HISTORIEN OM AT BLIVE MISTæNKT FOR PæDOFILI - Bupl
HISTORIEN OM AT BLIVE MISTæNKT FOR PæDOFILI - Bupl
HISTORIEN OM AT BLIVE MISTæNKT FOR PæDOFILI - Bupl
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
p æ dag o g e n n 0 4 2 0 0 9 _ l o k a lt b l a d f o r m e d l e m m e r a f bu p l s to r k ø b e n h av n<br />
historien om<br />
at blive mistænkt<br />
for pædofili<br />
bupl storkøbenhavn overvejer<br />
sagsanlæg mod forældre<br />
fem pædagogers politiske visioner<br />
1
har du som<br />
leder bruG for<br />
sparrinG?<br />
Kontakt lederkonsulent Lisbet K. Vestergård<br />
på telefon 35 46 53 00.<br />
BUPL Storkøbenhavns rådgivning af ledere er fortrolig,<br />
medmindre andet aftales.<br />
TorsdaGscafe<br />
med GreThe<br />
KraGh-müller<br />
Lektor, cand.psych. Grethe Kragh-Müller holder<br />
19. november 2009 oplæg om kvaliteten i daginstitutionerne.<br />
Omkring 90 procent af de danske børn går i daginstitution,<br />
og en undersøgelse viser, at forældre er glade<br />
for deres børns hverdag. Men er der grund til glæde?<br />
Oplægget sætter fokus på kvalitet, implementering af<br />
læreplaner og pædagogens faglighed. Arrangementet er<br />
gratis for medlemmer af BUPL.<br />
Dato: Torsdag d. 19. november 2009<br />
Tid: Kl. 17.30 er der sandwich, Grethe Kragh-Müller<br />
taler fra kl. 18.00-19.30<br />
Sted: BUPL Storkøbenhavn, Lindevænget 19,<br />
2750 Ballerup<br />
Tilmelding senest d. 18. november kl. 12.00 efter<br />
først-til-mølle-princippet.<br />
Tilmelding via www.bupl.dk/storkobenhavn<br />
På hjemmesiden kan du også læse mere om arrangementet.<br />
få et nyhedsbrev i din mAilboks<br />
Vil du være sikker på, at du får besked næste gang en personlighed<br />
fra den pædagogiske verden holder oplæg for BUPL Storkøbenhavns<br />
medlemmer?<br />
Så tilmeld dig BUPL Storkøbenhavns Nyhedsbrev på<br />
www. bupl.dk/storkobenhavn<br />
Så får du nyheder og tilbud om aktiviteter direkte i din mailboks.<br />
TaG en TidliGere<br />
KolleGa under armen,<br />
Kom Til julefroKosT i<br />
bupl sTorKøbenhavn<br />
Er du senior? Så kan du møde gamle kolleger og få ny inspiration<br />
ved seniorernes arrangementer.<br />
Afdeling 2: Julefrokost den 1. december for pædagoger, der har<br />
arbejdet i Herlev, Gladsaxe og Furesø kommuner. Mød forfatteren<br />
Aggi Jensen, der fortæller om sin opvækst på Nørrebro.<br />
Afdeling 3: Julefrokost den 24. november for pædagoger, der<br />
har arbejdet i Ballerup Kommune. På programmet er foredrag om<br />
Seniorer uden Grænser og arbejdet i Børnefonden.<br />
Afdeling 4: Julefrokost den 4. december for pædagoger, der har<br />
arbejdet i Albertslund, Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner.<br />
På programmet er julehygge med spisning.<br />
Afdeling 5: Julefrokost den 9. december for pædagoger, der har<br />
arbejdet i Rødovre, Hvidovre, Glostrup og Brøndby kommuner.<br />
På programmet er julehygge.<br />
Se mere om arrangementerne på www.bupl.dk/storkobenhavn.<br />
Her kan du også se, hvordan du tllmelder dig.<br />
efTeråreTs Kurser<br />
for diG, som er leder i<br />
sTorKøbenhavn<br />
ny leder - Kom GodT fra sTarT<br />
Kursusdagen er tilrettelagt for dig, der er ny leder. Du<br />
kan udveksle erfaringer med andre nye ledere og blive<br />
klogere på dit personlige lederskab.<br />
Tid: 27. november 2009<br />
Gør hjemmesiden Til en<br />
ressource i hverdaGen<br />
Kursus er en appetizer for dig, der ønsker at bruge din<br />
hjemmeside strategisk og aktivt. Ud fra egne erfaringer<br />
med at bruge institutionens hjemmeside som kommunikationsform,<br />
giver underviserne dig gode ideer.<br />
Tid: 10. december 2009<br />
Kurser for ledere afholdes i BUPL Storkøbenhavns lokaler, Lindevænget<br />
19, 2750 Ballerup. På www.bupl.dk/storkobenhavn kan du<br />
se mere om kursernes indhold og tilmeldingsfrister.<br />
Anstændig opførsel giver<br />
bonus i offentlige regnskAber<br />
Det er en gevinst - også for de offentlige regnskaber - at bruge penge på, at svage børn får<br />
samme vilkår som alle andre børn. Samtidigt er det umenneskeligt og økonomisk uansvarligt at<br />
spare på de svage børn.<br />
Ovenstående argumenter har jeg brugt i mange år, når jeg har talt om forebyggelse. De samme<br />
argumenter har jeg hørt mange andre pædagoger bruge. Men nu dokumenterer en omfattende<br />
forskningsrapport fra SFI, pædagogers hverdagsviden: Børn med belastede opvækstsvilkår<br />
klarer sig bedre, hvis de har gået i en højkvalitetsbørnehave.<br />
Konklusionerne fra den nye forskningsrapport er klar: Går udsatte børn i en børnehave med<br />
gode normeringer og veluddannet personale, så bliver færre arbejdsløse og kriminelle, og flere<br />
får en uddannelse. Det er endda sådan, at jo tidligere barnet bliver passet uden for hjemmet,<br />
desto bedre klarer barnet sig.<br />
Jeg kan kun opfordre jer til at læse forskningsrapporten, der hedder »Børnehavens betydning<br />
for børns udvikling«. For mig var det en befrielse at få endnu mere rygdækning for at sige det,<br />
jeg altid har vidst.<br />
Hvordan ser det så ud i den praktiske virkelighed? Ligger der i Storkøbenhavn hundredevis<br />
af højkvalitetsbørnehaver med gode normeringer og veluddannet personale? Og skaber institutionerne<br />
kvalitet i en tid, hvor regeringen og kommunerne bestræber sig på at kvalitetssikre?<br />
Svaret er NEJ.<br />
Pædagogandelen falder i institutionerne. I hovedstadsområdet er der kommuner, hvor mindre<br />
end hver anden medarbejder i institutionerne er uddannet pædagog. I skrivende stund sparer ti<br />
ud af 12 storkøbenhavnske kommuner desuden på børneområdet. Det er et attentat mod børnene,<br />
mod vores velfærdssamfund og mod vores samfundsøkonomi.<br />
For øjeblikket handler lokale politikere og regeringen imod eksperternes anbefalinger. Det<br />
koster i kroner og ører - og i menneskeskæbner.<br />
Som pædagoger skal vi huske på, at vi er samfundsøkonomiske ansvarlige, når vi argumenterer<br />
for at få uddannede kolleger, en bedre normering eller bare støtte til et enkelt udsat barn.<br />
4 Kampen for lokal løn<br />
6 Fagforening overvejer sagsanlæg<br />
7 Mænd under mistanke<br />
11 Debat<br />
12 Pædagogers politiske visioner<br />
15 Overblik<br />
16 Mød en idrætspædagog<br />
BØRNS VELFÆR<br />
DIT VALG<br />
Michael Egelund<br />
Formand for BUPL Storkøbenhavn<br />
udgiver: bupl storkøbenhavn, lindevænget 19, 2750 ballerup, tlf. 35 46 53 00, mail: storkobenhavn@bupl.dk, www.bupl.dk/storkobenhavn ·<br />
redaktion: michael egelund, ansvarshavende anja bertelsen, redaktør. forside: lars vegas. layout: Zoulmade a/s. korrektur: orthos.<br />
tryk: jungersen. oplag: 8.500. issn: 1903-7740<br />
3
pengene kommer (langsomt)<br />
i pædagogernes lommer<br />
lokal løn blev indført i 1999, og siden har bupl konstant kæmpet for, at<br />
pædagoger får den løn, de har krav på. kommunerne er på rette spor, men der er<br />
et stykke vej endnu, siger formand for bupl storkøbenhavn _ af anja bertelsen<br />
Det lyder som det rene hokuspokus: Når en ny overenskomst er<br />
underskrevet, står den lokale løn præcist beskrevet i procenter og<br />
med decimaler. Når kommunerne så udbetaler lønnen, er der lokale<br />
lønkroner, som BUPL ikke kan finde på pædagogernes lønsedler.<br />
»Det er ufatteligt, at det kan ske, og vi har endda kæmpet med<br />
problemet i mange år. Heldigvis ser det så småt ud som om, at<br />
indsatsen virker, og nogle kommuner får rettet op på fejlene. Men<br />
generelt set går det alt for langsomt,« siger Michael Egelund, formand<br />
for BUPL Storkøbenhavn.<br />
Siden 1999, hvor ny løn blev indført, har fagforeningen nøje<br />
holdt øje med, hvor meget lokal løn, kommunerne udbetaler til<br />
pædagogerne.<br />
I april 2009 var der kun en kommune i Storkøbenhavn, nemlig<br />
Furesø, der gav pædagogerne de penge, de har krav på. Men selv<br />
om de øvrige 11 kommuner i BUPL Storkøbenhavns område halter<br />
bagefter, så får pædagogerne i 2009 flere lokale lønkroner end i 2007.<br />
BUPL Storkøbenhavns beregninger viser desuden, at der i april<br />
2009 ikke var kommuner i BUPL Storkøbenhavns område, der<br />
skyldte pædagogerne mere end tre procent af den lønudvikling,<br />
der ifølge BUPL burde have været siden 1999.<br />
I 2007 var der hele seks kommuner, der skyldte pædagogerne<br />
mere end tre procent af den lønudvikling, der skulle have været<br />
siden 1999. Tre procent svarer til cirka 560 kroner om måneden.<br />
Tiden efter 2007 er interessant, fordi der i overenskomsten fra<br />
2007 blev indført en såkaldt »udmøntningsgaranti« - det vil sige en<br />
garanti for, at beløb, der blev aftalt, var identisk med beløb, der blev<br />
udbetalt til pædagogerne.<br />
»Det ser ud til, at garantien har hjulpet, men slet ikke løst problemet.<br />
Selvom vi nu har en skriftlig garanti for, at pengene skal<br />
udbetales til pædagogerne, så er der jo stadig problemer med at<br />
få pengene udbetalt. Jeg gad godt se den tømrermester, der ville<br />
slippe godt fra år efter år først at aftale én løn med sine svende for<br />
så efterfølgende at udbetale et andet beløb,« siger Michael Egelund.<br />
For øjeblikket mangler pædagogerne i de 12 storkøbenhavnske<br />
kommuner i snit 1,2 procent af den lønudvikling, de ifølge BUPLs<br />
beregninger skulle have haft siden 1999. Det svarer til ca. 230<br />
kroner om måneden.<br />
De manglende penge er ikke konkret aftalt løn, som arbejdsgiverne<br />
glemmer at udbetale.<br />
»Der sker desværre nogle gange det, når fx en medarbejder<br />
stopper med at arbejde i institutionen, at kommunen glemmer<br />
at bruge pengene fra hendes lokallønstillæg til nye lokale løntillæg.<br />
Det er altså ikke en enkelt medarbejder, der bliver snydt,<br />
men den samlede lønsum, der bliver for lille,« siger Michael<br />
Egelund.<br />
udviklingen i lønefterslæb i procent 2007 -2009<br />
At sy uden nål og tråd<br />
Erfaringer fra BUPL Storkøbenhavns fællestillidsrepræsentanter<br />
viser, at de lokale lønkroner, som pædagogerne skulle have haft<br />
på deres private konti, typisk ender på tre andre offentlige konti.<br />
Dermed er de lokale lønkroner:<br />
• med til at betale for en bedre normering<br />
• med i overskuddet på institutionens budget<br />
• brugt til at betale for andre ting som fx nye gynger på legepladsen<br />
Selvom lederne forhandler den lokale løn med tillidsrepræsentanterne,<br />
så er det ikke lederens ansvar at sørge for, at pædagogerne<br />
får alle pengene, siger Michael Egelund:<br />
»Selvom opgaven er på lederens bord, så er det kommunerne, der<br />
har et problem. Systemerne er uhyre komplekse, og kommunerne<br />
har glemt at udstyre lederne med de rette værktøjer - selv en dygtig<br />
skrædder kan jo ikke sy uden nål og tråd,« siger Michael Egelund.<br />
Han opfordrer lederne til at gå til forvaltningen, så snart de får<br />
problemer.<br />
Fagforeningens erfaring er, at i kommuner med forhåndsaftaler, der<br />
for eksempel giver lokal løn til pædagoger, der har taget en diplomuddannelse<br />
eller er praktikvejledere, får pædagoger i højere grad<br />
de penge, det er aftalt, at de skal have.<br />
For øjeblikket er tendensen dog, at lokal løn skal forhandles på<br />
hver enkelt institution. Derfor vil mange kommuner ikke lave forhåndsaftaler.<br />
»Desværre forsvinder mange penge ved forhandlinger på institutionerne.<br />
Men fagforeningen vil lede med pandelampe og lup efter<br />
de penge. Og vi er heller ikke bange for en tvistsag, hvis det skulle<br />
blive nødvendigt,« siger Michael Egelund.<br />
Hvidovre Kommune er indtil videre den eneste af BUPL Storkøbenhavns<br />
kommuner, der er endt med en tvistsag - det vil sige, at<br />
Kommunernes Landsforening blev involveret i konflikten om Hvidovre-pædagogernes<br />
lokale løn.<br />
For at sikre, at pædagogerne fik deres penge, besøgte BUPL<br />
cirka 70 institutioner i kommunen.<br />
»Den store indsats endte heldigvis også med, at Hvidovre Kommune<br />
indvilligede i at lave forhåndsaftale om lokal løn,« siger Peer<br />
Iversen, faglig konsulent i BUPL Storkøbenhavn.<br />
Indtil da havde kommunen pure afvist forhåndsaftaler, men i<br />
2007 kunne BUPL Storkøbenhavn og Hvidovre Kommune underskrive<br />
den første forhåndsaftale.<br />
4<br />
5<br />
%<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
Albertslund<br />
Ballerup<br />
Brøndby<br />
Furesø<br />
Gladsaxe<br />
»kommunerne har glemt at<br />
udstyre lederne med de rette<br />
værktøjer – selv en dygtig<br />
skrædder kan jo ikke sy uden<br />
nål og tråd«<br />
Glostrup<br />
Herlev<br />
Hvidovre<br />
Høje-Taastrup<br />
Rødovre<br />
Ishøj<br />
Vallensbæk<br />
2009<br />
Gennemsnit 2007
fagforening overvejer sagsanlæg mod forældre<br />
bupl storkøbenhavn undersøger mulighed for at lægge sag an mod forældre,<br />
der spredte rygter, da en institution blev ramt af pædofili-mistanke.<br />
Pædagoger skal ikke finde sig i hvad som helst fra forældrenes<br />
side, det vil BUPL Storkøbenhavn understrege - om nødvendigt<br />
med hjælp fra en retssag.<br />
Fagforeningen overvejer derfor for øjeblikket, om det er muligt<br />
at lægge sag an mod nogle forældre, der var med til at sprede<br />
rygter, da en institution i Storkøbenhavn blev ramt af en mistanke<br />
om pædofili. Sagen blev senere henlagt, da politiets efterforskning<br />
ikke bestyrkede mistanken om et muligt seksuelt overgreb.<br />
Det hele begyndte en juniaften, hvor en skadestuelæge undersøgte<br />
et børnehavebarn og derefter politi-anmeldte et muligt seksuelt<br />
overgreb. Samme aften kom mistanken nogle forældre fra<br />
børnehaven for øre, og om natten ringede de rundt til andre forældre<br />
fra institutionen for at advare dem mod at sende børn i institution<br />
den efterfølgende dag.<br />
Om morgenen, da institutionen åbnede, stod nogle forældre<br />
desuden ved indgangen og advarede mod at aflevere børn. Blandt<br />
andet sagde forældrene, der holdt vagt: »Du skal bare vide, at der<br />
kører en sag mod en af de mandlige pædagoger«.<br />
Michael Egelund, formand for BUPL Storkøbenhavn, er oprørt<br />
over forældrenes reaktion:<br />
»Det er helt uhørt, at forældrene opfører sig sådan. Det er jo den<br />
rene heksejagt på institutionens to mandlige pædagoger. Alene i<br />
kraft af deres køn var de under mistanke.«<br />
Sammen med BUPLs jurist og en advokat er Michael Egelund<br />
for øjeblikket ved at undersøge, om det er muligt at retsforfølge<br />
forældrene.<br />
»Pædagoger skal opføre sig respektfuld over for forældre - men<br />
forældrene skal også opføre sig ordentligt over for os pædagoger.<br />
Det er ekstremt hårdt for mandlige pædagoger at lægge skuldre<br />
til rygter og grundløse beskyldninger, og som fagforening har vi<br />
et særligt ansvar for at værne om de mandlige pædagoger, der i<br />
situationer som den her er yderst udsatte,« siger Michael Egelund.<br />
for folkedomstolen<br />
Efter anmeldelsen blev der holdt forældremøde på institutionen,<br />
hvor der blandt andet blev sagt »det er jo ikke så svært at regne ud,<br />
hvem det er! Han er jo på ferie.«<br />
6<br />
_af anja bertelsen_illustration lars vegas<br />
Blandt forældrene var der dog også foruroligelse over, at en<br />
skyldig blev udpeget og dømt - helt uden om domstolene. Efter<br />
et forældremøde skriver en far eksempelvis følgende i en mail til<br />
forældregruppen:<br />
»Jeg var lidt irriteret over, at der sidder en ganske lille håndfuld<br />
forældre, der ofte udtalte sig på forældregruppens vegne med<br />
holdninger, der bar tydeligt præg af, at de allerede havde udpeget<br />
og dømt den skyldige i børnehuset. Alene det, at der bliver stillet<br />
spørgsmålet »hvis politiet ikke kan finde beviser nok til at rejse en<br />
sigtelse, men rygterne er stærke, vil (kommunens navn er af hensyn<br />
til anonymitet redigeret bort, red.) så gå ind og bortvise en person«<br />
er dybt foruroligende. Jeg er lidt ked af, at der ikke blev taget stærkere<br />
afstand fra den slags. Den slags holdninger kom desværre til<br />
at fylde meget på mødet.«<br />
De to mandlige pædagoger er begge yderst tilfredse med, at<br />
BUPL overvejer et sagsanlæg.<br />
»Det er vigtigt at vise forældrene, at de skal behandle pædagoger<br />
ordentligt, da rygter, som dem jeg har oplevet, har store menneskelige<br />
omkostninger - især når man som jeg bor og arbejder i<br />
samme miljø. Jeg har været meget bekymret for, hvad mine børn<br />
skulle høre,« siger den ene pædagog.<br />
»Et sagsanlæg virker på en eller anden måde som en renselse,«<br />
siger institutionens anden mandlige pædagog.<br />
Lars Klingenberg, formand for FOLA, Forældrenes Landsforening,<br />
mener, at forældre generelt set skal forsøge at holde hovedet<br />
koldt og gør sig umage med at huske, at i retssamfundet er<br />
enhver uskyldig, indtil det modsatte er bevist.<br />
»Jeg udtaler mig ikke om den konkrete sag, men generelt set<br />
mener jeg, at forældre skal gøre alt for at undgå en hysterisk stemning.<br />
Uanset om der er sket noget, eller der ikke er sket noget,<br />
skal dagligdagen fortsætte bagefter. Og alle - børn, personale og<br />
forældre - er bedst tjent med, at der ikke bliver skabt en stemning,<br />
der gør det svært at reetablere en dagligdag,« siger formanden for<br />
FOLA.<br />
Artiklen bygger på den undersøgelse BUPLs jurist har foretaget<br />
i sagen.<br />
mænd under<br />
mistanke<br />
to mandlige pædagoger fortæller om at<br />
være mistænkt for pædofili. de håber, at<br />
deres dyrekøbte erfaringer får andre<br />
institutioner til at tage de nødvendige<br />
forholdsregler_af anja bertelsen<br />
Det er lige op til skolernes sommerferie. Vejret er, som når det er<br />
bedst i Danmark i juni. Anders møder på sit arbejde i en integreret<br />
institution i en forstad til København - uden for institutionen står et<br />
forældrepar. Anders synes, de ser nedtrykte ud, og han overvejer,<br />
om de er ved at blive skilt. Anders kommer ind og ser lederen sidde<br />
med røde øjne. Han tænker: »Nogen må være død«.<br />
Men ingen er døde. Institutionen er derimod blevet anmeldt for et<br />
muligt seksuelt overgreb og institutionens to mandlige pædagoger,<br />
Jesper og Anders, kommer alene i kraft af deres køn i søgelyset.<br />
Artiklen her er deres historie om at komme under mistanke for<br />
pædofili.<br />
»Jeg har altid tænkt, at hvis jeg blev mistænkt for et seksuelt<br />
overgreb mod et barn, som jo bare er en af de værste forbrydelser,<br />
så ville jeg være færdig som pædagog. Nu må vi se, hvad der sker.<br />
For nu har jeg oplevet den mistanke,« siger Anders<br />
Anders og Jesper var begge nye i faget, da Vadstrupgård-sagen<br />
kørte (her blev en pædagogmedhjælper dømt for seksuelle overgreb<br />
mod børn i en institution i Gladsaxe, red.) I kølvandet på den<br />
sag kom der fokus på mænd, der arbejder med børn, hvad enten<br />
det var pædagoger eller fodboldtrænere.<br />
»Dengang overvejede jeg, om jeg havde lyst til som mand at<br />
arbejde som pædagog. Men jeg har altid kæmpet for ligeret mellem<br />
mænd og kvinder - også i pædagogfaget,« siger Anders.<br />
Siden Vadstrupgård-sagen har han haft meget veldefinerede forholdsregler<br />
for sig selv, og samtidig har han arbejdet for også at<br />
gøre forholdsreglerne til institutionens regler.<br />
En anmeldelse for et seksuelt overgreb har nemlig altid hørt til<br />
Anders' værste mareridt. Det samme gælder for Jesper. Tankerne<br />
kværner derfor løs den formiddag.<br />
7
8<br />
Jesper har arbejdet i institutionen i halvanden måned, og han<br />
frygter, at han som nyansat bliver omdrejningspunkt for efterforsk-<br />
ningen, Anders har derimod sin familie i tankerne. Han har været<br />
ansat i institutionen i syv år, bor og arbejder i samme miljø og<br />
kender fx via sit arbejde langt mere end halvdelen af børnene i den<br />
børnehaveklasse datteren skal begynde i.<br />
Omkring middag kommer en far ud på legepladsen. Anders<br />
synes, at han ser »super-aggressiv« ud:<br />
»Jeg tænker: »Er det nu, at jeg skal hoppe over hegnet«. Faren<br />
går heldigvis ind til min kollega, der er inde på stuen. Senere får jeg<br />
at vide, at han spørger hende, om de »bøsserøve« og »pædofile«<br />
stadig er på institutionen,« fortæller Anders.<br />
Om eftermiddagen får Jesper og Anders at vide, at de af hensyn<br />
til deres egen sikkerhed skal blive hjemme fra arbejde dagen efter.<br />
»Jeg har det dobbelt med den beslutning. Det kunne jo opfattes,<br />
somom ledelsen troede, at vi havde gjort noget. Omvendt kunne<br />
vi jo ikke gå på arbejde med risiko for vores egen sikkerhed,« siger<br />
Jesper.<br />
Både Jesper og Anders takker ja til kommunens tilbud om samtaler<br />
hos en psykolog.<br />
fredAg den 26. juni<br />
Anders' kæreste Charlotte orienterer deres børns fritidshjem om<br />
situationen, så pædagogerne kan beskytte børnene, hvis nogle<br />
siger noget grimt om Anders.<br />
Om aftenen begynder mediernes omtale af sagen. Anders forbereder<br />
sig på, at en journalist og en kameramand lige pludselig<br />
ringer på døren. »Og hvad nytter det, at jeg i den situation lader<br />
være med at åbne og trækker gardinerne for,« siger Anders.<br />
I stedet gennemtænker Anders nøje, hvad hans budskab skal<br />
være: Først vil han sige, at han er dybt fortvivlet over situationen,<br />
så vil han beklage, hvad et barn har skullet igennem, og så vil han<br />
fortælle, hvor frygteligt det er at være mandlig pædagog i en situation<br />
som denne. Pressen dukker aldrig op.<br />
»Min kæreste og jeg er totalt paranoide og tror, at hele verden<br />
»mandlige pædagoger<br />
er udsatte. det vil<br />
jeg rigtig gerne, at<br />
holde øje med os,«<br />
mine kolleger rundt<br />
siger Anders.<br />
Jesper frygter deri- omkring får øje på,<br />
mod, at der hvert øje-<br />
så de kan tage deres<br />
blik står en betjent<br />
udenfor døren. forholdsregler«<br />
Derfor forbereder<br />
han sammen med sin kone, hvor meget parrets store og voksne<br />
børn skal have at vide:<br />
»Hvis der pludselig stod en politimand, så skulle de jo vide<br />
besked, så de ikke blev alt for forskrækkede.«<br />
ugen efter Anmeldelsen<br />
Charlotte, Anders' kæreste, er afsindig vred over mistanken mod<br />
ægtefællen.<br />
Hun ved, at Anders i al sin tid som pædagog har været præget<br />
af Vadstrupgård-sagen og derfor har taget sine forholdsregler:<br />
Det var for eksempel Anders, der sørgede for, at institutionen<br />
fik et vindue i en dør, så der var frit udsyn til en skifteplads. Det var<br />
Anders, der sørgede for, at det blev en regel, at børnene havde<br />
badetøj på, når de pjaskede i vand - og det var Anders, der altid<br />
stod i profil, så der var frit udsyn, når han skiftede et barn.<br />
Charlotte skriver i et læserbrev til den lokale avis, at »som kvindelig<br />
pædagog, som kone, som mor til din steddatter og som mor<br />
til dine to fantastiske børn, håber jeg og beder jeg til, at du aldrig<br />
igen sætter dine ben i en dansk daginstitution, de fortjener dig ikke!!<br />
Du er en fantastisk mand og fortjener langt mere, vores børn fortjener<br />
mere, for ingen tvivl, det vil også blive mærket i deres hverdag,<br />
i skolen, blandt venner, i fritiden... Vi bor jo midt i »heksejagten««.<br />
Charlotte tager op på avisen med læserbrevet, det bliver aldrig<br />
bragt, og det er Anders faktisk lettet over: »Vi har haft vores diskussioner<br />
om min manglende opbakning til hendes offensive måde<br />
at handle på. Vi er to forskellige mennesker, men jeg var aldrig<br />
kommet igennem det her alene.«<br />
Jesper sover dårligt, men får snakket om sagen med sin kone,<br />
nAvn: anders er pædagog i en børnehave, der ligger i familiens nærmiljø<br />
fAmilie: bor med charlotte, pædagog i en vuggestue. sammen har de to børn<br />
på 5 og 8 år. fra et tidligere forhold har charlotte en hjemmeboende datter<br />
på 17 år.<br />
nAvn: jesper er nyansat pædagog og ved at starte en ny vuggestuegruppe op i<br />
en institution, der ligger i en by, hvor han ikke bor.<br />
fAmilie: gift med ulla, souschef i en vuggestue. sammen har de tre børn på 16,<br />
21, og 24 år.<br />
der også er pædagog, sine venner og sine brødre. Som dagene<br />
går - Jesper har travlt med at arrangere studenterfest, og han<br />
bruger meget energi på sin mor, der netop har været syg - træder<br />
sagen i baggrunden:<br />
»Det var en anmeldelse fra et børnehavebarn. Og jeg havde stort<br />
set ikke, i den korte tid jeg har været ansat, haft noget at gøre<br />
med børnehavebørnene, for jeg arbejder jo i vuggestuedelen, så<br />
jeg slappede mere og mere af.«<br />
to uger efter Anmeldelsen<br />
Omkring to uger efter anmeldelsen kaldes Anders og Jesper til afhøring.<br />
»Jeg havde det, som skulle jeg på skafottet,« siger Anders.<br />
En civilklædt politikvinde afhører ham i halvanden time. De taler<br />
om dagligdagen i institutionen, og om Anders har set noget, der<br />
kan lede tanken hen på pædofili. For Anders ender afhøringen som<br />
en okay oplevelse. Helt anderledes er det for Jesper.<br />
Under afhøringen fortæller betjenten, at et barn har fortalt sin<br />
mormor, at man skal smøres på tissemanden og numsen, når man<br />
skal have solcreme på - barnet har også fortalt, at Jesper har en<br />
tissemand.<br />
»Fuck, fuck, fuck, hvor blev jeg rystet. Sagen ændrer nu karakter.<br />
Det er sindssygt ubehageligt,« siger Jesper.<br />
Senere da chokket har lagt sig, kommer Jesper til at tænke på,<br />
at han ikke én eneste gang, mens han har været ansat i institutionen,<br />
har givet børn creme på. Jesper er jo ved at starte en vuggestuegruppe<br />
op, så børnene er babyer, og når de er på legeplads,<br />
sidder de i skygge og behøver derfor ikke solcreme.<br />
»Rent faktisk har Jesper foræret vuggestuens solcreme til os fra<br />
børnehaven,« fortæller Anders.<br />
Efter afhøringen ringer Jesper til sin leder for at spørge, om hun<br />
kender til de direkte anklager mod ham. Jesper får at vide, at hun<br />
ikke tidligere har hørt anklagerne.<br />
»Min leder har gennem hele forløbet bakket mig op. Hun har<br />
opmuntret mig og sagt, at vi nok skulle komme igennem det her,«<br />
siger Jesper.<br />
tirsdAg den 14. juli<br />
Kommunen sender et brev til institutionens forældre. Her står, at<br />
politiet har indstillet efterforskningen, og at efterforskningen ikke<br />
har bestyrket mistanken om et overgreb. Sagen henlægges. I<br />
brevet til forældrene står også, at »det kan være rigtig, rigtig svært<br />
at vende tilbage til sin arbejdsplads, når man har været udsat for<br />
mistanke. Begge de mandlige medarbejdere har derfor brug for al<br />
den støtte, de overhovedet kan få i at vende tilbage.«<br />
onsdAg den 22. juli<br />
Klokken er 20.31. Anders er på ferie i Frankrig med sin familie.<br />
Han sidder i en hytte tæt på det franske Disneyland. En kollega<br />
sender en sms, hvor hun spontant bakker ham op, blandt<br />
andet med ordene »har aldrig været i tvivl..«. Kollegaen opfordrer<br />
Anders til at gå ind på lokalavisens hjemmeside. Anders får sin<br />
far til at smse artiklen. Den har overskriften »Intet grundlag for<br />
sigtelse mod pædagoger«. Anders er rigtig glad for artiklen - nu<br />
får naboerne og børnenes venners forældre at vide, at sagen er<br />
henlagt.<br />
Jespers kone er begyndt at arbejde igen, og psykologen råder<br />
Jesper til ikke at sidde alene og gruble - bedst af alt ville det være,<br />
hvis han rejste væk for en tid, men for Jesper er det ikke sådan lige<br />
at slippe hjemmefra - konen er også i krise over situationen, og<br />
hun kan ikke sådan lige tage fri og rejse med, så i stedet inviterer<br />
Jesper sin kortklub. Med i klubben er en lærer, der fortæller, at en<br />
skolepige engang anklagede ham for at »pille«.<br />
»Lige i situationen var det faktisk en ringe trøst,« siger Jesper.<br />
den 27. - 31. juli<br />
I julis sidste uge er der næsten dagligt møder med BUPL Storkøbenhavn<br />
og med kommunen. »Jeg er virkelig glad for den hjælp,<br />
jeg får fra fagforeningen. Når man er presset, er det svært at tage<br />
vare på sig selv. Jeg havde for eksempel ikke tænkt på at anmelde<br />
det som en arbejdsskade - men det kan jo være, at sagen på længere<br />
sigt får konsekvenser for mig,« siger Jesper.<br />
9
uddrag af et brev, anders har fået fra nogle forældre.<br />
Ud over at sagen anmeldes som arbejdsulykke, så sørger BUPL<br />
for, at Jesper og Anders' ferie suspenderes. Sagen har betydet, at<br />
de ikke kunne slappe af og tanke op. Samtidig kræver BUPL Storkøbenhavn,<br />
at en psykolog skal mediere mellem Jesper og Anders<br />
og den aggressive far, der kaldte dem for »pædofile bøsser«.<br />
mAndAg den 3. August<br />
Anders og Jesper begynder på arbejde igen. Op til dagen har<br />
Jesper ligget søvnløs en hel nat, Anders har det heller ikke for godt,<br />
men som han siger:<br />
»Jeg har ret til at være der, jeg har ret til oprejsning.«<br />
Anders har et krav til sin arbejdsgiver: Den aggressive far skal<br />
sige undskyld eller flytte sit barn - ellers går Anders ikke på arbejde.<br />
fredAg den 7. August<br />
Anders, der er tilbage på arbejde igen, mærker på sin egen krop,<br />
hvor godt det er, at institutionen har haft veldefinerede retningslinjer,<br />
fx at der altid skulle være frit udsyn, når en voksen skiftede et barn.<br />
»Retningslinjerne gør det tåleligt at være på arbejde. For kollegerne<br />
imellem går vi ikke og mistænker hinanden,« siger Anders.<br />
Forholdet til en gruppe forældre er derimod mere kompliceret:<br />
Anders, Jesper og den aggressive far mødes. En psykolog skal<br />
ved hjælp af mediation forsøge at løse konflikten mellem pædagogerne<br />
og faren, der kaldte dem for pædofile bøsser. »Faren siger<br />
undskyld, og at det ikke var hans hensigt at virke truende. På et<br />
tidspunkt sagde han: »Jamen Jesper, jeg troede jo, at det var dig,<br />
der gjorde det.« Det kogte inden i mig, da han sagde det,« fortæller<br />
Jesper.<br />
På cykelturen hjem tramper Jesper hårdt i pedalerne: »Egentligt<br />
havde jeg brug for at råbe og skrige ham ind i hovedet for at få ham<br />
til at forstå, hvor vred jeg bliver, når han siger sådan noget.«<br />
Anders, Jesper og faren aftalte under mødet med psykologen,<br />
at de skal mødes en gang mere. Ifølge aftalen skal Jesper tage<br />
initiativ til mødet.<br />
10<br />
september<br />
I midten af september har de to pædagoger endnu ikke holdt<br />
mødet med faren.<br />
»Den ene dag tager den anden. Jeg har faktisk ikke specielt<br />
brug for at tale med ham. Jeg ser ham så sjældent, men jeg må<br />
hellere få inviteret til det møde for at få afsluttet det hele,« siger<br />
Jesper.<br />
Mediationen betød blandt andet, at barnet til den aggressive<br />
far ikke skulle skifte institution, for at Anders ville vende tilbage til<br />
sit job. Men selvom Anders efter mediationen nu kan leve med, at<br />
faren kommer i institutionen, så har Anders det alligevel skidt. Han<br />
skifter ikke bleer, og han tager ikke sovebørn.<br />
»Mandlige pædagoger er udsatte. Det vil jeg rigtig gerne, at mine<br />
kolleger rundt omkring får øje på, så de kan tage deres forholdsregler.<br />
Det er trist, at det skal være sådan, men jeg vil advare mod,<br />
at de går alene i en kælder med et barn eller skifter bleer for lukkede<br />
døre. Pædagoger skal sikre sig selv mod anklager. Kommer<br />
anklagerne alligevel, så står man i det mindste med en god sag,«<br />
siger Anders.<br />
Jesper har også hele tiden mistanken i baghovedet. Han holder<br />
distance til børnehavebørnene: Tænk nu, hvis nogle forældre tror<br />
noget…«, grubler Jesper.<br />
Både Jesper og Anders drømmer om at kunne skrue tiden tilbage.<br />
De vil slippe for at tænke, at nogle måske tænker. De vil videre<br />
med deres liv. De vil have fred for mistanken.<br />
Artiklen er baseret på interview med de to mandlige pædagoger.<br />
Af hensyn til pædagogerne selv og deres familier er Anders<br />
og Jesper opdigtede navne. De korrekte navne er redaktionen<br />
bekendt.<br />
» når jeg prøver at være kreativ omkring min datters madpakke, er det<br />
mere for pædagogerne end for min datters skyld. hun er glad, bare<br />
hun får en flad leverpostejmad.«<br />
uddrag fra maren uthaugs bog »100 hemmeligheder om at være mor«<br />
hvorfor snakke<br />
om pædagogfaglig<br />
ledelse?<br />
Hvad er ledelse af en daginstitution, og hvem<br />
skal definere, hvad ledelse indeholder?<br />
Jeg skrev i 2008 afgangsprojekt på<br />
diplom i ledelse. Jeg satte mig for at undersøge,<br />
hvilke forventninger, der er til lederen<br />
af en daginstitution. Der fandtes ikke noget<br />
konkret omkring forventninger til lederen i<br />
den kommune, jeg dengang var ansat i.<br />
Jeg var derfor undervejs nødt til at ændre på<br />
indholdet af min opgave. Den kom i stedet til at<br />
omhandle en afdækning af forventningerne.<br />
Som et led i opgaven interviewede jeg<br />
ledere og socialudvalgsmedlemmer. Forventningen<br />
fra politisk side var, at de opgaver,<br />
der lægges ud, løses. Lederne, derimod var<br />
meget usikre på, hvilke forventninger der var<br />
til deres arbejde, og de vendte hele tiden<br />
tilbage til at snakke, om de mange opgaver,<br />
der tog deres tid. De mange tiltag på området<br />
kom til at fylde al tiden på personalemøder,<br />
og lederens egen dagsorden blev skubbet<br />
i baggrunden.<br />
Der er gennem de seneste år stillet<br />
mange opgaver til daginstitutioner både på<br />
kommunalt plan, men også regeringen har<br />
spillet bolde ind. Det betyder, at ledelse af<br />
daginstitutioner er blevet mere kompleks og<br />
har udviklet sig hurtigt.<br />
De mange opgaver såsom læreplaner,<br />
børnemiljøvurderinger, udviklingsplaner, kontraktstyring,<br />
lønsumsstyring og så videre er<br />
lagt ud til institutionerne i løbet af en kortere<br />
årrække. Så institutionerne er på ganske få<br />
år gået fra at have en leder, der havde børnetimer,<br />
til en leder på fuld tid.<br />
Vi glemte bare at stoppe op i strømmen af<br />
opgaver og skabe dialog om den nye rolle.<br />
Vi har påtaget os den og selv defineret rollen<br />
ud fra de opgaver, der blev stillet. Netop<br />
dialogen har manglet omkring løsningen af<br />
opgaverne. Alle har en mening om daginstitutionsområdet<br />
og barneperspektivet, men det<br />
er pædagogerne, der har de faglige kompetencer<br />
og som kan leve det og udføre det.<br />
BUPL giver med deres nye bog »Pædagogfaglig<br />
ledelse« et bud på, hvad ledelse i<br />
en daginstitution indeholder. Lad den være<br />
et oplæg til debat.<br />
Det er ikke for sent at invitere til dialog<br />
med de politiske niveauer, og den bog kan<br />
meget vel være startskuddet til dialogen.<br />
Vi skal tro på vores faglighed og bruge den<br />
aktivt i arbejdet med at gøre daginstitutioner<br />
til et fagligt og udviklende miljø at være i. Det<br />
er os, der skal byde ind med faglige tiltag.<br />
Vi skal ikke kun læne os tilbage og vente på,<br />
hvad politikerne mon nu finder på. Vi skal<br />
turde udfordre og skabe debat.<br />
Ulla Hallum<br />
Børnehusleder<br />
Børnehuset Lundegården<br />
Ballerup<br />
overflytningsbørn<br />
Som pædagog i en vuggestue i Avedøre<br />
distriktet i Hvidovre Kommune, føler jeg<br />
mig forpligtiget til at gøre opmærksom<br />
på, hvordan jeg oplever at arbejde i en<br />
institution, hvor vi i en periode på cirka to år<br />
konstant har modtaget nye børn, som står<br />
til overflytning til institutioner i kommunens<br />
øvrige distrikter.<br />
hvAd hAr du på hjertet? læserbreve er meget velkomne<br />
i pædagogen. du kan sende dem til abt@bupl.dk. skriv så kort som muligt og maksimum 2200<br />
anslag incl. mellemrum. redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte yderligere.<br />
anonyme indlæg optages ikke. derfor skal du skrive dit navn og eventuelt din arbejdsplads<br />
under indlægget.<br />
De mange overflytningsbørn betyder, at<br />
vores arbejdspres er væsentligt større.<br />
At køre nye børn ind er både tidskrævende,<br />
psykisk og fysisk hårdt og kan være medårsag<br />
til, at pædagoger har langt større risiko<br />
for at få stresslignende sygdomme.<br />
Den pædagogiske tilknytning til det<br />
enkelte barn, når ofte kun lige at blive<br />
opbygget, før vi skal sige farvel til barnet.<br />
Det er ikke kun en problematik for pædagogerne,<br />
men absolut også for barnet, der i<br />
sine første leveår har brug for stabilitet. Det<br />
hensyn tages ikke, når barnet overflyttes til<br />
en ny institution.<br />
Det har samtidig stor betydning, hvorledes<br />
aldersfordelingen af børnegruppen på<br />
en institution er sammensat. De mindste<br />
børn kræver af naturlige årsager den voksnes<br />
opmærksomhed på et andet niveau end<br />
større børn, som langt hen ad vejen bliver<br />
mere og mere selvhjulpne i deres hverdag.<br />
Samtidig må jeg konstatere, at betydningen<br />
af at have børn, som er kulturbærere har<br />
særdeles stor betydning.<br />
Vores pædagogiske arbejdsplads danner<br />
rammen om en væsentlig samfundsmæssig<br />
opgave, hvor vi har medansvar for at skabe<br />
et rum, hvor værdier som inspiration, tryghed<br />
og omsorg er en naturlig og integreret del<br />
af vores hverdag - hvilket desværre træder<br />
længere og længere i baggrunden.<br />
I en tid, hvor arbejdskravene har været<br />
stigende i form af øgede krav til dokumentation,<br />
kan jeg nu mærke, at der ikke længere<br />
er plads til flere dråber i glasset.<br />
Birthe Bønnelycke Hansen<br />
Vuggestuen Cirkusgrunden<br />
11
hvis<br />
pædagoger<br />
skulle<br />
bestemme…<br />
en håndfuld af bupl storkøbenhavns<br />
medlemmer er kandidater til<br />
kommunalvalget.<br />
pædagog-politikerne fortæller her,<br />
hvorfor krydset skal sættes ved dem<br />
_af mai rasmussen<br />
12<br />
navn: frederik a. hansen<br />
kommune: høje-taastrup<br />
parti: venstre<br />
politisk karriere: stillede op første gang i 2005,<br />
blev ikke valgt, men blev suppleant og overtog alle hverv<br />
fra et medlem, som trak sig. formand for social- og<br />
sundhedsudvalget, medlem af tre andre udvalg<br />
civil karriere:<br />
leder af klubben søborg i gladsaxe siden 1999. tidligere<br />
leder af fritids- og ungdomsklubben i sengeløse<br />
Hvordan vil du som politiker påvirke<br />
dine pædagog-kollegers hverdag?<br />
»Det er min store bekymring, at SFO’erne kun kommer til at<br />
bestå af deltidspersonale. Pædagoger skal kunne ansættes i<br />
heltidsjob, så de kan leve af det, og vi får mere samlet ansvar<br />
for arbejdet og institutionen. Derfor arbejder jeg med tanken<br />
om at ansætte pædagoger som undervisningsassistenter:<br />
Læreren underviser, og pædagogen sikrer det pædagogiske<br />
moment. Jeg vil forbedre vores image ved at synliggøre<br />
arbejdsopgaverne, fx SSP-arbejdet.«<br />
Hvis børnene havde stemmeret,<br />
hvorfor skulle de så stemme på dig?<br />
»De skal stemme på mig, fordi jeg ikke vil nedsætte valgretsalderen.<br />
Det er snyd at lade som om, at man som politiker<br />
tager ideen om børns stemmer alvorligt. Man skal gennem<br />
hele opvæksten give børn ansvaret for, hvad de alderssvarende<br />
kan tage stilling til. Man kan ikke forlange af en 16-årig<br />
at skulle beskæftige sig med andet end det, som handler om<br />
den 16-årige.«<br />
Hvad er din holdning til obligatorisk<br />
madordning i daginstitutioner?<br />
»Jeg bryder mig ikke om, at ordningen er obligatorisk. Jeg<br />
går ind for frit valg for den enkelte forældrebestyrelse til at<br />
bestemme, hvordan det skal gøres i deres institution. Om de<br />
ansætter en køkkenassistent, eller har det som pædagogisk<br />
aktivitet. Der skal være plads til alle mellemløsningerne.«<br />
Hvad er dit bedste tip til integration i daginstitutioner?<br />
»Det er vigtigt at acceptere, at vi har forskellige kulturelle baggrunde.<br />
Nu har vi konstateret, at vi har forskellige religiøse<br />
udgangspunkter, og så skændes vi om det. Vi må forstå,<br />
hvorfor det og det sker i stedet for at fordømme folk.<br />
Heldagsskolen er et integrationsredskab, fx for pigerne, som<br />
slipper for at skulle hjem efter skole og passe deres små<br />
søskende.«<br />
navn: lene due<br />
kommune: rødovre<br />
parti: socialdemokraterne<br />
politisk karriere: stiller op for første gang<br />
civil karriere: leder af 0-6 års institutionen<br />
egegården i rødovre. har tidligere været frikøbt<br />
fællestillidsrepræsentant i syv år og ansat i fritidshjem,<br />
-klub og som sfo-børnehaveklasseassistent<br />
Hvordan vil du som politiker påvirke<br />
dine pædagog-kollegers hverdag?<br />
»Jeg vil hæve normeringen. Jeg synes, vi har meget travlt<br />
med nye tiltag. Tiden er der ikke i hverdagen til at nå det hele.<br />
Kommunens økonomi er ikke til bedre normering for tiden.<br />
Så jeg ville ønske, at Christiansborg ville give flere penge til<br />
daginstitutionerne.<br />
Og det er vigtigt, at vi har gode fysiske rammer ude og inde.<br />
Vi har lige fået nye legepladser, og det er fint, men de bliver jo<br />
også slidt og skal vedligeholdes.«<br />
Hvis børnene havde stemmeret,<br />
hvorfor skulle de så stemme på dig?<br />
»Fordi jeg vil det bedste for dem! Hvis børnene faktisk havde<br />
stemmeret, ville jeg inddrage dem ud fra deres forudsætninger.<br />
Men de ville nu nok ikke få lagkage og is hver dag, hvis<br />
det var dét, de ønskede.«<br />
Hvad er din holdning til obligatorisk<br />
madordning i daginstitutioner?<br />
»Den skulle hellere gælde skolen, for da kan forældrene ikke<br />
styre maden hjemmefra, og børnene er store nok til at gå i<br />
Netto. I børnehaven er de madpakker, jeg ser, flotte og gode.<br />
Så umiddelbart tror jeg ikke, at børnene får bedre mad af<br />
ordningen. Jeg kan godt se det pædagogiske og sociale i<br />
at prøve noget andet end dét, der kommer hjemmefra. Men<br />
i min institution har vi et meget lille køkken, og skal have<br />
maden udefra. Det bliver bøvlet, for eksempel når vi skal have<br />
madpakker, fordi vi skal på tur.«<br />
Hvad er dit bedste tip til integration i daginstitutioner?<br />
»For mig er det vigtigt at huske, at der også er dårligt stillede<br />
danske familier. Alle dårligt stillede familier skal have den<br />
hjælp, de har brug for. Dårligt stillede tosprogede forældre<br />
skal have kurser i dansk og i danske forhold, så de kan forstå,<br />
hvorfor vi gør, som vi gør. Ikke fordi de skal lægge deres eget<br />
på hylden. Men de skal have en chance for at forstå Danmark.«<br />
navn: lolan marianne ottesen<br />
kommune: ballerup<br />
parti: socialdemokraterne<br />
politisk karriere: stillede op første gang i 2001<br />
og blev valgt. genvalgt i 2005. formand for sundheds- og<br />
forebyggelsesudvalget. medlem af skole- og uddannelsesudvalget<br />
og en håndfuld andre udvalg og bestyrelser<br />
civil karriere: teamleder i beskæftigelsen. tidligere bla.<br />
ansat i fritids- og ungdomsklub og som opsøgende medarbejder<br />
Hvordan vil du som politiker påvirke<br />
dine pædagog-kollegers hverdag?<br />
»Det er vigtigt for os som politikere at lave gode og sunde<br />
rammer for det pædagogiske arbejde, som et ordentligt indeklima<br />
og tid til efteruddannelse. I det daglige skal der være tid<br />
til ’andet arbejde’. Ingen skal have dårlig samvittighed over at<br />
lukke døren og hvile ørene og stemmen. Og så skal der mere<br />
anerkendelse af pædagogers gode arbejde. Det kan siges<br />
med pæne ord, men dét, der virkelig gør en forskel - også i<br />
andres øjne - det er bedre løn.«<br />
Hvis børnene havde stemmeret,<br />
hvorfor skulle de så stemme på dig?<br />
»Noget af det vigtige for mig er, at børnene hører, at de er<br />
det vigtigste, vi har. Det kan man synliggøre med ordentlige<br />
institutioner og legepladser og nogle sjove muligheder, hvor<br />
de kan boltre sig. De skal have gode, trygge, sunde, lærende<br />
rammer, så de kan vokse op og deltage i vores demokratiske<br />
samfund.«<br />
Hvad er din holdning til obligatorisk<br />
madordning i daginstitutioner?<br />
»Jeg går stærkt ind for en obligatorisk og solidarisk madordning.<br />
Børnene skal have god og sund mad, det skal vi sikre i<br />
de timer, hvor de er i vores hænder. Jeg har set børn hænge<br />
om eftermiddagen, fordi de ikke får ordentlig mad. Jeg så<br />
gerne, at ordningen også kom til at gælde skolerne. Børnene<br />
skal være med til at servere og rydde af og måske skære<br />
nogle gulerødder. Men det er et måltid, som vi voksne tager<br />
ansvaret for.«<br />
Hvad er dit bedste tip til integration i daginstitutioner?<br />
»Min opgave som politiker er at sikre, at der er nogle rammer<br />
for godt integrationsarbejde i institutionerne. Det kan fx være<br />
at sørge for, at der er etniske minoriteter i alle vores institutioner,<br />
så alle får mulighed for kulturmødet.«<br />
13
navn: peter als<br />
kommune: ballerup<br />
parti: socialdemokraterne<br />
politisk karriere: stiller op for første gang<br />
civil karriere: leder af klubben nordbuen i ballerup i<br />
27 år. tidligere ansat i herlev fritids- og ungdomsklub<br />
Hvordan vil du som politiker påvirke dine<br />
pædagog-kollegers hverdag?<br />
»Der mangler ressourcer i forhold til børn med diagnoser og<br />
særlige behov. Jeg vil arbejde for relevant efteruddannelse<br />
til pædagoger, så vi kan hjælpe børnene tidligt. Og jeg vil<br />
arbejde for, at pædagoger får adgang til computer i institutionen.<br />
Det er ikke nok, at der står en på lederens kontor.«<br />
Hvis børnene havde stemmeret,<br />
hvorfor skulle de så stemme på dig?<br />
»Børnene skal stemme på mig, fordi de kan regne med en<br />
tidlig indsats. Konkret vil jeg arbejde for elev-mægling på alle<br />
skoler. Vi har haft et positivt forsøg på en skole, hvor eleverne<br />
blev trænet i at mægle, løse konflikter og bruge konflikter som<br />
udgangspunkt for udvikling. Det har kriminalitetsforebyggende<br />
effekt, og det er inkluderende.«<br />
Hvad er din holdning til obligatorisk<br />
madordning i daginstitutioner?<br />
»Maden skal laves i den enkelte institution, der må gerne<br />
dufte af mad, og for mig er det naturligt, at pædagogerne<br />
spiser sammen med børnene. Måltidet har en dyb, kulturel<br />
funktion. De kan spise en portion i børnestørrelse og spise<br />
deres madpakke i pausen.<br />
Det skal ikke være en daglig pædagogisk aktivitet, tiden skal<br />
bruges til pædagogisk udviklingsarbejde og ikke for meget til<br />
indkøb og oprydning.«<br />
Hvad er dit bedste tip til integration i daginstitutioner?<br />
»Jeg taler hellere om inklusion end om integration. Så er der<br />
en større grad af gensidighed, og respekten for det enkelte<br />
barn er i centrum. Jeg vil sige som ejendomsmæglerne: Inddrag<br />
forældrene, inddrag forældrene, inddrag forældrene. Det<br />
er altid et spørgsmål om at finde den fælles, gode intention.<br />
Hvis man møder forældrene med, hvor dårligt det går, er de<br />
med det samme i forsvarsposition. Hvis man mødes om det<br />
fælles ønske om god udvikling for barnet, om hvad der skal<br />
til, for at barnet får det godt, så starter samarbejdet godt.«<br />
14<br />
navn: sengül deniz<br />
kommune: ishøj<br />
parti: socialdemokraterne<br />
politisk karriere: stillede op første gang i 2005 og blev valgt<br />
civil karriere: ansat i familiehuset i greve kommune, hvor<br />
hun arbejder med anbragte børn. tidligere blandt andet ansat i<br />
projekt med socialt udsatte piger - især etniske - i ishøj<br />
Hvordan vil du som politiker påvirke dine<br />
pædagog-kollegers hverdag?<br />
BØRNS VELFÆRD<br />
»Jeg vil give mere tid til at være sammen med børnene end<br />
DIT VALG<br />
til alt det bureaukratiske. Tid til omsorg, nærvær og anerkendelse.<br />
Der er for få pædagoger i institutionerne nu, fordi vi<br />
skal spare, og fordi der er lagt mange nye opgaver på pædagogerne.<br />
Det frustrerer i det daglige, fordi man ikke har tid til<br />
det pædagogiske arbejde.«<br />
Hvis børnene havde stemmeret,<br />
hvorfor skulle de så stemme på dig?<br />
»Fordi jeg mener, der skal flere pædagoger til! Børnene har<br />
set rigeligt af travle voksne. Deres forældre arbejder hele<br />
tiden. Så kommer de i institution, men der kan de heller ikke<br />
slappe af, fordi de voksne flyver rundt og laver sprogscreening<br />
og skriveopgaver og ditten og datten. Hvis vi skal spare,<br />
så må det være andre steder. For eksempel på asfalten.«<br />
Hvad er din holdning til obligatorisk<br />
madordning i daginstitutioner?<br />
»Maden skal laves af en professionel, der er ansat af institutionen,<br />
det må være det tryggeste. Jeg går ind for kostpolitik,<br />
for det er vigtigt, hvad børnene får at spise. Danmark er et<br />
af de lande, som har et stigende antal overvægtige. Det er<br />
en god idé, at institutionerne arbejder med kost og forebyggelse<br />
- også med forældrene, for eksempel ved at invitere til<br />
madaftner.«<br />
Hvad er dit bedste tip til integration i daginstitutioner?<br />
»Politikere kan ikke integrere. Men vi kan sætte rammer for<br />
det daglige arbejde - i stedet for at profilere os på det. Gode<br />
rammer med ordentlige ressourcer er vigtige. I hverdagen<br />
mener jeg, at godt integrationsarbejde går gennem forældrene.<br />
Og så skal man integrere i alt, hvad man gør. Hvis<br />
nogle etniske børn for eksempel har svært ved dansk, så<br />
sæt dem sammen med de danske børn, som også har svært<br />
ved sproget. Så får de noget tilfælles og lærer hinanden at<br />
kende.«<br />
BØRNS VELFÆRD<br />
DIT VALG<br />
Børns veLfærd - dit vaLg<br />
I september og oktober fik tillidsrepræsentanterne<br />
i BUPL Storkøbenhavns 12<br />
kommuner udleveret armbånd med teksten<br />
»Børns velfærd - dit valg«. Tanken er, at<br />
tillidsrepræsentanterne skal give armbåndene<br />
videre til BUPL-medlemmerne på<br />
deres arbejdsplads. Armbåndene er en del<br />
af kampagnematerialet, der skal bruges op<br />
til kommunalvalget d. 17. november.<br />
»Vi håber, at så mange som muligt vil<br />
bruge armbåndet. Armbånd og slogan kan<br />
lige være det, der skal til for at få en snak<br />
med naboer og familie om valget,« siger<br />
faglig sekretær Mogens Mathiesen, ansvarlig<br />
for BUPL Storkøbenhavns kommunalvalgskampagne.<br />
Målet for kampagnen er at sætte pædagogers<br />
viden, arbejdsvilkår og vigtighed for<br />
børn og unges liv på dagsordenen. Et mere<br />
langsigtet mål er at sikre reelle forbedringer<br />
i børns og pædagogers vilkår.<br />
Som forberedelse til valget er de 12 storkøbenhavnske<br />
kommuner blevet analyseret<br />
for at finde de mest brændende problemer<br />
på børne- og ungeområdet. Problemerne<br />
er herefter gjort til BUPLs lokale valgkampstemaer.<br />
Derudover er omkring 20 pædagoger<br />
fra BUPL Storkøbenhavns område ambassadører<br />
for faget. BUPL har givet ambassadørerne<br />
undervisning i offentligt ansattes<br />
ytringsfrihed, pressekontakt, plus de har<br />
fået en indføring i kommunalpolitik.<br />
»Det er vigtigt, at pædagoger lokalt<br />
sætter vores arbejdsområde på dagsordenen<br />
frem til kommunalvalget. BUPL og<br />
pædagoger skal gøre politikere, og ikke<br />
mindst forældre og borgere, opmærksomme<br />
på arbejdsforholdene og mulighederne<br />
for at give børn og unge en god start<br />
på livet«, siger Mogens Mathiesen.<br />
BUPL På BorgmesterBesøg<br />
En delegation har besøgt borgmestre og<br />
kommunale chefer i næsten alle BUPL<br />
Storkøbenhavns 12 kommuner for at informere<br />
om, at merituddannelse er en farbar<br />
vej ud af pædagogmanglen. Beregninger<br />
viser, at der mangler ca. 1.112 fuldtidsansatte<br />
pædagoger i hovedstadskommunerne.<br />
BUPL Storkøbenhavns medlemmer<br />
oplever derfor hver dag pædagogmanglens<br />
negative effekter - som fx manglende kollegial<br />
støtte, og at det faglige ambitionsniveau<br />
sænkes.<br />
»Heldigvis giver trepartsaftalen ekstra<br />
midler til merituddannelse af pædagogmedhjælpere.<br />
Det har vi informeret borgmestre<br />
og de kommunale chefer om. Som<br />
fagforening vil vi gerne give et bud på,<br />
hvordan kommunerne kan dæmme op for<br />
pædagogmanglen. Det har været opmuntrende<br />
at opleve, at de ude i kommunerne<br />
var meget interesserede,« siger Michael<br />
Egelund, formand for BUPL Storkøbenhavn.<br />
Flere kommuner er allerede i gang med<br />
at merituddanne. BUPL Storkøbenhavn har<br />
i forbindelsen med offensiven udarbejdet<br />
en pjece om merituddannelse.<br />
Se pjecen om merituddannelse på<br />
www.bupl.dk/storkobenhavn<br />
KamPen om<br />
voKsenKontaKt<br />
er sKUdt i gang<br />
Hvor mange børn skal der til, for at en<br />
børnegruppe kan rumme både de stille<br />
børn og de udadreagerende børn?<br />
Hvor meget kan det enkelte barn rumme?<br />
Hvis alle børn behandles ens har de<br />
så lige muligheder?<br />
Hvem stemmer du på til kommunalvalget<br />
den 17. november 2009?<br />
Dit kryds bliver afgørende for, hvor meget<br />
voksenkontakt kommunens børn får.<br />
Sådan lyder teksten bag på postkortet her, som Gladsaxepædagogerne<br />
har fået udarbejdet op til kommunalvalget.<br />
sammenBrUd i forhandLinger<br />
om Ledernes Løn<br />
Kommunerne har det seneste års tid forhandlet<br />
med BUPL om en ny lønaftale for ledere.<br />
I stort set alle BUPL Storkøbenhavns<br />
kommuner er forhandlingerne overstået, i<br />
Albertslund Kommune er der dog sammenbrud<br />
i forhandlingerne, fordi kommunen og<br />
BUPL ikke kan blive enige om lønnen for<br />
SFO- og klubledere.<br />
»Det er ærgerligt for kommunen og for<br />
de pædagogiske ledere, at Albertslund skal<br />
halte langt efter de andre kommuner «, siger<br />
Randi Tielbo, faglig sekretær og medlem af<br />
BUPLs hovedbestyrelse.<br />
Med overenskomst 2008 fik lederne for<br />
første gang deres egen overenskomst, og<br />
på grund af den ny lederoverenskomst har<br />
der været gang i forhandlingerne.<br />
BUPLs holdning er, at så stor en del af<br />
ledernes løn skal være grundløn og med<br />
den nye overenskomst, bliver det desuden<br />
muligt for lederne at vælge deres egen tillidsrepræsentant.<br />
»Det er rigtig godt, at lederne får mulighed<br />
for at vælge deres egen tillidsrepræsentant.<br />
Indimellem har BUPL set interessemodsætninger<br />
mellem pædagoger og<br />
ledere, og så er det ikke altid hensigtsmæssigt,<br />
at de deler tillidsrepræsentant,«<br />
siger Randi Tielbo.<br />
54316.indd 1 29-07-2009 13:13:59<br />
15
ørnene får<br />
overskud<br />
til at<br />
fordybe sig<br />
Frederik Mathone er som<br />
idrætspædagog rigtig<br />
glad for at arbejde på<br />
Danmarks første DGIcertificerede<br />
skole og<br />
SFO. Her kan han ændre hverdagen for især overvægtige og ressourcesvage<br />
børn.<br />
I Valhøj Skoles SFO »Det Hvide Hus« sidder børnene ikke stille<br />
om eftermiddagen. Efter at personalegruppen har været på<br />
kursus i Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) er fysisk<br />
leg og bevægelse tænkt ind i alle eftermiddagens aktiviteter. Det<br />
har givet glade børn, rolige drenge og engagerede pædagoger.<br />
Pædagog Frederik Mathone fortæller om fordelene ved at<br />
arbejde i en meget aktiv institution.<br />
Hvorfor hedder jeres formålssætning »vi bevæger børn«?<br />
»Det er fordi vi tilbyder børnene bevægelse. Idræt og bevægelse<br />
er ikke det samme som sport. I sport er der altid en vinder og<br />
derfor også en taber. Vi lægger vægt på, at alle børnene får en<br />
succesoplevelse ud af det, de laver. Vi har mange børn fra ressourcesvage<br />
familier, og vi har over 20 forskellige nationaliteter<br />
i SFO'en, så børnene kommer med meget forskellige udgangspunkter<br />
og forudsætninger.»<br />
Hvad siger børnene til de nye tiltag?<br />
»Vi kan helt klart mærke, at vi har fået gladere børn. De bevæger<br />
sig mere og er mere aktive. De løber også og leger nu, selvom<br />
der ikke er en voksen, der aktiverer dem. Det er klart, at det ikke<br />
de overvægtige børn bevæger sig<br />
generelt mere nu. og de aktive<br />
drenge får mere ro i kroppen.<br />
er alle børn, der som udgangspunkt synes, at det er sjovt at<br />
skulle lave idræt, men hos os er idræt et pædagogisk redskab. Vi<br />
ændrer og drejer reglerne undervejs, så der er plads til alle børn.<br />
Det kan der komme helt nye lege ud af. F.eks. kan vi i et almindeligt<br />
boldspil finde på at give børnene et »handikap«, hvor de skal<br />
holde hinanden i hånden to og to, så den hurtige bliver langsommere,<br />
og den langsomme oplever at være hurtigere. Igen handler<br />
det ikke om at vinde. Det vigtige er, at de bevæger sig.«<br />
Hvordan ser du forskellen i hverdagen?<br />
»De overvægtige børn bevæger sig generelt mere nu. Og de<br />
aktive drenge får mere ro i kroppen. Forleden så jeg en af turbodrengene<br />
sætte sig og sy en bamse lige så stille på sit eget<br />
initiativ. Jeg troede ikke mine egne øjne! De stillesiddende og<br />
kreative aktiviteter er stadig vigtige, og de vilde drenge har helt<br />
klart lettere ved at sidde stille, når de først har været ude og røre<br />
sig. Børnene får overskud til at fordybe sig.«<br />
Hvad har det betydet for jer som pædagoger?<br />
»Personalegruppen har fået et boost i sit arbejde. Vi har det sjovere<br />
og er gode til at inspirere hinanden. Generelt er vi blevet<br />
bedre til at »se« børnene. Der er altid børn, der falder udenfor. Nu<br />
spørger vi: Hvorfor er de udenfor? Hvorfor ser vi ikke det barn?<br />
Vi har lavet et system, hvor vi går børnene igennem et for et, og<br />
hvis der er et barn, som vi opdager vi ikke har med, spørger vi os<br />
selv, hvad vi så kan tilbyde det barn. Vi ser det som vores særlige<br />
opgave at få alle børn med, også dem ude i krogene eller dem,<br />
der ligger og kravler rundt under en busk.«