Projektforslag for Gram Slotssø - Haderslev Kommune

N ATURSTYRELSEN 

Naturgenopretning i Gram 

Faunapassage og søoprensning 

Projektforslag – 11. juni 2013 

Gram_projektforslag 20130611.doc 

Sagsnr. : 101334-0001 

Projektleder : Christian Thirup 

Udarbejdet af : Christian Thirup 

Kasper Rasmussen 

Michael Kristensen 

Godkendt af : Christian Thirup

GRAM Å 

Faunapassage ved Gram Slotssø 

Indholdsfortegnelse 

1 Indledning ......................................................................... 1 

ALECTIA A/S 

1.1 Baggrund .................................................................................... 1 

1.2 Formål ........................................................................................ 2 

2 Projektområdet ................................................................. 3 

2.1 Beliggenhed ................................................................................. 3 

2.2 Kulturhistorie og fredninger ........................................................... 3 

2.3 Plangrundlag ................................................................................ 5 

2.4 Ledningsoplysninger ..................................................................... 7 

2.5 Vandløb ....................................................................................... 7 

2.5.1 Regulativ .......................................................................... 7 

2.5.2 Afstrømningsforhold ........................................................... 9 

2.5.3 Sedimentanalyse ............................................................. 10 

2.6 Flora og fauna ............................................................................ 11 

2.6.1 Naturbeskyttelsesloven .................................................... 11 

2.6.2 Biologisk forundersøgelse ................................................. 12 

2.6.3 Fiskeundersøgelser .......................................................... 13 

2.6.4 Fugleregistreringer .......................................................... 13 

2.6.5 Makroinvertebrater .......................................................... 13 

2.6.6 Padder ........................................................................... 14 

2.7 Mål og bindinger til opgaveløsningen ............................................. 14 

3 Projektforslag .................................................................. 15 

3.1 Projektafgrænsning og projektelementer ....................................... 15 

3.2 Nyt vandløbstracé ....................................................................... 17 

3.2.1 Indløb til nyt vandløbstracé ............................................... 18 

3.2.2 Bundbredde og brinkanlæg ............................................... 18 

3.2.3 Faldforhold ..................................................................... 19 

3.2.4 Bundmateriale ................................................................. 21 

3.2.5 Dæmningsbassinet .......................................................... 22 

3.3 Etablering af bro (vandløbsunderføring) ........................................ 23 

3.3.1 Tilladelse til etablering af vejbro ........................................ 25 

3.4 Vandindtag til Gram Slotssø ......................................................... 25 

3.5 Barriere mellem sø og vandløb til sikring af vandspejlskote i søen .... 27 

3.6 Oprensning af Gram Slotssø ......................................................... 28 

3.6.1 Sedimentmængde ........................................................... 29 

Gram_projektforslag 20130611.doc Side 1 af 52

GRAM Å 


ALECTIA A/S 

3.6.2 Metode til oprensning af Gram Slotssø ............................... 30 

3.6.3 Sedimentafvanding .......................................................... 31 

3.7 Terrænregulering og jordbalance .................................................. 31 

3.8 Elværk og frisluse ....................................................................... 32 

4 Konsekvensvurdering ...................................................... 33 

4.1 Vandløbsmodel ........................................................................... 33 

4.2 Vandstande og vandføring ........................................................... 33 

4.2.1 Vandstand og -hastighed i nyt vandløbstracé ...................... 33 

4.2.2 Vandstand i slotssøen ...................................................... 34 

4.2.3 Vandstandspåvirkning opstrøms projektområdet ................. 35 

4.3 Vand- og vandløbskvalitet ........................................................... 36 

4.3.1 Vandløbskvalitet .............................................................. 36 

4.3.2 Slotssøen ....................................................................... 36 

4.3.3 Sedimenttransport ........................................................... 37 

4.4 Terrænreguleringer ..................................................................... 37 

4.5 Flora og fauna ............................................................................ 38 

4.5.1 Snæbel .......................................................................... 38 

4.5.2 Laks og ørred .................................................................. 38 

4.5.3 Lampretter ..................................................................... 40 

4.5.4 Makroinvertebrater .......................................................... 40 

4.5.5 § 3 beskyttet natur .......................................................... 41 

4.5.6 Arter på Habitatdirektivets bilag IV .................................... 41 

4.6 Okker ........................................................................................ 42 

4.7 Landskabelige forhold ................................................................. 44 

4.8 Tekniske anlæg og fredede fortidsminder ...................................... 44 

4.8.1 Slottet ............................................................................ 44 

4.8.2 Broerne .......................................................................... 45 

4.8.3 Elværket ......................................................................... 46 

4.8.4 Dæmningen .................................................................... 46 

4.9 Udsigt mellem Krogshøj og Elverhøj .............................................. 47 

5 Tidsplan og forventet projektgennemførsel ..................... 48 

6 Økonomi .......................................................................... 49 

7 Referencer ....................................................................... 50 


GRAM Å 


Bilagsliste 

Bilag 1 Ledningsoplysninger (LER) 

Bilag 2 Tværprofiler for projektforslag 

Bilag 3 Længdeprofil for projektforslag 

Bilag 4 Skitse af bro ved Slotsvej 

Bilag 5 Biologisk forundersøgelse 

Bilag 6 Vandspejlskoter og –hastighed i nyt tracé 

Bilag 7 Kortlægning af slamdybde i Gram Slotssø 

ALECTIA A/S 


GRAM Å 


1 Indledning 

1.1 Baggrund 

ALECTIA A/S 

Miljøministeriet har i samarbejde med de daværende amter i 2003 udarbej- 

det en forvaltningsplan, der skal sikre bestanden af den truede laksefisk 

snæbel i Vadehavet i fremtiden/1/. Der er fra EU's LIFE-fond givet støtte til 

gennemførelse af dele af denne forvaltningsplan, Urgent Actions for the En- 

dangered Houting, Coregonus oxyrhynchus, herunder til gennemførelsen af 

dele af dette projekt i Ribe Å-systemet bl.a. ved Ribe Stampemølle og Fole 

Dambrug, hvor snæblen og andre fisk herunder åens bestand af oprindelige 

laks i 2012 har fået fri passage i Ribe og Gram å op til opstemningen ved 

Gram Slot. 

Opstemningen ved Gram Slot udgør imidlertid en barriere for fiskenes videre 

færd mod gydeområderne ovenfor Gram by. Det har derfor afgørende betyd- 

ning for disse fiskearters livscyklus og bestandsudvikling i Ribe å-systemet, 

at passageproblemerne ved opstemningen i Gram afvikles. Naturstyrelsen og 

Haderslev Kommune er derfor blevet enige om i samarbejde, at gennemføre 

et naturgenopretningsprojekt, som skal sikre den frie passage i Gram å forbi 

opstemningen ved Gram Slot. Endvidere skal der i tilknytning hertil foretage 

en delvis oprensning af Gram Slotssø med henblik på at genskabe dele af det 

oprindelige kulturhistoriske miljø omkring Grams Slot, således som det er 

fastlagt i en fredning fra 1938. 

Projektets finansiering er fordelt mellem Naturstyrelsen og Haderslev Kom- 

mune, således at Naturstyrelsen gennem den Særlige Vand- og Naturindsats 

varetager faunapassagedelen, mens Haderslev Kommune er ansvarlig for op- 

rensningen af slotssøen. 

Projektet indgår i den visionsplan, som Naturstyrelsen og Haderslev Kommu- 

ne i samarbejde har udarbejdet for Gram Å på strækningen fra Slevad Bro til 

sammenløbet med Gels Å, der skal medvirke til at skabe gode økologiske for- 

hold i vandløbet og bl.a. sikre fisk og anden faunas frie vandring i vandløbet 

/6/. 

Gram_projektforslag 20130611.doc Side 1

GRAM Å 


1.2 Formål 

ALECTIA A/S 

Naturstyrelsen er bygherre på projektet. Projektet har det primære formål at 

forbedre snæblens passagemuligheder ved Gram Slotssø. Sekundært har 

projektet til formål at genskabe Gram Slotssø, som p.t. er ved at gro/sande 

til. 

Projektet er udformet således, at det udover snæbel også tilgodeser en lang 

række andre arter. Dette gælder fx den oprindelige danske laks, odder og 

lampretter, som alle er arter, der er beskyttede, og som vil få betydeligt for- 

bedrede vilkår i Ribe Å-systemet, når der skabes fri passage. 

Projektområdets beliggenhed ved Gram Slot medfører, at der findes en lang 

række kulturhistoriske elementer i området. Elementer der er yderst beva- 

ringsværdige, og som derfor er omfattet af fredninger. I forbindelse med pro- 

jektet, er der taget hensyn til fredningerne. 

Figur 1-1. Opstemningen ved Gram Slotssø udgør en effektiv spærring for snæblens 

muligheder for at nå frem til værdifulde gydeområder i Gram Å-systemet. 


GRAM Å 


2 Projektområdet 

2.1 Beliggenhed 

ALECTIA A/S 

Projektområdet omfatter en fascinerende blanding af kultur og natur kombi- 

neret med en helt unik historie. Projektområdet er beliggende ved Gram 

Slotssø i den nordlige del af Gram by. Gram Slot har adressen Slotsvej 54, 

6510 Gram. 

På figur 2.1 ses slotssøen og de omkringliggende arealer. Vandet løber ind i 

slotssøens østlige ende, og forgrener sig i et mindre delta med enkelte større 

åbne vandområder. Deltaet er skabt via aflejret sediment og tilgroning med 

pilekrat og anden landvegetation. I dag fremstår slotssøen med en åben 

vandflade på ca. 1 ha omkring selve slottet. Søen er generelt meget lavvan- 

det, og de fleste steder er dybden under 0,5 m. 

Figur 2-1. På fotoet ses Gram Slot samt slotssøen. 

2.2 Kulturhistorie og fredninger 

Gram har en historisk vigtig placering, idet byen ligger på den vigtige hoved- 

vej mellem Haderslev og Ribe passerer. Gram Slot er den mest signifikante 

bygning i byen, og slottet kan føres helt tilbage til 1500 tallet. I forbindelse 

med at Slotsvej krydser Gram Å, er der etableret en dæmning, der har til 

formål at opretholde en passabel vej over Gram Å, samt at opstemme van- 

det, således at der dannes en kunstig sø rundt om Gram slot. Dæmningen er 


GRAM Å 


ALECTIA A/S 

dateret til ca. år 1545, og er forstærket i 1600 og 1700 tallet. Dvs. at Gram 

Slotssø kan føres tilbage til samme periode. 

Gram Slot ligger på en sandbanke i selve slotssøen. Søen og de omgivende 

arealer blev fredet i 1938, og det blev i den forbindelse fastslået, at søen 

skulle bevare sin daværende størrelse og vandstand. Pga. slottets placering 

er det vigtigt, at vandstanden i søen ikke ændres, da det kan få alvorlige 

konsekvenser for funderingen af Gram Slot (slottet er funderet på træpæle). 

Under de nuværende forhold er vandspejlet i slotssøen regulativbestemt af et 

sommer- og vinter-flodemål. Ifølge fredningskendelsen skal parken bevares 

som lystskov, og sigtelinierne over slotssøen skal bevares. 

Dæmningen i den vestlige del af slotssøen er op til 15 meter bred ved kronen 

og op til 23 meter ved foden, og hæver sig op til 2,5 meter over det omgi- 

vende terræn. Dæmningen er fredet på 200 meter af sin udstrækning, hvilket 

vil sige fra broen ved elværket og til indkørslen ved den gamle avlsgård. 

Fredningen omfatter ligeledes de tre broer i området. Broen ved elværket, 

ved frislusen, og broen fra dæmningen til voldstedet med Gram slot. 

Der er tre afløb gennem dæmningen, 1) frislusen, 2) elværket og 3) omløbs- 

stryg. Ved normal vandføring ledes hele vandstrømmen gennem elværket og 

omløbsstryget. Ved ekstreme afstrømningshændelser fungerer frislusen som 

overløb, der sikrer, at vandstanden i søen bibeholdes på det fastlagte niveau. 

En stor del af Gram Slotssø samt en del af Gram Slotsspark, se Figur 2-2, er 

omfattet af en fredningskendelse fra 1938 (frednings ID 511-03-01). Fred- 

ningskendelsens har til formål at ”sikre hele det nævnte naturområdes beva- 

ring ud i fremtiden til gavn og glæde for alle og særligt for hele den sønder- 

jydske befolkning”. 


GRAM Å 


ALECTIA A/S 

Figur 2-2. Gram Slotssø samt det fredede område i fredningskendelsen fra 1938. 

Den oprindelige fredningskendelse er udstedt på en række betingelser. I for- 

hold til det indeværende projekt, er der en række betingelser af relevans for 

projektforslaget: 

· Søen bør i alt væsentlighed bevares i sin nuværende størrelse (1938). 

· Vandstanden skal bevares. 

· Åens snoede forløb indenfor det fredede område må ikke reguleres. 

· Den nuværende udsigt fra Krogshøj og Elverhøj skal bevares. 

· På området må der ikke opstilles boder, master eller andre indretninger, 

som kan virke skæmmende. 

2.3 Plangrundlag 

Gram Å er beskyttet af naturbeskyttelseslovens §3 og er samtidig målsat 

som laksefiskevand (B2) i Sønderjylland Amts Regionplan 2016. Selve slots- 

søen er udpeget som §3 beskyttet sø og mose. 

Projektarealerne er omfattet af åbeskyttelseslinien (Naturbeskyttelseslovens 

§16), der strækker sig 150 m på hver side af vandløbet. 


GRAM Å 


ALECTIA A/S 

Det skovareal der imod syd grænser op til projektområdet er registreret som 

fredskov. 

Hele projektområdet og de omkringliggende arealer ligger i område med 

drikkevandsinteresse. 

Den nordlige del af projektområdet ligger i okkerklasse I, dvs. der er stor ri- 

siko for okkerudledning (Figur 2-3). Området med okkerklasse I er stort set 

sammenfaldende med de arealer, hvor jordbunden består af humusjord. Den 

øvrige del af området nord for åen, er primært sandjord, hvor der ikke er no- 

gen okkerklassificering. 

Figur 2-3: Det rødbrune område viser det okkerklassificerede område. Området er ok- 

kerklasse 1, dvs. der er stor risiko for okkerudledning. 

Størstedelen af projektområdet ligger i SFL-område - udpeget i forhold til 

overfladevand. 

Hele projektområdet ligger i opland til Natura 2000-område Vadehavet. 

Skov- og parkarealerne syd for projektområdet er i Haderslev Kommunes 

kommuneplan udpeget som rekreativt område. 


GRAM Å 


ALECTIA A/S 

I kommuneplanen er Gram Å og dermed en del af projektområdet udpeget 

som biologisk korridor. 

Hele projektområdet er i kommuneplanen udpeget som værdifuldt landskab 

samt værdifuldt kulturmiljø. 

Hele området omkring Gram Slot er fredet (afsnit 2.2). 

Miljømålet i forslaget til Vandplanen hovedvandopland 1.10 Vadehavet er 

”god økologisk tilstand”. Dette er ligeledes den registrerede nuværende til- 

stand, og der forventes følgelig, at dette også er tilfældet i 2015. Tilstanden 

er vurderet på baggrund af DVFI, hvor der ved de seneste registreringer er 

faunaklasse 5 nedstrøms opstemningen og faunaklasse 6 opstrøms opstem- 

ningen. Da vandplanerne er i fornyet høring, er det regionplanen, der er gæl- 

dende p.t. 

2.4 Ledningsoplysninger 

Der er indhentet ledningoplysninger fra ledningsejerregistereret, www.ler.dk. 

Disse fremgår af bilag 1. 

2.5 Vandløb 

2.5.1 Regulativ 

I vandløbsregulativet for Gram Å er vandløbet stationeret fra Sommersted st. 

0 og til sammenløbet med Gels Å st. 39.325. Gram Slotssø er beliggende op- 

strøms opstemningen ved station 22.773. I regulativet er forureningsgraden 

på strækningen omfattende projektområdet registreret som ”praktisk taget 

uforurenet (grad I og I-II). Der skæres grøde én gang årligt inden 1. sep- 

tember. 

Gram Ås regulativfastsatte dimensioner omkring projektområdet er vist i 


GRAM Å 


ALECTIA A/S 

Tabel 2-1. Af Figur 2-4 fremgår den nuværende stationering. 


GRAM Å 


Tabel 2-1 Regulativmæssige forhold omkring projektområdet. 

Station Bundkote Bund Fald Anlæg Bemærkninger 

M m (DNN) bredde 0/00 

21 650 x x x x Fredningsgrænsen 

22 670 

ALECTIA A/S 

ureguleret, Gram 

Slotssø og fredet 

strækning af Gram 

Å 

22 757 Indløb bro, Slotsvej 

22 773 x x x x Indløb elværket 

22 785 16,00 x x x Udløb elværket 

22 960 15,94 Tilløb fra nord, Enggård Bæk 

24 108 15,57 8,00 0,38 1,5 Tilløb fra syd, Gram Bybæk 

Figur 2-4: Nuværende stationering ved Gram. 

2.5.2 Afstrømningsforhold 

Til at beskrive afstrømningsforholdene er der i indeværende projekt anvendt 

den station, der er beliggende opstrøms Gram slotssø ved Vrågård. Hydrome- 

tri-målestation ved Vrågård har et samlet oplandsareal på 276 km 2 . Det vur- 

deres at oplandet til Gram slotssø er ca. 30 km 2 større, og der er derfor fore- 

taget en simpel korrektion af de målte værdier med en faktor 1,1. 

Vandløbsstationen ved Vrågård indeholder daglige data for perioden 1/1 1984 

til 30/9 2008, og følgende karakteristiske afstrømninger kan beregnes: 


GRAM Å 


ALECTIA A/S 

· Periodeminimum: 612 l/s 

· 1 % fraktil: 1.022 l/s 

· 50 % fraktil: 2.945 l/s 

· Periodegennemsnit: 3.921 l/s 

· 90 % fraktil: 8.184 l/s 

· 99 % fraktil: 13.114 l/s 

· Periodemaksimum: 18.825 l/s 

· Det er kun i 1996, at vandføringen har været lavere end 890 l/s. 

· Vandføring > 14.000 l/s forekommer 39 dage i perioden, heraf 20 dage 

i 1988. 

· Vandføring > 14.000 l/s er primært forekommet i perioden dec-feb. 

Projektforslagets beregninger af fremtidige vandstande, vandhastigheder og 

vandføringer er gennemført for hhv. periodemaksimum, periodeminimum, 

90% fraktil og 50 % fraktil af afstrømningen (Bilag 6). 

2.5.3 Sedimentanalyse 

I forbindelse med projekteringen af oprensningen af Gram Slotssø har firma- 

et Eurofins indsamlet og analyseret 6 sedimentprøver. Figur 2-5 viser place- 

ringen af de 6 sedimentprøver. 

Figur 2-5 Placering af sedimentprøver. 

Efter udtagelsen er de 6 prøver analyseret for tungmetaller (analyse JO002) 

samt for kviksølv (analyse 42072). 


GRAM Å 


ALECTIA A/S 

Analyseresultatet præsenteres i Tabel 2-2 sammenlignet med grænseværdi- 

erne for jordkvalitetskriteriet, se /4/, og slambekendtgørelsen, se kap. 4 i 

/5/. Som det fremgår, er der ingen af prøveværdierne, der overskrider græn- 

seværdierne. 

Tabel 2-2 Analyseresultater 

Emne Prøveværdi 

Tørstof 59 % DS 204 mod. 

Enhed Metode Jordkvalitets- 

kriteriet 

Grænseværdi 

Slambekendt- 

gørelsen 

Bly (Pb) 12 mg/kg ts. DS259/SM3120ICP 40 40 

Cadmium (Cd) 0,43 mg/kg ts. DS259/SM3120ICP 0,5 0,5 

Chrom (Cr) 9,3 mg/kg ts. DS259/SM3120ICP 20 30 

Kobber (Cu) 6,3 mg/kg ts. DS259/SM3120ICP 500 40 

Kviksølv (Hg) 0,02 mg/kg ts. SM3112AASco. Vap 1 0,5 

Nikkel (Ni) 10 mg/kg ts. DS259/SM3120ICP 30 15 

Zink (Zn) 51 mg/kg ts. DS259/SM3120ICP 500 100 

2.6 Flora og fauna 

Generelt består området omkring Gram Slotssø af en mosaik af blandet natur 

– dog overvejende våd natur. De våde områder er i høj grad opstået som føl- 

ge af opstemningen ved Gram Slot, som skaber slotssøen, og som samtidig 

hæver grundvandsstanden i området. 

2.6.1 Naturbeskyttelsesloven 

Store dele af slotsparken er beskyttet med udgangspunkt i Naturbeskyttel- 

seslovens §3. Foruden vandløb drejer det sig om naturtyperne sø og mose 

(Figur 2-6). Overgangen mellem sø og mose er meget glidende, og i takt 

med at møllesøen sander til, vil mosearealet øges på bekostning af søens 

vandspejl. I dag er søen mange steder under 0,5 meter, mens den i selve 

”strømrenden” har dybder på omkring 1 meter og visse steder op i nærheden 

af 2 meter. 


GRAM Å 


ALECTIA A/S 

Figur 2-6. Beskyttede naturtyper (NBL §3) i og omkring projektområdet. 

2.6.2 Biologisk forundersøgelse 

I forbindelse med projektet blev der d. 26.-27. juni 2010 gennemført en na- 

turregistrering i området, og på den baggrund blev der foretaget en biologisk 

forundersøgelse. Forundersøgelsen er vedlagt i Bilag 5. Naturregistreringen 

og vegetationsundersøgelsen af de §3-beskyttede naturtyper i området tog 

udgangspunkt i Danmarks Miljøundersøgelsers tekniske anvisninger til besig- 

tigelse af naturarealer /2/. 

Konklusionen på naturregistreringen er, at undersøgelsesområdet generelt 

kan inddeles i en vestlig del (vest for Slotsvej), der er præget af landbrug i 

omdrift eller anden menneskelig aktivitet, og en østlig del (øst for Slotsvej) 

der er uberørt og under kraftig tilgroning i rørskov og pil. Generelt er mose- 

arealernes naturtilstand vurderet som moderat-ringe, da artssammensætnin- 

gen og vegetationsstrukturen er tydeligt påvirket af eutrofiering, som følge af 

det næringsrige vand fra Gram Å. Vandhullerne har en udmærket naturvær- 

di, men de er truet af tilgroning. Det samme gør sig gældende for selve 

slotssøen. 


GRAM Å 


2.6.3 Fiskeundersøgelser 

ALECTIA A/S 

I 2000 udgav Sønderjyllands Amt en større fiskeundersøgelse omfattende de 

Sønderjyske vandløb /2/. Undersøgelsen dokumenterede, at der var få ørred- 

tomme stationer i Gram Å-systemet. Til gengæld var gennemsnitstætheden 

kun det halve af værdien for Sønderjyllands Amt. I samme undersøgelse blev 

der dokumenteret flg. arter i Gram Å: Laks, regnbueørred, stalling, ål, gedde, 

3-pigget hundestejle, elritse, grundling, strømskalle, skalle, knude og bæk- 

lampret. 

Området ved Gram Slot er meget atypisk i forhold til stort set resten af Gram 

Å-systemet. Der er tale om stillestående eller langsomt flydende vand. Derfor 

vil det være ”søfiskene”, der dominerer her. Fx gedde, skalle og ål. Det er 

også sandsynligt at arter som rudskalle, brasen og aborre findes i søen, selv- 

om disse ikke er registreret ved fiskeundersøgelsen. 

Ved den biologiske forundersøgelse (Bilag 5) blev følgende fiskearter regi- 

streret: skalle, 3-pigget hundestejle, strømskalle, gedde, grundling og ørred. 

2.6.4 Fugleregistreringer 

På DOF-basen findes en lang række registreringer fra Gram Slot og slotspar- 

ken, hvilket indikerer, at der findes et rigt og varieret fugleliv i projektområ- 

det. I forbindelse med den biologiske forundersøgelse blev der ligeledes regi- 

streret en lang rækker fuglearter – eksempelvis isfugl og tårnfalk (samtlige 

arter fremgår af Bilag 5). 

2.6.5 Makroinvertebrater 

Der foreligger flere DVFI-registreringer både opstrøms og nedstrøms Gram 

Slotssø. Der er dog ingen indenfor projektområdet. Umiddelbart nedstrøms 

ved Gram Renseanlæg havde det tidligere amt to stationer hhv. én ovenfor 

og en nedstrøms udløbet fra renseanlægget. Ved seneste registrering i 2007 

var faunaklasse 4 nedstrøms renseanlægget og 5 opstrøms dette. Cirka 1 km 

længere nedstrøms er der ved to registreringer i 2007 blevet registreret fau- 

naklasse 7. Opstrøms Gram er der foretager flere forskellige registreringer 

ved Nustrup og ved Kolding-/Tøndervej. Her svinger faunaklassen fra 5 til 7. 

Jf. vandplanen er der ved seneste undersøgelser registreret faunaklasse 5 

nedstrøms slotsøen og 6 opstrøms denne. 


GRAM Å 


2.6.6 Padder 

ALECTIA A/S 

Ved den biologiske forundersøgelse blev følgende padder registreret: Butsnu- 

det frø, lille vandsalamander og skrubtudse (Bilag 5). 

2.7 Mål og bindinger til opgaveløsningen 

Foruden de i afsnit 2.3 nævnte planforhold er der en række bindinger og mål 

i projektet. 

Bindinger: 

Mål: 

· Der skal skabes fri faunapassage i Gram Å forbi Gram Slotssø. 

· Den eksisterende vandspejlskote omkring slottet bevares af hensyn 

til funderingen af de eksisterende bygninger (ca. kote 19,9 m 

(DVR90). 

· Projektet må ikke forringe forholdene for eventuelle bilag IV-arter. 

· Oprensning af Gram Slotssø må højest ske til kote 18,5 m (DNN) i 

henhold til Fredningsnævnet for Sydjyllands afgørelse af 18. april 

2011. 

· Flere bygninger og tekniske anlæg i området er fredet, fx slottet, 

dæmningen og broerne (afsnit 2.2), hvilket der tages højde for i pro- 

jekteringen. 

· Oprensningen af Gram Slotssø er underlagt nogle økonomiske ram- 

mer, hvilket sætter bindinger for størrelsen af det areal, der kan blive 

oprenset. 

· Området er udpeget som naturområde af national og international 

betydning. 

· Projektarealerne er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø samt 

værdifuldt landskabsområde. 

· En række arbejder skal udføres med mulighed for arkæologisk over- 

vågning og undersøgelse. 

· Det lille omløbsstryg igennem haven bevares med en minimum vand- 

føring på ca. 100 l/s. 

· Hovedparten af vandet i Gram Å ledes udenom slotssøen. 

· Der ønskes god vandkvalitet i Gram Slotssø. 

· Faunapassagen skal så vidt muligt indpasses med de overordnede vi- 

sioner for Gram Slot og Gram Slotssø. 


GRAM Å 


3 Projektforslag 

ALECTIA A/S 

Formålet med projektet er primært at skabe fri faunapassage forbi Gram 

Slotssø. I den forbindelse er der særlig fokus på den truede snæbel og den 

oprindelige danske laks, men passagen skal også være brugbar for øvrige fi- 

skearter og anden fauna. 

Et andet formål med projektet er at få oprenset slotssøen, der er ved at san- 

de/gro helt til. Dette vil sikre frit vandspejl og god udsigt til og fra slottet, 

som fredningsbestemmelserne foreskriver. 

Der har i forbindelse med projektet været arbejdet med forskellige scenarier. 

Det projektforslag, der beskrives i indeværende rapport, er det, som vurde- 

res at skabe de bedste passageforhold for snæbel m.m. samtidig med, at det 

tager størst mulig hensyn til de mange kulturhistoriske værdier i området. 

Projektet baserer sig på en løsning, hvor der sker passiv vandtilførsel til 

slotssøen i ca. 60 % af tiden, suppleret med en pumpeløsning, der dækker 

vandbehovet de resterende 40 % af tiden. 

Følgende projektløsninger er også blevet analyseret forud for den valgte løs- 

ning: 

· Passiv vandtilførsel 100 % af tiden. Denne løsning indebærer, at vand- 

løbsbunden ved projektstation 39 skal opbygges til kote 19,62 m, og 

et smalt indløb. Denne løsning er blevet forkastet af flere årsager: 1) 

Det ville skabe et for unaturligt vandløb. 2) Risiko for højere vand- 

stuvning end vandløbsregulativet foreskriver og 3) Vanskeligt og 

dermed dyrt bygværk ved indløbstærsklen. 

· Vandløbs-passage gennem frislusen. Denne løsning indebærer, at 

vandløb og sø skal holdes adskilt med en kraftig spuns på stræknin- 

gen lige opstrøms frislusen. Denne løsning er æstetisk uacceptabel. 

3.1 Projektafgrænsning og projektelementer 

Projektafgrænsningen er defineret som det område, der påvirkes af det plan- 

lagte projekt (Figur 3-1). En påvirkning kan både være af fysisk karakter, 

men også hydrologisk fx ved at jordens fugtighed eller vandgennemstrøm- 

ning ændres. På figuren ses projektafgrænsningen samt de planlagte projekt- 

tiltag. Det drejer sig om følgende: 


GRAM Å 


ALECTIA A/S 

· Nyt vandløbstracé nord om Gram Slotssø. 

· Rørlægning af grøft vest for Slotsvej 

· Barriere mellem sø og vandløb til sikring af ønsket vandspejlskote i 

søen. 

· Pumpe til sikring af ønsket vandspejl i slotssøen i de perioder, hvor 

der ikke sker tilstrækkelig passiv vandtilførsel. 

· Dæmningsarbejder: Ny bro samt en mindre modifikation af dæmning 

(Slotssvej). 

· Afblænding af elværk. 

· Oprensning af den vestlige del af søen, samt et areal hvor sedimentet 

fra søen afvandes. 

· Passivt vandindtag til slotssøen ved det nye vandløbs-tracés start. 

· Terrænregulering vest for dæmning (Slotsvej). 

· Ledningsarbejder vest for Slotsvej 

Figur 3-1. Projektafgrænsning inkl. de projekterede tiltag. 


GRAM Å 


3.2 Nyt vandløbstracé 

ALECTIA A/S 

For at sikre en effektiv faunapassage igennem projektområdet etableres et 

nyt vandløbsforløb, der leder Gram å uden om Gram Slotssø (Figur 3-1). For- 

løbet projekteres på nordsiden af slotssøen og bliver cirka 1.300 meter langt. 

På den første strækning følges åens oprindelige forløb. Herefter løber det 

mellem hovedgården og slotssøen, videre under Slotsvej (Figur 3-6), og ned 

over engen vest for vejen. Det nye forløb munder ud i det nuværende forløb 

cirka 175 meter nedstrøms slotssøen. 

I forhold til placeringen af det nye vandløbsforløb kan følgende bemærkes: 

· Det nye forløb har en længde på 920 m opstrøms dæmningen, og 380 m 

nedstrøms dæmningen. 

· Bundkoten ved det nye vandløbstracés start hæves fra kote 18,9 til ca. 

19,1 m (DVR90). Bundkoten umiddelbart nedstrøms det nye vandløbstracé 

er opmålt til 15,80 m DVR90 (Gram Å station 22.919). Dvs. et gennemsnit- 

ligt fald på 2,5 ‰. Koter fremgår endvidere af Bilag 6. 

Figur 3-2 og Figur 3-3 viser terrænforholdene på hhv. den opstrøms og nedstrøms 

del af det nye forløb. Det kan bemærkes, at terræn på den opstrøms del er relativt 

fladt. På den nedstrøms del er der et fald i terrænkoten på 1,8 m. over en stræk- 

ning på 380 m. (4,7 ‰). Desuden kan der observeres et markant fald i terræn på 

tværs af vejen, hvor broen etableres (ændring på ca. 1,7 m.). Disse forhold påvir- 

ker udformningen af det endelige vandløbsforløb, som beskrives i de efterfølgende 

afsnit. 


GRAM Å 


Figur 3-2. Terrænkoter på den opstrøms del af det nye forløb 

Figur 3-3. Terrænkoter på den nedstrøms del af det nye forløb 

3.2.1 Indløb til nyt vandløbstracé 

ALECTIA A/S 

Indløbet til vandløbstracéet konstrueres så det sikrer passiv vandindstrøm- 

ning til søen i størst muligt tidsrum, uden det samtidig forringer vandløbs- 

kvaliteten. Dette sikres ved at hæve vandløbsbunden fra kote 18,9 m til kote 

19,1 m (DVR90), der hvor det nye vandløbstracé starter (Figur 3-8). Bund- 

bredden konstrueres relativ smal (6 meter). Bredden øges gradvist til 12 me- 

ter i kote 20 m. Bredden øges gradvist til 25 meter i kote 20,1. Når vand- 

standen overstiger kote 20,1 m flyder vandløbet ind over et ca. 70 meter 

bredt moseområde/ellekrat, hvorfra det nedstrøms finder tilbage i vandløbet 

igen. Området med ellekrat er erosionsstabilt. 

Denne udformning sikrer, at vandløbet får et naturligt forløb forbi indløbet til 

søen, at der ikke sker øget opstuvning opstrøms projektområdet i forhold til i 

dag, og at der sker en kontinuerlig vandindstrømning i søen i ca. 60 % af ti- 

den. 

3.2.2 Bundbredde og brinkanlæg 

Det nye tracé graves med en bundbredde der varierer fra 9-11 meter og med 

forholdsvis flade brinkanlæg. Det nye tracé vil være bredest på de lige stræk 

med god plads. Den større bredde har til formål at skabe lavere vanddybde og 


GRAM Å 


ALECTIA A/S 

dermed bedre gyde- og opvækstbetingelser for ørred og laks. Bundbredder 

fremgår af 

Tabel 3-1. 

Nedstrøms den nye bro (vest for Slotsvej) forhøjes brinkerne med op til ca. 

1,0 meter. Det omkringliggende terræn bygges tilsvarende op, så vandløbet 

falder naturligt ind i terrænet. Tracéet anlægges med forholdsvist flade 

brinkanlæg med en hældning på ca. 1:3, idet det varieres mellem 1:1,5 og 1: 

3,5. Nedstrøms broen og ned til udløbet projekteres områder med flade an- 

læg (cirka 1:10) på indersiderne af tracéet Formålet hermed er foruden det 

visuelle indtryk også at skabe nogle store, lavvandede partier, hvilket vil ska- 

be gode opvækstmuligheder for ørred og laks. 

På hovedparten af strækningen kommer vandspejlet til at ligge tæt på terræn 

ved 90%-fraktilen. Umiddelbart opstrøms Slotsvej kommer vandløbet dog til 

at ligge relativt dybt i terræn. Med det svage skråningsanlæg bliver vandløbet 

stadig synligt på hele strækningen. 

3.2.3 Faldforhold 

Det nye tracé projekteres med et gennemsnitligt fald på 2,5 ‰. Faldet på en- 

keltstrækninger fremgår af Figur 3-4, 

Tabel 3-1 og Bilag 6. Projektstationeringer fremgår af Figur 3-5. Ved projekt- 

start ned til projektstationering 421 er faldet kun 0,6 ‰, hvilket muliggør 

opretholdelse af en tilstrækkelig høj vandstand til at sikre, at der i ca. 60 % 

af tiden passivt løber tilstrækkeligt vand ind i søen. På denne strækning løber 

vandløbet i et tidligere tracé. Vandløbet fikseres ikke på denne strækning. 

Fra projektstationering 421 øges faldet til 3,1 ‰, og vandløbet fikseres med 

sten. Ved stationering 421 er bundbredden ca. 11 meter. På hele stræknin- 

gen fra station 421 ned til afslutningen af det nye tracé i station 1.341 opnås 

gode gydeforhold. Fra station 646 til station 941 (bro) reduceres bundbred- 

den gradvist ned til 9 meter. Derved opnås en gradvis stuvning af vandet ned 

mod broen, hvorved vandstanden øges, og vandløbet kommer tættere på 

terræn på en strækning, hvor bundkoten ligger væsentligt under terræn. 


GRAM Å 


ALECTIA A/S 

Figur 3-4 Overordnet fald på det nye forløb. 

Under broen øges bundbredden til 9-10 meter og faldet til 4,3 ‰. På stræk- 

ningen nedstrøms broen øges bundbredden til ca. 11 meter og faldet projek- 

teres til ca. 3,2 ‰ ned til station 1.152. På den resterende strækning ned til 

udløbet ved station 1.341 øges faldet til 3,8 ‰. Det relativt store fald på 

denne strækning kan dog, hvis det efterfølgende ønskes, udlignes over en 

længere strækning nedstrøms, idet faldet i det nuværende vandløbstracé er 

meget lille. 

Figur 3-5 Projektstationering i det fremtidige vandløbstracé. 


GRAM Å 


ALECTIA A/S 

Tabel 3-1 Fremtidige stationeringer, bundkoter, bundbredde og fald. 

Placering Projekt- Bundkote Bundbredde Strækning Fald 

stationering (m DVR 90) (m) (m) (%) 

Nyt projektstart 0 

18,90 Frit 39 -5,1 

Første nye tværsnit 

39 19,10 6 - frit 191 0,52 

230 19,00 Frit 191 0,52 

Overgang fra tidligere 

slyng til nyt gravet tracé 

Indløb bro 

Udløb bro 

Udløb nyt forløb 

I alt 

3.2.4 Bundmateriale 

421 18,90 11 225 3,2 

646 18,19 10 183 3,2 

829 17,60 9 112 3,1 

941 17,25 10 21 4,3 

962 17,16 11 190 3,2 

1.152 16,55 10 189 3,8 

1.341 15,83 10 

1.302 2,5 

Det nye forløb vil blive foret med sten og grus på strækningen nedstrøms 

projektstationering 421. På strækningen gennem og nedstrøms broen, hvor 

vandløbet falder med 4,3 ‰ anvendes en stenblanding med større diameter 

end på resten af forløbet. Dette skyldes, at vandets energi er større her, og 

de større sten vil dermed skabe et mere erosionsstabilt profil omkring dæm- 

ningen/broen. På denne strækning anvendes sten i følgende størrelser: 

· 10 % 33-64 mm 

· 30 % 64-100 mm 

· 40 % 100-200 mm 

· 20 % 200-350 mm 

Stryget bygges primært op af de to mellemste størrelsesfraktioner, som pla- 

ceres i et 35 cm tykt lag. Der efterfyldes med sten i det mindste spektrum. 

De store sten > 200 mm anvendes til at skabe strømlæ op igennem forløbet, 

hvorved snæblen og andre svage svømmere får mulighed for at hvile under 

passagen. Derudover bruges en del af de store sten til at brinksikre opstrøms 

broen, da det er vigtigt at brinkerne her kan styre strømmen - også ved eks- 

tremhændelser. 

På strækningerne med de bedste gydeforhold vil der blive anvendt bundsub- 

strat i et størrelsesspektrum, der muliggør gydning for laks og havørred. Til 

gydebankerne anvendes et 35 cm tykt lag af nøddesten (16-32 mm) og sin- 

gels (32-64 mm). Disse blandes i forholdet 66/33. Denne blanding suppleres 


GRAM Å 


ALECTIA A/S 

med skjulesten (100-200 mm), gerne i et omfang på cirka 1-2 sten pr. m 2 

vandløbsbund. Disse har til formål at udgøre skjul/standpladser for ungfiske- 

ne, hvilket har vist sig at give en betydeligt bedre produktion på gydebanker- 

ne. Desuden udlægges enkelte store sten, med jævne mellemrum op igen- 

nem gydebankerne – cirka én sten pr. 50 m 2 vandløbsbund. Disse vil danne 

strømlæ, og kan dermed fungere som hvilepladser for snæbel, når disse pas- 

serer op igennem den forholdsvis stærke strøm. 

Derudover anvendes sten til brinksikring. Dette drejer sig - foruden ved bro- 

en - om de to skarpe sving fra broen nedstrøms til tracéet munder ud i det 

eksisterende forløb. Endvidere skal der brinksikres i svinget ved station 421. 

I Tabel 3-2 ses et overslag over det samlede stenforbrug, som samlet lyder 

på 3.750 m 3 stenmateriale. Fordelt på i alt cirka 920 meter. 

Tabel 3-2 Overslag over forbrug af sten og grus 

Type Størrelse, mm Volumen, m 3 

Nøddesten 16-32 2200 

Singels 32-64 1100 

Paksten/skjulesten 100-200 400 

Store sten 200-350 50 

Det nye forløb etableres ”tørt” dvs. at vandet fortsat ledes igennem slotssøen 

indtil det nye forløb er færdigt. Herefter ledes vandet igennem det nye forløb. 

Efter etableringen af det nye forløb, bliver der sået en græsblanding på de 

bare arealer. Dette sikrer mod udvaskning af jord til vandløbet samtidig med, 

at det nye forløb hurtigere kommer til at virke som en naturlig del af områ- 

det. 

3.2.5 Dæmningsbassinet 

Nedstrøms frislusen er der i dag en større udposning på vandløbet. Dette 

bassin bibeholdes, og der vil også fremover ske kontinuerlig vandtilførsel her- 

til via drængrøften vest for dæmningen. Dette dræn er i dag rørlagt indtil det 

krydser Slotsvej, der hvor broen projekteres, hvorefter det løber i en åben 

grøft mod syd til dæmningsbassinet. Fremover bliver drænet rørlagt hele ve- 

jen under åen ned til dæmningsbassinet. For at undgå stuvning og overtryk i 

drænrøret ved høje vandføringer og høj vandstand i dæmningsbassinet, etab- 

leres en overløbsmulighed umiddelbart nord for åen med afløb hertil. 


GRAM Å 


ALECTIA A/S 

I fremtiden vil der kun i sjældne tilfælde føres vand via frislusen til dæm- 

ningsbassinet (ekstrem høj vandføring i Gram Å). 

3.3 Etablering af bro (vandløbsunderføring) 

I forbindelse med etableringen af det nye vandløbsforløb, er der behov for at 

lede vandløbet under Slotsvej, og dermed skal der etableres en bro (vand- 

løbsunderføring). Broens forventede placering fremgår af Figur 3-6. Koten på 

vejbanen på den pågældende lokalitet er 21,0, mens den ved foden af dæm- 

ningen cirka ligger på 18,3 og 20 på hhv. vest og østsiden. Underføringen an- 

lægges så det har en hældning på ca. 4,5 promille. 

Figur 3-6. På kortet ses den forventede placering af den nye bro samt den nuværende 

drængrøft vest for Slotsvej. 

Broen udføres som stålrørstunnel type Supercore BoxCulvert eller tilsvarende 

lavtbygget tunnelrør (Figur 3-7). Tunnelelementet er udformet som et ovalt 

korrugeret stålrør med bredden 9-10 m og højden 2,1 – 2,5 m. Oven på røret 

lægges omkring 1,5 meter jord/sand-materiale. 

Den fremtidige bundkote ved indløb til stålrørstunnellen bliver 17,25 m. Stål- 

rørstunnellen anlægges, så det i fremtiden vil være muligt at sænke bundko- 

ten ved indløbet til 16,90 m, i tilfælde af at der ønskes lavere bundkoter i 

vandløbstracéet. Bunden opbygges, så den er forberedt til en evt. fremtidig 

sænkning af bundkoten. 


GRAM Å 


ALECTIA A/S 

I forbindelse med etableringen af broen udgraves der ca. til kote 16,45 på 

fladearealet i et omfang svarende til 30 m x 11 m med anlæg 1:1,5 op til ek- 

sisterende terræn for anbringelse af tunnelelementet. For anbringelse af tun- 

nelelement afgraves dermed ca. 1.100 m³ jord, hvoraf en del kan genanven- 

des som opfyld. Det resterende jord anvendes til opfyldning af kanalen vest 

for dæmningen. Netto-fjernelse af materialer er ca. 575 m 3 . 

Figur 3-7. To eksempler på broer af tunnelrør-typen, som er blevet anvendt ved naturgenop- 

retningsprojekter (Kilde: GG Construction). 

Broen etableres ”tørt” dvs. at Gram Å fortsat ledes igennem slotssøen, indtil 

det nye forløb og broen er færdig etableret. Efter etableringen sås en græs- 

blanding på de bare jordflader, således at de hurtigst muligt falder ind i om- 

givelserne. 

I Bilag 4 foreligger en principskitse med længde- og tværsnit af tunnelele- 

ment inklusiv afgravnings- og koteforhold. 

Etableringen af broen kræver en spærring af Slotssvej igennem længere tid, 

og der vil derfor være behov for at omdirigere trafikken. 

I forbindelse med etableringen af broen etableres en odderpassage i begge 

sider af broen. Disse laves som brædde-passager med en rampe i hver ende 

- i samme stil som det højre foto på Figur 3-7. 

Der skal skaffes vejadgang til arealet vest for Slotsvej, syd for det projekte- 

rede vandløb. Der etableres en nedkørsel fra Slotsvej for mindre maskiner. 


GRAM Å 


3.3.1 Tilladelse til etablering af vejbro 

ALECTIA A/S 

Der er hos Kulturstyrelsen søgt om tilladelse efter museumsloven til gen- 

nembrydning af dæmning ved Gram Slotssø, fredningsnr. 3707.55. 

D. 11. april 2013 har Museum Sønderjylland sendt en udtalelse til projektet. 

Den 16. februar 2011 har Kulturstyrelsen givet tilladelse til etablering af en 

faunapassage i form af en tunnelbro. Tilladelsen er givet på følgende vilkår: 

- Dæmningens sider retableres med samme anlæg og i samme form som 

de tilstødende dele af dæmningen. Dæmningens overside med vejbane 

holdes i samme kote som den nuværende. 

- Omkring ind- og udløb i broen fremmes en slørende bevoksning. 

- I forbindelse med etableringen udføres arkæologisk undersøgelse med 

henblik på at sikre eventuelt bevaret tømmer og oplysninger i øvrigt 

om konstruktionen. Det skal være muligt at udføre den arkæologiske 

undersøgelse som en selvstændig del af processen forud for anbringel- 

se af tunnelelementet – ikke kun som en overvågning af anlægsarbej- 

det. Den nærmere tilrettelæggelse af processen aftales med Museum 

Sønderjylland, som skal kontaktes i god tid før igangsættelse. 

- Omkostningerne til den arkæologiske undersøgelse afholdes af bygher- 

re efter et overslag, der på forhånd skal godkendes af Kulturstyrelsen. 

Afgørelse er truffet i henhold til museumslovens § 29 j, stk. 1, jf. § 29 e, stk. 

1. 

3.4 Vandindtag til Gram Slotssø 

Der projekteres med et passivt vandindtag til slotssøen (Figur 3-1 og Figur 

3-8), således at den ønskede vandstand i søen (ca. kote 19,9 m) og vandfø- 

ring i omløbetsstryget kan bibeholdes. Samtidig sikrer man hermed også at 

nogle af deltaets kanaler kan bibeholdes, og dermed også åens nuværende 

slyngninger, sådan som fredningskendelsen foreskriver. Det passive vandind- 

tag kan opretholde den ønskede vandstand i søen i ca. 60 % af tiden. Resten 

af tiden sikres den ønskede vandstand i søen med en pumpe. 


GRAM Å 


ALECTIA A/S 

Slotssøen vil blive adskilt fra det fremtidige vandløbsforløb med en dæmning 

i den østlige del (Figur 3-8). Det passive rektangulære indløb etableres gen- 

nem dæmningen. Formen af indløbet bliver ca. 0,3 meter højt og 1,5 meter 

bredt. Overkanten af dæmningen etableres i ca. kote 20,7 m. 

Afløb fra søen sker gennem omløbsstryget vest for dæmningen. Ved eks- 

tremhændelser kan der ske oversvømmelse fra vandløbet til søen af en min- 

dre del af vandstrømmen. I denne situationer afledes vandet fra søen endvi- 

dere via frislusen ned til dæmningsbassinet. I gennemsnit vil dette ske ca. 

hvert 25. år. 

Indløbet til søen er placeret og udformet således, at hovedstrømmen altid vil 

ske i vandløbet. Vandindstrømningen til søen sker passivt, udelukkende sty- 

ret af niveauforskelle på indersiden af et blødt vandløbssving. Dette gøres for 

at mindske risikoen for, at der havner smolt og snæbellarver i søen. Smolt og 

i særdeleshed snæbellarver følger hovedstrømmen. 

Der etableres en pumpe på nordsiden af det nye vandløbstracé ved station 

421. Pumpen placeret i en aflang lukket pumpebrønd i kanten af vandløbet. 

Pumpekapaciteten skal være ca. 100 l/s, svarende til vandmængden der lø- 

ber gennem omløbsstryget. Det forventede strømforbrug til drift af pumper i 

40 % af tiden er beregnet til ca. 5.700 kWh pr. år. 

Med det projekterede indløb til sø og nyt vandløbstracé vil den fremtidige 

vandgennemstrømning i søen udgøre 3 – 16 % af vandføringen (Tabel 3-3). 


GRAM Å 


Figur 3-8: Projektlelementer i den østlige del af projektområdet. 

Tabel 3-3: Fordeling af vandføringen mellem vandløb og sø ved forskellige vandføringer. Ved 

vandføringer under ca. 2.400 l/s pumpes vand over i søen (100 l/s). 

Vandføring (l/s) 

ALECTIA A/S 

I alt 

(l/s) 

Sø 

(l/s) 

Vandløb 

(l/s) 

Andel i 

søen 

Opholdstid 

(dage) 

Periodeminimum (1984-2008): 612 100 512 16% 5,8 

50 % fraktil: 2.945 100 2.845 3% 5,8 

5.000 l/s 5.000 205 4.795 4% 2,8 

90 % fraktil: 8.184 407 7.777 5% 1,4 

Periodemaksimum (1984-2008): 18.825 889 17.936 5% 0,7 

21.000 l/s 21.000 1.547 19.453 7% 0,4 

3.5 Barriere mellem sø og vandløb til sikring af vandspejlskote i søen 

På strækningen mellem vandløbsstation 21.630 og projektstationering 421 

står det fremtidige vandløbstracé og Gram Slotssø enkelte steder i direkte 

hydraulisk kontakt med hinanden. For at bibeholde den ønskede vandstand i 

søen, og for at undgå at der ved høje vandføringer strømmer vand fra vand- 

løbet ind i søen, er det derfor nødvendigt at etablere en barriere mellem 

vandløbet og søen. Vandløbstracéet bliver ikke sikret med sten og grus på 

denne strækning, da der ikke er fast bund. Vandløbet får dermed mulighed 

for at ”arbejde” på sydsiden på denne strækning. 


GRAM Å 


ALECTIA A/S 

Der etableres en vold mellem sø og vandløb på en 280 meter strækning 

(Figur 3-8). Overkanten skal være i ca. kote 20,4 – 20,5, hvilket vil sige ca. 

30 cm over den nuværende terrænkote. Volden bliver ca. 2 meter bred og 

udformes af jord- grus- og sten-materialer. Etablering af volden sker uden 

afgravning af eksisterende materiale. 

På sydsiden af indløbet til søen etableres en dæmning mellem vandløb og sø 

over en ca. 100 meter strækning. Indløbet til søen indbygges i dæmningen. 

Dæmningen opbygges af jord, grus og sten. Dæmningen har overkant i kote 

ca. 20,7 m, hvilket er 0,6 – 0,1 m over den nuværende terrænkote. 

3.6 Oprensning af Gram Slotssø 

Området der projekteres oprenset fremgår af (Figur 3-1), og udgør ca. 3,0 

ha. Heraf udgør arealer uden frit vandspejl ca. 1,6 ha. På en stor del af disse 

arealer skal der ske rydning af trævegetation forud for sedimentfjernelse. 

Slotssøen blev senest oprenset i 1991. I den forbindelse blev der udarbejdet 

et skitseprojekt, beskrivende den projekterede oprensning (Figur 3-9). Der 

renses ikke op vest for slottet. 

Figur 3-9. Den projekterede oprensning i skitseprojektet fra 1991 

(Kilde: Hedeselskabet). 


GRAM Å 


3.6.1 Sedimentmængde 

ALECTIA A/S 

Den tidligere oprensning blev ifølge skitseprojektet foretaget til kote 18,0 m 

(DNN), hvilket vil sige cirka 2 meter under laveste flodmål. Af Tabel 3-4 

fremgår kote på oprensningsdybde og stemmekoter i systemerne DNN og 

DVR90. 

Fredningsnævnet har givet tilladelse til oprensning til kote 18,5 m (DNN) 

(hvilket svarer til 18,38 m (DVR90)). Dog ikke dybere end ved seneste op- 

rensning. For at sikre, at der ikke oprenses dybere end ved seneste oprens- 

ning er der i 2011 foretaget en undersøgelse af sedimentdybden, hvilket er 

beskrevet i Bilag 7. Undersøgelsen havde til formål at klarlægge om den se- 

neste oprensning blev gennemført i det omfang og til den dybde, som skitse- 

projektet beskrev, samt at få beskrevet eventuelle afvigelser. Undersøgelsen 

har vist, at der enkelte steder ikke er blevet oprenset helt ned til kote 18,38 

m (DVR90) under seneste oprensning i 1991. Derfor gennemføres oprensnin- 

gen kun ned til kote 18,5 m (DVR90). 

Omkring Slottet fjernes der ikke sediment i en afstand af 5 meter fra brink 

for yderligere at sikre, at der ikke forekommer skader på slottets fundament. 

Området nærmest dæmningen mod vest og nærmest søens nordlige brink 

anbefales ikke oprenset. Dette vil medvirke til at minimere lækage fra søen 

gennem dæmningen og til det nye vandløb nord for søen. 

Det forventes at der skal oprenses ca. 40.000 m 3 . Dog kan budgettet være 

begrænsende for oprensningens omfang. 

Tabel 3-4: Koter (DNN og DVR90) på stemmekoter og oprensningsdybde. 

Emne Kote (m) 

DNN 

Kote (m) 

DVR90 

Stemmekote 15/5 – 1/10 (vandløbsregulativ) 19,99 19,87 

Stemmekote 1/10 – 15/5 (vandløbsregulativ) 20,29 20,17 

Oprensningsdybde skitseret i 1985, og udført i 1991 18,00 17,88 

Tilladt maksimal oprensningsdybde i nærværende projekt 18,50 18,38 


GRAM Å 


3.6.2 Metode til oprensning af Gram Slotssø 

ALECTIA A/S 

Sedimentfjernelsen gennemføres via opgravning og oppumpning. Den projek- 

terede metode baserer sig på en gravemaskine på en pram til opgravning af 

ca. den øverste meter inkl. vegetation. Det nederste lag fjernes ved op- 

pumpning ved brug af en såkaldt Cutter Suger som vist i nedenstående figur. 

Kilde: www.tkstraarup.dk 

Der er kort fortalt tale om et motordrevet fartøj med et rør til opsugning af 

sediment. For enden af røret sidder cutteren, der er et roterende hoved som 

hvirvler op i sedimentet, og som findeler materialet. Fra fartøjet er der en 

rørledning, som leder sedimentet op i det dertil oprettede sedimentafvan- 

dingsbassin (ca. 1-2 ha) umiddelbart øst for den lille skov ved Avlsgården. 

En af metodens store styrker er, at den kan arbejde meget præcis. Sugerøret 

styres via wirer, og kan justeres helt nøjagtigt til en ønsket kote. Oprensnin- 

gen vil derfor kunne foretages med ganske få centimeters nøjagtighed og 

dermed uden risiko for, at oprensningen visse steder bliver dybere end øn- 

sket. 

Er der områder som kræver ekstra stor forsigtighed kan cutterhovedet af- 

monteres, og bunden kan fjernes i ganske tynde lag. Dette vurderes dog ikke 

som aktuelt, da oprensningen maksimalt vil blive foretaget i samme omfang 

som den tidligere oprensning inkl. en sikkerhedsmargin på 10 cm. 

Under oppumpningen sikrer sluserne, at vandstanden forbliver stabil, således 

at slottets fundament ikke udsættes for eventuelle negative påvirkninger som 

følge af en sænkning af vandstanden. 


GRAM Å 


ALECTIA A/S 

Oprensningen forventes at vare cirka 3 måneder, og det anbefales, at den 

projekteres gennemført i sommerhalvåret, da is og frost kan besværliggøre 

processen. Træer og buske ryddes, og rødder fjernes ved opgravning. 

Figur 3-10. Slotssøen set i vestlig retning fra landevejen. Som det fremgår, er den 

meget lavvandet og ved at gro til i tagrør, pil, m.m. 

3.6.3 Sedimentafvanding 

Det opgravede sediment anvendes til opbygning af et afvandingsbassin. Det 

oppumpede sediment føres til bassinet, hvor det afvandes. Lodsejer har op- 

lyst, at der stilles et areal på ca. 3 ha. til rådighed til afvanding af sediment. 

Heraf anvendes 1-2 ha til afvanding. Figur 3-1. 

Afvandingsbassinet opbygges med en jordvold omkring med en højde over 

terræn på ca. 1,0 meter. Terrænet er svagt skrånende i retning mod vandlø- 

bet. I den lave del af bassinet anbringes drænrør til bortledning af vand tilba- 

ge til Slotssøen. 

3.7 Terrænregulering og jordbalance 

Der skal ske følgende større jordflytninger i forbindelse med projektforslaget: 

· Udgravning til nyt vandløbstracé: 31.000 m 3 

· Udgravning til vandløbsunderføring i dæmning: 575 m 3 (nettofjernelse) 

· Opfyldning af grøft vest for dæmning: 250 m 3 

· Forhøjelse af brinker langs nyt tracé vest for Slotsvej: 1.000 m 3 

· Etablering af sydlig barriere mellem sø og vandløb: 150 m 3 


GRAM Å 


ALECTIA A/S 

I alt skal der udgraves ca. 31.500 m 3 jord til det nye forløb, og der skal tilfø- 

re ca. 1.400 m 3 jord. Det giver en samlet nettofjernelse af jord på ca. 30.000 

m 3 . Denne overskuds jordmængde indbygges delvist i terrænet vest for 

Slotsvej. Overskudsjordmængden på ca. 15.000 kan ikke genanvendes in- 

denfor projektområdet. 

3.8 Elværk og frisluse 

Elværket i den vestlige ende af slotssøen bliver ikke tilført vand fremover. 

Fremover vil det vand der ledes igennem slotssøen primært løbe ud via det 

lille omløbsstryg (Figur 3-11). Ved ekstremt høje vandføringer ledes oversky- 

dende vand gennem frislusen. 

Det sikres, at der ikke kan ske vandgennemstrømning gennem elværket. Det 

samme gælder frislusen, hvor der kun skal kunne ske vandgennemstrømning 

ved ekstreme vandføringer. 

Det sikres ligeledes, at afstrømning gennem omløbsstryget sker kontrolleret, 

så den ikke afdræner søen længere ned end til kote 19,9 m (DVR90). 

Figur 3-11 Elværket i den vestlige del af slotssøen. I forgrunden ses indtaget til det 

lille omløbstryg/fisketrappe. 


GRAM Å 


4 Konsekvensvurdering 

4.1 Vandløbsmodel 

ALECTIA A/S 

Der er opstillet en MIKE 11 model dækkende strækningen fra station 21.638 

til station 23.045. Dvs. fra opstrøms fredningsgrænsen til nedstrøms projekt- 

området. Vandløbsmodellen er opstillet for de nuværende forhold, og vand- 

løbsopmålingen fra 2000 er benyttet til beskrivelse af vandløbstværsnit. 

Det er valgt at benytte vandløbsstationen ved Vrågård til beskrivelse af de 

afstrømningsmæssige forhold (se 2.5.2). I forhold til konsekvensvurderingen 

er der regnet på følgende forhold: 

· Periodeminimum: 612 l/s 

· 50 % fraktil: 2.945 l/s 

· 5.000 l/s 

· 90 % fraktil: 8.184 l/s 

· Periodemaksimum: 18.825 l/s 

· Ekstrem vandføring: 21.000 l/s 

Den opstillede vandløbsmodel er benyttet til at beregne de fremtidige vands- 

tands og afstrømnings forhold. Vandløbsmodellen er opstillet, så den beskri- 

ver et vandløbsforløb som beskrevet i afsnit 3.2. Figur 3-5 viser den fremtidi- 

ge stationering i projektområdet. I konsekvensvurderingen er det denne sta- 

tionering der henvises til. 

Tabel 3-1 viser de fremtidige bundkoter på strækningen (i DVR90), og et 

gennemsnitligt fald på de enkelte strækninger. 

4.2 Vandstande og vandføring 

4.2.1 Vandstand og -hastighed i nyt vandløbstracé 

Tabel 4-1 viser de beregnede fremtidige afstrømnings og vandstandsforhold i pro- 

jektområdet. 

Bilag 3 viser længdeprofil gennem projektområdet. I Af Bilag 2 fremgår tværprofi- 

lerne for det projekterede forløb. 


GRAM Å 


ALECTIA A/S 

Tabel 4-1 Fremtidige vandstandsforhold angivet i meter (DVR90). 

Placering Stationering Periodemin. 50 % fraktil 5.000 l/s 90 % fraktil Periodemaks. 21.000 l/s 

Nyt projektstart - 19,55 20,05 20,17 20,29 20,72 20,79 

Første nye tværsnit 39 19,52 20,00 20,15 20,27 20,71 20,78 

230 19,40 19,83 20,04 20,18 20,66 20,73 


slyng til nyt gravet 

tracé 421 19,15 19,47 19,65 19,89 20,47 20,54 

646 18,49 18,88 19,09 19,35 19,95 20,02 

829 17,96 18,28 18,53 18,77 19,28 19,34 

Indløb bro 941 17,42 17,70 17,88 18,11 18,68 18,76 

Udløb bro 962 17,38 17,69 17,87 18,10 18,66 18,73 

1.152 16,81 17,12 17,32 17,56 18,14 18,21 

Udløb nyt forløb 1.341 16,09 16,47 16,66 16,88 17,44 17,51 

Tabel 4-2 viser de beregnede vandhastigheder i projektområdet, for hhv. en 

situation med en afstrømning svarende til periodemaksimum og en afstrøm- 

ning svarende til 50 % fraktilen 

Tabel 4-2 Fremtidige beregnede vandhastigheder i projektområdet angivet i m/s. 

Placering Stationering Periodemin. 50 % fraktil 5.000 l/s 90 % fraktil Periodemaks. 21.000 l/s 

Nyt projektstart - 0,09 0,236 0,278 0,277 0,261 0,266 

Første nye tværsnit 39 0,248 0,398 0,233 0,235 0,233 0,232 

230 0,148 0,323 0,353 0,330 0,317 0,317 


slyng til nyt gravet 

tracé 421 0,237 0,429 0,516 0,608 0,794 0,816 

646 0,236 0,419 0,506 0,609 0,872 0,904 

829 0,283 0,524 0,576 0,682 0,981 1,017 

Indløb bro 941 0,397 0,643 0,722 0,809 0,991 1,012 

Udløb bro 962 0,230 0,412 0,490 0,575 0,762 0,785 

1.152 0,244 0,437 0,516 0,610 0,838 0,866 

Udløb nyt forløb 1.341 0,277 0,408 0,507 0,626 0,892 0,922 

4.2.2 Vandstand i slotssøen 

Vandstanden i slotssøen skal konstant opretholdes i ca. kote 19,90 m 

(DVR90). Stryget gennem haven vest for Slotsvej ønskes tilført ca. 100 l/s. 


GRAM Å 


ALECTIA A/S 

Den højeste fordampning fra søen vil i varme perioder nå op på ca. 7 

mm/dag. Baseret på et sø-areal på 4,5 ha inkl. tilgroede områder svarer det 

til ca. 4 l/s. 

Søen tilføres endvidere vand fra mindre tilløb fra sydsiden. Disse vurderes 

sammenlagt at bidrage med 5 - 10 l/s i tørre perioder. 

Der forventes at være en vis diffus grundvandstilstrømning til søen fra sydsi- 

den. Denne kan dog kun vanskeligt kvantificeres. 

Der forventes at være en vis diffus matrix-afstrømning fra søen til det nye 

vandløb nord for søen samt gennem og underdæmningen. Denne kan ligele- 

des være vanskelig at kvantificere. 

Der etableres et vandindtag til søen, som i ca. 60 % af tiden sikrer passiv 

vandtilførsel på minimum 100 l/s. I den resterende tid sikrer en pumpestati- 

on vandtilførsel på ca. 100 l/s. 

Sammenlagt vurderes det, at projektforslaget sikrer, at der ved alle vandfø- 

ringssituationer vil kunne opretholdes et vandspejl i slotssøen i kote 19,9 m 

(DVR 90). Såfremt der opstår kritisk lavt vandspejl i søen, kan der ske føl- 

gende justeringer: 1) Indløbskoten til søen kan sænkes. 2) Afløbet fra søen 

kan neddrosles. 

4.2.3 Vandstandspåvirkning opstrøms projektområdet 

Projektforslaget medfører, at vandstanden opstrøms Gram Slotssø (st. 

21.638) vil falde lidt i forhold til i dag. Ved 50 %-fraktilen vil vandspejlet væ- 

re ca. 0,2 meter lavere end i dag. Ved periodeminimum forventes vandspejlet 

ca. 0,5 meter lavere end i dag. Ved 90% fraktilen vil vandspejlet ligge tæt på 

det nuværende niveau, hvilket vil sige ca. kote 20,30 m. 

Af Tabel 4-3 fremgår regulativkravet ved Vrå Bro (4,7 km opstrøms Elvær- 

ket) og ved Elværket ved en vandføring på 8.000 l/s i en vintersituation 

(90% fraktil). Ved forholdstal-beregning betyder det, at vandstanden ved 

station 21.638 ikke må overstige ca. 20,6 meter. Den fremtidige vandspejl- 

skote umiddelbart opstrøms projektområdet forventes derfor klart at over- 

holde regulativ-kravet. 


GRAM Å 


Tabel 4-3: Regulativkrav til vandstanden ved en vandføring på 8.000 l/s (vinter) (m 

DVR90). 

ALECTIA A/S 

Station Vandspejlskote 

m (DVR90) 

Vrå Bro (regulativ-krav) (kravkurve) 18.082 21,93 

Opstemning (regulativ-krav) 22.785 20,17 

Difference (m) 4.703 1,76 

Projektstart (regulativ-krav) 

(Forholdstal-beregnet) 

4.3 Vand- og vandløbskvalitet 

4.3.1 Vandløbskvalitet 

21.638 20,60 

Projektet vil medføre en betydelig forøgelse af vandløbskvaliteten på stræk- 

ningen, der gennemløber projektområdet. Fra at være et langsomt flydende 

vandløb/sø med mudderbund, algeopblomstring og høje sommer temperatu- 

rer, bliver der skabt et vandløb med sten-/grusbund og masser af fart på 

vandet. Herved skabes iltrigt vand og velegnet bundsubstrat til en lang ræk- 

ke værdifulde smådyr - de såkaldte rentvandsarter. Vandløbets fysiske in- 

deks vil med andre ord stige betydeligt. Der vil forekomme stryg, sving og 

masser af variation. 

4.3.2 Slotssøen 

Vandet i slotssøen vil få forlænget sin opholdstid i forhold til den nuværende 

situation, hvor al vandet løber igennem søen. Vandføring gennem søen redu- 

ceres til ca. 3-16 % af den nuværende. Ved meget høje vandføringer løber en 

større del af vandet gennem søen. Ved laveste vandføring gennem søen (pe- 

riodeminimum op til 50 % fraktilen) vil opholdstiden være ca. 6 døgn (Bilag 

6). Disse opholdstider er tilstrækkelig korte til at undgå forøget algevækst i 

søen, og dermed forringelse af vandkvaliteten. Opholdstiden i søen er til- 

strækkelig kort til at undgå væsentlige stigninger i vandtemperaturen i som- 

merhalvåret. Volumen i søen forventes at blive ca. 5.000 m 3 . 

Vanddybden i slotssøen vil som følge af oprensningen øges i dele af søen, og 

der vil blive genskabt en decideret sø frem for det nuværende delta. 


GRAM Å 


4.3.3 Sedimenttransport 

ALECTIA A/S 

Som i alle andre vandløb, er der en betydelig sedimenttransport ned gennem 

Gram Å. Hidtil har slotssøen fungeret som et stort ”sandfang”, og de lave 

vandhastigheder har medført, at sand og andre partikler bundfældedes her. 

Resultatet har været en slotssø, der langsomt sandede til, men samtidig også 

en vandløbsstrækning nedstrøms søen, der var meget lidt påvirket af sand- 

transport. 

Fremover vil tilledningen af sediment til søen skønsmæssigt blive reduceret 

med mere end 90 %, og herved minimeres en fremtidig tilsanding, således at 

det åbne vandspejl kan bibeholdes i lang tid fremover uden yderligere op- 

rensning. Følgelig kan der potentielt forekomme en større negativ påvirkning 

som følge af sandtransport til Gram Å nedstrøms slottet. Projektet forårsager 

dog ingen øget materialetransport til Gram Å. Det ændrer blot på transport- 

mønstret i systemet. 

Derudover må det forventes, at der lige efter åbningen af det nye forløb, vil 

komme en øget materialetransport, da det nye forløb skal have lidt tid til at 

stabilisere sig. 

4.4 Terrænreguleringer 

Som det fremgår af afsnit 3.7 medfører projektet en del terrænreguleringer. 

Der skal fjernes en del jord i forbindelse med gravningen af det nye profil. 

Derudover vil der visse steder være behov for at fjerne jord fra brinkerne, så- 

ledes at disse bliver flade, og vandløbet bliver så synligt som muligt. Ned- 

strøms broen, skal der tilføres jord for at bygge brinkerne op. 

I alt skal der udgraves ca. 31.000 m 3 jord til det nye forløb, og der skal tilfø- 

re ca. 1.400 m 3 jord. Det giver en samlet nettofjernelse af jord på ca. 30.000 

m 3 . Denne overskuds jordmængde indbygges delvist i terrænet vest for 

Slotsvej. Overskudsjordmængden på ca. 15.000 kan ikke genanvendes in- 

denfor projektområdet. 


GRAM Å 


4.5 Flora og fauna 

4.5.1 Snæbel 

ALECTIA A/S 

Snæblen springer ikke som laks og ørred over forhindringer, og de passerer 

ikke gennem fisketrapper, så selv små styrt og opstemninger er effektive 

spærringer for snæblens vandring mod gydepladserne. Den eneste form for 

fiskepassage, som snæblen med sikkerhed kan passere, er stryg med stor 

vandføring og fald på maksimalt 5 ‰. 

Projektet er designet, så det sikrer at snæblen får fri passage til de øvre dele 

af Gram Å. Faldet når aldrig over 5 ‰ og middelvandhastighederne når ikke 

i nærheden af de 0,8 m/s, som er det maksimalt tilladte i forhold til passage 

af snæbel. De højeste hastigheder er ved broen, hvor der estimeres en ha- 

stighed på 0,6 m/s. For at sikre gode passage forhold for snæblen på netop 

denne strækning udlægges store sten, som skaber strømlæ og dermed po- 

tentielle hvilepladser for snæblen. 

Ved ekstremhændelser når vandhastigheden op på ca. 0,9 m/s på en kort 

strækning, men dette er yderst sjældent, og er derfor ikke et problem for den 

generelle faunapassage. 

Der er en potentiel risiko for, at snæbellarver kan havne i slotsøen. Risikoen 

er dog begrænset, da projektet sikrer, at hovedstrømmen løber langs mod- 

satte brink, end hvor vandindtaget til søen sker. 

4.5.2 Laks og ørred 

Laks og ørred gyder i områder af vandløbet, hvor der er frisk strøm samt 

grus- og stenbund. De voksne individer vender efter ét til flere år i havet til- 

bage til vandløbene for at gyde. Selv om såvel ørred som laks kan passere 

opstemningen ved Gram Slot via et lille omløbsstryg, så er det en meget be- 

grænset del af opgangsfiskene, der finder denne passage. Som udgangs- 

punkt følger de optrækkende fisk hovedstrømmen, og man kan om efteråret 

se mange laks og havørred, der forgæves springer op imod stemmeværket. 

Laksefiskenes æg klækkes i marts-maj, og ungfiskene vandrer til havet som 

såkaldte smolt efter 1-3 år i ferskvand. Betegnelsen smolt dækker over et 

forholdsvist kort livsstadie, hvor laksefiskene gennemgår en lang række mor- 

fologiske, fysiologiske og adfærdsmæssige ændringer, som forberedelse til et 

liv i havet. Smoltudvandringen topper normalt i april måned, og det har stor 


GRAM Å 


ALECTIA A/S 

betydning for udvandringssuccesen, at smoltene ikke støder på svært pas- 

sable områder såsom fisketrapper, opstemninger el. lign. Effekten af den nu- 

værende smoltpassage ved Gram Slotsø er ikke kendt, men det forventes på 

baggrund af erfaringer fra andre søen og stemmeværker, at en betydelig del 

af smoltnedtrækket vil dø som følge af prædation, mens andre vil afsmoltifi- 

cere, da de forsinkes af søen. 

Indeværende projekt sikrer, at fiskene på gydevandring uhindret kan passere 

området ved Gram, og dermed komme videre op i systemet til gydeområder- 

ne. Samtidig vil smolt og snæbellarver få langt bedre muligheder for at 

komme hurtigt igennem området ved Gram. I forbindelse med vandindtaget 

til slotsøen, kan der potentielt havne nedtrækkende yngel og ungfisk i søen. 

Som det fremgår af Tabel 3-3, så løber der fra cirka 100 til 400 l/s ind i søen 

ved hvv. 50 % og 90 % fraktilen. Forholdet mellem vand i der løber i søen og 

i det nye forløb er således cirka 1:20-30. Dvs. at langt størstedelen af vandet 

uanset afstrømningen løber i åen. Samtidig vil åens hovedstrøm løbe langs 

den nordlige brink, dvs. på modsat side som indtaget til søen. Disse forhold 

gør, at det forventede smolt- og snæbeltab til slotsøen vurderes som meget 

begrænset. Det kan dog ikke udelukkes, at en lille procentdel af de nedtræk- 

kende fisk vil havne i søen. Smolt der havner i søen har dog mulighed for at 

finde retur til hovedløbet både i opstrøms og nedstrøms retning. 

Ved ekstremhændelser er vandtilførslen til søen lidt større. Da disse eks- 

tremhændelser forekommer meget sjældent, vurderes de ikke som relevante 

at fokusere på i forhold til biologiske forhold. 

Laksefiskene stiller store krav til bundsubstratet i forbindelse med gydningen. 

I projektet tilgodeses disse krav, ved at etablere stort set hele det nye forløb 

med den stenblanding som laks og ørred foretrækker. Størstedelen af det 

nye forløb anlægges med en gennemsnitlig hældning på cirka 3,1 ‰, hvilket 

er optimalt i større vandløb, som Gram Å. Er forholdene optimale kan en gy- 

debanke producere 30-40 ørred- eller laksesmolt pr. 100 m 2 vandløbsbund, 

mens 10 smolt er gennemsnittet. Et forsigtigt bud er at indeværende projekt- 

forslag vil etablere cirka 5.000 m 2 gydepotentielt område. Der vil således 

kunne producere 500 smolt som gennemsnit. Det anslås, at cirka 15 % af 

disse vender tilbage fra havet som gydefisk. På den baggrund må det nye 

forløb kunne forventes at producere cirka 75 voksne laks, der returnerer til 

åen for at gyde. Derudover kommer den bestandsforøgelse, der er resultatet 


GRAM Å 


ALECTIA A/S 

af, at projektet skaber fri faunapassage til alle de gyde- og opvækstområder, 

der ligger opstrøms Gram Slotsø. 

I 2009 blev den samlede laksegydebestand i Ribe Å-systemet estimeret til 

926 stk. Og af disse er størstedelen udsatte fisk. Set i det lys vil projektet få 

en meget betydelig positiv effekt på laksebestanden ikke bare i Gram Å/Flads 

Å, men i hele Ribe Å-systemet. Projektet vil ligeledes have en stor positiv ef- 

fekt på havørredbestanden. 

Laksefiskenes yngel vokser op på lavvandede områder med jævn til frisk 

strøm, gerne med sten og vandplanter eller andre former for skjul. Få måne- 

der efter klækning bliver fiskene meget territoriehævdende, og angriber arts- 

fæller, der kommer for tæt på. De kræver derfor varierede bundforhold, der 

byder på mange potentielle standpladser. Bl.a. derfor etableres stryget for- 

uden med gydegrus også med nogle større sten, der vil udgøre såkaldte skju- 

lesten for de små ørreder/laks, og dermed øge overlevelsen af smolt. Samti- 

dig etableres flere stræk med meget flade brinkanlæg, og dermed skabes lavt 

vand ved brinkerne, hvilket også tilgodeser yngeloverlevelsen. 

4.5.3 Lampretter 

Af øvrige fiskearter der bør nævnes, er bæk-, hav- og flodlampret (hhv. 

Lampetra planeri, Petromyzon marinus, Lampetra fluviatilis). Disse fiskearter 

er også afhængige af fri faunapassage i vandløbene for at kunne nå deres 

gydepladser. Hav- og flodlampretterne trækker op fra havet, og gyder på 

områder med grusbund, hvorfor begge arter forventes at drage fordel af det- 

te projekt - dette gælder både i forhold til passage men også i forhold til gy- 

demuligheder. Bæklampretten lever hele sit liv i vandløbet, men trækker op- 

strøms ved gydningen, og er derfor også afhængig af fri passage. 

Det bemærkes, at de tre arter er en del af udpegningsgrundlaget for habitat- 

område nr. 78 (Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde). 

4.5.4 Makroinvertebrater 

Grusbunden og den friske strøm vil skabe langt bedre forhold for smådyrene i 

vandløbet. Det forventes derfor at faunaklassen stiger fra de nuværende 4-5 

og op til 7 – som det er tilfældet på strækningen nedstrøms Gram by. 


GRAM Å 


4.5.5 § 3 beskyttet natur 

ALECTIA A/S 

De beskyttede moser i projektområdet vil som udgangspunkt ikke ændre til- 

stand som følge af projektet - med undtagelse af de begrænsede områder 

der berøres af gravearbejdet. Området må også fremover forventes at gro til 

i tagrør, pilekrat m.m. 

De beskyttede søer i deltaet opstrøms selve slotssøen vil fortsat blive mindre 

som følge af tilgroning, og de vil langsomt glide i retning af naturtypen mose. 

Undtagelsen er som tidligere beskrevet selve slotssøen, der som følge af op- 

rensningen bliver dybere og får et ubrudt vandspejl. 

4.5.6 Arter på Habitatdirektivets bilag IV 

Habitatdirektivets bilag IV omfatter dyre- og plantearter der kræver streng 

beskyttelse. Medlemslandene skal træffe foranstaltninger, der sikrer de 

nævnte arters naturlige udbredelsesområde. Dyrene må fx ikke fanges ind, 

deres æg ikke indsamles og deres yngle- og rasteområde må ikke ødelæg- 

ges. Der forekommer potentielt en del af disse arter i projektområdet. Pro- 

jektets påvirkning af disse, vil blive gennemgået i dette afsnit. 

Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) 

Snæblen er behandlet andetsteds. 

Flagermus (alle arter) 

Habitatdirektivets bilag IV omfatter en lang række flagermuse-arter. Generelt 

bor de i hule træer, bygninger, lader, kalkgruber mv. Flagermusene lever af 

insekter. Samlet set vurderes projektet ikke at have nogen effekt på flager- 

musene i området. 

Odder (Lutra lutra) 

Odderen er foruden at være på bilag IV også en del af udpegningsgrundlaget 

for Habitatområde nr. 78. Odderen lever nært tilknyttet til vandløb, hvor den 

især æder fisk. Den projekterede odderpassage vil skabe bedre vandremulig- 

heder for odderen. Den større variation i vandløbet og i den ånære natur som 

følge af projektet, må ligeledes forventes at have en positiv effekt på odde- 

ren. Det samme gælder fiskenes frie migration i vandløbet. 

Birkemus (Sicista betulina) 


GRAM Å 


ALECTIA A/S 

Birkemusen er meget sjælden i Danmark, men findes bl.a. i det sydlige Jyl- 

land, og dermed potentielt i området omkring Gram Slotspark. Insekter, lar- 

ver, regnorme og edderkopper udgør en stor del af birkemusens føde, men 

også frø, bær og friske grønne plantedele er på menuen. Projektet vurderes 

at have en positiv neutral effekt på birkemusen. 

Stor vandsalamander (Triturus cristatus) 

Stor vandsalamander er vidt udbredt i hele landet og derfor med sikkerhed 

også i området omkring Gram Slotspark. Den lever på land store dele af året, 

men om foråret vandrer den mod vandhullerne for at yngle. Den lever af for- 

skellige insekter, orme, snegle m.m. Projektet forventes ikke at påvirke stor 

vandsalamander. 

Løgfrø (Pelobates fuscus) og spidssnudet frø (Rana arvalis) er arter, som 

man potentielt kan støde på i projektområdet. Projektet forventes at have en 

neutral påvirkning på de to arter. 

Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) 

Grøn kølleguldsmed er en stor guldsmed, der lever ved nogle få større vand- 

løb i Jylland, men pga. forurening er den ikke så udbredt som hidtil. Selvom 

den ikke er registreret i Ribe Å-systemet, er det ikke utænkeligt, at den fin- 

des her. Den yngler i rene vandløb med iltrigt vand, og larven lever flere år i 

vandløbets grus-/sandbund. De forbedrede fysiske vandløbsforhold som følge 

af projektet, må forventes at have en positiv effekt på chancerne for, at grøn 

kølleguldsmed i fremtiden vil kunne opleves ved Gram. 

4.6 Okker 

Projektet vil sænke grundvandspejlet omkring visse strækninger af det nye 

vandløbstracé, hvilket potentielt kan forårsage en øget okkerudvaskning, da 

de pyritholdige jordlag blive iltet, og der udvaskes svovlsyre og ferrojern. 

Ferrojern vil sidenhen kunne udfældes som okker i Gram Å. 

Som det fremgår af Figur 2-3 vil det nye stryg delvist ligge i områder, der er 

klassificeret som okkerklasse 1, hvor der er stor risiko for okkerudvaskning. 

På den øverste strækning af det nye forløb, vil dræningen af de omkringlig- 

gende arealer være minimal, da åens vandspejl vil ligge meget terrænnært. 

Desuden kommer traceet på denne strækning til at ligge lige udenfor okker- 


GRAM Å 


ALECTIA A/S 

klassficeringen. Her vurderes der således ikke at forekomme øget okkerbe- 

lastning af åen. 

På de næste 150-200 meter ned til Slotsvej, vurderes ændringen i grund- 

vandspejlet at være størst, da det nyt forløb her ligger betydeligt under ter- 

ræn. Ud fra den betragtning er det her den potentielle risiko for okkerud- 

vaskning kan være størst. Denne risiko nedsættes dog af, at okkerklassifice- 

ringsområdet på denne strækning er meget smalt (cirka 50 meter), i kombi- 

nation med at jordbunden her primært er grovsandet jord (Figur 4-1). 

På engen nedstrøms diget ligger hele det nye forløb i okkerklasse I. Her 

kommer vandspejlet i vandløbet i fremtiden dog til at ligge i niveau med det 

nuværende terræn. Det medfører, at der ikke vil blive iltet jordlag, der ikke 

tidligere var iltet. Der forventes tværtimod at ske en svag grundvandsstig- 

ning på hele arealet nedstrøms Slotsvej. 

Figur 4-1. Jordbundskort. Det gule område er grovsandet jord, mens det grønne er 

humusjord. 

Det bemærkes samtidig, at det bundkoten i det nye forløb på intet sted for- 

ventes at ligge under den oprindelige bundkote i Gram Å ved Gram Slot. Der 

vil på den baggrund ikke forekomme en sænkning af grundvandsstanden til 

under det niveau, der må betegnes som det oprindelige/naturlige. Der sker 


GRAM Å 


ALECTIA A/S 

med andre ord ikke nogen dræning i forhold til områdets oprindelige hydrolo- 

gi. 

Det er sandsynligt, at der sker en mindre forøgelse af den diffuse okkertilfør- 

sel til Gram Å igennem projektområdet – særligt på strækningen lige op- 

strøms Slotsvej. Tilførslen vurderes dog som uvæsentlig i forhold til åens 

vandføring, og der vurderes således ikke at være et behov for at iværksætte 

okkerbegrænsende tiltag som fx okkerensningsbassiner. 

Okkerloven foreskriver, at enhver aktivitet der medfører en sænkning af 

grundvandstanden i et okkerklassificeret område skal godkendes af kommu- 

nen. 

4.7 Landskabelige forhold 

Projektet vil få betydelig indvirkning på det landskabelige udtryk omkring 

Gram Slot. Slotssøen vil som følge af oprensningen få et helt andet udtryk, 

end det er tilfældet i dag. Der vil blive etableret et langt større åbent vand- 

spejl omkring slottet, og udsynet til og fra slottet vil blive mere åbent og ind- 

bydende. Slottet og slotssøen vil få et udtryk der er betydeligt tættere på det 

oprindelige og det som fredningskendelsen foreskriver. 

Projekteringen af et nyt forløb med flade brinkanlæg medfører at åen vil væ- 

re et synligt element igennem gårdhaven samt på arealet vest for Slotsvej. 

4.8 Tekniske anlæg og fredede fortidsminder 

4.8.1 Slottet 

Slottet vil ikke blive påvirket negativt at projektet. Der vil blive taget flere 

forbehold for at sikre dette. Bl.a. ændres vandstanden ikke under oprensnin- 

gen af søen. Vigtigheden af dette skyldes primært, at pælefunderingen under 

Gram Slot kræver uændrede vandstandsforhold. Vandstanden i Gram Slotssø 

vil blive kontrolleret via frislusen. 


GRAM Å 


ALECTIA A/S 

Figur 4-2. Gram Slot er funderet på pæle, og derfor er det vigtigt at søens vandstand 

ikke ændres fra det nuværende – hverken under en eventuel oprensning eller på et se- 

nere tidspunkt. 

Desuden vil der ikke blive foretaget oprensning nærmere end fem meter fra 

slottet, for at sikre at der ikke forekommer skader på slottets fundament. 

Oprensningen vil medføre bedre udsyn til og fra slottet. 

4.8.2 Broerne 

Der findes to broer i den fredede dæmning. Den ene ved elværket (Figur 

3-11) og den anden ved frislusen (Figur 4-3). Disse vil ikke få ændret deres 

fysiske udtryk. Det blev i første omgang overvejet at lægge omløbsstryget 

igennem den nordligste af de to broer, men dette forslag blev forkastet, bl.a. 

fordi risikoen for skader på den gamle bro, samt oversvømmelse på den ned- 

strøms matrikel blev vurderet som værende for stor. 

Ved begge broer er der opstemninger, som styrer vandstanden i slotssøen. 

Disse vil ikke få samme funktion som hidtil. Elværket afproppes og skodderne 

ved frislusen vil fremover blive stående i en fast højde. Som udgangspunkt 

løber der ikke vand over opstemningerne. Undtagelsen er ved ekstremhæn- 

delser, hvor den projekterede løsning tillader en mindre del af åens vand at 

løbe ind i søen. Dette afledes via frislusen for på den måde at aflaste omløbs- 

stryget og den nye vejbro. 


GRAM Å 


ALECTIA A/S 

Ved detailprojekteringen kan der vise sig at være et behov for at tætne de to 

opstemninger, så vandet ikke siver ud. Dette vil dog være meget begrænse- 

de indgreb, der ikke vil have nogen effekt på de to broers fundament eller vi- 

suelle udtryk. 

4.8.3 Elværket 

Elværkets bygninger forbliver uberørte, men elværkets turbiner vil ikke få til- 

ført vand fremover. Turbinerne afproppes, så der ikke kan løbe vand gennem 

elværket. 

4.8.4 Dæmningen 

Dæmningen vil på klart størstedelen af sin udstrækning ikke blive påvirket af 

projektet. Undtagelsen er dæmningens nordligste del, hvor det nye vandløbs- 

forløb ledes under Slotsvej. 

I forbindelse med etableringen af vejbroen og rørunderføringen, vil der blive 

gennemført en del gravearbejde. Omfanget af gravearbejdet fremgår af af- 

snit 3.3. Faunapassagen er projekteret så den tilgodeser de kulturhistoriske 

elementer, i så stort et omfang som muligt. Broen laves så diskret som mu- 

ligt, og dæmningen reetableres efterfølgende, så dæmningens sider og ud- 

tryk, falder ind i omgivelserne. Det bemærkes dog, at der vil være et behov 

for at hæve terrænet vest for dæmningen, således at forskellen i terrænkote 

på øst og vestsiden af Slotsvej begrænses. Dette er nødvendigt, hvis vandlø- 

bets fald skal holdes på et niveau, der tillader snæblen at passere. Endvidere 

etableres en mindre nedkørsel fra Slotsvej til arealet vest herfor, syd for det 

planlagte vandløbstracé. 

I forbindelse med etableringen af broen foretages en arkæologisk undersø- 

gelse med henblik på at bevarer kulturhistoriske elementer som fx tømmer 

og andre oplysninger om konstruktionen af dæmningen. 


GRAM Å 


ALECTIA A/S 

Figur 4-3. På fotoet ses den nordligste af de to broer i dæmningen. Desuden anes 

dæmningens udstrækning i sin nordlige udstrækning. 

4.9 Udsigt mellem Krogshøj og Elverhøj 

Der er i den oprindelige fredningsbestemmelse indlagt en betingelse om at 

udsigten mellem Krogshøj og Elverhøj, bør holdes åbne. Det vurderes, at det- 

te naturgenopretningsprojekt ikke vil påvirke vegetationen mellem Korgshøj 

og Elverhøj, og der vil dermed ikke ske nogen ændring i forhold til den nuvæ- 

rende situation. Det kan bemærkes at oprensningen af Gram Slotssø vil med- 

føre arealet med frit vandspejl vil forøges markant. Dette betyder ligeledes at 

udsigten på tværs af Gram Slotssø forbedres i forhold til den nuværende si- 

tuation. 


GRAM Å 


ALECTIA A/S 

5 Tidsplan og forventet projektgennemførsel 

Tabel 5-1 indeholder den forventede tidsplan til gennemførsel af projektet. 

Tabel 5-1: Forventet tidsplan. 

Dato Aktivitet Bemærkning 

Igangværende Myndighedsbehandling i Haderslev 

kommune 

18. juni 2013 Udbudsmateriale i udkast med forbe- 

hold for myndighedsbehandlingen 

1. juli 2013 Udbud til entreprenører 

20. aug. 2013 Anlægsarbejde starter 

15. juni 2014 Projekt afslutning 

Myndighedsbehandlingen 

forventes afsluttet 1. jul. 

2013. Herefter 4 ugers hø- 

ringsperiode. 

Herefter kommentering fra 

bygherre. 


GRAM Å 


6 Økonomi 

ALECTIA A/S 

Nærværende afsnit giver et overslag på de økonomiske omkostninger i for- 

bindelse med projektscenariet. Anlægsudgifterne inkl. oprensning af slotssø- 

en er vurderet til ca. kr. 11,2 mio. ekskl. moms. 

De enkelte poster er vist i tabel 6.1. Priserne er eksklusiv moms og angivet i 

prisniveau marts 2013. 

Det bemærkes, at den arkæologiske overvågning/-udgravning ikke er med- 

taget i overslaget, da omfanget af denne i høj grad afhænger af, om der ved 

gravearbejdet stødes på værdifulde elementer. Dette kan potentielt blive en 

stor post. 

Tabel 6-1 Overslag på anlægsudgifter. 


GRAM Å 


7 Referencer 

/1/ National forvaltningsplan for snæbel. Miljøministeriet, 2003. 

/2/ Fiskebestandene i de sønderjyske vandløb, status 2000, Hjørne/Thiil. Søn- 

ALECTIA A/S 

derjyllands Amt, 2000. 

/3/ Teknisk anvisning til besigtigelse af naturarealer, version 1.02, juni 2008. 

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 

/4/ Miljøstyrelsen december 2008. Liste over kvalitetskriterier i relation til foru- 

renet jord og kvalitetskriterier for drikkevand. 

/5/ Miljøstyrelsen, Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning, nr. 43, 2003. 

/6/ Visionsplan for Gram Å på strækningen fra Slevad Bro til sammenløbet med 

Gels Å. Naturstyrelsen & Haderslev Kommune.

Projektforslag for Gram Slotssø - Haderslev Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?