioner 

for en fremtidig bæredygtig udvikling i forstæderne. 

Arkitektkonkurrencen har givet nytænkende og konkrete 

bud på, hvordan vi kan forberede forstædernes byområder 

på fremtidens udfordringer, hvor kravene til miljømæssig, 

økonomisk og social bæredygtighed er stigende. Konkurrencen 

har både givet forslag til, hvordan visionerne kan 

føres ud i livet på den korte bane – inden for få år – og i 

et længere perspektiv, hvor vi ser op mod 20 år frem i tid. 

Konkurrencen har bl.a. budt på en spændende diskussion 

om, hvordan forstaden kan fortættes, uden at vi sætter de 

grønne kvaliteter over styr. 

Mange kvalificerede tegnestuer meldte sig til opgaven. 

Seks gode teams blev udvalgt til at deltage i konkurrencens 

første fase. I anden fase gik tre teams videre. Med 

denne dommerbetænkning bliver vinderen af konkurrencen 

præsenteret sammen med de øvrige forslag. 

: 3 : 

Det vindende konkurrenceforslag er udarbejdet af Tegnestuen 

Vandkunsten i samarbejde med Esbensen A/S, Sloth 

Møller A/S,Tyréns AB (SE) og Lise Gamst. 

Vinderprojektet farum folder sig ud giver anvisninger 

på bystruktur, arkitektur, tæthed og byliv på en måde, der 

kan danne et både visionært, inspirerende og realistisk 

billede for fremtidens forstad. Projektet indeholder en 

helhedsplan for Farum Midtby og forslag til udbygning af 

Bybækgrunden, der både tilføjer en række nye kvaliteter 

og formår at koble sig til Farum Midtpunkt på en respektfuld 

måde. 

Vi glæder sig til at folde vinderforslaget ud i en efterfølgende 

debat! 

Tak til alle, der har bidraget til FARUM I UDVIKLING – deltagere, 

dommerkomite og ikke mindst aktive borgere som 

har engageret sig undervejs. 

God læselyst. 

ole bondo christensen astrid bruus thomsen 

Borgmester Furesø Kommune Projektleder Realdania 

28. februar 2012

overblik over 

konkurrencen 

baggrunden for konkurrencen 

Arkitektkonkurrencen skal give nytænkende bud på, hvor- 

dan Farum Midtby kan udvikles til et oplevelsesrigt, bære- 

dygtigt og trygt forstadscentrum til glæde for byens bor- 

gere. 

Farum har et stærkt udgangspunkt: Gode boligområder, 

nærhed til både S-tog og motorvej, et aktivt handels- og 

erhvervsliv, byens stærke profiler inden for sport, idræt og 

musik samt de unikke, grønne omgivelser. I den fremtidige 

udvikling af midtbyen skal der skabes mere byliv og bedre 

kobling mellem byfunktioner og sammenhænge på tværs 

af midtbyens store veje. Der skal tiltrækkes og indpasses 

nye, udviklingsorienterede aktiviteter i Farum Midtby, ligesom 

Bybækgrunden skal udvikles til en aktiv og attraktiv 

del af midtbyen, der kan fungere som en positiv driver for 

byudviklingen, herunder udviklingen af Farum Midtpunkt. 

Konkurrencen skal give bud på lokale løsninger af udfor- 

dringerne i Farum, som er aktualiseret af ønsket om at 

finde nye anvendelser for Bybækgrunden. Det er vigtigt, at 

forslagene til lokale løsninger samtidig kan inspirere andre 

kommuner til at arbejde med bæredygtig byudvikling i forstæderne. 

Arkitektkonkurrencen omfatter de centrale dele 

af Farum: Bybækgrunden, Farum Bytorv, den østlige del af 

: 4 : 

Farum erhvervsområde, Farum Rådhus, Farum Midtpunkt, 

forbindelsen til stationen, stationsområdet og et område 

øst for motorvejen. 

konkurrenceopgaven 

Der blev stillet en opgave til deltagerne med ønske om, 

at de skulle komme med bud på, hvordan man skaber en 

oplevelsesrig, bæredygtig og tryg forstad. Vision var delt 

op i tre temaer for besvarelsen: 

• Mere byliv og bedre sammenhæng på tværs af midtbyen 

• Nye drivere på Bybækgrunden og i midtbyen i øvrigt 

samt 

• Styrkelse af Farum Midtpunkt. 

For hvert af de tre temaer er opsat nogle tværgående 

opmærksomhedspunkter, som konkurrencedeltagerne 

skulle forholde sig til ved besvarelse af opgaverne. Disse 

opmærksomhedspunkter er: 

• Nyskabende bud på fremtidens bæredygtige forstad 

• Byens nuværende potentialer og respekt for lokale interesser 

• Samspil med igangværende processer og initiativer 

• Realiserbare projekter.

visionen 

konkurrencens 

opgaver 

tværgående 

opmærksomhedspunkter 

i besvarelsen 

af opgaven 

farum 

midtby 

oplevelsesrig 

bæredygtig 

tryg 

konkurrencens temaer 

mere byliv og bedre 

sammenhæng på tværs 

af midtbyen 

en oplevelsesrig, bæredygtig og tryg by 

nye drivere på 

bybækgrunden og 

i midtbyen iøvrigt 

nyskabende bud på fremtidens bæredygtige forstad 

: 5 : 

styrkelse af 

farum midtpunkt 

byens nuværende potentialer og respekt for lokale interesser 

samspil med igangværende processer og initiativer 

realiserbare projekter 

overblik

overblik 

erhvervsområde 


konkurrence i to faser / 

udbud med forhandling 

Konkurrencen om FARUM I UDVIKLING er udskrevet af Fu- 

resø Kommune i samarbejde med Realdania med 6 deltagere 

i henhold til EU-direktiv 2004/18/EF (udbudsdirektivet) 

efter forudgående prækvalifikation. 

Konkurrencen gennemføres som en del af Realdanias initiativ 

FREMTIDENS FoRSTæDER. Konkurrencen er en projektkonkurrence 

med udbud med forhandling. 

Hvert deltagerhold har i fase 1 modtaget et vederlag på 

kr.130.000. 

Dommerkomiteen har i første fase benyttet sig af mulig- 

heden for at udpege tre vindere, der efterfølgende blev 

indbudt til at deltage i fase 2 i et udbud med forhandling i 

henhold til direktivets artikel 31, stk. 3. 

Der blev givet point og foretaget vægtning, og dette resulterede 

i, at forslag 3/92448 vandt konkurrencen. Én 

dommer har ikke kunnet tilslutte sig den øvrige dommerkomites 

afgørelse. 

bedØmmelseskriterier i uprioriteret rækkefølge 

Vinderne af projektkonkurrencens fase 1 blev udpeget efter 

følgende bedømmelseskriterier i uprioriteret rækkefølge: 

• Forslagets evne til at opfylde programmets krav og ønsker 

: 6 : 

kumbelhaven 

• Forslagets evne til at reflektere hovedlinjerne i de lokale 

interesser og samtidig forholde sig nytænkende til 

forstadens generelle udfordringer 

• Kvaliteten af helhedsplanen (arkitektonisk og funktionelt) 

herunder byrum og sammenhænge 

• Forslagets evne til at komme med realiserbare og nytænkende 

ideer til tiltag og processer der i en meget 

overskuelig fremtid kan komme i spil og være med at 

styrke en positiv udvikling og vækst i området 

• Forslagets evne til at bidrage til social, økonomisk og 

miljømæssig bæredygtighed 

• Der vil derudover blive lagt vægt på muligheden for en 

etapedeling samt robustheden og realiserbarheden i 

forhold til en langsigtet udvikling. 

Vinderen af fase 2 blev udpeget efter følgende vægtede 

kriterier: 

• Den samlede kvalitet af forslagets helhedsplan, vægtning 

40 % 

• Forslagets evne til at bidrage til social, økonomisk og 

miljømæssig bæredygtighed, vægtning 30 % 

• Realiserbarhed, vægtning 20 % 

• Timesatser, vægtning 10 %. 

Der blev tildelt point fra 1-5. 

farum bytorv 

farum midtby set mod nord 

farum station

dommerkomite 

paltholmvej 

ole Bondo Christensen, borgmester, Furesø Kommune, formand for dommerkomiteen 

John Ingemann Allentoft, Furesø Kommune, formand for Planudvalget 

Kurt Bork Christensen (V), Planudvalget, Furesø Kommune 

Helle Katrine Møller (B), formand for Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, Furesø Kommune 

Astrid Bruus Thomsen, projektleder, Realdania 

Claus Bech-Danielsen, arkitekt MAA, professor ph.d. 

Eva Jarl Hansen, arkitekt MAA, udpeget af Arkitektforeningen 

Jens Kvorning, professor, arkitekt MAA, udpeget af Arkitektforeningen 

rådgivere for dommerkomiteen 

Peter Andreas Norn, centerchef, Furesø Kommune 

Niels Thygesen, by- og kulturdirektør, Furesø Kommune 

Marie Woge Nielsen, byplanarkitekt MAA, projektleder, Furesø Kommune 

Svend Erik Rolandsen, projektleder, CoWI / Fremtidens Forstæder 

Anne Tietjen, arkitekt MAA og ph.d., Dansk Bygningsarv A/S 

Stephen Berthelsen, Home Erhverv Nordsjælland 

Hans Dyrby Kloch, centerchef, Furesø Kommune 

Lene Wagner Hartmann, klimaprojektleder, Furesø Kommune 

Asbjørn Gade-Nielsen, byplanarkitekt, Furesø Kommune 

konkurencens sekretær 

Anne-Mette Bølling, arkitekt MAA, Akademisk Arkitektforening, Konkurrenceafdelingen 

Strandgade 27 A, 1401 København K 

: 7 : 

frederiksborgvej 

bybækgrunden 

hillerødmotorvejen 

farum midtby set mod syd 

overblik

fase 2 

vinder 

Forslag 3/92448 

tegnestuen vandkunsten 

Esbensen A/S 

Sloth Møller A/S 

Tyréns AB (SE) 

Lise Gamst 

overblik 

: 8 : 


effekt 

Arkitema Architects 

Center for idræt og arkitektur 

Bo Grönlund 

Rambøll 


jWh arkitekter 

We architecture 

Preben Skaarup Landskab 

NIRAS 

Gitte Malling

fase 1 

fase 2 

: 9 : 


big 

Grontmij 

Thing & Wainø 

Boris Brorman Jensen 


effekt 

Arkitema Architects 

Center for idræt og arkitektur 

Bo Grönlund 



Esbensen A/S 

Sloth Møller A/S 

Tyréns AB (SE) 

Lise Gamst 


juul i frost arkitekter 

John Pløger 

Gottfried Heinzerling 




Preben Skaarup Landskab 

NIRAS 

Gitte Malling 

overblik 


Zebra a/s og transform 

Møller & Grønborg a/s 

TæKKER RI a/s 

MIC - Mobility In Chain 

CoLLIERS INTERNATIoNAL DANMARK a/s

overblik 

resultatet af konkurrencen 

Arkitektkonkurrencen FARUM I UDVIKLING har givet Fu- 

resø Kommune og Realdania nytænkende bud på de ge- 

nerelle spørgsmål om, hvordan forstædernes byområder 

kan forberedes på fremtidens udfordringer, og på hvordan 

Farum midtby helt konkret kan udvikle sig i en mere bæredygtig 

retning. 

Seks meget kvalificerede tværfaglige teams blev prækvalificeret 

til at deltage i første fase af konkurrencen. I anden 

fase gik tre af disse teams videre, og Tegnestuen Vandkunsten 

med team er valgt som vinder af konkurrencen. 

Tegnestuen Vandkunstens forslag FARUM FoLDER SIG UD 

er valgt som vinder, fordi forslaget indeholder et inspire- 

rende og realistisk svar på konkurrenceopgaven. Forslaget 

kan derfor bedst danne forbillede for fremtidens forstad. 

Projektets helhedsplan skaber en sammenhængende by- 

struktur og forbindelser mellem de enkelte kvarterer og 

indeholder relevante forslag til rumlige og funktionelle opstramninger 

af de enkelte kvarterer. Projektet indeholder 

et forslag for Bybækgrunden, der både tilføjer en række 

nye kvaliteter og behandler mødet med Farum Midtpunkt 

på en sammenbindende og respektfuld måde. Forslaget 

giver et overbevisende bud på hvilken form for varieret 

hverdagsliv, der kan udspille sig i fremtidens forstad. 

: 10 : 

I fase 2 har alle tre teams videreudviklet de kvaliteter, som 

de hver især mener skal karakterisere det centrale byområde 

i Farum herunder især Bybækgrunden. 

Alle tre teams foreslår at omdanne Paltholmvej til en bygade 

og dermed skabe en rumlig sammenhæng på tværs af 

det, der i dag opleves som en barriere i byen. Der er forskellige 

tilgange til struktureringen af Bybækgrunden – mest 

markant mellem forslag 2’s forslag om at lade en park 

være det strukturerende træk i det nye byområde over for 

de to andre projekters forslag om at skabe en bebyggelsesmæssig 

sammenhæng fra Bytorvet til Farum Midtpunkt. 

Dommerkomiteen opfatter begge strategier som relevante, 

hvilket også var begrundelsen for at lade netop disse tre 

projekter fortsætte til anden fase. I vurderingen af de endelige 

konkurrencebesvarelser er det dommerkomiteens 

vurdering, at forslag 3 og forslag 5 mest overbevisende 

formår at konkretisere deres oplæg. 

Dommerkomiteen har fundet den foreslåede parkerings- 

løsning i forslag 2 interessant og finder i det hele taget, 

at forslag 2’s er karakteriseret ved et utal af gode ideer. I 

dommerkomiteens diskussioner har forslag 5 og forslag 3 

begge haft stor interesse, men i den endelige pointgivning 

blev det forslag 3, der vandt og dermed lægges til grund 

for den videre udvikling af projektet: FARUM I UDVIKLING.

: 11 :

fremtidens 

bæredygtige 

forstad 

nyskabende bud på 


Det generelle formål med denne konkurrence er, at ’Konkurrencen 

skal være med til at skabe debat om, hvordan vi 

bedst forbereder forstædernes byområder på fremtidens 

udfordringer, og besvarelserne skal komme med bud på, 

hvordan et forstadsområde kan udvikle sig med henblik 

på at skabe miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed.’ 

I dette afsnit refereres og opsummeres nogle af de principielle 

diskussioner, som dommerkomiteen har haft om 

forstadens kvaliteter, hverdagsliv, skala og arkitektur samt 

forandringsprocesser. 

fremtidensforstæder 

Fremtidens Forstæder er et initiativ fra Realdania, som har til 

formål at skabe debat om og visioner for en bæredygtig udvikling 

i forstæderne. 

Initiativet bliver gennemført i 2011-2013, og vil – ud over seks 

arkitektkonkurrencer i konkrete områder i forstæderne – omfatte 

debat, publikationer og en afsluttende udstilling. 

: 12 : 

forstadens kvaliteter 

Forstaden og dens boligkvaliteter er populære hos størstedelen 

af befolkningen. At bo i rolige og tætte omgivelser 

tæt ved naturen er kvaliteter, som majoriteten af den danske 

befolkning sætter højt. Det har en lang række undersøgelser 

slået fast. Det er derfor vigtigt, i bestræbelsen på 

at skabe bæredygtig udvikling af forstæderne, at det ikke 

sker på bekostning af disse kvaliteter, men med blik for at 

nye behov og livsformer kan komme til udfoldelse. Det er 

således vigtigt at fokusere på de muligheder, der ligger i at 

udvikle forstædernes landskabelige rum, så vi undgår, at 

revitaliseringen af forstæderne ender i en ensidig satsning 

på byliv og bymæssige kvaliteter. 

bæredygtighed og bystruktur 

Et påtrængende problem knyttet til efterkrigstidens forstadsområder 

er energiforbruget og den store bilafhængighed. 

En vis fortætning, som kan skabe grundlag for etablering af 

en række af de funktioner, der knytter sig til dagligdagen, 

er en veldokumenteret strategi til at trække udviklingen 

væk fra privatbilen – og især mod mere cykel- og gangtrafik. 

Et rimeligt udbud af butikker, arbejdsplader, undervisning, 

institutioner, rekreation og kultur er også en vigtig 

dimension i at forøge både den sociale og miljømæssige 

bæredygtighed. Hvis der er et sådant udbud af funktioner, 

vil flere af dagligdagens aktiviteter ske lokalt, og de vil befrugte 

hinanden og skabe et mere righoldigt forstadsliv. 

Dertil kommer, at mange undersøgelser har dokumenteret, 

at kun byområder, der opfattes som attraktive og

smukke, skaber det engagement og den opbakning, der 

skal til for at sikre, at byområdet i praksis fungerer bæredygtigt. 

Den arkitektoniske dimension og kvaliteten af byens 

rum indgår altså også med en vigtig rolle i spørgsmålet 

om at skabe den bæredygtige forstad. 

Set i denne sammenhæng er denne konkurrence i sig selv 

et vigtigt bidrag til diskussionen af den bæredygtige forstad, 

fordi den grundlæggende stiller spørgsmålet: Hvordan 

kan et allerede eksisterende fortætningspunkt i den 

regionale by udvikles og forstærkes ved at udnytte sine 

arealreserver, sine attraktioner og sine aktiviteter bedst 

muligt? 

”byliv” i forstaden 

Spørgsmålet om ”byliv” er både centralt og vanskeligt. 

Spørgsmålet er centralt, fordi oplevelsen af og muligheden 

for at indgå i forskellige sociale sammenhænge bidrager 

til fornemmelsen af sted og lokal identitet. Det er oplevelsen 

af et varieret hverdagsliv, der øger den generelle attraktivitet, 

og som dermed er en forudsætning for at opnå 

bæredygtighed i bred forstand. Men vores idealer om det 

pulserende liv er ofte hentet fra tætbyen og knyttet sammen 

med billeder af tætte fodgængerstrømme på gader 

og pladser med masser af butikker og cafeer. Disse former 

for byliv kan vanskeligt etableres i forstaden. Butikscentret 

kan skabe et tæt liv, men uden den diversitet og sammensathed 

der præger den klassiske tætby. Det er altså afgørende, 

at der etableres nogle andre og mere relevante billeder 

af, hvilke former for byliv der kan etableres, som kan 

øge forstædernes attraktivitet. 

Konkurrencebesvarelserne kommer med nogle relevante 

bud: At få mere ud af de uformelle sportsaktiviteter og få 

dem til at overlappe og befrugte andre aktiviteter. At åbne 

de offentlige institutioner så de befrugter livet på gaden eller 

pladsen. At eksponere og skabe bedre rammer om det 

liv der udspringer fra boligerne og de lokale aktiviteter. At 

arbejde med en bevidst prioritering mellem varierede rum, 

hvor nogle har et rigt liv, mens andre netop har deres kvalitet 

ved at være mere rolige og afdæmpede. og endelig at 

arbejde bevidst med de muligheder for at skabe flere oplevelser 

og særlige stedkvaliteter, der ligger i den arkitektoniske 

bearbejdning – både af de traditionelle byrum og 

især de muligheder der ligger i en innovativ og kvalificeret 

bearbejdning af de grønne rum. 

: 13 : 


skala 

Spørgsmålet om centerkvaliteter og byliv peger videre på 

skala som et vigtigt spørgsmål. Ligesom der er forskel mellem 

det byliv, der udspiller sig i den tætte by, og det, der 

kan etableres i forstadens fortætningspunkter, bør der være 

en tilsvarende forskel i skala, når det gælder arkitektonisk 

struktur og udtryk. Der ses hyppigt i projekter til udvikling 

af forstaden en tendens til at ville introducere en forholdsvis 

stor skala og nogle dramatiske rum i et forsøg på at give 

forstadens centerområder en højere grad af bymæssighed. 

Men disse satsninger på at overføre og genbruge tætbyens 

rum ender næsten altid med noget, der efter nogle år opleves 

som en ”falsk tone” – som en dramatisering, der ikke 

er belæg for i det dagligliv, der rent faktisk udspiller sig i 

de pågældende rum. Derfor har dommerkomiteen i Farumkonkurrencen 

lagt stor vægt på den intimitet og pragmatisme 

og afdæmpede skala, der introduceres i vinderforslaget, 

og den realistiske beskrivelse af et muligt byliv, der 

fremgår af visualiseringerne. 

proces og robust dynamik 

Et andet vigtigt spørgsmål i forbindelse med omdannelsesstrategier 

for forstaden er, om de er baseret på en realistisk 

og operationel forståelse for proces og forandringsdynamik. 

Konkurrenceprogrammet gør opmærksom på, at den 

økonomiske dynamik i forstaden ikke kan sammenlignes 

med den, der kendes fra omdannelsen af de centrale byområder, 

og det betyder også, at procesforståelsen må 

afspejle denne forskel i omdannelsesdynamik. Det er afgørende 

vigtigt, når der udarbejdes forslag for forstadens 

omdannelse, at det sker med en sikker forståelse for, i hvilken 

takt omdannelsen kan ske, hvilke aktører der er på banen, 

hvordan der kan opnås kvaliteter undervejs i forløbet, 

og hvordan man undgår, at en lavkonjunktur efterlader et 

område i en tilstand, der opleves som noget totalt forfejlet. 

Den sikre fornemmelse for dynamik, proces og skala 

vil gradvist blandt beboere, opbygge nye oplevelser, nye 

rum og nye forventninger samt stigende ejerskab. og den 

vil tilsvarende gradvist udvikle investorernes syn på mulighederne. 

Den fejlslagne, overoptimistiske proces, der går i 

stå på et givet tidspunkt, fordi den ikke forstår den lokale 

dynamik, kan for altid stemple et område som forfejlet og 

gøre det næsten umuligt at komme videre efter en stilstandsperiode.

: 14 :

: 15 : 

fase 2

tematisk 

vurdering 

fase 2 

I konkurrencens fase 1 blev de tre forslag 2, 3 og 5 udpe- 

get til viderebearbejdning i fase 2 for at få belyst det præcise 

potentiale i de forskellige helhedsplaner og strategier. 

Deltagerne fik en række kommentarer og krav, som forslagene 

hver især skulle leve op til i fase 2. 


Konkurrenceprogrammet formulerer to overordnede mål 

med konkurrencen – et generelt og et specifikt. 

Det generelle mål stiller krav om, at ’Konkurrencen skal 

være med til at skabe en synlig debat om, hvordan vi bedst 

forbereder forstædernes byområder på fremtidens udfordringer, 

og besvarelserne skal komme med bud på, hvordan 

et forstadsområde kan udvikle sig med udgangspunkt 

i miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed’. 

Specifikt ønskes det, at ’Arkitektkonkurrencen skal give 

nytænkende bud, på hvordan Farum Midtby kan udvikles 

til et oplevelsesrigt, bæredygtigt og trygt forstadscentrum 

til glæde for byens borgere’. Dette mål uddybes med et 

ønske om, at der ’I den fremtidige udvikling af midtbyen 

skal skabes mere byliv og bedre kobling mellem byfunktioner 

og sammenhænge på tværs af midtbyens store veje: At 

der skal tiltrækkes og indpasses nye, udviklingsorienterede 

aktiviteter i Farum Midtby, ligesom Bybækgrunden skal 

udvikles til en aktiv og attraktiv del af midtbyen, der kan 

: 16 : 

fungere som en positiv driver for byudviklingen, herunder 

udviklingen af Farum Midtpunkt’. 

Udfordringerne er bl.a. den kraftige adskillelse, som de 

store veje skaber, og den indadvendthed, der præger de 

forskellige delområder. Det er de store parkeringsarealer, 

som i sig selv danner barrierer, og som er med til at opdele 

byen i små bebyggelses-øer. Det er de tryghedsproblemer, 

som er knyttet til stisystemet med dets mange tunneler, 

og det er manglen på steder, hvor bylivet kan udfolde sig. 

Sammenfattende bliver det udtrykt som et ønske om gennem 

en omdisponering af konkurrenceområdet at give 

Farum et tydeligt og attraktivt centrum. Inden for konkurrenceområdet 

udpeges Bybækgrunden som den vigtigste 

arealmæssige ressource og det afgørende forbindelsesled 

til at indfri programmets ønsker og til at skabe en bedre 

sammenhæng nord-syd. Fokus i besvarelserne skal ligge 

på en bearbejdning af Bybækgrunden i sammenhæng med 

butikscentret og Farum Midtpunkt, men gerne suppleret 

med overvejelser om hvorledes ændringer og tilføjelser i 

erhvervsområdet og i stationsområdet kan medvirke til at 

opfylde konkurrenceprogrammets ønsker. 

realiserbarhed og robusthed 

I konkurrenceprogrammet understreges det, at det er vig-

DOBBELT_KARRÉ 

BEBYGGET GRUNDAREAL: 1200m2 

UBEBYGGET GRUNDAREAL: 400m2 

BEBYGGET ETAGEAREAL: 4400 m 

BOLIGER: 800m2 

ERHVERV: 2400m2 

FORRETNINGER: 1200m2 

V_HUS 



BEBYGGET ETAGEAREAL: 3448 m2 




LØFTET_V_HUS 



BEBYGGET ETAGEAREAL2000 m2 




LØFTET_PERIMETER 







forslag 5 

KULTUR_O_V 







tigt, at forslagsstillerne er opmærksomme på, at forstæ2000 

dernes økonomiske virkelighed og dynamik er anderledes 

og DBL_BLA_KARRÉ 

svagere end det, der eksempelvis kendes fra centrale 

havneområder. BEBYGGET GRUNDAREAL: 1040m2 Denne opmærksomhed ønskes omsat i 



BOLIGER: 1000m2 både forslag til kortsigtede tiltag og anvisninger af, hvad 



der kan ske på længere sigt og i forskellige faser. Konkurrenceprogrammet 

ønsker herudover, at der angives en såkaldt 

PENTHOUSE_BOLIG 

0-løsning for Bybækgrunden, hvor salg af offentligt 


ejede UBEBYGGET arealer GRUNDAREAL: kan 476m2 finansiere de nødvendige offentlige in- 



vesteringer. 



1600 

4000 

1500 

1200 

800 

400 

0 

1000 1000 1000 

500 500 

Realiserbarhed og planens robusthed over for ændrede 

LAGKAGE_HUS 

forudsætninger har udgjort en vigtig dimension i dommer- 




komiteens diskussioner og vurderinger. 




Det er dommerkomiteens opfattelse, at kravet om robusthed 

over for skiftende betingelser indebærer, at planerne 

for Bybækgrunden skal være fleksible mht. fordeling af 

PÅ_KRYDS 

bolig BEBYGGET og GRUNDAREAL: erhvervsfunktioner 1200m2 

og også i en vis udstrækning 



mht., BOLIGER: 1200m2 hvilke dele af området der først tages i brug. Det kræ- 



ver både, at planerne ikke er afhængige af bestemte funktioner 

på specifikke steder, og at den bebyggelsesstruktur, 

der DOBBELT_OP anvises, kan optage både boliger, kontorerhverv og 


forskellige UBEBYGGET GRUNDAREAL: typer 3600m2 af institutioner, og at den rummer en høj 



grad ERHVERV: af 2850m2 fleksibilitet mht., hvor udbygningen kan starte. 


om der er tale om boliger og erhvervslokaler, som af inve- 

4000 

1600 

1600 

1600 

1600 

2400 

2400 

2400 

2000 1000 1000 

4000 

1400 1000 

1400 1000 

2000 2000 

1000 

4000 

2400 

2400 

3000 

4000 

4000 

1400 

1100 

800 

400 

0 

1600 

1400 

1100 

800 

1000 

1600 

1000 1400 1600 

2000 

4000 

0 

1400 

1100 

800 

400 

0 

1200 

900 

600 

300 

0 

1200 

900 

600 

300 

0 

1500 

1200 

800 

400 

0 

1400 

1100 

800 

400 

0 

2000 

1800 

1500 

1200 

800 

400 

0 

1300 

1100 

800 

4000 0 

400 

BLANDET 

1000 600 

2400 

1600 2400 

1600 2400 

1000 1000 

: 17 : 

1000 

600 

2400 

4000 

1000 

3000 

1600 

2400 

4000 

EN TREDJEDEL AF PLADSEN 

ER OVERDÆKKET AF 

BOLIGERNE 

EN SMAL GADE MED 

FORSKELLIGE FUNKTIONER 

SKABER LIV I DET LOKALE 

STRØG HELE DØGNET 

1500 

1200 

800 

400 

0 

1000 500 1000 500 1000 600 400 500 1000 500 400 600 

Fleksibel fordeling af bolig og erhvervsfunktioner 

SETBACK SKABER PRIVATE 

TERASSER TIL BOLIGERNE 

OG LIV TIL PLADSEN 

1000 600 

2400 

2400 

EN PORT BYDER VELKOMMEN 

TIL PLADSEN OG SKABER EN 

FORNEMMELSE AF ET MINDRE, 

MERE LOKALT RUM 

TRAPPESERINGER SKABER 

PRIVATE TERASSER, DER 

GIVER LIV TIL DEN 

OFFENTLIGE PLADS 

EN BRED GADE MED 

FORSKELLIGE FUNKTIONER 

TRÆKKER DET OFFENTLIGE 

GADEFORLØB IND MELLEM 

merkomiteen også som BYGNINGERNE en vigtig del at robusthedsproble- 

4000 

1600 1400 

1200 

900 

600 

300 

0 

1000 

1600 

1400 

1000 

Parkeringsløsningerne indtager også en vigtig plads i vur- 

1600 

1400 

1600 1400 

1500 

1200 

900 

600 

300 

0 

1000 

1000 600 1400 

1000 

i p-anlæg, om de kan foretages gradvist, eller de kan udsky- 

1000 2000 

4000 

4000 

1000 

1000 

1000 2000 

1400 

1600 800 

1600 

GÅRDRUMMET KAN BÅDE 

BRUGES AF ERHVERV OG 

BOLIGER 

STORE OFFENTLIGE 

TERASSER SKABER 

ATTRAKTIVE KONTORER 

1800 

1500 

1200 

800 

400 

0 

opfylder kravene om 2000 realiserbarhed 1000 1000 og robusthed, men at 

1000 500 2500 

DE LANGE INDHAK SKABER 

PRIVATE INDGANGSPARTIER 

TIL DE FORSKELLIGE DELE AF 

SUPERSTRUKTUREN 

2500 500 1000 

1400 

1100 

800 

400 

0 

1400 

1100 

800 

400 

0 

1400 

1100 

800 

400 

1200 

900 

600 

300 

0 

400 600 

0 

storer og beboere vil blive betragtet som særligt attraktive 

på dette sted og dermed gøre det konkurrencedygtigt i 

forhold til andre lokaliseringer i regionen, opfatter dom- 

matikken. 

deringen af robusthed. Parkering i kældre eller p-hus er 

EN KULTUREL FUNKTION 

nødvendig pga. de tætheder, GIVER HELE der BYEN EJERSKAB ønskes, men disse anlæg 

TIL PLADSEN 

er også økonomisk belastende. Det er derfor af betydning 

for robustheden, om der tidligt kræves store investeringer 

des til et sent tidspunkt. 

Endelig indgår det i vurderingen af robustheden, om struk- 

1400 

1100 

800 

400 

turen på Bybækgrunden i rimeligt omfang kan tilpasses 

0 

1000 

1000 2000 1000 

strukturen i den kommende, delvist ukendte, udvidelse af 

bycentret. 

Dommerkomiteen vurderer, at alle forslag i rimelig grad 

4200 1000 

1600 

4000 

de har forskellige styrker og svagheder. Alle forslag foreslår 

forholdsvis mange offentlige bygninger og aktiviteter og 

anvender disse bygninger til at aktivere og afgrænse en el- 

1400 

1100 

ler flere af de betydende pladser. 800 Dette kan indebære et 

400 

robusthedsproblem. 

1000 

1600 

0 

1400 

1100 

800 

400 

0

forslag 2’s bebyggelsesstruktur er baseret på karréer, er 

velkendt og dermed også let for developere at overskue 

og gå til. Der er dog i dommerkomiteen en usikkerhed om, 

hvorvidt de største af karréerne er så store, at det kan blive 

vanskeligt at finde at finde investorer til en hel karré – og 

det anses for en vigtig del af forslagets strategi, at karréen 

ikke henligger som byggeplads over længere tid. Dertil 

kommer, at de anviste karréer efter dommerkomiteens 

opfattelse ikke tilvejebringer boligog bykvaliteter, der er 

unikke, og dermed sikrer, at området opfattes som tiltrækkende 

og konkurrencedygtigt i en regional sammenhæng. 

Byparken, som er dette forslags bærende idé, vil muligvis 

også udgøre et robusthedsproblem. Den indtager en så 

vigtig rolle i forslaget, at det vil være et problem, hvis den 

først realiseres med sin fulde kvalitet på et sent tidspunkt 

i forløbet. Forslagsstillerne har i en vis grad adresseret 

denne indvending ved at foreslå, at parken kan anlægges i 

en billig udgave fra starten og så med tiden omdannes og 

omprogrammeres. Men det fremgår ikke tydeligt, hvilke 

kvaliteter der opnås i mellemfaserne – og om de er tilstrækkelige 

til at realisere parkens strategiske betydning. 

Forslaget rummer en interessant parkeringsstrategi, hvor 

det foreslås, at der bygges parkeringskældre på begge sider 

af Paltholmvej, som sammenkobles med forbindelser 

under vejen, så de kan udnyttes af både butikscenter og 

: 18 : 

af den kommende bebyggelse på Bybækgrunden. Løsningens 

robusthed er imidlertid meget afhængig af takten i 

udbygningen, og hvor mange investorer der deltager. 

forslag 3’s bud på disponering af Bybækgrunden baserer 

sig på nogle forholdsvis smalle byggefelter og en lille 

planlægningsenhed. Principielt rummer planen en høj grad 

af fleksibilitet, men pga. de relativt smalle felter kan det i 

praksis være kompliceret at veksle mellem bygninger med 

forskellig husdybde, og der er en sandsynlighed for, at bebyggelsesmønstret 

vil blive opfattet som ’vanskeligt’ at 

udvikle for developere. Til gengæld er det dommerkomiteens 

vurdering, at de bebyggelsesformer, der angives i forslaget, 

rummer store potentialer, som vil udgøre en særlig 

attraktion, der kan tiltrække beboere til netop dette sted, 

frem for til andre nye bykvarterer i regionen. 

Der arbejdes med p-løsninger som består af tre komponenter: 

Parkering i de eksisterende kældre ved Bybækskolen, 

parkering i en ny p-kælder i den østlige ende af Bybækgrunden 

og udnyttelse af nogen af den overskydende p-kapacitet 

i den sydlige ende af Farum Midtpunkt. 

forslag 5’s forslag til Bybækgrunden rummer en meget 

høj grad af robusthed og fleksibilitet i grundstrukturen, 

som muliggør, at der kan udbygges fra forskellige start-

punkter og med forskellige funktioner. Grundstørrelsen på 

tilnærmet 40 x 40 m kan optage både erhvervsbygninger 

og de relevante boligformer og underbygger robustheden 

i planen. Dette er grundigt dokumenteret med en række 

diagrammer, som viser mulige bebyggelsesformer. Dommerkomiteen 

er imidlertid ikke helt overbevist om, at de 

etageboliger, der antydes i planer og visualiseringer, vil 

udgøre en særlig attraktivitet, hvis den nye bebyggelse 

bliver underlagt en regional sammenligning. Et problem 

i forbindelse med vurderingen af robustheden er afhængigheden 

af publikumsrettede funktioner i den sydlige del 

af bebyggelsen. Hvis det bliver nødvendigt med boliger i 

stueplanet, vil gaderne ændre karakter, og man kan så diskutere 

hele strukturens relevans – eller i hvert fald ønske 

sig en anvisning af hvorledes gaderne vil fremtræde i den 

situation. Men der er næppe tvivl om, at grundstrukturen 

både er meget robust og vil blive opfattet af developere 

som sådan. 

samspil med igangværende processer 

og initiativer 

Udgangspunktet for konkurrencedeltagerne var blandt 

andet, at der er et udviklingsprojekt på vej for butikscenteret 

på Farum Bytorv, at der foreligger forskellige forslag 

og projekter til ændret brug af nogle dele af Farum Midtpunkt, 

og at der er omdannelsesprojekter i gang i erhvervsområdet. 

Alle indebærer de udvikling og forandringer, og 

det er vigtigt, at konkurrenceforslagene er i stand til at opfange 

og udnytte dette på en positiv måde. 

De forhold, der kommer ind under denne overskrift, er i 

en vis udstrækning overlappende med ”realiserbarhed og 

robusthed”. Når det gælder det centrale område af Farum, 

er det til den ene side forslagenes fleksibilitet i forhold til 

udviklingen af bycentret, der er vigtigt, og til den anden 

side deres evne til at forstå og respektere de bærende 

kvaliteter i Farum Midtpunkt og evnen til at indsætte Farum 

Midtpunkt i en ny sammenhæng med en større social 

udveksling til følge og en bedre udnyttelse af eksempelvis 

de store p-arealer. Når det gælder erhvervsområdet, er det 

evnen til at forstå og udnytte de ejerforhold og ændringsprocesser, 

der er i gang i området, som er i centrum. 

farum bytorv 

Der har været stillet krav til forslagenes evne til at forholde 

sig fleksibelt i forhold de ændringer, der vil komme på 

Farum Bytorv, og det vurderes af dommerkomiteen som 

værende løst på samme niveau. Alle forslag vil i rimelig 

: 19 : 

grad kunne tilpasse sig nye indgange til butikscentret fra 

Paltholmvej, og alle tre forslag placerer hovedforbindelsen 

mellem Bybækbebyggelsen og Farum Bytorv ved rådhuset 

og kulturhuset, hvilket må anses for en robust løsning. 

Byarkitektonisk er alle forslagsstillere enige om, at Paltholmvej 

på denne strækning bør få karakter af et egentligt 

gaderum med kantbebyggelse på begge sider. 


Det varierer noget, i hvor høj grad de 3 forslag redegør for 

ændringer i og koblinger til Farum Midtpunkt. 

forslag 2 lægger vægten på det, der kaldes det rekreative 

loop, som består af en række bevægelses- og sportsaktiviteter, 

der placeres langs en rute, som omgiver Farum 

Midtpunkt og kulminerer i den nye park syd for den eksisterende 

bebyggelse. Der nævnes mulighed for at udnytte 

dele af stuetagen i Farum Midtpunkt på nye måder, men 

det konkretiseres ikke. Dommerkomiteen anerkender, at 

det rekreative loop vil have en effekt på Farum Midtpunkt, 

men der savnes en redegørelse for koblings- og udvekslingssteder. 

forslag 3 foreslår, at der i Farum Midtpunkt skabes ændringer 

i adgangsetagen og dele af parkeringsetagen i vestfløjene, 

således at den nuværende hovedforbindelse styrkes, 

og der skabes et mere offentligt og udadrettet liv knyttet 

til denne forbindelse. Denne disposition støttes og aktiveres 

yderligere ved at etablere en ny fodgængerforbindelse 

til det omdannede erhvervsområde. Herudover foreslås en 

aktivering af parkeringskældrene nærmest Bybækgrunden 

med offentlige funktioner, således at der skabes en aktiv 

koblingszone i terrænplan mellem Farum Midtpunkt og 

den nye bebyggelse. Dette forslag anser dommerkomiteen 

for både perspektivrigt og realistisk. 

forslag 5 satser især på indretning af en basar i den sydlige 

del af vestfløjen og på en aktivering af kældrene med udlejning 

af lokaler til forskellige, alternative kulturelle funktioner, 

som vil kunne gøre Farum Midtpunkt til en destination 

for et bredt publikum. 

bygger på byens nuværende potentialer 

og respekterer lokale interesser 

I konkurrenceprogrammet lægges der vægt på, at de ønsker 

og synspunkter, der er fremkommet gennem interessentinddragelsen, 

medtænkes i besvarelserne af konkurrencen. 

De synspunkter, der fremkom i denne proces, er 

samlet under overskrifterne: Den opdelte by, Grøn tæthed 

og Tryg by. Der er igen her en vis overlapning med de fore-

gående og efterfølgende punkter. Dommerkomiteen har 

lagt vægt på, at Farums skala og eksisterende kvaliteter 

som forstad er sikkert indfanget som forudsætning for at 

bringe disse kvaliteter i en ny sammenhæng – og at forslaget 

viser forståelse for og evne til at aktivere og give plads 

for forskellige grupper i de nye og omdannede byområder, 

der skabes. Tryghedsspørgsmålet forbindes af mange af 

de interviewede til gangtunnelser og stier uden opsyn. På 

dette punkt er alle tre forslag enige om at nedlægge hovedparten 

af tunnelerne, og i stedet lade krydsning foregå 

på niveau. Dette kan efter dommerkomiteens opfattelse 

være en rigtig disposition, men den bør kombineres med 

en omhyggelig bearbejdning af de nye krydsninger, så det 

undgås, at utrygheden ved tunnelen afløses af en utryghed 

ved at krydse biltrafikken jf. omtalen under ”bedre forbindelser 

på tværs”. 

bæredygtighed 

I programmet spørges der til, hvordan den funktionsopdelte 

by kan udvikles med ”nye forbindelser og sammenhænge 

på tværs”, og spørgsmålet knyttes især til Bybækgrundens 

potentialer. Endvidere nævnes ”grøn fortætning” 

som et vigtigt undersøgelsestema inden for bæredygtighedsspørgsmålet. 

Bæredygtighedsspørgsmålet handler ifølge andre dele af 

konkurrenceprogrammet både om den sociale, den miljømæssige 

og den økonomiske bæredygtighed. Spørgsmålet 

kan deles mellem forhold, som har at gøre med bystrukturens 

bæredygtighed, og forhold der har at gøre med bygningernes 

bæredygtighed. Både bystruktur og bygninger 

er i sidste ende vigtige, men så længe det drejer sig om at 

udpege en helhedsplan, er det de bystrukturelle aspekter, 

der må være i fokus. 

Bæredygtighed handler i bystrukturel sammenhæng om 

tæthed og attraktivitet, om evnen til at blande funktioner 

og opnå synergier mellem funktioner, om evnen til at 

fremme og understøtte fodgænger- og cykeltrafik på korte 

og mellemlange strækninger samt om et bebyggelsesmønster, 

der giver et godt lokalt klima, som tillader dagslysadgang, 

og som danner rum og nicher, der støtter mange 

forskellige former for byliv og dermed giver plads for både 

forskellige aldersgrupper og forskellige sociale grupper i 

byen. Det handler om at udvikle bebyggelsesplaner, hvor 

biladgang og bilparkering ikke kommer til at dominere på 

bekostning af gående og cykeltrafik. og det handler om 

: 20 : 

at udvikle en bebyggelsesplan, hvor store regnmængder 

kan afvikles uden at skabe unødige problemer, og hvor de 

løsninger, der er nødvendige, også skaber nye rekreative 

kvaliteter. Det handler om at skabe en plan, der styrker 

sundheden ved at opfordre til bevægelse. og det handler 

om at give plads for naturens processer, henholdsvis at forslaget 

ikke har en ødelæggende effekt på dette område. 

og det handler som noget meget vigtigt om at skabe forståelse, 

opbakning og ejerskab i forhold til de forandringer, 

der er nødvendige. 

overordnet set er selve konkurrencens tema om at fortætte 

og aktivere Farum et væsentligt element i at øge 

bæredygtigheden, fordi byen derved vil fremstå som et 

sted, hvor flere af dagligdagens aktiviteter og behov kan 

opfyldes. Med hensyn til tæthed opererer de tre forslag 

med tilnærmelsesvis det samme bebyggelsesvolumen og 

vil altså på hver deres måde bidrage med den samme kritiske 

masse til at forøge aktiviteten i det centrale Farum. 

Det varierer en del, hvor eksplicit forslagsstillerne behandler 

bæredygtighedsspørgsmålet, og hvor tæt og hvor godt 

det lykkes at integrere bæredygtighedsinitiativer i forslagene 

til fysisk struktur. 

forslag 3 har den mest omfattende eksplicitte behandling 

af bæredygtighedsspørgsmålet. Der redegøres grundigt 

for spørgsmålet om vandafledning, og der anvises også 

forslag til, hvorledes vandafledningen kan kombineres 

med udformningen af attraktive byrum. Der redegøres for 

energiforsyning, og der redegøres, som noget væsentligt, 

meget grundigt for dagslysadgangen til de enkelte dele af 

den komplekse bebyggelsestruktur, som foreslås. Denne 

bebyggelsesstruktur vil på den ene side give en stor overflade, 

hvilket kan indebære problemer ift. isolering, men 

den vil på den anden side også give mulighed for meget 

velbelyste rum, hvilket fremover vil betyde meget for energiforbrug 

– og generelt vil det gøre bebyggelsen attraktiv 

og fleksibel. Den sociale bæredygtighed behandles bl.a. 

gennem en omhyggelig redegørelse for integrationen mellem 

Farum Midtpunkt og den nye bebyggelse. 

forslag 2 fremfører, at deres forslag bidrager til en høj 

grad af diversitet, som skulle have effekt både på den sociale 

bæredygtighed og på tryghed og på byliv. Derudover 

omtales en række principielle tiltag, uden at det forbindes 

særlig direkte med de fysiske løsninger. Det vigtigste bidrag 

til en forøget social bæredygtighed ligger uden tvivl i

ggelsesmøn- 

elsesmønster 

edre at kunne 

typer og bygeller 

karréer. 

mål, tilstrækogtilstrækkes- 

og parker- 

mål svarende 

konstruktion- 

bækkvarteret 

r sivegader i 

portionerende 

ningskroppe, 

oldet mellem 

alet på terræn 

lanet), hvilket 

ttere byggeri. 

de offentlige 

, kan dele af 

POLITIKERNE 

BORGERNE 

BYGHERRENE 

den nye bypark, som vil kunne danne mødested for mange 

forskellige grupper. En ny cykelsti over motorvejen vil også 

bidrage til øget bæredygtighed. 

forslag 5 opererer med begrebet: Byarkitektonisk bæredygtighed, 

der defineres som en kombination og optimering 

af den sociale, miljømæssige og økonomiske bæredygtighed 

inden for en fysisk-arkitektonisk ramme. De vigtigste 

bæredygtige initiativer er ifølge forfatterne, at der er opnået 

større tæthed, en mere sammensat bydel både socialt og 

rumligt og en sundere og tryggere by pga. bevægelsesmuligheder 

og den faktiske udformning af byrummene. Der argumenteres 

med, at de øvrige bæredygtighedsdimensioner 

skal sikres gennem byggeprocessen. Sammenfattende rummer 

dette forslag den mest udfoldede og mest integrerede 

behandling af bæredygtighedsproblematikken. 

udpegning af drivere for omdannelsen 

Bebyggelsen på Bybækgrunden ses i konkurrenceprogrammet 

som det største potentiale til at skabe en mere aktiv 

og oplevelsesrig by og udvikle ”motorer”, som kan styrke 

Farums rolle i den regionale konkurrence. Aktiviteterne på 

Bybækgrunden skal så støttes af de aktiviteter, der kan 

etableres i erhvervsområdet og på andre af de udpegede 

transformationsområder. 

GODE BYRUM TILGÆNGELIG BY ALSIDIG BY 

FREMGANGSRIG BY BÆREDYGTIGHED SOCIAL DIVERSITET 

RENTABILITET FLEKSIBILITET SIKKERHED 

: 21 : 

tematisk vurdering – fase 2 

10 10 10 10 

40 

40 

10 10 10 10 

10 10 10 10 

Integreret behandling af bæredygtighed 

UDVIKLINGEN forslag AF EN 5NY 

BYDEL 

De permanente funktioner, der foreslås som de aktiverende 

i Bybækområdet, er alle offentlige eller semioffentlige: 

Sportshal, sundhedshus, ungdomshus, spillested, sportshøjskole, 

sportshotel, basar, børneinstitution og andre typer 

af institutioner og mødesteder. 

Der redegøres også i alle forslag for, hvilke funktioner og 

aktiviteter der kan anvendes til at aktivere Bybækområdet, 

inden den permanente bebyggelse bliver etableret. Der 

peges både i forslag 5 og forslag 3 på nyttehaver og ”urban 

farming” som aktiviteter, der kan forløbe over flere år 

i de indledende faser, og disse initiativer foreslås suppleret 

med forskellige former for events, som også kan medvirke 

til på et tidligt tidspunkt at gøre området til et aktivt sted 

i Farum. forslag 2 lægger vægten på, at der etableres forskellige 

former for partnerskaber mellem kommunen og 

lokale aktører og ser disse partnerskaber som dem, der 

kan sikre, at området kommer til at rumme mange akti- 

40X40 FLEKSIBILITET 

viteter både i de indledende og de senere faser af udviklingsforløbet. 

Alle tre forslag kan siges at tolke spørgsmålet om drivere 

som et spørgsmål om, hvordan man gennem forskellige 

former for aktiviteter og events fra starten af omdannelsesforløbet 

kan indskrive Bybækområdet som det nye, ak- 

40 

10 10 10 10 

40 

1

tive centrum i borgernes bevidsthed. I en vis forstand er 

det altså hele Bybækområdet, der opfattes som driveren 

for byens transformation. 

I erhvervsområdet foreslås bl.a. iværksætterhus, adventure-/actionpark 

og offentlige værksteder som det, der skal 

sætte gang i en omdannelsesproces, som i øvrigt støttes af 

ændringer i matrikelstruktur, relation til de store veje mm., 

som kan tiltrække nye typer af erhverv og investorer. 

Kumbelhaven foreslås aktiveret som park og som udendørssted 

for forskellige kulturelle aktiviteter. forslag 3 

foreslår desuden, at der kan etableres en ny kantbebyggelse, 

som afgrænser rummet på en klarere måde, end det 

er tilfældet i dag. 

mere byliv 

Konkurrenceprogrammet nævner ”bedre sammenhænge 

på tværs af de store veje” som et vigtigt spørgsmål i denne 

sammenhæng. Derudover handler det om, at byrummene 

udvikles, så de i højere grad understøtter et mere synligt 

og aktivt byliv. Dommerkomiteen har ført en del diskussioner 

om, hvilke typer byliv det er relevant at tale om i 

forstaden, og hvilke former for rum der understøtter et 

sådant byliv. 

Alle tre forslag nævner uformelle idrætsaktiviteter som 

vigtige at satse på – og specielt i Farum med tradition for 

Nyt vejprofil på Paltholmvej med krydsning i gadeniveau 

: 22 : 

forslag 3 

at satse på sport. Især forslag 2 forfølger denne strategi 

meget langt. Der er i dette forslag en række fine ideer til 

uformelle aktiviteter kædet sammen i et forløb omkring 

Farum Midtpunkt og videre gennem byen. Samtidig med 

at forslaget rummer mange interessante ideer, er der også 

tilløb til en form for overbud med sådanne uformelle aktiviteter 

i alle dele af området. Risikoen vil være, at strategien 

ikke virker, fordi man spreder aktiviteten for meget og underprioriterer 

andre former for byliv. Risikoen er også, at 

man i forsøget på at opnå aktiviteter alle steder kommer til 

fjerne andre oplevelsesmuligheder, som knytter sig til de 

stille oplevelser forbundet med naturen. 

Andre former for byliv gives der bud på eksempelvis i forslag 

5 i form af en basar ved Farum Midtpunkt eller bylivet 

tilknyttet sportshaller, ungdomshus og sundhedshus. 

På visualiseringerne optræder der tilsyneladende mange 

cafeer, især i forslag 5, uden at det diskuteres, om der er 

underlag for dem. 

Det byliv – det der knytter sig til et boligområde i form 

af leg og ophold er lidt svagere beskrevet – og generelt 

underprioriteret efter dommerkomiteens opfattelse. Det 

må formodes at præge dele af byparken i forslag 2, og det 

vises på forslag 3’s visualiseringer som noget, der kan optræde 

i de mindre rum, der findes i deres bebyggelse.

yrum 

Spørgsmål er så, hvilke typer af rum der skal udvikles i for- 

staden generelt og i Farum specifikt for at støtte de former 

for byliv, der er relevante. 

forslag 2 peger på ”Byparken” som det vigtigste nye byrum 

med plads til mange forskellige aktiviteter. Det suppleres 

med de typer af byliv, der vil opstå omkring den 

uformelle idræt, og det der kan etableres omkring Adventurecentret 

i erhvervsområdet. 

forslag 3 peger både på et stort bytorv, som spænder på 

tværs af Paltholmvej ved rådhuset, og en række mindre 

steder. Bytorvet har en størrelse og placering, så det kan 

danne ramme om torvehandel og forskellige større events 

og hente liv fra sportshal og sundhedshus. Forslaget supplerer 

dette centrale rum med et antal små pladser, som 

opstår i nicher i bebyggelsen og i overgangszonen mellem 

Farum Midtpunkt og den nye bebyggelse. Hertil kommer 

det liv, der vil opstå ved at gøre underetagen i Farum Midtpunkts 

vestlige længer offentlig, og det der vil opstå omkring 

det nye center i erhvervsområdet. 

forslag 5 er det projekt, der satser mest på et traditionelt 

gadeliv – der angives på visualiseringerne offentlige funktioner 

i stueetagen i alle gaderne i den sydlige del af Bybækbebyggelsen. 

Som det større samlende træk foreslås 

en kanal, som både danner ramme om bevægelse og ophold, 

og som leder frem til en lidt større plads, der danner 

overgang til Farum Bytorv, og som henter liv fra basar- og 

sportsaktiviteter og fra sin tilknytning til Paltholmvej. Kanalforløbet 

suppleres med nogle mindre pladser, der tænkes 

som ramme om et mere lokalt liv. 

Gaden bruges i forskelligt omfang og i forskellige udformninger 

til at strukturere den nye bebyggelse på Bybækgrunden. 

Men alle forslagsstillerne er enige om, at Paltholmvej 

bør få karakter af gade med bebyggelse på begge sider og 

med offentlige funktioner i stuetagen for at sikre, at det 

bliver en attraktiv og levende gade. Paltholm-”gaden” udformes 

imidlertid ret forskelligt. forslag 5 satser på klassisk 

”bygade” på 20 m bredde, som forgrener sig videre 

til andre relativt smalle, klassisk gader, som den kendes fra 

den tætte by. forslag 3’s gader – både Paltholmvej og de 

tilgrænsende gader – er lidt bredere og de omkransende 

huse lidt lavere og meget varierede og opdelte. Forslag 2 

foreslår relativt høj bebyggelse mod Paltholmvej, som forgrener 

sig i nogle få korte gader, men omkranset af forholdsvis 

høj bebyggelse. 

: 23 : 

opfattelsen af, hvordan gader og pladser i den nye forstad 

skal være proportioneret, varierer dermed temmelig 

meget mellem de tre forslagsstillere. forslag 5’s rum er 

inspireret af den klassiske by, de er præcist afgrænsede, 

og bebyggelsen er lige så høj, som gaden er bred. Der er 

tale om en meget markant gade. Dommerkomiteen vurderer, 

at den vil have vanskeligt ved at fungere efter hensigten, 

især hvis der kommer en overvægt af boliger i den 

nye bebyggelse, og det dermed ikke bliver muligt at have 

mange offentlige og publikumsvenlige funktioner i underetagerne. 

forslag 3’s byrum er mindre dramatiske i deres 

proportionering og mindre glatte i de omgivende facader, 

og de vil efter dommerkomiteens opfattelse have lettere 

ved at danne ramme om det liv, der vil opstå, hvis der kommer 

en stor boligandel – men de vil også kunne fungere 

med en større erhvervsandel. forslag 2’s byrum optræder 

på en anden måde, fordi de er forholdsvis korte, men på 

sine steder ret dramatiske i deres proportionering med en 

forholdsvis høj bebyggelse. 

Det er dommerkomiteens opfattelse, at tonen, der slås an 

med de gade- og rumproportioner som forslag 3 indeholder, 

sikrest rammer det overordnede ønske om at blande 

forstadens traditionelle kvaliteter med nogle af tætbyens. 

bedre forbindelser på tværs – stinettet 

Konkurrenceprogrammet beskæftiger sig under dette 

punkt især med de problemer, der er forbundet med stinettet: 

At det opfattes som utrygt, at det ikke medvirker til 

at skabe aktive punkter og dermed spreder bylivet og gør 

det diffust, og at det medvirker til at gangafstande opleves 

som lange og uden oplevelser, fordi det er adskilt fra byens 

andre funktioner og strømme. 

Alle tre konkurrenceforslag ønsker at udvikle byen og 

fremme bæredygtigheden ved at sikre, at fodgænger- og 

cykelforbindelserne bliver mere sammenhængende, attraktive 

og sikre, og det sker i alle forslag bl.a. ved at sløjfe 

hovedparten af fodgængertunnelerne og erstatte dem 

med krydsninger i gadeniveau. og det sker ved i varierende 

grad at tilføje nye aktiviteter i forbindelse med stierne 

og i et enkelt tilfælde ved at etablere nye forbindelser og 

sammenkædninger. 

De tre forslag foreslår, at Paltholmvej får et nyt vejprofil, 

således at gaden både rummer komfortable fortov til fodgængerne 

og selvstændige cykelstier, samtidig med at hastigheden 

på biltrafikken reduceres, således at det bliver 

lettere og sikrere at krydse vejen. Den mere detaljerede

udformning af de nye krydsninger kræver imidlertid en 

videre bearbejdning: Hvordan sikres det, at de anviste løsninger 

ikke udskifter den utryghed, der er forbundet med 

tunnelen, med den utryghed, der er forbundet med at 

krydse biltrafikken. 

De tre forslag arbejder også med at forbedre forbindelserne 

mellem stationen og det nye centerområde. Der arbejdes 

både med at vise, hvorledes forbindelsen gennem 

Kumbelhaven kan gøres mere attraktiv, og hvorledes forbindelsen 

langs Farum Hovedgade kan gøres mere attraktiv. 

Men der er i forbindelse med disse overvejelser kun i 

begrænset grad gjort rede for, hvilke konsekvenser det bør 

have for vejprofilerne i de berørte områder. 

Selvom alle forslag på forskellig måde bearbejder stinettet 

med henblik på at gøre det mere trygt og oplevelsesrigt, 

bevares alligevel nogle strækninger, som er meget adskilte 

fra byens liv, og der er generelt en begrænset interesse for 

komme til bunds i de problemstillinger, som knytter sig til 

at udvikle stinettet, så det fremstår med en betragteligt 

større attraktivitet, og dermed kan gøre det meget mere 

oplagt at benytte cykel og at gå rundt i Farum. Et mere 

udfoldet arbejde med stinettet kræver en undersøgelse af, 

hvad der kan opnås ved at lokalisere nye funktioner omkring 

de stier, hvor der kører mange cyklister, og hvilke 

muligheder der opstår de steder, hvor mange cyklister 

krydser hinanden. Der er også kun begrænsede tiltag til 

at undersøge og anvise, hvordan der kan skelnes mellem 

cykelstier, som er egnet til hurtig gennemkørende trafik, 

og cykelstier, som fungerer mere lokalt, og hvilke udformningsmuligheder 

og integrationsmuligheder der er knyttet 

til de to typer. 

Disse undersøgelser bør prioriteres i det videre arbejde, 

hvis man skal gøre sig håb om at øge cykel- og gangtrafikken. 

bedre forbindelser på tværs 

– vejnet og parkering 

Forbindelserne på tværs har i høj grad at gøre med stiforbindelserne, 

men de løsninger, der udvikles på dette område, 

har også væsentlige konsekvenser og sammenhæng 

med den måde vejnettet indrettes på – og til dels også den 

måde parkeringen organiseres på. 

I samme udstrækning som stinettet så at sige løftes op på 

overfladen, vil det også påvirke biltrafikken. Paltholmvej er 

her en af de store udfordringer, fordi der både ønskes en 

: 24 : 

let og sikker krydsning for fodgængere og cyklister mellem 

den nye bebyggelse på Bybækgrunden og Farum Bytorv 

og en smidig og sikker afvikling af trafikken til et udvidet 

butikscenter. 

Forslagene adresserer dette spørgsmål på forskellige måder: 

forslag 2 lancerer en interessant løsning, som består i, at 

der i kørselsretningen i begge ender af Paltholmvej etableres 

nedkørselsramper til et stort underjordisk p-anlæg. 

Herved undgås svingende trafik med de komplikationer, 

det indebærer, og den trafik, der vedrører Farum Bytorv, vil 

ikke belaste den midterste del af Paltholmvej. Løsningen 

er kædet sammen med et forslag om at skabe en fælles 

parkering for Farum Bytorv og Bybækbebyggelsen, hvilket 

rummer nogle potentielle problemer i forhold til økonomi, 

fasedeling og investorer, som omtalt under afsnittet om 

robusthed. Men forslaget vil kunne forenkles, således at 

det kun kræver to nedkørselsramper for at undgå svingtrafik, 

og dermed kan det måske gøres mere realistisk – også 

til betjening af Farum Bytorv alene. 

Den anden udfordring er adgangen til den nye bebyggelse 

på Bybækgrunden. Her forsøger både forslag 3 og forslag 

5 at undgå indkørsel fra Paltholmvej – og dermed belastning 

af denne vejstrækning med mere svingende trafik – 

ved at etablere en ny vej øst for Bybækgrunden og benytte 

denne vej og dens videre forgreninger til at give adgang for 

servicetrafik og parkering. Disse løsninger afhjælper nogle 

problemer på Paltholmvej, men den nye forbindelse ligger 

kritisk tæt ved motorvejen og er på forslag 5 placeret så 

langt mod øst, at det kræver ændringer i vejprofilet omkring 

motorvejen. 

Selve profilet på Paltholmvej varierer også mellem forslagene: 

forslag 5 foreslår et sluttet gadeprofil, der efter 

dommerkomiteens opfattelse kan skabe problemer både 

for fodgængerens komfort og for afviklingen af trafikken. 

forslag 3 udlægger et betydeligt bredere profil, som giver 

mulighed for uproblematisk at afvikle svingbaner og muligvis 

også busbaner – der er dog nogle uklarheder eller 

tegnefejl med den viste busløsning. 

I alle tilfælde kræver det videre arbejde en meget omhyg- 

gelig bearbejdning af Paltholmvej og den detaljerede udformning 

af krydsningszonerne for fodgængere.

helheden: en bæredygtig, oplevelsesrig og 

tryg by – helhedsplanen 

Helhedsplanen skal kunne sammentænke og afveje alle de 

mange delspørgsmål og de forskellige lokale potentialer 

på en måde, så der opnås den bedst mulige opfyldelse af 

det overordnede formål med konkurrencen – at skabe en 

mere oplevelsesrig, bæredygtig og tryg by. 

Konkurrenceprogrammet lægger hovedvægten på udviklingen 

af et nyt centralt område omkring Bybækgrunden, 

Farum Bytorv og Farum Midtpunkt. Som sekundære områder 

for udviklingen af Farum til en moderne bæredygtig 

forstad nævnes erhvervsområdet og stationsområdet 

samt som en yderligere mulighed området omkring kirken 

og gymnasiet. 

Ønsket er, at der opstår et centralt område som tydeligt 

har centrumskvaliteter, som kan være bærende i etableringen 

af ny identitet for Farum. Det er videre et krav til helhedsplanen, 

at omdannelserne i de andre områder støtter 

en udvikling, der samlet set skaber mere byliv, flere udfoldelsesmuligheder, 

større bæredygtighed samt tilpasning 

til nye klimatiske vilkår. 

Når det gælder det centrale konkurrenceområde, anlægger 

konkurrenceforslagene to forskellige strategier for at 

opfylde det overordnede formål: forslag 3 og 5 søger at 

skabe en sammenhængende bystruktur, som skaber en 

tæt sammenknytning mellem de tre områder og internt 

indeholder et antal mindre pladser. forslag 2 etablerer 

en ny bypark syd for Farum Midtpunkt, som kan danne en 

møde- og udvekslingszone mellem den nye bebyggelse på 

Bybækgrunden og Farum Midtpunkt, og som også skal fungere 

som en park for hele byens befolkning. 

Alle tre forslag kommer også med relevante bud på, hvor- 

ledes erhvervsområdet gradvist kan omdannes, så det kan 

rumme andre funktioner end nu, og indtage en ny rolle i 

byens liv. 

Stationsområdet behandles forskelligt varierende fra en 

rumlig opstramning til forslag som kontorbyggerier, der 

kan nyde godt af stationsnærheden. 

Helhedsplanen handler derfor om, hvorledes disse forskellige 

omdannelsesområder udvikles, forbindes og samtænkes 

med de øvrige krav til konkurrencebesvarelsen. og den 

handler om, hvordan forslaget evner at tilføje nye strukturer 

og nye byelementer til det eksisterende på en sådan 

måde, at der opstår områder med nye kvaliteter og nye 

sammenhænge, uden at de eksisterende kvaliteter bliver 

forringet. 

: 25 : 

tematisk vurdering – fase 2 

sammenfattende vurdering af forslag 2, 3 og 5 

Alle forslag har i fase 2 koncentreret sig om at videreudvikle 

og dokumentere de kvaliteter, de mener, skal karakterisere 

det centrale byområde med Bybækgrunden 

som det vigtigste element. Der er som nævnt tidligere en 

række elementer, de tre teams er enige om, bl.a. at omdanne 

Paltholmvej til en egentlig bygade og dermed skabe 

en rumlig sammenhæng på tværs af det, der i dag opleves 

som en barriere og opdeling af byen. Men der er også forskellige 

tilgange til strukturering af Bybækgrunden – mest 

markant med forslag 2’s ide om at lade en park være det 

strukturerende træk i det nye byområde over for forslag 3 

og forslag 5’s forslag, om at skabe en bebyggelsesmæssig 

sammenhæng fra Bytorvet til Farum Midtpunkt. 

Dommerkomiteen opfatter som tidligere nævnt begge 

strategier som relevante, hvilket også var begrundelsen for 

at lade netop disse tre projekter fortsætte til anden fase. I 

vurderingen af de endelige konkurrencebesvarelser er det 

imidlertid dommerkomiteens vurdering, at forslag 2 ikke 

har formået at videreudvikle og konkretisere deres oplæg 

lige så overbevisende som de to andre. Dommerkomiteen 

har med stor interesse studeret eksempelvis den foreslåede 

parkeringsløsning og finder i det hele taget, at forslag 2 

er karakteriseret ved et utal af gode ideer, men finder ikke 

at disse ideer er lige så sikkert bearbejdet og integreret i en 

helhedsplan, som de to andre teams formår det. 

forslag 3 og forslag 5 har i dommerkomiteens diskussioner 

begge haft stor opmærksomhed, men i den endelige 

pointgivning blev det forslag 3, der vandt, og dermed lægges 

til grund for den videre udvikling af projektet FARUM I 

UDVIKLING. Dette projekt har både anvisninger på alle de 

områder, der er efterspurgt i programmet, og det evner at 

fremsætte et forslag for Bybækgrunden, der både tilføjer 

en række nye kvaliteter og formår at koble sig til Farum 

Midtpunkt på en afslappet og respektfuld måde og formår 

at ramme og beskrive bystruktur, arkitektur, tæthed og 

byliv på en måde, der kan danne et både visionært, inspirerende 

og realistisk billede for fremtidens forstad

forslag 3 / 92448 


Jan Albrechtsen, arkitekt; Pernille Schyum Poulsen, arkitekt; Karoline Knutsen, arkitekt; 

Kristian Martinsen, arkitekt; Stine Christiansen, arkitekt; Elena Astrid Roja, arkitekt; 

Morten Dam Feddersen, arkitekt; Luna Fruensgaard, arkitektstuderende 

underrådgivere 

esbensen a/s 

sloth mØller a/s 

tyréns ab (se) 

lise gamst 

konsulent 

icp a/s 

farum folder sig ud 

Forslaget søger ved punktvise fortætninger på de forskellige 

”øer” at vitalisere de forskellige områder, og desuden 

markeres på planen et sammenhængende forløb af byrum 

med hver deres identitet og funktion lige fra stationsområdet 

over Kumbelhaven og videre til Farum Bycenter, over 

Paltholmvej forbi sportshallen og op langs vestsiden af Farum 

Midtpunkt, tværs over Frederiksborgvej til genbrugspladsen 

i erhvervsområdet. Den overordnede helhedsplan 

med punktvise fortætninger i de forskellige kvarterer og 

accentuerede forbindelser mellem dem vil bidrage til at få 

Farum til at hænge bedre sammen. Der skabes et varieret 

forløb af sammenhængende og overskuelige byrum, hvilket 

vil bidrage til bylivet og trygheden. 

bybækgrunden 

På Bybækgrunden skabes en bebyggelsesplan som en ”pixelstruktur” 

i forlængelse af Farum Midtpunkts bygningsstruktur. 

Bebyggelsesplanen er opdelt i 4 byggefelter på 

hver 30 m i bredden og pixelmodulet er 7,5 m. Mod Paltholmvej 

er strukturen tættere og fremstår med større bygningsdybde 

egnet for erhverv. Det er også muligt at tænke 

sig det fjerde modul ud mod motorvejen mindre pixelleret 

og fortrinsvis anvendt til erhverv pga. eventuelle støjgener. 

Forslaget er robust og realiserbart, hvis strukturen ikke fortolkes 

for firkantet. Dommerkomiteen er overbevist om, 

: 26 : 

endelig vinder 

at der ved en videre bearbejdning af konkurrenceforslaget 

kan skabes en levende og varieret bebyggelse, der kan 

optage forskellige erhvervs- og boligstørrelser og -typer 

(private, leje-, andels-, seniorboliger m.v.). Der savnes en 

egentlig eftervisning af, at indbliks-, brand- og adgangsforhold 

kan løses overbevisende, men modulets størrelse 

virker velvalgt for en rumindretning til boliger. 

Bebyggelsesplanen kan med sit modul omfatte forskellige 

boligtyper og beboergrupper – unge, børnefamilier 

og seniorer, der er trætte af at passe parcelhushaven, men 

gerne vil bo på terræn med gårdhave eller taghave i en oplevelsesrig 

og blandet bebyggelse. Planen er etapevenlig 

og kan udbygges skridt for skridt fra vest mod øst. 

Den viste bebyggelseskarakter har relativt stor overflade, 

som skal isoleres efter tidens krav, men omvendt har strukturen 

forudsætningerne for at skabe gode dagslysforhold 

og dermed reducere elforbruget. Der er i diagramform redegjort 

for dagslysforholdene i pixelbebyggelsen. 

Forslaget fremstår med en oplevelsesrig bebyggelse i en 

velvalgt skala og med nogle halvoffentlige, trygge friarealer, 

der kan danne grobund for sociale netværk på tværs af 

generationer.

: 27 :

ybækgrunden 

Dommerkomiteen har savnet eksempler på planløsninger, 

der kan verificere anvendeligheden af 7,5 m-modulet til 

forskellige boligstørrelser og erhverv. Dommerkomiteen 

har dog tillid til, at forslaget med sit bygningsmodul og variationsmuligheder 

kan bearbejdes til at indeholde mange 

forskellige boligtyper, små lejligheder, rækkehuse, gårdhavehuse 

m.v. 

Med hensyn til materialeholdningen er bebyggelsen inspireret 

af Farum Midtpunkt med en tung basis af tegl og 

lettere overbygninger af cortenstål eller andet plademateriale. 

De rumlige visualiseringer anslår på fornem vis en 

stemning præget af nærvær og indlevelse i stedet. 

Parkeringen tænkes løst som en kombination af: Genanvendelse 

af eksisterende p-kældre i den sydlige del af 

Farum Midtpunkt og ved eksisterende sportshal – ny pkælder 

under østlige byggefelt – få p-pladser på terræn. 

Gæsteparkering til pixelbebyggelsen bør dog etableres i 

direkte tilknytning til bebyggelsen med indkørsel fra Paltholmvej 

– i begyndelsen evt. på terræn mod øst på endnu 

ubebyggede byggefelter. Ved fuld udbygning kan etableres 

kælder under det østligste byggefelt i én eller to etager. 

Tilkørselsmuligheder fra Paltholmvej bør fremstå klare og 

skal bearbejdes i det videre forløb. 

: 28 : 


I Farum Midtpunkt åbnes op i dele af parkeringsetagen i 

vestfløjene. Her kan indrettes bokaler, værksteder o.l. som 

kan skabe mere liv. Desuden foreslås aktivering af parkeringskældrene 

med udadvendte funktioner ud for pixelbebyggelsen. 

Dommerkomiteen ser sådanne tiltag som et 

godt bud på at skabe integration mellem Farum Midtpunkt 

og den nye bebyggelse. 

farum bytorv 

Den nye bebyggelses relation til Paltholmvej gør sig uafhængig 

af, hvad der kommer til at ske med udbygningen 

af Farum Bycenter. Der etableres én overgang centralt for 

bycentret. Dertil kommer en større byplads på tværs af 

Paltholmvej, som kommer til at markere Farum centrum. 

Det kulturelle samlingspunkt – Bybækpladsen – vil med 

sine offentlige funktioner (sportshal, spillested, ungehus, 

sundhedshus, markedsplads) fungere som potentiel driver 

for udviklingen. Bybækpladsen spænder tværs over Paltholmvej 

og vil blive en central forbindelse mellem nord og 

syd. Her er plads til skiftende aktiviteter – idræt, markedsdage 

m.v. Bybækpladsen fremstår som et meget stort byrum, 

og i en videre bearbejdning bør overvejes at supplere 

med rumdannende beplantning eller andre tiltag, som kan 

skabe en mere grøn karakter.

fase 2 : forslag 3 

bybækgrunden 

også spildvarmen (fjernvarmen), erhvervsområdet der er svær at og nyttiggøre stationsområdet i giklasse 2015). og mørke På gange, Bybækgrunden, monotone gentagelser som domineres m.v. Pixelbebyg- af bolig- 

sommerperioden. En win-win Der er situation ikke arbejdet til gavn så meget for såvel med erhvervsområdet, energibyggeri, men skal gelsen ske kan en også optimering opfattes som i f. t. en udnyttelse nyfortolkning af af passiv de po- og 

forsyningsselskabet, byens borgere og miljøet. 

aktiv solvarme, men også i f. t. minimering af overtempera- 

der foreslås etableret en genbrugscentral omkring en pulære ”kartoffelrækker” fra brokvartererne, hvor høj tætturer 

og deraf følgende kølebehov. Endelig skal bebyggelsen 

genbrugsplads i området. Ved stationsområdet foreslås hed og fællesskab omkring gademiljøet og forhaverne går 

Farum Midtpunkt foreslås at gennemgå en større energi- og disponeres så den sikrer en markant lokal energiproduktion 

fortætning med to nye bebyggelser, som kan skabe ”en hånd i hånd. 

komfortrenovering med fokus på driftsbesparelser og et bedre v.h.a. solceller. Da byggeriet udføres som lavenergibyggeri 

indeklima, måske endda renoveret 

stemning af 

svarende 

storby”. 

til energiklasse vil varmebehovet primært bestå af et varmt brugsvandsbe- 

2015. Der vil blive sat fokus på at få mere dagslys ned i byghov. Det kan Samlet derfor set er overvejes det dommerkomiteens at udføre denne opfattelse, bydel at forsla- med 

geriet. Ved at åbne op i små sammenfattende ubenyttede lejligheder, vurdering kan der lokal varmeproduktion get er et visionært fra og solfangere realistisk bud eller på en varmepumper. 

fremtidig bebyg- 

skabes bedre dagslysforhold Forslaget i de er mørke pragmatisk gangarealer, og bærer generelt og der præg af Herved en kær- vil gelsesform en del af på det Bybækgrunden ny Farum på med årsplan store kvaliteter fremstå i som det en 

kan dermed skabes en forbedret lighed til forstaden trivsel og og bokvalitet en forståelse for for eksis- de visioner, næsten der var energineutral nære miljø, der bydel. vil kunne appellere til mange forskellige 

terende og fremtidige beboere. med til Desuden at skabe Farum bør Midtpunkt. klimaskærmen 

beboere uanset alder eller etnisk tilhørsforhold, så der kan 

efterisoleres og vinduerne udskiftes, hvor det er muligt, ligesom Dagslys i bygningerne tilvejebringes en på levende Bybækgrunden 

forstadsbebyggelse med stor di- 

varme- og vandinstallationer Pixelbebyggelsen samt ventilationsanlæg har sin egen klare bør identitet, reno- men Lyset bygger fra solen versitet. er Dommerkomiteen en fundamental finder, forudsætning at dette forslag for livet samlet på 

veres. Alle sammen tiltag der vil bevirke en markant reduktion af vores jord. Ud over at være en byggesten er sollyset også 

videre på nogle af de samme værdier om det nære ude- set har det mest overbevisende og visionære bud på en ud- 

energibehovet i Farum Midtpunkt. 

med til at definere og skabe de rum vi mennesker opholder 

rum og terrasseringer, men undgår ved sin skala og opløviklingen af Farum og har derfor udpeget det som vinder 

os i, det være sig både inden døre og i det fri. 

ste struktur alle problemerne med triste adgangsforhold af konkurrencen. 

Ved at anvende de mange parkeringsarealer til anden aktivitet 

kan nogle af Farum Midtpunkts problemer imødekommes og Bygninger, der er velbelyste dagslysmæssigt set opleves 

vendes til en ny og positiv udvikling. Ved at føre den eksister- som mere attraktive. Desuden viser nyere forsk-ning, at der 

ende klimaskærm ned til under gulvkoten i parkeringskælderen 

og isolere de nye opvarmede arealer i den stort set ubenyttede 

er en direkte : 29 : sammenhæng mellem mængden af dagslys 

og menneskers velbefindende. For udvikling af et nyt byom- 

parkeringskælder, kan der relativt enkelt etableres store anvenråde, er det derfor vigtigt at have fokus på dagslys allerede 

delige opvarmede arealer til forskellige fremtidige aktiviteter. inden de første bygge-sten lægges, da bygningernes interne 

Bybækgrunden 

disponering er bestemmende for dagslyset i bydelen. Derfor 

De 

et r 

har 

dag 

af b 

pla 

I de 

væ 

me 

min 

bev 

vol 

er v 

er, 

For 

Far 

Do 

mo 

fac 

dag 

gen 

ide 

atis 

fak

situationsplan bybækgrunden 

: 30 :

: 31 :

: 32 :

: 33 :

forslag 2 / 00077 

effekt 

Tue Hesselberg Foged, arkitekt MAA; Sinus Lynge, arkitekt; Matias Labarca Clausen, 

arkitekt MAA; Fredrik Gyllenhoff, arkitekt MAA, Toni Rubio Soler, arkitekt; Gorka Calzada 

Medina, arkitekt; Simon Sjökvist, arkitekt; Agate Kalnpure, arkitekt; Andris Rubenis, 

arkitekt; Morten Vestberg Hansen, stud.arch.; Monica Capitanio, stud.arch. 


arkitema architects Stig Ammitzbøl Jørgensen; Søren Christian Madsen 

center for idræt og arkitektur René Kural; Anne Wagner 

bo grönlund tryghedskonsulent 

rambØll 

farum i bevægelse 

Projektet har gennemgået en stor udvikling siden første 

fase og har haft stort fokus på at finde en løsning af parkeringsforholdene. 

Mængden af programmerede aktiviteter 

i loopet rundt om Farum Midtpunkt er reduceret, og byparken 

har fået et mere uformelt præg. Den bærende idé 

i projektet er fortsat at etablere en bypark mellem Farum 

Midtpunkt og en ny karrébebyggelse på Bybækgrunden. 

Forslaget antyder en række tiltag – punktvise interventioner 

– der skal skabe udvikling i de forskellige områder. 

Erhvervsområdet får en Adventurepark, Kumbelhaven bliver 

til Kulturpark og ved Pensam og kirken etableres Læringsparken. 

De forskellige intentioner er beskrevet meget 

overfladisk, og dommerkomiteen er ikke overbevist om, at 

der er mennesker nok til at fylde alle de nævnte aktivitetsparker. 

bybækgrunden 

Bebyggelsen på Bybækgrunden udformes som tre store 

karréer sammensat af relativt dybe bygninger, der forskyder 

sig både horisontalt og vertikalt, med en gennemsnitshøjde 

på 5 etager. Planen er robust og etapevenlig, hvad 

angår selve bebyggelsen, men idéen om den sammenhængende 

p-kælder både nord og syd for Paltholmvej gør, at 

der i realiteten er behov for, at samme bygherre vil opføre 

: 34 : 

både p-kælder og minimum 2 karréer samt gøre det i samarbejde 

med Bycentrets investor. 

Bygningsdybderne er flere steder meget store, hvilket kan 

give dagslysproblemer og udelukkende gøre bygningerne 

anvendelige til erhvervsformål. Det gør forslaget mindre 

realiserbart og robust. Samtidig er dommerkomiteen af 

den opfattelse, at de store karréer ikke tilfører Farum nye 

boligtyper og tilhørende nære udearealer med visionære 

”forstadskvaliteter”, der kan tiltrække nye beboere. 

Byparken kan formidle overgangen mellem de nye karréer 

og Farum Midtpunkt. omvendt kan parken også skabe en 

distance og et stort halvtomt mellemrum, hvor forskellige 

personer eller grupper kan slå sig ned ved udvalgte aktiviteter 

og med deres tilstedeværelse skabe utryghed for andre. 

Desuden betyder det, at der må bygges højere og med 

større husdybde på det resterende areal for at opnå tilfredsstillende 

udnyttelse til at finansiere p-kælder og park. 

Den nye bypark og udformningen af Paltholmvej er projektets 

primære ”gaver” til Farum. Det er ambitionen, at disse 

to nye byrum skal få stor attraktionsværdi og fungere som 

drivere for udviklingen. Byparken er ikke færdigprogrammeret 

og kan udvikle sig over tid i dialog med beboergrupper. 

Dommerkomiteen er dog usikker på, om byparken,

: 35 :

Bykvarterer 

Kvaliteter videreudvikles og tilføjes i de enkelte kvarterer. Både gennem 

en bearbejdning af centrale byrum og en fortætning. 

der vil fremstå som et helt offentligt rum med en diagonal 

cykelsti, vil blive det ønskede samlingssted og legeareal for 

beboere og børn fra både Farum Midtpunkt og Bybækkarréerne. 

Det virker som om, at der er for stor fysisk og mental 

afstand fra lejligheden på 3. sal til byparken, til at man 

lader lille ole på 7 år tumle rundt uden opsyn i det store 

offentlige parkrum, der formentlig vil blive domineret af 

større børn, unge skatere og ældre hundeluftere. 

Den nye cykelbro over motorvejen supplerer Farums infrastruktur 

for bløde trafikanter og skaber god forbindelse til 

byparken og Farum Bycenter og supplerer på fornem vis 

stisystemet. 


Det rekreative loop omkring Farum Midtpunkt skaber basis 

for bevægelsesaktiviteter. Derudover er der ikke redegjort 

særligt for tiltag i henseende til at styrke Farum Midtpunkt. 

En bypark er et positivt element, som måske kan skabe en 

god overgang til Farum Midtpunkt med forskellige aktiviteter 

og oplevelser. 

farum bytorv 

Parkeringsløsningen betyder, at trafikken og dermed 

støjen på Paltholmvej reduceres. Der skabes en bygade 

med transparente facader i stueetagen med butikker og 

serviceerhverv. Tre markante overgange over Paltholmvej 

forbinder Farum Bytorv direkte til byparken. Det giver visse 

bindinger i henseende til den kommende udbygning af 

Det rekreative netværk 

Forbindelserne mellem de enkelte kvarterer forbedres og forstærkes. 

Det rekreative netværk handler både om at forbedre forbindelser 

mellem de centrale byrum i Farum. 

: 36 : 

Farums bycentrum 

Udviklingen af Bybækgrunden, den nye bypark og transformeringen af 

Palholmsvej til bygade danner sammen med Farum bytorv et nyt, klart og veldefineret 

bycentrum i Farum. 

Bykvarterer Det rekreative netværk Farums bycentrum 

bycentret. Den ambitiøse parkeringsløsning kræver store 

investeringer og bør desuden løses i sammenhæng med 

både Farum Bycenter og bebyggelsen på Bybækgrunden. 

erhvervsområdet og stationsområdet 

Der fortættes punktvis langs hovedvejene i erhvervsområdet. 

Desuden foreslås en Adventurepark, som ikke er 

yderligere beskrevet. Stationsområdet forsynes med et nyt 

parkeringshus. 

samenfattende vurdering 

Parkeringsstrategien – med en sammenhængende kælder 

både nord og syd for Paltholmvej og dobbeltudnyttelse af 

parkeringskapaciteten – er en central del af forslaget og 

viser en gennemarbejdet løsning med ramper langs Paltholmvej 

i begge sider med reference til Lyngby. Det beskrives 

endvidere, at man kan køre direkte ind i p-kælderen fra 

motorvejsafkørslen. En dobbeltudnyttelse af parkeringen 

kræver, at der bygges relativt meget erhverv i forhold til 

boliger på Bybækgrunden, så parkeringskapaciteten reelt 

kan deles med butikscentret. 

Dommerkomiteen finder løsningen meget interessant, 

men er dog usikker på om Farum kan og skal fremstå som 

et regionalt butiks- og erhvervscenter i stil med Lyngby 

Storcenter. Farum skal måske snarere finde sin egen identitet, 

typologi og skala baseret på det nære sociale ”forstadsliv” 

og mere intime og trygge fællesarealer. 

planprincipper

open air galleri kumbelparken 

: 37 : 


perspektiv 

bybækgrunden

: 38 :

: 39 :

kommunikationsstrategi 

: 40 :

: 41 : 


bygaden paltholmvej 

snit 

snit

forslag 5 / 40708 


team 


preben skaarup landskabsarkitekt 

niras 

gitte malling 

farum – forstad og stad 

Forslagsstilleren understreger de kvaliteter, som Farum 

har i kraft af det omgivende landskab. Den nuværende 

struktur læses og karakteriseres præcist og operationelt, 

og det understreges, at forstaden kan byde på lige så oplevelsesrige 

rum som tætbyen. Den meget fragmenterede 

og opdelte struktur ses som den store udfordring. Der 

formuleres en overordnet strategi, som går ud på at kombinere 

forstadens landskabelige og rurale kvaliteter med 

tætbyens rumlige og aktivitetsmæssige kvaliteter ved at 

tilføre den åbne forstad det, der kaldes byfragmenter, og 

dermed skabe en blanding mellem tæt renaissanceby og 

forstadsmodernisme. 

bybækgrunden 

Forslagsstilleren argumenterer for, at planen skal rumme 

en høj grad af fleksibilitet for at kunne imødekomme 

skiftende konjunkturer og præferencer. Med dette udgangspunkt 

struktureres Bybækgrunden med et fleksibelt 

system af mindre byggefelter samlet omkring en kanal. 

Byggefelterne er som udgangspunkt 40 x 40 m, hvilket 

dokumenteres som en meget fleksibel grundstørrelse, 

som både kan modtage erhvervsbygninger og boligbygninger. 

Byggefelterne får i praksis lidt forskellige størrelser 

og formater, hvilket giver dem forskellige potentialer og 

relationer og bidrager til variation i det samlede system. 

: 42 : 

Kanalen forløber diagonalt øst-vest og forbinder en ny sø, 

i det åbne område mod øst, til en plads som danner overgang 

til Farum Bytorv. I tilknytning til denne plads placeres 

diverse sportsfunktioner og en basar i den sydlige del af 

Farum Midtpunkts vestlænge. Udover kanalen struktureres 

bebyggelsen af nogle mindre pladser knyttet til funktioner 

som sundhedshus eller med funktion som lokalt samlingspunkt. 

Bebyggelsen foreslås som en randbebyggelse på overve- 

jende 3-4 etager med mulighed for enkelte højere bygninger. 

Gaderne er forholdsvis smalle med de proportioner, 

der kendes fra tætte byområder, og det er et erklæret 

ønske, at den nye bebyggelse skal rumme en række af de 

rumlige kvaliteter, som kendes fra den klassiske, tætte by. 

Der gøres omhyggeligt rede for, hvordan der i forbindelse 

med en gradvis udbygning kan ske anvendelse af de ubebyggede 

byggefelter til ”urban farming” og til afholdelse 

af diverse events. 

Tilkørsel og parkering foreslås organiseret i forhold til en 

ny adgangsvej – Søvejen – der føres øst om bebyggelsen 

og forbindes til den sydligste adgangsvej i Farum Midtpunkt. 

Fra denne adgangsvej er der servicetilkørsel til be

: 43 : 


helhedsplan 

helhedsplan

ITIONER I MIDTBYEN 

planprincipper 

ADDITIONER OG DRIVERE 

NY INFRASTRUKTUR 

REKREATIVE OMRÅDER 

NYE DOMICILER 

LANGS VEJENE 

NYE LOMMEPARKER 

MOD GADEN 

ERHVERVSOMRÅDET STATIONSOMRÅDET FARUM MIDTPUNKT FARUM BYTORV 

KVARTERETS DRIVER 

IVÆRKSÆTTERHUSET 

FORBEDERET 

TILGÆNGELIGHED OG 

INFRASTRUKTUR 

NYE URBANE PARKER 

SAMLINGSSTEDER FOR 

KVARTERET 

KVARTERES DRIVER 

NYT URBANT STRÆK 

KUMBELPARKEN OMLÆGGES 

OG KVALIFICERES 

byggelsen, og denne vejløsning indebærer, at der opstår 

en forholdsvis aktiv lokal vej mellem Farum Midtpunkt og 

Bybækbebyggelsen, hvilket kan være en udmærket måde 

at skabe et overgangsled mellem de to bebyggelser. Parkeringen 

kan organiseres i karréerne langs den nye vej, 

decentralt under de enkelte karréer eller samles i et parkeringshus 

mod øst, hvilket også på dette felt giver en høj 

grad af fleksibilitet i planen. Der er imidlertid det problem 

knyttet til den viste placering af Søvejen, at den strækker 

sig så langt mod øst, at der skal ske store – og ugennemførlige 

– omlægninger af terrænet og fjernelse af støjvold 

mod motorvejen. 

Kvarteret vil med sine mange små gader uden tvivl kunne 

blive et fint lille fortættet område med mange forskellige 

rumlige oplevelser. Der er en vis divergens mellem den 

verbale beskrivelse og visualiseringerne. Visualiseringerne 

beskriver et bykvarter med et udpræget storbyliv med 

mange promenerende mennesker og mange gæster ved 

cafeernes udendørsserveringer. Der er næppe tvivl om, at 

der kan etableres et aktivt byliv i tilknytning til basar og 

sportsfunktioner. Men dommerkomiteen er skeptisk over 

: 44 : 

NY GENVEJ TIL 

KUMBELHAVEN 

NYETABLEREDE 

GÅRDRUM 

NY PASSAGE GENNEM 

FARUM MIDTPUNKT 

REKREATIVT OMRÅDE 

URBAN FARMING 

BYDELENS DRIVER 

BAZAREN 

REKREATIV STI 

DEN SKÆVE 

for realismen i visualiseringerne, når det gælder de almindelige 

gader, og er betænkelig ved, hvordan gaderne 

vil fungere, hvis de offentlige funktioner, der er vist i alle 

stueetagerne, bliver erstattet med boliger. Med andre ord: 

Kan de smukke urbane idealer, som har fostret denne plan 

med dens aktive gadeliv, overleve, hvis der kun kommer 

få offentlige funktioner? og vil boligerne, der vender ud til 

gaderne, blive opfattet som særligt attraktive? Der savnes 

et lidt mere overbevisende svar på dette spørgsmål. 


Farum Midtpunkt aktiveres og integreres primært gennem 

udnyttelsen af den sydlige del af vestlængens nederste etager 

til en basar. Hvis det lykkes at etablere en sådan basar, 

vil den kunne fungere som en fin kobling mellem de to bebyggelser 

og give et fint indslag i det byliv, der kan opstå 

knyttet til sportsfunktioner og basar. 

farum bytorv 

Som i de øvrige forslag lægges der her op til, at Paltholmvej 

omdannes til en egentlig bygade som skal realisere den 

centrumskarakter, der efterspørges i programmet. Dette 

FORNYEDE 

PLADSER 

KVARTERES DRIVER 

NYT KULTURHUS 

NY OVERGANG I NIVEAU 

NYT VANDELEMENT 

NY RANDBEBYGGELSE 

SKABER AFSLUTTEDE 

GADEFORLØB 

PARKERINGSPLADSER 

OMLÆGGES TIL 

PROVISORISKE LEGEPLADSER 

NY KULTURPLADS 

M/ AMFITEATER

situationsplan farum midtby 

team lægger særlig vægt på bygaden, fordi de ser den som 

det sted, man bliver modtaget og introduceret til det nye 

Farum, når man kommer fra motorvejen. Gaden udformes 

som de øvrige gader i dette forslag ud fra ønsket om at 

skabe en udpræget urban atmosfære, hvilket indebærer, at 

gadeprofilet er noget smallere end i de øvrige forslag. Der 

ønskes butikker eller andre publikumsrettede funktioner 

på begge sider af gaden, og der foreslås en bebyggelse, 

som når op i 4 etager for at understrege, at det er den centrale 

gade. Intentionen er klar og konsekvent gennemført, 

men det er dommerkomiteens opfattelse, at et lidt bredere 

profil ville kunne skabe større komfort for fodgængere 

og måske også sende et lidt mere afslappet signal om graden 

af urbanitet. Hertil kommer, at ønsket om en busbane 

ikke er behandlet. 

erhvervsområdet og stationsområdet 

Der er ikke i fase 2 sket nogen videre bearbejdning af disse 

to områder. Forslaget fra fase 1 går ud på at skabe en opstramning 

af byrummene omkring stationen og mellem 

stationen og Farum Bytorv og bl.a. skabe et mere markant 

møde med Bytorvet ved at placere et nyt kulturhus på hjør- 

: 45 : 


net af Frederiksborgvej og Stavnsholtvej. Erhvervsområdet 

foreslås omdannet ved at satse på små iværksættere, som 

støttes at et kommunalt iværksætterkontor. Forslagsstillerne 

forestiller sig, at der kan opstå et levende miljø præget 

af mødet mellem iværksættere og det liv, der knytter sig til 

genbrugsfunktionerne. 

sammenfattende vurdering 

Der er tale om et sikkert udført forslag. Det rummer en 

stor forståelse for det processuelle og for kravet om fleksibilitet 

og robusthed i planen og en markant og sikkert 

gennemført arkitektonisk tilgang præget af ønsket om at 

tilføre ”fragmenter” af tætbyens kvaliteter til Farum. 

Alle disse kvaliteter til trods er dommerkomiteen tvivlende 

overfor, om de meget tætte urbane rum er rigtige og kan 

fastholdes.

: 46 :

: 47 :

: 48 : 

kanalgade 

mellemrummet

paltholmvej 

: 49 : 

bybækgrunden 

fase 2 : forslag 5

: 50 :

: 51 : 

fase 1

generelle 

bemærkninger 

fase 1 


Konkurrenceprogrammet efterlyser forslag, der kan gøre 

Farum til en mere oplevelsesrig, bæredygtig og tryg by. 

Det der ses som udfordringerne, er bl.a. den kraftige adskillelse, 

som de store veje skaber, og den indadvendthed, 

der præger de forskellige delområder. Det er de store parkeringsarealer, 

som i sig selv danner barrierer, og som er 

med til at opdele byen i små bebyggelsesøer, og det er 

manglen på steder, hvor bylivet kan udfolde sig. Sammenfattende 

bliver det udtrykt som et ønske om gennem en 

omdisponering af konkurrenceområdet at give Farum et 

tydeligt og attraktivt centrum. Det er endvidere et ønske 

fra konkurrenceudskriverne, at de løsninger der udvikles 

rummer principper, som kan anvendes i omdannelsen af 

andre forstadsområder. 

Inden for konkurrenceområdet i Farum udpeges Bybækgrunden 

som den vigtigste arealmæssige ressource og 

det afgørende forbindelsesled for at indfri programmets 

ønsker og for at skabe en bedre sammenhæng nord-syd. 

Fokus i besvarelserne skal ligge på en bearbejdning af Bybækgrunden 

i sammenhæng med Farum Bytorv og Farum 

Midtpunkt, men gerne suppleret med overvejelser over 

hvorledes ændringer og tilføjelser i erhvervsområdet og i 

stationsområdet kan medvirke til at opfylde konkurrenceprogrammets 

krav. 

: 52 : 

Bedømmelseskriterierne handler om, i hvilken grad disse 

krav er opfyldt i besvarelsen, om der er tale om innovative 

forslag, om kvaliteten af helhedsplanen og de byrum, der 

foreslås, om der er en klar realisme og procesforståelse i 

forslagene, om de er robuste og i hvilken grad forslagene 

bidrager til øget bæredygtighed i både social, miljømæssig 

og økonomisk betydning. 

besvarelserne 

Konkurrenceforslagene udgør tilsammen en udfoldet besvarelse 

af den stillede opgave med forskellig vægtning af 

forholdet mellem bebyggelse og rekreative områder. Der 

er stor variation i udformningen af de forskellige delområder 

og de enkelte byrum, men der er også en relativ stor 

enighed blandt forslagsstillerne om de generelle principper 

for, hvorledes de grundlæggende mål om bedre sammenhæng 

og større tryghed kan opnås, når det gælder 

det centrale felt omkring Bybækgrunden. Der er også på 

det principielle niveau en stor enighed om, at de kvaliteter, 

der skal fastholdes og udvikles, har at gøre med Farums 

bærende grønne kvaliteter og den lette adgang til de omkringliggende 

naturområder. 

helhedsplanen 

Når det gælder helhedsplanen fokuserer de fleste forslag

på sammenhængen mellem Farum Midtpunkt, Bybæk- 

grunden og Farum Bytorv og inddrager med varierende 

vægt erhvervsområdet og stationsområdet – et enkelt 

projekt undlader helt at beskæftige sig konkret med disse 

to områder. 

Mange forslag fremhæver Farums succesfulde tradition for 

at støtte sport og idræt og foreslår, at den hidtidige indsats 

på dette felt skal udbygges med flere muligheder for 

uformel idræt og andre måder for aktiv anvendelse af de 

grønne arealer. Dommerkomiteen finder disse bestræbelser 

vigtige, men er også af den opfattelse, at der i en del 

forslag er tale om en overvurdering af, hvilket liv der kan 

opstå omkring disse uformelle aktiviteter, og hvor mange 

anlæg, der er basis for – og en undervurdering af kvaliteten 

ved de kvalitative steder og den stille gå- eller cykeltur. 

Når det gælder de bløde trafikformer, er alle forslag enige 

om, at der skal ske en kraftig opprioritering af stier og 

krydsningsmuligheder, så det bliver mere attraktivt, sikkert 

og komfortabelt at bevæge sig rundt i Farum som gående 

eller cyklende. Det er åbenlyst, at disse bestræbelser 

er meget vigtige, både når det gælder sikkerhed, bæredygtighed 

og oplevelseskvaliteter, men dommerkomiteen vil 

gerne påpege, at der i anden fase bør ske en grundigere 

bearbejdning af stierne og deres forløb og krydsninger – 

med en skelnen mellem hurtige cykelforbindelser og stier 

for gående og langsom cykling – og at der bør redegøres 

tydeligere for, hvorledes cykler komfortabelt kommer frem 

til og parkeres på en tilfredsstillende måde ved stationen, 

Farum Bytorv og andre vigtige destinationer. 

Når det gælder det processuelle og robuste i helheds- 

planen, er der efter dommerkomiteens opfattelse en vis 

forskel på, hvor seriøst disse helt afgørende aspekter er 

behandlet i forslagene, og hvordan det processuelle er opfattet. 

Generelt savner dommerkomiteen, at forslagene indeholder 

en fleksibilitet, der gør det muligt efterfølgende at indarbejde 

resultaterne af udbuddet på Farum Bytorv. 

forslag 5 er meget overbevisende i behandlingen af robusthedskravet 

med mulighed for, at planen kan optage 

meget forskellige ønsker til ny bebyggelse, som måtte 

opstå undervejs i realiseringen. Modsat angiver forslag 

1 en bebyggelsestruktur, som efter dommerkomiteens 

opfattelse vanskeligt kan fasedeles, og andre forslag ud- 

: 53 : 

peger meget investeringskrævende offentlige bygninger 

som de centrale drivere for udviklingen. Robusthed og 

fasedelingsmuligheder bør derfor blive et afgørende tema 

for den næste runde i konkurrencen. I forbindelse med det 

processuelle ønsker dommerkomiteen at kvittere for, at 

flere forslag har en meget klar metodisk tilgang til planlægningsprocessen, 

hvor der beskrives en overordnet tilgang 

ved at arbejde med helhedsplanen ved hjælp af det, der 

eksempelvis kaldes urbane interventioner eller strategiske 

indsatser. Der er imidlertid stor forskel på, hvor sikkert og 

konsekvent disse metodiske tilgange bliver anvendt i konkretiseringen 

af planen på delområdeniveau, og det er i 

nogle forslag svært at se, hvordan økonomiske og processuelle 

overvejelser kommer til udtryk i de valgte løsninger. 

tæthed 

Hvor der som tidligere nævnt er relativt stor enighed om 

løsningsprincipperne, når det gælder om at skabe sammenhæng 

mellem Bybækgrunden og henholdsvis Farum 

Bytorv og Farum Midtpunkt, så er der ganske store forskelle 

på tæthed og omfang af den bebyggelse, der foreslås 

på Bybækgrunden. Konkurrenceprogrammet nævner den 

gældende bebyggelsesprocent for området, men stiller sig 

også åben over for forslag om øget tæthed. Der kan fremføres 

mange forskellige argumenter for, hvilken tæthed 

der bør arbejdes med. Spørgsmålet om kritisk masse og et 

attraktivt byliv trækker i retning af forholdsvis høje tætheder, 

og der kan også fremføres økonomiske argumenter, 

der støtter dette standpunkt. Vurderingen af områdets 

karakter og skala kan i nogle fortolkninger pege på lavere 

tætheder. Parkeringsspørgsmålet og den økonomi, der er 

knyttet til det, kan pege på enten lave eller høje tætheder. 

Det er dommerkomiteens opfattelse, at den videre bearbejdning 

må skærpe argumentationen i de enkelte forslag 

for den tæthed der foreslås, hvor blandt andet grundige 

overvejelser over lys- og vindforhold må indgå i en kvalificering 

af dette spørgsmål (sammen med de forhold der er 

nævnt ovenfor). Det er samtidig dommerkomiteens opfattelse, 

at det også er vigtigt at arbejde med en høj grad af 

fleksibilitet i forhold til tætheder i den endelige plan. 

delområder 

Alle besvarelserne fokuserer, i overensstemmelse med programmets 

krav, på Bybækgrunden og på forbindelserne 

til Farum Midtpunkt og Farum Bytorv og dermed også på 

spørgsmålet om, hvorledes den barriereeffekt, som især 

Paltholmvej og Frederiksborgvej udgør, kan overvindes.

generelle bemærkninger – fase 1 

Der er stor enighed om, at sammenhængen i byen kan 

øges ved at sløjfe visse af tunnelunderføringerne inden 

for konkurrenceområdet og i stedet skabe krydsninger i 

niveau, men der gives i fase 1-besvarelserne lidt eller ingen 

information om, hvorledes disse krydsninger i niveau skal 

organiseres og udformes, hvilket derfor må blive et vigtigt 

tema i fase 2. 

Der er også enighed blandt flere af forslagsstillerne om, at 

sammenhæng mellem Bybækgrunden og Farum Bytorv 

og overvindelse af Paltholmvejs barriereeffekt kan ske ved 

at anlægge en ny plads på tværs af Paltholmvej, som kan 

støtte nord-sydbevægelsen for fodgængere og cyklister og 

tvinge bilernes hastighed ned. 

Der er ligeledes en relativt stor enighed om, at etableringen 

af et egentligt gaderum omkring Paltholmvej med bebyggelse 

i gadelinjen på begge sider af vejen kan skabe en 

mere bymæssig sammenhæng og medvirke til at signalere 

en ny form for centrum i Farum. Et enkelt forslag, forslag 4, 

skiller sig ud i dette spørgsmål ved at lade den nye bebyggelse 

trække sig tilbage fra Paltholmvej, og et andet forslag 

benytter sig af gavlvendte bygninger ud mod Paltholmvej 

og skaber på den måde et mere åbent gaderum. 

bybækgrunden 

Skalaen i bebyggelsen på Bybækgrunden og dermed også 

proportionerne i gadesnittet er der lidt større uenighed 

om. Fire forslag arbejder med en bebyggelse mellem tre 

og fem etager med mulighed for enkelte højere bygninger. 

To besvarelser foreslår, at den nye bebyggelse kun bør 

være i to etager. Proportionerne i gadesnittet vil give dette 

korte gadeforløb meget forskellig karakter afhængigt af, 

hvilke højder der vælges. Dommerkomiteen er enig i, at 

der med etablering af et egentligt gaderum ud for Bybækgrunden 

kan skabes en centerkarakter og signaleres lavere 

hastigheder, men der bør i næste fase ske en omhyggelig 

belysning af karakteren af dette gaderum. 

Indholdet i bebyggelsen på Bybækgrunden varierer også 

en del. Fra en overvægt af boliger til et stort indhold af kontorer, 

butikker og offentlige funktioner. 

Koblingen mellem Bybækgrundens kommende bebyg- 

gelse og Farum Midtpunkt er kompliceret. Der er på dele 

: 54 : 

af strækningen betragtelige højdeforskelle, som skal over- 

vindes, og Farum Midtpunkts struktur samler i dag de 

nord-sydgående bevægelser mod vest eller på stien øst 

for bebyggelsen, hvilket også er med til at komplicere forbindelsen 

mellem de to områder. forslag 2 foreslår en ny 

bypark med mange forskellige aktiviteter som både funktionel 

og rumlig koblingszone. Der skabes på denne måde 

både en afstandszone, hvor nogle af højdeforskellene kan 

afvikles, og der skabes en mødezone, hvor beboerne fra 

de to bebyggelser – og fra resten af Farum – kan mødes 

omkring mange forskellige aktiviteter. Alle andre – undtaget 

forslag 4 – bygger sig tæt op til Farum Midtpunkt, og 

koblingsproblemerne skal dermed afvikles i en forholdsvis 

smal zone. En del forslag opbygger en struktur på Bybækgrunden, 

som forudsætter væsentlige ændringer i den 

måde forbindelser og interne torve er placeret i Farum 

Midtpunkt. 

Det gælder for alle tre projekter, at der i den næste fase 

bør ske en bedre belysning af de konkrete udfordringer i 

sammenkoblingen. 


Enkelte forslag behandler ikke den interne struktur i Farum 

Midtpunkt, men de fleste kommer med forslag til, hvorledes 

fodgængerstrøget langs den vestlige fløj kan gøres 

mere aktivt og mere indbydende. Der er forslag om at 

fjerne visse lejemål langs strøget i vestlængen, og på den 

måde få mere lys ind til den overdækkede gade, der er forslag 

om at placere flere offentlige funktioner langs gaden, 

og der er forslag om at anvende parkeringsarealerne under 

den vestlige fløj til udlejning til alternative kulturelle events. 

Selvom der nok er tale om en overvurdering af, hvor mange 

offentlige aktiviteter og kulturelle events der er basis for i 

Farum, opfatter dommerkomiteen disse forslag som tiltag, 

der i en tilpasset form kan gøre den overdækkede gade 

mere attraktiv og på den måde skabe en tættere fysisk integrering 

af Farum Midtpunkt i resten af byen. 

Et par forslag foreslår mindre nedrivninger for at skabe 

større torve eller pladser inde i Farum Midtpunkt. Dommerkomiteen 

finder ikke disse forslag overbevisende dokumenteret. 

I nogle forslag lægges der op til, at der skal 

ske en kraftig udtynding i beplantningen mellem stokkene. 

Denne strategi er muligvis relevant nogle steder, men 

grundlæggende er det dommerkomiteens opfattelse, at 

der er store kvaliteter i den nuværende beplantning, som 

må opvejes mod behovet for nord-sydgående forbindelser.

farum bytorv 

Alle projekter undtagen forslag 1 foreslår, at der opføres 

ny bebyggelse omkring Farum Bytorv således, at der opstår 

en sammenhængende bebyggelsesstruktur fra Bybækgrunden 

over Paltholmvej til Stavnsholtvej. forslag 

6 foreslår videre, at denne nye sammenhæng fortsættes 

på sydsiden af Stavnsholtvej, således at også en strækning 

af denne vej får gadekarakter. Der er dog forskelle 

på, hvor store dele af parkeringsarealerne omkring Farum 

Bytorv, der bebygges. forslag 1 undlader helt at bebygge 

p-pladserne. forslag 5 friholder dele af de eksisterende ppladser 

således, at der dannes et sluttet rum omkring bebyggelsen. 

De øvrige forslag foreslår, at der over tid kan 

ske en fuldstændig bebyggelse af p-arealerne, dog med 

den variation at nogle forslag afsætter plads til en lille 

smule korttidsparkering mellem den nye bebyggelse. Parkeringen 

placeres i alle bebyggelsesforslagene dels under 

bebyggelsen mod Paltholmvej således, at den medvirker 

til at optage de højdeforskelle, der findes her, dels i p-huse. 

Det er dommerkomiteens opfattelse, at flere forslag ved 

anvendelse af denne strategi kommer med overbevisende 

forslag til, hvorledes der kan skabes et tydeligere centrum 

i Farum og en bedre sammenknytning til de omgivende 

kvarterer. Men der er behov for en grundigere redegørelse 

for, hvorledes servicetrafik kommer frem til butikkerne, 

hvorledes butikker i den nye bebyggelse og de eksisterende 

butikker, organiseret omkring centergaden, kan knyttes 

sammen – og hvor stort et areal butikker kan og bør 

spredes over. Derudover vil det være vigtigt at få belyst 

vind-, sol- og lysforhold i de tætteste bebyggelsesforslag 

for på den måde at opnå en mere sikker vurdering af, om 

de uderum, der opstår, har gode opholdskvaliteter, og om 

lysforholdene i kontorer og boliger er så gode, at der kun 

kræves den absolut nødvendige brug af kunstlys, hvilket er 

en vigtig dimension i bæredygtighedsvurderingen. 

farum erhvervsområde 

Forslagene indeholder spændende men også meget forskellige 

ideer til en langsigtet udvikling af erhvervsområdet 

i takt med, at fremstillingsvirksomheder forlader området. 

Der foreslås en satsning på små iværksættervirksomheder 

med diverse støtteanlæg, der er relevante for denne 

strategi. Der foreslås en ændring af kantzonerne mod de 

større veje til kontorvirksomheder og funktioner, der har 

behov for eksponering. Et af forslagene indeholder en delvis 

omdannelse af en del af erhvervsområdet vest for Fre- 

: 55 : 

deriksborgvej til rekreative formål som et bud på, hvordan 

forstædernes store erhvervsområder kan anvendes til nye 

formål i takt med, at den erhvervsmæssige anvendelse af 

dele af erhvervsområderne ekstensiveres. Nogle forslag 

kommer ind på, hvorledes omdannelsesprocessen kan 

tænkes hjulpet på vej gennem opkøb og punktvise offentlige 

investeringer. De processuelle overvejelser bør styrkes 

i fase 2. 

stationsområdet 

Enkelte forslag anbefaler nyt kontorbyggeri tæt ved stationen 

for at udnytte stationsnærhedseffekten og øge aktiviteten 

i dette område. Det foreslås i et par projekter, at der 

sker en rumlig præcisering, der forbinder stationen med 

det nye centerområde. Næsten alle projekter foreslår en 

omlægning og vitalisering af Kumbelhaven således, at den 

både bliver et større aktiv i byens dagligliv og i højere grad 

støtter forbindelsen fra stationen til det nye center. I overensstemmelse 

med programmets angivelse af hvor fokus i 

besvarelsen skal lægges, er der, når det gælder stationsområdet, 

i alle projekter tale om ret overordnede angivelser 

af, hvilke tiltag der bør ske i dette område. 

kirke- og uddannelsesområdet 

Kun et enkelt forslag angiver, hvilke ændringer og forbedringer 

der kan tænkes i dette område. 

de udpegede forslag 

Som nævnt tidligere har det været dommerkomiteens ønske 

at udpege tre forslag til viderebearbejdning for derved 

at opnå den mest nuancerede vurdering af mulighederne 

for at indfri programmets krav og ambitioner. 

De tre forslag, der går videre til anden runde, udviser klare 

forskelle, når det gælder, hvor tæt der ønskes bygget, 

hvordan mødet mellem Farum Midtpunkt og den nye bebyggelse 

på Bybækgrunden skal organiseres og udformes, 

hvilken karakter den nye bebyggelse skal have, hvordan 

sammenhænge og netværk tilrettelægges og udformes, 

og hvordan der kan opnås en høj grad af bæredygtighed, 

fleksibilitet og robusthed i planerne. 

i det følgende vurderes de enkelte forslag nærmere – 

først de udpegede, derefter de øvrige.

forslag 2 / 00077 

effekt 

arkitema architects 

center for idræt og arkitektur 

bo grönlund 

indstillet til fase 2 

forslaget rummer en strategi, som er baseret på grønne aktivitetsrum og bymæssig 

fortætning på udvalgte steder i byen. dommerkomiteen finder et stort 

potentiale i forslagets ide om en bypark, der danner en grøn overgang mellem 

bebyggelse på bybækgrunden og farum midtpunkt. dommerkomiteen ser dette 

som starten på en interessant og vigtig diskussion af, hvad byliv og byrum kan 

være i en forstad som farum. 

forslaget 

Forslagsstiller beskriver Farum som bestående af ”øer” 

med spredt bebyggelse og netværk af trafik og overskudsareal, 

som betyder, at Farum mangler oplevelsen at bymæssige 

byrum. 

Strategien for forslaget er: 

• at benytte sport, idræt og leg som drivkraft for udviklingen 

• at etablere grønne byrum med forskellige aktiviteter i 

de forskellige områder 

• at fortætte langs vejene for at danne byrum i gadeforløbene 

• at skabe nye og bedre stiforbindelser mellem øerne 

• at underbygge forskellen mellem de forskellige øer/ 

områder. 

Forslaget indeholder ligeledes en omfattende beskrivelse 

af delstrategier for udvikling af de forskellige områder 

gennem partnerskaber med boligforeninger, Landsbyggefonden, 

private developere og lignende. Planen tænkes 

realiseret successivt således, at de forskellige bygherrer er 

med til at finansiere friarealernes etablering ud for det pågældende 

grundstykke. 

: 56 : 

forslagets data 

etageareal: 52.230 m2 på Bybækgrunden (inklusivt nyt 

rådhus på Furesø Boligselskabs areal) 

bebyggelsesprocent: 137 % på Bybækgrunden 

driver: Sport, leg og idræt og nyt rådhus 

anvendelser: Sundhedshus, boliger, biograf, hotel, kontorerhverv, 

butikker 

etagehøjder: 2-6 etager 

boligantal: 111 boliger. 11 tæt-lave boliger, 100 etageboliger. 

rum: Parker, stisystem 

bystrukturel bæredygtighed: Flere intensive byfunktioner 

lokaliseret inden for stationsnært kerneområde. En større 

andel af butikserhverv 13.690 m2 . 


mere byliv og bedre sammenhæng 

på tværs af midtbyen 

Projektets idé om at skabe mere bymæssighed ved at fortætte 

langs vejene med punktvise nedslag er interessant, 

men fremstår ikke overbevisende i sin nuværende udformning. 

Der placeres bygninger forskellige steder i byen, 

uden at man opnår den ønskede oplevelse af gaderum og 

bymæssighed, idet nogle af byrummene vil være præget 

af støj fra Paltholmvej, mens andre byrum vil være nord

11 

Helhedsplan 

sportshangar 

sportsbar 

buesskydning 

agilitybane 

sumo zone 

restaurant 

indgang 

Paltholmvej 

sportshangar 

vand zorbing 

mountainbike / bmx 

bane 

udstillings 

rum 

paintball 

wetsuit 

wipeout 

legeplads 

den kinesiske 

have 

blomsterhave 

udstilling 

abebane 

kulturrum 

Frederiksborgvej 

trafikleg parkour park 

stationspladsen 

cykel og skatebarne 

megadart 

fluefiskebane 


Farum Hovedgade 

børnenes 

legehave 

senior plads 

bouldering 

landskab 

rådhus 

Slangerupvej 

amfiteater 

frugthave 

basketbar 

futsal bane 

udendørs 

fitness 

motionslegeplads 

vandplads 

sundhedshus 


legeplads 

eksist. have 

sport 

frivillig 

center 

game 

zone 

sportshal 

parkour park 

rideskole 

legeplads 

opbevaring 

legeplads 

petanque baroque 

bolig 

18 huls golf 

putting green 

restaurant 

: 57 : 

boldbaner 

boldbaner 

værksted/ 

udstilling 

bazar 

erhverv 

bolig 

bolig erhverv 

bolig/ 

bolig/erhverv markeds 

område erhverv 

danse 

scene 

game 

zone 

amfiscene 

spisezone 

patio 

skatepool 

spillezone 

Stavnsholtvej 

multi 

bane 

game 

zone 

venteplads 

dam 

wellness 

zen have 

abebane 

bolig/ 

erhverv 

wall sports 

parkour park 

bolig 

kontor/ 

kantine 

loungeplads 

sport/ 

fritid 

sportshangar 

biograf 

bolig 

Hotel 

Paltholmvej Paltholmvej 

spejlbassin 

patio 

bakke 

legeplads 

Hillerødmotorvejen 

læringshave 

3 89 

33 0 

2 9 

1 53 7 

49 8 6 

4 47 

5 1 56 

8 15 

45 

73 1 

89 

33 

2 

53 

3 

6 12 

64 24 2 22 34 

7 0 

9 

6 

4 

0 

4 3 oh 

47 

S 

1 

w G 

f K a p l 

e y 

C 

? xt 

a 

o r udendørs B 

45 

h 

z a 

j 

S U 

p b t 15 

lærings B M 2 

p 8 

station o 

i 

S J L r v k 

o F b 

s 

4 11 

Stavnsholtvej 

nyttehaver 

natur og 

eksperimenthaver 

trafikøvebane 

1: 5000 


regnbue 

træningsbane 

Langager Alle 

helhedsplan

vendte. De viste placeringer af ny bebyggelse rundt om 

Farum Midtpunkt synes i sin nuværende udformning ikke 

overbevisende i forhold til at skabe byliv og bedre sammenhæng 

på tværs. Den foreslåede delvise nedrivning af 

Vestfløjen i Farum Midtpunkt er en radikal ændring i den 

eksisterende bebyggelse, som har stor historisk og kulturhistorisk 

værdi for hele Farum og Furesø Kommune. Der 

efterlyses endvidere mere troværdige idéer til en styrkelse 

af Farum Midtpunkt. 

De foreslåede overgange er ikke overbevisende i deres nuværende 

udformning. Der skabes ikke bymæssig karakter 

ved den viste bebyggelse omkring Frederiksborgvejs nordlige 

del. Den sydlige del af Frederiksborgvejs overgang ved 

Farum Bytorv og Kumbelhaven ønskes også bearbejdet. 

Den viste ”amfiscene” med vejen som ”bagtæppe” er ikke 

optimal. 

De høje bebyggelser med forlystelser og hotel ud mod Hillerødmotorvejen 

virker ude af sammenhæng med ambitionen 

om at skabe byliv. 

Stisystemet er velmotiveret. Det binder midtbyen sammen 

og rækker desuden ud mod destinationerne uden for det 

nære bycenter som f.eks. naturområder og sportsfaciliteter 

m.v. Byaksen – naturaksen – byloopet og søloopet kobler 

sig på stinettet og skaber oplevelsesruter i og omkring 

Farum. Paltholmvej ønskes i forslaget transformeret til en 

bygade. Vejprofilen sammenlignes med Lyngby Hovedgade, 

men gaderummet er tegnet 40-42 m bredt, og det 

er meget bredere og desuden forsynet med midterrabat 

med træer. 

Der etableres 25 500 m 2 parkering som individuelle kældre 

under hver byggegrund. Ramper placeres i konstruktion 

med direkte adgang fra sivegaden. Med de mange små 

byggefelter virker det problematisk, da ramper fylder meget 

i byrummet. 

nye drivere på bybækgrunden og i midtbyen i øvrigt 

Som kickstarter af parken på Bybækgrunden foreslås et 

nyt rådhus samt en række ”særlige offentlige funktioner”. 

Derudover foreslås byfunktioner som biograf, hotel, sundhedshus, 

boliger, boliger, butikker og erhverv. 

styrkelse af farum midtpunkt 

Farum Midtpunkt og Bybækgrunden omsluttes af ”det re- 

: 58 : 

kreative loop”, som består af en serie aktivitetsområder 

som perler på en snor. Der opremses en masse aktiviteter, 

som kan ske på hver sin veldefinerede flade: Parkour, boldspil, 

megadart, udendørs fitness, rideskole med videre. Listen 

af foreslåede aktiviteter er urealistisk lang. 

delområder 

farum bytorv 

Farum Bytorv udvikles som et tæt bycenter med detailhandel 

og kulturtilbud med et netværk af indvendige og 

udvendige pladser, gader og grønne byrum med mulighed 

for udeservering, leg og street sport. 

erhvervsområdet 

Der etableres fem forskellige byparker med hver deres karakter 

og funktion. I erhvervsområdet foreslås en Actionog 

Adventurepark centralt i området med ”vild bynatur”. 

Her kan ske aktiviteter såsom rappelling, bueskydning, 

forhindringsbaner m.v. 


I stations- og boligområdet omdannes Kumbelhaven til 

”kulturparken og de hemmelige haver”, hvor der vil blive 

mulighed for picnic, udstilling, teater og koncerter. Der 

foreslås placeret et ungdomshus, café m.v. 

centerområdet øst for motorvejen 

Ved centerområdet øst for motorvejen foreslås en ”Lærings- 

og eksperimentpark”, med en række tematiserede 

læringslandskaber, der understøtter børns lyst til at tilegne 

sig ny viden gennem leg og bevægelse. 

Der foreslås en ny cykelbro mod øst nord for Paltholmvej. 


Projektet arbejder med mobilitet og det grønne element i 

parkerne samt tryghed. Forslaget redegør dog ikke specifikt 

for de bæredygtige tiltag ud over at vise grønne tage 

på de nye bygninger og foreslå et stort antal plejekrævende 

grønne aktivitetsarealer overalt, hvilket ikke er særlig 

økonomisk bæredygtigt. 

Projektet forholder sig ikke til problematikken om regnvand 

og anvendelse af vand som ressource, men der indgår 

flere damme og mindre søer i projektet, så indirekte ses 

vand som en ressource. Projektet behandler ikke den energimæssige 

forsyning af bygninger, krav til de nye bygningers 

energiforbrug i hht. BR 2015, vedvarende energi og

det rekreative loop 

lignende. Det anføres, at man i en eventuel fase 2 vil se på 

tekniske udfordringer, hvilket formodes at kunne omfatte 

energiforsyning og -forbrug. 

sammenfatning 

Dommerkomiteen er generelt positiv over for den valgte 

strategi med en bypark på Bybækgrunden, grønne aktivitetsrum 

og bymæssig fortætning på udvalgte steder i Farum. 

Dommerkomiteen finder det dog urealistisk at foreslå et så 

stort antal bevægelsesaktiviteter og grønne byrum. Dommerkomiteen 

mener, at aktiviteterne bør prioriteres. Dels vil 

det kræve et højt befolkningsantal og dels være kostbart at 

anlægge og drive så mange aktivitetsrum. Endelig bør bylivet 

koncentreres på bestemte steder i byen. 

Dommerkomiteen ser et stort potentiale i forslagets ide om 

en bypark, der danner en grøn overgang forbindelse mellem 

Farum Midtpunkt og bebyggelse på Bybækgrunden og 

byen. Parken ses som et bud på, hvordan forstadens store, 

almene bebyggelser kan integreres i den omgivende by. Parken 

kan være et rum med aktiviteter, der skiller sig ud fra de 

mere traditionelle byaktiviteter med forretningsliv og caféliv, 

og som kan fungere som et udvekslingssted for beboere 

: 59 : 


i Farum Midtpunkt, borgerne i Farum by og Furesø Kommune. 

Dommerkomiteen ønsker, at der arbejdes videre med 

byparken på en måde, så den bliver den størst mulige gevinst 

for både byen, Farum Midtpunkt og Furesø Kommune. 

Dommerkomiteen finder, at placeringen af bebyggelser i 

byen bør kvalificeres, sådan at den ønskede oplevelse af gaderum 

og bymæssighed opnås. Endelig bør de nye rumdannelser 

omkring de foreslåede bebyggelser på Bybækgrunden 

gentænkes bl.a. i forhold til lys-/skyggeforhold. 

Dommerkomiteen finder det desuden interessant, at der 

arbejdes med en delvis omdannelse af en del af erhvervsområdet 

vest for Frederiksborgvej til rekreative formål som et 

bud på, hvordan forstædernes store erhvervsområder kan 

anvendes til nye formål i takt med, at den erhvervsmæssige 

anvendelse af dele af erhvervsområderne ekstensiveres. 

Dommerkomiteen ønsker dette forslag belyst nærmere, 

herunder en vurdering af om de foreslåede funktioner kan 

eksistere side om side med eksisterende erhverv i området. 

Dommerkomiteen ønsker at se denne idé udviklet. 

på den baggrund indstilles forslaget til at fortsætte i 

konkurrencens fase 2.

20 

UDSNIT AF NYE OVERGANGE 


Erhvervsområde Øst / Farum Midtpunkt 

Erhvervsområde Øst, Frederiksborgvej og Farum Midtpunkt 

Frederiksborgvej kan ligesom Paltholmvej få en ny og mere bymæssig karakter. 

Fra Farum Midtpunkt kan der visse steder bygges ud i en etage fra parkeringsniveauet. 

Tilbygningen kan udnyttes til butiksarealer og bidrage til at aktivere vejen, mens tagfladen kan 

udnyttes til legeplads eller til institutionerne i den løftede stueetage. 

Landskabesrummene i Farum Midtpunkt kan udvikles med respekt for det oprindelige landskab, 

så de understøtter aktiviteter synligt byliv, sport og kultur. 

Langs Frederiksundvej kan videns- og serviceerhverv erstatte tidligere industrierhverv i Erhvervsområde 

Øst. Indefra omdannes de mindst værdifulde grunde til oplevelsesindustri i form 

af en aktivitetspark som skaber en ny attraktiv beliggenhed bagved erhvervsudviklingen langs 

Frederiksborgvej. De tre landskabsrum forbindes på tværs af tværgående stier. 

Farum Midtpunkt / Bybækgrunden / Farum Bytorv 

Farum Bytorv, Paltholmvej og Bybækgrunden 

Paltholmsvej transformeres til en bygade med facade og adresser til vejen, med kortidsparkering og 

butiksliv på begge sider. Vejen profileres så der altid er en gennemgående kørebane, men krydses af 

op til 5 fodgængerovergange så fodgængere og bløde trafikanter tænkes ind som en del af vejens trafikanter. 

Tunnellerne under vejen bibeholdes, så skolebørn og andre stadig har mulighed for at undgå 

mødet med biltrafikken. 

Vejprofilen kan sammenlignes med Lyngby Hovedgade med differentieret rækker af vejtræer og fortovsparkering, 

cykelsti og fortov samt byhuse med blandede funktioner på begge sider. 

Både mod Bybækgrunden og Farum bymidte, skabes der mulighed for byggeri i flere lag med en serie 

af forskellige lokale byrum mellem de nye bygninger. Byrummene kan have karakter af repræsentative 

ankomstrum mod vejen og lokale aktivitetsrum mod indersiden af bebyggelsen. Begge bebyggelsesbånd 

trapper nedad mod en mindre skala indadtil. 

: 60 : 

Farum Midtpunkt / Hillerødmotorvejen 

Farum Midtpunkt og Hillerødmotorvejen 

Farums beliggenhed ud til Hillerødmotorvejen skaber ikke kun høj regional tilgængelighed, men 

også muligheden for en regional eksponering af virksomheder og erhverv. 

Langs motorvejen bag bag de grønne volde skabes mulighed for erhvervsudvikling med regional 

eksponering til den ene side og lokal forankring i byrummet mod Farum Midtpunkt mod 

den anden. For virksomheder er det et udstillingvindue til hele regionen, for Farum betyder det 

aktivering, nye brugere og investering i de grønne korridorer langs motorvejen. 

En ny forbindelseslinje over motorvejen, skaber ny tilgængelighed mellem Farums nye centrum 

og boligområdet på den anden side af motorvejen nord for Paltholmvej. 

Farum Bytorv / Kumbelparken 

Farum Bytorv, Frederiksborgvej og Kumbelparken 

Kumpelparken omdannes til Farums nye udendørs kulturhus, i direkte forbindelse til 

det eksisterende kulturhus og biblioteket på den anden side af Frederiksborgvej. 

Kumpelparken bliver en slags portal til Farums nye centerområde for dem der kommer 

med tog og kan rumme kulturoplevelser til forbipasseerende, såvel som til de 

lokale. 

Funktioner som friluftsscene og udendørs udstillingsfaciliteter, KulturCafé, danse 

plads, amfiscene, trafikplads og blomsterhave og eventyrskov skaber tilsammen en 

multifunktionel og oplevelsesrig ankomst til Farum. 

På den anden side af Frederiksundvej føres stien i lige linje igennem det eksisterende 

rådhus som foreslås flyttet til Bybækgrunden. Det giver en direkte, tryg og attraktiv 

vej for bløde trafikanter fra stationen til Farums nye centerområde. 

vigtige overgange

ny byplads bybækgrunden 

open air galleri kumbelparken 

skøjtebane farum midtpunkt 

: 61 : 

læringsrum med biotoper 

fase 1 : forslag 2

forslag 3 / 92448 


esbensen a/s 

sloth mØller a/s 

tyréns ab (se) 

lise gamst 


forslaget viser en meget pragmatisk og tiltalende løsning på en af opgavens primære problemstillinger 

– at skabe mere byliv i farum og etablere forbindelser mellem de forskellige ”øer”. forslaget konstaterer, 

at byen i sin grundstruktur er monofunktionel og sætter fokus på mellemzonerne mellem øerne. 

forslaget har samtidig gode idéer til tiltag og processer, der i overskuelig fremtid kan komme i spil. 

de viste nye bebyggelser er etapevenlige og udgør et robust grundlag for en fremtidig byudvikling. 

forslaget 

Forslaget tager afsæt i at fastholde Farums grundidentitet 

som monofunktionel struktur og introducere en række tiltag, 

der kan generere nye overlap og lokale funktionsblandinger 

samtidig med, at de karakteristiske ”øer” fastholder 

deres grundlæggende identitet. Forslaget er befriende 

realistisk. Der arbejdes med en fortætningsstrategi, hvor 

ubrugelige mellemrum transformeres til et forløb af aktive 

og rumligt veldefinerede byrum, der binder de forskellige 

områder sammen. 


etageareal: 31.478 m2 på Bybækgrunden 


driver: 5 offentlige bypladser 

anvendelser: Ungehus, sundhedshus, sports- og idrætshal, 

boliger, erhverv 

etagehøjder: 2-6 etager (uden kælder med 3 etager i boligog 

2 etager i kulturdelen) 

boligantal: Ca. 216 boliger. 24.106 m2 boligareal. 

rum: Byplads på tværs af Paltholmvej 

bystrukturel bæredygtighed: Færre intensive byfunktioner 

lokaliseret inden for stationsnært kerneområde på 

Bybækgrunden. En mindre erhvervsdel på ca. 2.500 m2 erhverv 

ud mod Paltholmvej. 

: 62 : 




Der etableres 5 bypladser, der fungerer som drivere for byudviklingen. 

Små lokale tiltag kan fungere som ”dåseåbnere” 

og skabe opmærksomhed og ny identitet. Der foreslås 

etableret et kulturhus/spillested a la Trommen i Hørsholm 

som primær driver i tilknytning til Bytorvet. 

Frederiksborgvej tilføres en midterrabat med opstammede 

platantræer. En ny sti anlægges foran Farum Midtpunkt, 

og det skrånende areal bearbejdes, og der anlægges 

sportsbaner og nyttehaver for at aktivere arealet. Den 

interne parallelvej i erhvervsområdet nedlægges, så området 

udelukkende forsynes bagfra. Herved frigøres areal til 

ny bebyggelse langs Frederiksborgvej med erhverv, showrooms 

og lignende. Paltholmvej nedklassificeres og forsynes 

med midterrabat og vesttunnelen nedlægges. I stedet 

etableres et mindre vejstykke ud for Bybækgrunden som 

”shared space”, en blanding af flere trafikarter. Der bygges 

til kant, hvorefter vejprofilen bliver 24 m bred og bliver 

rumdannende. 

Farum Hovedgade fortættes ligeledes, og hjørnerne træk- 

kes op med ny bebyggelse, og der implementeres markante 

træplantninger langs kanterne.

: 63 : 


helhedsplan

Den overordnede forbindelse, som sammenbinder de fem 

pladser, suppleres af et netværk af sekundære forbindelser. 

Der introduceres frizoner, der i en periode kan anvendes 

til diverse midlertidige, sæsonbetonede eller permanente 

eksperimenter i relation til friluftsliv, eventuelt i samarbejde 

med forskellige foreninger. 


På Bybækgrunden placeres familieboliger og seniorboliger 

i nord-sydgående stokke, der er tænkt som en nyfortolkning 

af Farum Midtpunkts struktur. Dommerkomiteen 

kan godt se kvaliteter i den viste bebyggelse, men kan 

omvendt ikke afvise, at der kunne være en endnu bedre 

bebyggelsesstruktur til stedet. 

I den vestlige ende etableres et ungdomshus, idrætshaller 

og et sundhedshus i tilknytning til Bybækpladsen, der på 

overbevisende facon får fat i den eksisterende nord-sydforbindelse 

op gennem Farum Midtpunkt. Der anlægges 

en forsænket sportsplads med adgang til den nedgravede 

sportshal og forbindelse under Farum Midtpunkt ud til det 

grønne aktivitetsareal langs Fredensborgvej. Den eksisterende 

sportshal fjernes. 

Forslagsstiller ønsker at fjerne overfladeparkering i stor 

udstrækning. De eksisterende sydlige kældre i Farum 

Midtpunkt anvendes til parkering i forbindelse med By- 

bækgrunden. Tilkørsel kan ske fra Paltholmvej. Desuden 

foreslås halvt nedgravede p-kældre under de nye boligblokke. 

Endvidere kan suppleres med egentlige parkeringshuse 

på udvalgte steder. 


I Farum Midtpunkt foreslås en ny nord-sydgående stiforbindelse 

som en bro ophængt i et af de grønne mellemrum. 

Idéen kan umiddelbart virke charmerende, men vil omvendt 

måske være med til at adskille mere end den samler. 

delområder 

farum bytorv 

Farum Bytorv fremstår i dag med bagsiden ud mod omgivelserne. 

Der foreslås en randbebyggelse i 2-3 etager, 

der kan danne forside mod Paltholmvej og Stavnsholtvej. 

Mellem randbebyggelsen og Farum Bycenter fortættes 

med punkthuse, og intentionen er, at der kan udvikle sig 

et sydlandsk basarområde. Ved Farum Bytorv anvendes 

niveauforskellen mellem Paltholmvej og det nuværende 

: 64 : 

p-areal til at bygge dæk over de eksisterende pladser. Der 

er dog ikke redegjort tilfredsstillende for denne løsning i 

henseende til tilkørselsforhold m.v. Parkeringsløsningen 

bør uddybes i næste fase. 


Med nedlæggelse af Parallelvejen åbnes der mulighed for 

udbygning langs Fredensborgvej med showrooms, kantiner, 

møderum m.v. Der etableres en genbrugscentral i 

området. 

kumbelkvarteret 

Der fortættes med randbebyggelse (rækkehuse), og anlægges 

en forsænket cirkulær amfiscene, der kan blive et 

markant grønt byrum og samlingssted for udendørs aktiviteter, 

koncerter og lignende. 


I stationsområdet bebygges parkeringspladsen med erhverv, 

så der skabes en stemning af storby, når man ankommer 

til Farum med toget. Forslaget om fortætning er 

sympatisk, men fortjener en yderligere bearbejdning i det 

videre forløb under hensyntagen til de omkringliggende 

bebyggelser. 


Forslaget rummer en fremtidig overdækning af motorvejen 

og en større bymæssig bebyggelse af denne overdækning. 


Det fremgår, at holdet bag projektforslaget arbejder systematisk 

med at integrere alle dele af bæredygtighedsbegrebet 

i deres projekt. Projektet rummer bæredygtighedsaspekter 

både på et overordnet niveau og på et 

detailniveau. 

Forslaget indeholder en meget grundig beskrivelse af en 

lang række miljømæssige tiltag vedrørende vand, elektricitet, 

varme og andre ressourcer. Der er rigtig mange velbeskrevne 

tiltag, der dog har generel karakter og ville kunne 

implementeres i de fleste forslag. 

Vand ses som en ressource, der skal udnyttes, og der foreslås 

en vandrende langs Frederiksborgvej til opsamling af 

vand fra Bybækgrunden og Bytorvet. På detailplan tales 

om anvendelse af IED – Integrated Energy Design – når

opgradering af overordnede forbindelser 

lokalt og regionalt 

opgradering af de enkelte kvarterer (ØER) på by- og byrumsniveau 

bygninger og byrum skal udformes, og der tages udgangs- 

punkt i anvendelsen af den eksisterende fjernvarmeforsy- 

ning, som forventes både at udvikle sig i bæredygtig ret- 

ning og rent teknisk overgå til lavtemperaturfjernvarme. I 

Boligblokkene langs Frederiksborgvej foreslås desuden at 

eksperimentere med indretningen af erhvervslokaler i forbindelse 

med stueetagens boliger (”bokaler”) for at åbne 

Farum Midtpunkt mod omverdenen og forbedre bebyggelsens 

status. 

sammenfatning 

Forslaget viser en meget pragmatisk og tiltalende løsning 

på en af opgavens primære problemstillinger – at skabe 

mere byliv i Farum og etablere forbindelser mellem de forskellige 

øer. Forslaget har samtidig gode idéer til tiltag og 

processer, der i overskuelig fremtid kan komme i spil. De 

viste nye bebyggelser er etapevenlige og udgør et robust 

grundlag for en fremtidig byudvikling. 

: 65 : 

opgradering af det lokale bevægelsesnetværk 



Der skal dog arbejdes videre med en tydeligere angivelse 

af rummet mellem bebyggelsen Farum Midtpunkt og ny 

bebyggelse på Bybækgrunden. Der ønskes en tydeligere 

angivelse af Bybækgrundens facader mod Paltholmvej, og 

der ønskes en ændret og ikke så lukket bebyggelseskant 

mod Stavnsholtvej. Der skal udarbejdes et snit, der viser 

den foreslåede Bybækplads, der spænder over Paltholmvej 

og ned langs den eksisterende kontorbygning. 

De viste bebyggelser på Bybækgrunden fremstår med en 

anonym karakter. De skal bearbejdes, så de opnår en større 

egen, arkitektonisk identitet og en endnu bedre bebyggelsesstruktur. 

Der ønskes en tydeligere redegørelse for, 

hvilken karakter bebyggelsen på Bybækgrunden skal have. 

Dommerkomiteen ønsker også et forslag uden bebyggelse 

hen over motorvejen. 



: 66 :

sportsplads bybækgrunden overgang paltholmvej 

: 67 : 


bybækgrunden

forslag 5 / 40708 



preben skaarup landskab 

niras 

gitte malling 


bebyggelsen på bybækgrunden organiseres med en rationel gridstruktur med 

en meget høj grad af fleksibilitet med hensyn til funktioner og udbygningstakt. 

forslaget er professionelt på en måde, hvor professionaliteten både går på det 

strategiske, på den arkitektoniske formåen og med en stor respekt, følsomhed 

og indlevelse i forstadens rytmer og dagliglivsformer. 

forslaget 

Forslagsstiller indleder med at konstatere, at der over tid 

har hersket meget forskellige byidealer, som hver har deres 

kvaliteter. Forstæder som Farum må efter forslagsstillerens 

mening udvikles ved, at der tilføres fragmenter af andre 

by- og landskabstypologier til det eksisterende, hvorved 

der kan skabes en by med en højere grad af kompleksitet. 

Det skal ske ved en dobbeltstrategi, der tilføjer fragmenter 

fra den tætte by, samtidig med at det åbne land foldes ind 

i byen, og byens rum gøres mere grønne. Den måde, man 

bliver modtaget i en by, ses som meget vigtig, og i Farum 

mener forslagsstilleren, at modtagelsen kun er nogenlunde 

tydelig omkring stationen. Det bliver derfor et vigtigt 

formål at etablere en mere markant ankomst, og det skal 

ske ved at arbejde med fortætninger ved Frederiksborgvej, 

Stavnsholtvej, Paltholmvej og Bybækgrunden. 


etageareal: 52.200 m2 på Bybækgrunden 


driver: Sportshøjskole, sportsefterskole, sportshotel, ungdomshus, 

etc. 

anvendelser: Erhverv, institution og bolig og sportslige og 

rekreative funktioner. 

etagehøjder: 4 etager + opstikkere 

: 68 : 

boligantal: 140 boliger. 14.044 m2 boligareal. 

rum: Byplads på tværs af Paltholmvej, kanal over Bybækgrunden 

bystrukturel bæredygtighed: Intensive byfunktioner lokaliseret 

inden for stationsnært kerneområde. På sigt år 

2032 en ligelig fordeling mellem erhverv, detailhandel, 

bolig og kultur. 




Byens netværk af stier skal udvikles således, at der skabes 

mulighed for mange forskellige ture gennem byen og ud 

i det omgivende landskab. Mange af de niveaufri skæringer 

vil forslagsstiller fjerne for at øge trygheden. Gaderne 

skal oprustes og have hver deres klare identiteter – Frederiksborgvej 

skal genfinde sin værdighed som kongevej og 

Stavnsholtvej og Paltholmvej skal blive til bygader. 

De enkelte kvarterer skal opnå tydeligere identitet i kraft af 

de byfragmenter eller funktioner, der tilføres. 


Bebyggelsen på Bybækgrunden organiseres som det, der 

kaldes en rationel grid- og båndstruktur, med en meget 

høj grad af fleksibilitet med hensyn til funktioner og ud

: 69 : 


helhedsplan 

helhedsplan

4 

Eksierende og ny bebyggelse 


EKSISTERENDE OG NY BEBYGGELSE 

bygningstakt. Diagonalt gennem det nye kvarter føres et 

vandløb, som indgår i vandafledningen og forbindes til en 

sø i de grønne arealer ud mod motorvejen. 

Forslaget rummer eksempler på drivere som sportshøjskole, 

sportsefterskole, sportshotel og ungdomshus, men 

gør opmærksom på, at planen i kraft af sin fleksibilitet kan 

udvikles med afsæt i andre typer af drivere. 


Farum Midtpunkt foreslås ændret ved, at der sker en opgradering 

af promenaden i de vestlige blokke, som kulminerer 

i en basar mod syd, og ved at parkeringskældrene udnyttes 

til en række forskellige formål herunder alternative events. 

delområder 

farum bytorv 

I centerkvarteret foreslås ny bebyggelse langs Stavnsholtvej 

og Paltholmvej, hvorved der dannes nogle klare parkeringstorve, 

der kan anvendes til forskellige formål. I det 

sydvestlige hjørne foreslås et nyt kulturhus, som danner 

den ene modtagelse til centerområdet. Mod nord skabes 

forbindelser til den ny bebyggelse på Bybækgrunden ved 

basaren og over et nyt torv, som spænder over Paltholmvej. 

PROJEKTETS FORSTADSIDEALER 

Dette projekts holdning er, at forstaden som bymiljø og byform 

er ligeværdig med den historiske stad. Forstaden og staden 

repræsenterer blot forskellige bykvaliteter, fra det åbne, grønne, 

landskabelige til det tætte, belagte, rumlige. 

Den utætte by er lige så legitim som den tætte. 

Den fragmenterede forstads kolliderende, overlejrede eller 

hængslede elementer kan være lige så overraskende, som den 

helstøbte og tilpassede historiske bymasse kan være for forudsigelig. 

Forstadens tilfældige mellemrum kan være lige så funktionelle og 

inspirerende som tætbyens traditionelle typologi af gader, pladser 

og torve. 

P-pladsen kan være lige så oplevelsesrig som rådhuspladsen, det 

umage bygningsfragment lige så betydningsfuldt som det velanbragte 

arkitekturmonument og motorvejen lige så eventyrlig, som 

strøget er oplevelsesrigt. 

Det hele beror på om forstadens og stadens rum og elementer er 

talentfuldt og bevidst håndteret. 

ADDITION 

Den historiske bys attraktivitet og oplevelsesrigdom er skabt af de 

mange, over tid tilføjede lag af nye elementer og omdannelser. 

For at opnå den samme kompleksitet og variation bør omdannelsen 

af forstæderne, der nu også begynder at blive historisk interessante, 

på sammen måde ske ved additioner og omdannelser, 

der respekterer det eksisterende forstadsmiljø og dets særlige 

kvaliteter. 

Dette projekts generelle strategi for byfornyelsen af forstæderne 

er en indlevet addition af fragmenter til den eksisterende bygningsmasse 

og dens rum, addition af fragmenter i form af enkeltbygværker, 

kvarterer, bydele, byrum eller rumforløb. 

Denne strategi er ikke en fast skabelon, men en metode der skal 

tilpasses det sted eller den bestemte forstad, det drejer sig om, 

og hvis særlige udgangspunkt, kontekst og karakter spiller ind på, 

hvad der kan gøres. 

: 70 : 

ANKOMST 


Der foreslås en ”oprustning” af forbindelserne til stationskvarteret 

og en fornyelse af erhvervsområdet, som tager 

udgangspunkt i en etablering af et iværksætterhus og 

-torv centralt i området. 


Der foreslås en rumlig præcisering med bebyggelse og 

beplantning af de gader, der forbinder stationen med centerområdet. 

Der skabes nye forbindelser ved fjernelse af 

tunnelen under Frederiksborgvej og renovering af Kumbelhaven. 


I området med kirke og skole foreslås ny erhvervs- og kulturbygning 

på hjørnet af Stavnsholtvej og Borgmester Jespersens 

Vej, som skaber et klarere rum omkring kirken. 


Forslagsstiller redegør grundigt for realiseringsstrategien 

og dens relation til og robusthed over for bæredygtighed 

og skiftende markedsforhold og skiftende livsformer og 

idealer. 

Forslaget viser en meget stor sikkerhed og konsekvens i 

dialogen mellem overordnede visioner og strategier og de 

FARUMS TO SIDER 

For en overordnet betragtning h 

Fortællingen om modernismen 

jen. En linje der repræsenterer 

ale trafi k, de større regionale 

marked, Pensinsfond, Farum Mi 

Fortællingen om førmodernism 

foregår langs Stavnsholtvej. I hv 

oprindelige landsbyer, Farum o 

den gamle provinsbygade og 8 

er omkring Stationen og Rådhu 

Projekt ser her muligheder for a 

at understrege og udbygge de 

vejen gennem en nyfortolket 

Stavnsholtvej med en mere tr 

plads og torvetypologisk tænkn 

ANKOMSTEN TIL FARUM 

Ankomsten og førstegangsind 

telsen af en by. 

Af de tre ankomster til Farum: 

fra motorvejen, byder kun Stati 

tligt velkommen. 

Projektet ønsker at understrege 

driksborgvejen ved at udforme 

krydset med en særlig belægnin 

en fortætning med ny bebygge 

Byudviklingen på Bybækgrund 

projektet som en markant ”ank 

jens og regionens skala.

perspektiv 

konkrete bud på, hvorledes disse strategier kan realiseres. 

Der ses en stor indføling i forstadens aktiviteter og dagliglivsformer. 

Selvom hovedvægten ligger på Bybækgrunden og centerområdet, 

udvikles der vægtige modeller for alle de dele 

af byen, som konkurrenceprogrammet stiller til diskussion. 

Behandlingen af Bybækgrunden er arkitektonisk klar i sin 

holdning til, hvorledes der opnås en robust plan. 

Forslagsstilleren arbejder systematisk med det brede bæredygtighedsbegreb 

og kan integrere alle dele heraf i deres 

projekt. 

Projektet har en høj grad af bygningsmæssig tæthed 

samtidig med, at det integrerer både det blå og grønne 

element i byudviklingen. Et væsentligt element heri er de 

grønne byrum, bevægelsesnetværk og ture, samt kanalen 

og pladsen på Bybækgrunden. 

Der arbejdes med integration af de bløde trafikanter i bylivet, 

bl.a. nedlægges alle tunneler. Der etableres et ”bevægelsesnetværk” 

med oplevelsesture, så cyklende og 

gående kan færdes overalt. 

Projektet tager ikke udgangspunkt i den eksisterende fjernvarmeforsyning, 

men projektet vil styrke en Co2-neutralitet. 

Der savnes en detaljeret beskrivelse af p-forhold både 

for cykler og biler. Der er ikke overvejelser om hurtigtkørende 

cykler som en del af en udvikling af mobiliteten. 

: 71 : 


sammenfatning 

Det nye område omkring Bybækgrunden og Farum Bytorv 

vil over tid kunne udvikles til et sted, som lever op til ønsket 

om, at Farum by får et tydeligt og nutidigt centrum. 

Samlet vurderer dommerkomiteen, at forslaget er professionelt 

på en måde, hvor professionaliteten både går på 

det strategiske, på den arkitektoniske formåen og med en 

stor respekt, følsomhed og indlevelse i forstadens rytmer 

og dagliglivsformer. Forslaget skal dog bearbejdes, så der 

opnås en bedre balance mellem tæthed og det grønne, 

idet forslaget lægger op til en høj bebyggelsestæthed og 

tæt byggeri op af Farum Midtpunkt. 

Dommerkomiteen ønsker, at forslagsstillerne kvalificerer 

og argumenterer for, om og hvordan der kan etableres så 

meget byggeri i Farum Midtby. overgangen og byrummets 

karakter mellem Farum Midtpunkt og Bybækgrunden skal 

bearbejdes og visualiseres. Den markante ankomstplads, 

der spænder hen over Paltholmvej, skal gøres uafhængig 

af projektet på Farum Bytorv syd for Paltholmvej. Gaderum 

på Bybækgrunden skal visualiseres med perspektiver 

i øjenhøjde. 




: 72 :

ypladsen 

cafétorvet 

den grønne kile 

: 73 : 


bazarpladsen

forslag 1 / 35711 

big 

Andreas Klok Pedersen, arkitekt; Søren Martinussen, arkitekt MAA 

grontmij Pia Widerholdt Jensen, M.Sc. Urban Design; Maria M. Beyer, M.Sc. Urban Design 

thing & WainØ Marise Fiebig, landskabsarkitekt MDL; Johanne Rønsholt, arkitekt 

boris brorman jensen arkitekt MAA 

forslaget 

Forslagsstiller fastslår, at Farum har mange kvaliteter, og at 

løsningen på opgaven bør tage afsæt i en tæt forståelse af 

disse kvaliteter. Der formuleres en strategi med ti urbane 

interventioner: 

• Nye blå elementer hvor der argumenteres for at åbne 

tildækkede vandløb og dermed tydeliggøre den landskabelige 

placering og skabe nye forbindelser. 

• Bakkelandskab af overskudsjord hvor det foreslås at 

forstærke bakkelandskabet omkring Farum Midtpunkt 

og dermed skabe nye oplevelses- og udfoldelsesmuligheder. 

• Identitet gennem beplantning. 

• Opgradering af netværk hvor der foreslås nye regionale 

og lokale stier og en omhyggelig bearbejdning af 

krydsningspunkter. 

• Rum til uformelle mikroaktiviteter der ses som et supplement 

til Farums succesfulde satsning på den organiserede 

idræt. 

• Reetablering af naturzoner hvor der argumenteres for 

at lade flere arealer være uplejede – både af oplevelses- 

og miljømæssige hensyn og fordi man kan spare 

penge. 

• Optimering af vejprofiler som handler om en klar rumlig 

identitet. 

: 74 : 

• Små dyrkbare arealer som en måde at skabe flere aktiviteter 

og møder. 

• Lejefordele for grønne erhverv hvor der argumenteres 

for, hvorledes erhvervsområdet gennem små opkøb 

gradvist kan gives en grøn profil. 

• Fortætning gennem ny bebyggelse hvor hovedpointen 

er at tilføre typologier, som ikke findes i Farum i dag. 


mere byliv og bedre sammenhæng på tværs af midtbyen, 

nye drivere på bybækgrunden og i midtbyen i 

øvrigt og styrkelse af farum midtpunkt 

Selve Bybækgrunden foreslås bebygget med en tæt struktur 

i to etager, som med en ”cortenbeklædning” skaber 

en reference til Farum Midtpunkt. Den tætte struktur gennemskæres 

af en række kurvede stræder, som skal skabe 

en stærk lokal identitet. Det foreslås, at stueetagen så vidt 

muligt udnyttes til offentlige funktioner i kontakt med gaderne 

og boliger på 1. etage. Tagprofilerne udformes således, 

at der kan opnås maksimalt udbytte af solceller. 

delområder 

farum bytorv 

Farum Bytorv foreslås opgraderet primært med en samlet 

bearbejdning af fladen og beplantningen således, at p-are

: 75 :


aler fremstår meget mere attraktive og indbydende – også 

når de ikke er i brug som parkering. 


Forslaget rummer forslag til opstart af en proces, hvor Furesø 

Kommune opkøber de mindste parceller med henblik 

på at udleje til små kreative erhverv, grønne erhverv og 

lignende. 

stationsområdet og centerområdet øst for motorvejen 

Der er ikke konkrete bearbejdninger af disse delområder. 


Forslaget rummer et ret stort afsnit om bæredygtighed – 

herunder også økonomisk bæredygtighed, men det har 

været svært for dommerkomiteen, at se hvorledes disse 

overvejelser har påvirket de rumlige løsninger. 

sammenfatning 

Dommerkomiteen påskønner de 10 urbane interventioner, 

som anses for et meget fint og strategisk tænkt program 

for de typer af indsatser, der kan anvendes for at øge 

Farums attraktivitet og diversitet og udvikle byen i en mere 

bæredygtig retning. Disse fine intentioner videreføres 

imidlertid kun i meget begrænset omfang i selve forslaget. 

: 76 : 

Eksempelvis sker der ikke nogen overbevisende anvisning 

af, hvorledes åbning af tildækkede vandløb kan skabe nye 

attraktive forbindelser og forklare den landskabelige beliggenhed. 

Forslaget til bebyggelsesstrukturen på Bybækgrunden fore- 

kommer indadvendt og lukket i stedet for at skabe sammenhæng 

i byen eller mødesteder. Skalaen i bebyggelsen 

er lille og danner små intime rum. Bebyggelsen ”trapper 

ned” i forhold til nabobebyggelse Farum Midtpunkt og det 

eksisterende lave og lavtliggende center. Den visualisering, 

som viser bebyggelsen set fra det nye regnvandsbassin, er 

blevet påskønnet af dommerkomiteen, men bebyggelsesstrukturen 

anses for at give boligerne dårlige lysforhold, 

tekniske problemer i forhold til trafik og at være meget 

lidt fleksibel og svær at etapedele. I forhold til Farum Bytorv 

anses ideen om at satse på en behandling af fladen og 

beplantningen som et fint og realistisk afsæt, men dommerkomiteen 

finder ikke i illustrationerne nogen overbevisende 

fortolkning og konkretisering af dette afsæt. 

derfor er dette forslag ikke indstillet til at gå videre i 

fase 2. 

bybækgrunden

: 77 :

: 78 :

: 79 :

forslag 4 / 16590 

juul i frost 

arkitekter 

Helle Juul, arkitekt MAA; Anett olsen, arkitekt; Hanna Svensson, arkitekt; 

Sigrid Thing, stud.arch.; Susanne Grunkin, landskabsarkitekt MDL; 

Thomas Graabæk, arkitekt MAA; Pawel Antoni Lange, cand.mag./HA 

teamkompetencer 

john plØger dr.art., cand.mag. 

gottfried heinZerling civilingeniør 

forslaget 

Forslaget tager udgangspunkt i ambitionen om ”active 

living” og ønsker at skabe uhindret adgang til fysiske aktiviteter 

og dermed sikre social sammenhængskraft i Farum. 

På Bybækgrunden placeres Farum idrætscampus som et 

nyt tyngdepunkt, der skal bindes sammen med Farum Park 

og Farum Arena. 




Der skabes 4 langsgående flows – fat flow – markedsflow – 

slowflow – rekreativt flow – med hver deres identitet, der 

skaber forbindelser mellem sportsfaciliteterne, bycentrum, 

erhvervsområde, boligområderne og stationsområdet. 

Paltholmvej nedklassificeres til sekundær vej, og der indføres 

hastighedsdæmpning på Frederiksborgvej. Desuden 

suppleres med træplantninger. 


På Bybækgrunden bygges 6 fritstående volumener, som 

er forbundet til et foldet landskab omkring. Centralt på 

Bybækgrunden placeres en ekspressiv komposition af 

bygningsfragmenter omkring et indre stræde-/pladsfor- 

: 80 : 

løb. Bygningerne indeholder undervisning, organic Cafe, 

sportsbutik, sundhedserhverv, spa/wellness, Go-Active 

hus, sundhedshus m.v. 

Dommerkomiteen ser den viste bebyggelses udformning 

som meget løsrevet fra konteksten, og at den kommer til 

at iscenesætte nogle tilfældigt udformede byrum i en komposition, 

der ikke virker motiveret til stedet. Bygningerne 

vil med deres dimensioner og kantede formsprog blive 

vanskelige at indrette til fornuftig og fleksibel brug. 

Dommerkomiteen finder ikke den viste bebyggelse robust 

over for etapedeling, da kompositionen vil fremstå ufærdig, 

hvis der kun opføres en del af bygningerne. De tilfældige 

retninger fortsættes over på den anden side af Paltholmvej 

i de anviste byggefelter. Der mangler desuden en 

troværdig løsning af parkerings- og tilkørselsforholdene. 


Der renses ud i beplantning og skabes nye trappeforbindelser, 

der understøtter muligheden for at bevæge sig på 

kryds og tværs i Farum Midtpunkt. Ved at åbne mere visuelt 

vil man føle sig mere tryg, når man færdes i området. 

Der indpasses ”bokaler” og kulturværksteder for forskellige 

grupper – kvinder, ældre og unge. Stueetagerne tænkes

: 81 : 


helhedsplan

anvendt til danse- og yogafaciliteter, undervisning, økologisk 

fælleskøkken med ude-/indeservering, kulturværksteder 

og lignende. 

Dommerkomiteen er positiv over for ideen om at rense ud 

i beplantning og underetager i Farum Midtpunkt, men er 

dog tvivlende over for om det er realistisk i det viste omfang. 

delområder 

farum bytorv 

omkring Farum Bycenter vises byggefelter for fremtidig 

fortætning. 

Der etableres grønne rekreative rum i forskellig størrelse 

og til forskelligt formål. 


Projektet foreslår to koblinger mellem erhvervsområdet 

og Farum Midtpunkt på tværs af Frederiksborgvej. Koblingerne 

hægter sig på nye pladsdannelser med træningsfaciliteter 

i erhvervsområdet. 

stationsområdet og centerområdet øst for motorvejen 

Projektet undlader en konkret bearbejdning af stationsområdet 

og centerområdet øst for motorvejen. 

konceptdiagrammer 


Regnvandsopsamling synliggøres som et blåt element. 

sammenfatning 

Dommerkomiteen har stor sympati for forslagsstillers ambition 

om at skabe ”active living” og ønsket om at skabe 

uhindret adgang til fysiske aktiviteter og dermed sikre social 

sammenhængskraft i Farum. 

Den viste bebyggelsesstruktur på Bybækgrunden virker 

dog umotiveret og tilfældig på dette sted, og det gælder 

også bearbejdningen af byrummene. Der er i konkurrenceprogrammet 

efterlyst realiserbare projekter, som kan 

skabe bedre sammenhæng på tværs af midtbyen og mere 

byliv, og forslag, der integrerer nyt og eksisterende i en 

funktionel og rumlig helhed. Dette ser dommerkomiteen 

ikke tilstrækkeligt indeholdt i dette forslag. Der er behov 

for et robust værktøj, der kan udvikles fleksibelt i etaper 

i dialog med kommende investorer og ikke et ”ikonbyggeri”, 

der fremstår fremmed for stedet. 

derfor er dette forslag ikke indstillet til at gå videre i 

fase 2. 

forstadens strUktUr 

den klassiske by forstadens strUktUr farUms profil... 

DEN KLASSISKE By FoRSTADENS STRUKTUR FARUMS PRoFIL 

INTRO 

arkitekturhistorisk skulle forstaden være ’det gode 

sted’ skabt gennem funktionelle boliger i attraktive 

områder og fællesskaber. identitet og selvrealisering 

gennem boligen blev sammen med aktiv deltagelse i 

nærmiljøet vigtige parametre. er det sådan? Hvorfor 

og for hvem? Hvad er forstadens livsformer? fra hvilket 

perspektiv kan der tænkes nyt om forstaden med fokus 

på den meningsfulde forstad og hvordan den konstitueres.? 

FORSTADENS SELVFORSTÅELSE 

lighed; Vi arbejder med en bevidst programmering af et 

varieret udbud, at der skabes offentlige domæner, det 

vil sige steder og rum, hvor forskellige kulturer mødes 

og udveksler perspektiver. det er vigtigt at indskrive 

nydanskernes kulturer i vores byliv : 82 sammen : med de 

unges, de skæves og de anderledes’, hvis bycentrene 

skal fungere som kulturelle smeltedigler og fælles domæner, 

som borgerne bredt kan identificere sig med. 

mødesteder og byrum skal kombinere identitet og oplevelse 

med at lære nyt. Hverdagslivets byrum, busterminalen, 

mellemrum og hverdagsrum er væsentlige, da 

det er i disse rum, at mange mennesker passerer hin- 

UDFORDRING 

farum er skæmmet af ensartet arealudnyttelse – monofunktionalitet 

i kombination med manglende orientering, 

identitet og tilgængelighed. afstandene føles 

store – den opfattede afstand er langt større end den 

oplevede afstand. for at imødekomme denne mentale 

afstandsblokering understøtter forslaget - både i den 

store og lille skala - høj variation i arealudnyttelsen og 

en blanding af programmer, så afstanden mellem forretninger, 

skole, arbejdspladser og rekreative områder 

minimeres. Øget fokus på orientering og skærpelse af 

de enkelte områders identitet er afgørende. 

(arkitektur, æstetisk, form) og attraktive (u)formelle 

mødesteder og erhvervs-lokaler i attraktiv arkitektur og 

stedskvalitet. Ved at tilpasse de forskellige indsatsområder 

og behov i forhold til visioner, kommunens demografi, 

arealudvikling, eksisterende byrum og erhvervsliv 

bliver det muligt at foretage nogle ret præcise prioriteringer 

og udvikle strategier for de enkelte bydele. 

KONCEPT OG POTENTIALE 

actiVe liVing og WHo 

farums selvopfattelse knytter sig til forestillingen om 

en stærk identitet og følelse af fællesskab i kommunen. 

området skulle være et social-økologisk og organisk

farUms fremtidige strUktUr farUms fremtidige profil Hybridprogrammering som VærktØj 

cielle aktiviteter, kreative arbejdspladser og boliger for 

idrætsudøvere i byens boligområder. farum har således 

et latent branding- og udviklingspotentiale i krydsfeltet 

mellem sport og byen med den sunde levevis. dette bør 

afspejles i boligtilbud, bostedskvaliteter, erhvervsliv og 

erhvervsstrategi samt byrums-design og tilførsel af nye 

attraktorer og kvaliteter til de centrale boligområder. 

Vores koncept tager afsæt i World Health organisations 

bredt definerede sundhedsbegreb, som handler om 

uhindret og let adgang til fysiske aktiviteter, samt at der 

eksisterer god social kapital og sammenhængskraft i et 

givent område. Ud fra et helhedsorienteret perspektiv 

forstadens offentlige rUmstrUktUr 

Vores udvikling af farum tager udgangspunkt i forstædernes 

offentlige rumstruktur. det offentlige rum er det 

første, man møder ved stationen – hvor vanskeligheden 

ved at afkode tyngdepunktets placering er tydelig. 

modsat den klassiske by, hvor gader og stræder er 

struktureret i en letaflæselig hierarkisk struktur, skaber 

tydelig identitet og er kendetegnet ved definerede 

offentlighedsgrader, så er det modsatte tilfældet i forstaden. 

det er utydeligt, hvilken retning man skal gå for 

at finde midtbyen, infrastrukturen og parkeringsbehovet 

dominerer og overgang mellem offentlig og privat 

VISION 

Vores ambition er at gøre farum til en aktiv, levende og 

tryg by, med tydelige sammenhænge og byrum, der er i 

stand til at rumme farums mangfoldighed. 

etymologisk er farum : 83 sammensat : af to oldnordiske 

ord: 

“far” – der oprindeligt betyder passage, overgangssted 

eller overfartssted. 

“rum” – hjem, gårdsplads, sted eller hjem. 

Vores greb tager farve af denne navngivning, idet vi 

vil skabe nye passager/overgange og stræder mellem 

de forskellige steder vi udvikler for at iscenesætte og 

byrum 

bygning 

bybækgrunden 

FARUMS FREMTIDIGE STRUKTUR FARUMS FREMTIDIGE PRoFIL HyBRIDPRoGRAMMERING SoM VæRKTØJ 

teresser, temperament, alder og etnisk tilhørsforhold. 

en af udfordringerne for udviklingen af farum midtby er 

netop, at pladserne og de nyetablerede funktioner skal 

forbindes af et nyt tydeligt netværk af forbindelseslinjer 

og flows, der kæder bybækgrunden, farum midtpunkt, 

farum bytorv, stationsområdet, sportsområdet og erhvervsområde 

øst sammen. en del af denne manøvre 

består i, at åbne farum midtpunkt for tværgående bevægelser 

og sikre en øget udveksling med de omkringliggende 

områder. 

fase 1 : forslag 4

: 84 :

ybækgrunden 

snit bybækgrunden 

Bybondegård 

snit stræde 

snit bokal 

: 85 : 

fase 1 : forslag 4

forslag 6 / 92112 

cebra og 

transform 

cebra a/s Kolja Nielsen MAA; Carsten Primdahl MAA; Mikkel Frost MAA; Flemming Svendsen MAA; Gloria Gonzales; 

Marina Diaz Garcia; Mikkel Printz 

transform aps Lars Bendrup MAA; Merete Kinnerup Andersen; Laurent Temmerman; Fredrik Wozniak Laursen 


mØller & grØnborg a/s Johannes Vindum MAA; Mads Tenney Jordan MAA 

tækker rådgivende ingeniØrer a/s Jørn Tækker; Lene Mylin; Peter Boe Hauggaard-Nielsen 

konsulenter 

mobility in chain Federico Parolotto; Francesca Arcuri; Stilla Graf 

colliers international danmark a/s Jonas Sand 

forslaget 

Forslaget rummer en grundig analyse af Farums fysiske og 

sociale indhold og potentialer, hvor naturen, den effektive 

infrastrukturelle opkobling og de rimelige huspriser især 

fremhæves som styrker. Byen beskrives som havende en 

skizofren struktur, med den vestlige bydel der rummer 

meget historie over for den østlige, modernistiske, meget 

opdelte og historieløse bydel. 

Denne analyse føres frem til formuleringen af 5 overordnede 

strategier for udvikling af konkurrenceområdet som 

en vigtig del af hele byområdet: 

• Fasthold byens rygrad – som fastholder dens historie 

og forbinder dens dele. 

• Styrk byens centrum. 

• Stræk de funktionelle grænser – som mest handler om 

funktionsblanding på tværs af Paltholmvej. 

• Bryd med trafikseparering. 

• Byg tæt og højt – for at udnytte stationsnærheden og 

skabe kritisk masse. 




Der foreslås, med udgangspunkt i disse strategier, en sam- 

: 86 : 

menhængende, tæt og høj bebyggelse som midlet til at 

sammenkæde og integrere Farum Midtpunkt og bycentret 

som dele i en ny, sammenhængende bydel. 


Den nye bebyggelse på Bybækgrunden, som også videreføres 

på sydsiden af centret og omkring Stavnsholtvej, har 

en tæthed på mellem 150 og 200 % for at udnytte stationsnærheden 

og opnå den nødvendige kritiske masse i den 

nye bydel. Bebyggelsen har korte facadelængder og danner 

mange små rum mellem bygningerne. I overgangen 

mellem Farum Midtpunkt og den nye bebyggelse placeres 

et sundhedshus tæt ved Idrætshallen. Det forudsættes, at 

der kan placeres erhverv og andre offentlige funktioner i 

de fleste af stueetagerne i den midterste del af den nye bebyggelse. 

I den nordlige del mod Farum Midtpunkt og i syd 

mod boligområderne foreslås rækkehuse på 2-3 etager. 

Mod syd må det indebære, at noget af den eksisterende 

bebyggelse langs Stavnsholtvej skal fjernes. Bygningshøjderne 

når op til 6-7 etager omkring Stavnsholtvej og Paltholmvej 

– og punktvis arbejdes der med større højder. 


I Farum Midtpunkt foreslås dele af den eksisterende parkeringskælder 

anvendt til boliger med direkte udgang til jord

: 87 : 


helhedsplan


plan, og der foreslås indarbejdet lidt større grønne rum i 

den midterste del, som aktiveres af nye interne stiforløb og 

en udtynding i den tætte beplantning mellem stokkene. 

delområder 

farum bytorv 

Der foreslås en ny indkørsel til centerparkeringen for at aflaste 

Paltholm- og Stavnsholtvej og dermed muliggøre, at 

der kan dannes 2 nye bypladser, som spænder på tværs af 

disse veje. Centerparkeringen placeres primært i en 2-lags 

parkering, som optager højdeforskellen omkring Paltholmvej. 

Korttidsparkering kan ske i gaderne. 

Etapeudbygningen tilrettelægges således, at bebyggelsen 

begynder omkring Stavnsholtvej og Paltholmvej for 

at omdanne disse veje til bygader, og breder sig så derfra 

mod syd og nord til den nye bydel og får kontakt med de 

omkringliggende bebyggelser og med det eksisterende 

butikscenter. 


Projektet omfatter en overordnet bearbejdning af erhvervsområdet. 

Erhvervsområdet er vist med en fortættet bebyggelse 

i 4-5 etager, et beplantet indre areal samt sti- og cykelnetværk, 

der forbinder på tværs af Frederiksborgvej. 

: 88 : 


Bæredygtighedsafsnittet påpeger omhyggeligt de potentielle 

konflikter, der er mellem høj tæthed, som er vigtig 

ud fra en trafik- og bylivsbetragtning, over for kravet om 

god dagslysadgang og lokal vandafledning ved nedsivning, 

som trækker i retning af lavere tætheder. 

Her foreslås en tæt og omfattende ny bebyggelse, både ud 

fra et byarkitektonisk ønske om at skabe klare gaderum og 

et socialt og økonomisk ønske om at skabe kritisk masse 

for byliv og kommercielle aktiviteter. Der gøres i beskrivelsen 

meget ud af Stavnsholtvej og Farum Hovedgade som 

en sammenbindende akse mellem det historiske Farum 

og det modernistiske, men forslaget koncentrerer sig i de 

mere detaljerede og konkrete overvejelser udelukkende 

om centerområdet og Bybækgrunden. 

Denne tilgang er grundlæggende interessant, men medfører 

også at udbygningen vil foregå over ganske lang tid og 

stiller dermed store krav til planens robusthed og fleksibilitet 

og dens evne til at danne attraktive miljøer undervejs i 

realiseringsperioden. 

Hvilke rum og miljøer der dannes undervejs, og hvordan 

de ubebyggede arealer skal behandles, eller hvilket bymiljø 

der vil opstå, hvis der ikke er efterspørgsel efter de omfattende 

byggemuligheder, berøres ikke. 

koncept

Fasthold byens rygrad Styrk byens centrum 

Stræk de funktionelle grænser Bryd med trafikseparering 

Byg tæt-højt 

Hvordan den tætte bystruktur med de snævre stræder fungerer 

i forhold til serviceforsyning til butikkerne behandles 

heller ikke. 

sammenfatning 

Dommerkomiteen ser positivt på forslagets seriøse og realistiske 

analyse og vurdering af Farums udfordringer og potentialer. 

Forslaget indeholder mange kvaliteter i tilgangen 

til opgaven og i forslag til delløsninger. 

Men dommerkomiteen stiller sig tvivlende over for, om der 

er basis for de mange byrum, som bebyggelsesplanen rum- 

: 89 : 


mer, og om de med deres placering også formår at skabe 

attraktive forbindelser til butikskoncentrationen i det eksisterende 

center. Forslaget lægger desuden op til, at der 

sker en meget stor fortætning, herunder at der nedrives 

eksisterende boliger syd for Stavnsholtvej med henblik på 

fortætning. Dommerkomiteen finder, at denne fortætning 

er for vidtgående set i forhold til programmets ønsker om 

balance mellem fortætning og grønne kvaliteter samt de 

markedsmæssige muligheder for at realisere planen. 

disse forhold har ført til, at dommerkomiteen ikke indstiller 

dette forslag til videre bearbejdning i fase 2.

: 90 :

ybækgrunden 

bygaden kvarterspladsen 

Paltholmvej Bybækgrunden Farum Midtpunkt 

: 91 : 


snit

: 92 :

: 97 :

: 98 :

Dommerbetænkning - Furesø Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?