Intern Information Juni 2011 - Lindø Industripark

juni 2011 

information

Kære kolleger 

Arbejdet med bygningen af de sidste 

skibe går helt efter planen, idet 

der ydes en prisværdig indsats af 

alle . Vi stiler nu mod, at L 716 - 

den sidste fregat og det sidste skib 

- går på prøvetur i begyndelsen 

af december, således at Værftet, 

bortset fra praktisk og administrativt oprydningsarbejde, 

kan lukke omkring årsskiftet . 

Dette nummer af Intern Information bliver derfor det 

sidste i sin nuværende form, idet vi fremover vil fokusere 

på Lindø Industripark og dets kunder . 

Som afslutning indeholder denne udgave interviews med 

forskellige medarbejdere på Lindø Skibsværft . Sådanne 

inter views kan selvfølgelig kun være udtryk for den enkeltes 

oplevelser og meninger, men vi håber, at disse interviews 

vil sætte nogle tanker i gang om den særlige stemning på 

Værftet og få alle til at tænke på deres egne oplevelser . 

I Lindø Industripark har vi for nylig oplevet skuffelsen 

over ikke at blive valgt som primært produktionssted 

for tunnelelementer til Femern Bælt projektet . På trods 

af skuffelsen vil vi ikke tabe modet . Lindø Industripark 

gjorde, sammen med Odense Havn, en stor og professionel 

indsats med at præsentere mulighederne på Lindø . 

Vi vil fortsat forsøge at få mindre dele af Femern projektet 

til Lindø og ikke mindst fortsætte arbejdet med at få 

virksomheder til at oprette produktion i Lindø Industripark 

. Indenfor de sidste måneder er der indgået lejeaftaler 

med Smulders Group og Siemens Wind Power om 

INDHOLD 

LeDeR 

henholdsvis Hal Syd og Unithallen . Vi ser disse kontrakter 

som et gennembrud for Lindø Industripark som produktionssted 

for vindmølleindustrien og forventer, at flere vil 

følge i de kommende måneder . 

Lindø Industripark har nu kontrakt med 35 lejere spændende 

fra FAYARD til mindre firmaer med en enkelt ansat 

på Lindø . Disse udlejningskontrakter dækker ca . 40% af 

industriparkens kapacitet . Vi er selvfølgelig, som udlejer, 

ikke inde i lejernes detaljerede planer, men efter hvad de 

har oplyst til os, er der tale om 1 .000 arbejdspladser, når 

alle er flyttet ind . Fokus er selvfølgelig på salgsarbejdet, så 

endnu mere kan lejes ud, og endnu flere arbejdspladser 

flytte til Lindø . 

Som jeg skrev i indledningen, er dette det sidste nummer 

af Intern Information i sin nuværende form . Jeg vil derfor 

benytte lejligheden til at sige tak for godt arbejde i de 

sidste par år . Da beslutningen om at lukke skibsværftet 

blev truffet i august 2009, var overskriften: “Lukning med 

værdighed” . Jeg synes, at det er gået rigtig godt . Vi har 

leveret skibe til vore kunder til tiden og i god kvalitet . 

Vi har forbedret sikkerhed og sygefravær . Der har været 

et godt og konstruktivt samarbejde mellem ledelsen, 

Fælles klubben og medarbejderne . Produktivitet og økonomi 

har fulgt planerne . Og selvom det har været svært, 

er afskeden mellem medarbejdere og virksomhed foregået 

med værdighed . 

Tak for et godt samarbejde . Lad os fortsætte i samme stil, 

indtil det sidste skib er leveret og lad os så se fremad og 

få flere virksomheder og arbejdspladser til Lindø . 

Peter Jann Nielsen 

Navngivning af fregat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3 

Lindø Industripark – To store og mange små . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4 - 5 

Portræt af Smulders Group . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6 - 7 

LORC – Grønt lys til test af vindmøller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8 

Nye lejere i Lindø Industripark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9 - 11 

Lindø Skibsværft – De personlige historier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12 - 20 

UDGIVER: 

Odense Staalskibsværft A/S 

Lindøalleen 150 

5330 Munkebo 

REDAKTION: 

Lindø Industripark 

Charlotte Wittenberg 

cw@lindo-industripark .dk 

Lindø Skibsværft 

Janni Clausen 

jacl@oss .dk 

TRYK: 

OAB-Tryk a/s 

5250 Odense SV 

www .oab-tryk .dk 

OPLAG: 

1 .200 stk . 

eftertryk tilladt med 

angivelse af kilde 

FORsIDEFOTO: 

Monopile 

fundamenter – 

Smulders Group

NAVNGIVNING 

Fredag, den 13. maj 2011 blev den anden af fre gatterne til Forsvaret navngivet på Lindøværftet af 

Statsminister Lars Løkke Rasmussen med ordene: “Hendes Majestæt Dronningen har resolveret, at 

skibet skal hedde Peter Willemoes”. 

Derefter meddelte Statsministeren, at de nye fregatter 

var nødvendige i kampen mod piraterne og roste 

Søværnets for deres indsats, som fortjente den største 

respekt . Derudover informerede Statsministeren om en 

snarlig offentliggørelse af en overordnet plan for indsatsen 

mod pirateri, hvor flådebidraget ville indgå som et 

væsentligt element . 

Ceremonien på Lindø’s udrustningskaj blev over været og 

fejret af såvel inviterede gæster som de fremmødte medarbejdere 

. I dagens anledning blev der ikke overrakt nogen 

gave til Statsministeren, men i stedet efter Statsministerens 

eget ønske givet en donation til Børnecancerfonden . 

Bestyrelsesformand for Odense Staalskibsværft, Lars-Erik 

Brenøe, sagde i sin tale til navngiveren, at Statsministeren 

jo havde valgt, at en eventuel gave skulle betænkes Børnecancerfonden. 

Formanden ønskede dog ikke, at Statsministeren 

skulle gå helt tomhændet fra arrangementet, så 

Statsministeren fik overrakt et eksemplar af den specielle 

udgave af 20-kronen med Værftets største skib – EMMA 

MÆRSK - på bagsiden. 

Statsminister Lars Løkke Rasmussen 

navngiver nybygning L 715 – fregat nr. 2 

Rundvisning på PETER WILLEMOES, helikopterdækket 

- Orlogskaptajn Thomas Vestergaard, Forsvarets Materieltjeneste, 

i samtale med Statsminister Lars Løkke Rasmussen. 

Borgmester Anker Boye og frue i samtale med Kommandør 

Per Bigum, Forsvarets Materieltjeneste. – Søværnets 

nuværende og planlagte skibe er adopteret af danske byer. 

PETER WILLEMOES således af Odense Kommune.

4 Lindø industripark 

Lindø Industripark har indgået lejeaftaler med Smulders Group og Siemens Wind Power - to store 

aktører inden for vindmølleindustrien - og flere store aktører står på spring. Samtidig er der stadig stor 

efterspørgsel efter mindre lejemål, hvor der både er interesse for kontorfaciliteter samt produktionsog 

lagerarealer. Aftalerne med Smulders Group og Siemens Wind Power er et stort skridt i den rigtige 

retning i at danne et vindmølle-cluster på Lindø. 

Divisionsdirektør, 

Michael Nymark Hansen 

Nyt om lejere 

Smulders Group har lejet Hal Syd 

og 20 .000 m 2 tilhørende lagerareal 

til produktion af fundamenter 

til havvindmøller . Smulders 

forventer at flytte ind i sensommeren, 

hvor de får kontor i halcentret, 

og egentlig produktion planlægges så småt opstartet 

i december . Du kan læse mere om Smulders Group og 

deres produkter på side 6-7 . 

Siemens Wind Power har pr . 1 . april 2011 lejet unithallen 

på 3 .500 m 2 samt et omkringliggende lagerareal på 

13 .000 m 2 . Der foregår p .t . en række aftalte modifikationer 

samt klargøring af hallen, og samtidig er Siemens 

i gang med at opsætte hegn rundt om området . I første 

omgang drejer det sig udelukkende om lagerplads, 

men vi håber selvfølgelig på sigt, at der også vil komme 

produktion på stedet . 

to store og mange små 

Aktive tiltag 

Odense Havn og Lindø Industripark indgik i maj et storstilet 

samarbejde i kampen om at blive kvalificeret som 

produktionssted for tunnelelementer til Femern Bælt- 

forbindelsen . Forud for dette havde Odense Havn og 

Lindø Industripark hver især besvaret en række spørgsmål 

i et omfattende præsentationsmateriale, der var 

Smulders jacket fundamenter.

sendt til Femern A/S . efterfølgende udarbejdede vi en 

fælles præsentationsmappe, som blev præsenteret for 

indbudte politikere på Christiansborg den 25 . maj . Trods 

det faktum, at vores faciliteter er perfekte, og vi opfylder 

samtlige krav fra Femern A/S, blev det den 26 . maj 

besluttet, at Rødby skal være produktionssted for tunnelelementer, 

også selv om Rødby ikke opfylder alle krav, 

bl .a . at faciliteterne i så vid udstrækning som muligt skal 

kunne anvendes, når arbejdet med Femern-forbindelsen 

er tilendebragt . Vi er selvfølgelig skuffede over beslutningen, 

men der er dog stadig mulighed for, at mindre 

dele af projektet kan komme Lindø til gavn, eksempelvis 

via underleverandører med produktion på Lindø . 

I juni besøger vi to spanske aktører inden for vindmølleindustrien, 

som vi har gode kontakter til, og vi er ved at 

planlægge en tilsvarende indsats over for en række store 

kinesiske aktører . Samtidig deltager industriparken på relevante 

messer i europa . 

Vi har ligeledes haft besøg af flere entreprenører, der 

ser gode muligheder i at bruge Lindø Industripark som 

centrum/udskibningshavn for opsætning af havvindmølleparker 

. Heri ligger mange arbejdspladser . 

Nyt om services/faciliteter 

Som planlagt er Lindø Industriservice sat til salg med henblik 

på at finde en ny branchekendt ejer, som vil kunne 

styrke og videreudvikle Lindø Industriservice . Til at forestå 

salget er firmaet Advizer fra Aarhus valgt, og der er i øjeblikket 

fuld gang i kontakten til mulige købere . 

Pr . 1 . juni er transportafdelingen lagt ind under Lindø Industripark 

som en selvstændig enhed . Transport afdelingen 

er ansvarlig for den interne transport, kraner samt skibsanløb/kajplads 

i industriparken . Transport afdelingen vil 

Kantinen tilbyder en lækker frokostbuffet med både kolde og lune retter. 

Transportchef Peter Blazejewicz. 

Lindø industripark 

have portalkrandriften i eget regi og lave aftaler med 

underleverandører om drift af øvrige transportudstyr . 

Vi har ansat Peter Blazejewicz som transportchef . Peter 

kommer fra en stilling som arbejdsleder/portalkranfører 

i Lindø Skibsværft . 

Renovering af kantine 1 er nu afsluttet, og der blev 

holdt indvielse den 31 . marts, hvor lejere og medarbejdere 

var indbudt . Vi har fået en indbydende kantine 

med fine gæste faciliteter og mulighed for at få en lækker 

og varieret frokost . Vi arbejder nu på at renovere 

den tid ligere funktionærkantine i dokområdet, da den 

størrelses mæssigt passer bedre til antallet af spisende 

gæster fremadrettet . Kantinen i dokområdet har plads 

til ca . 200 spisende gæster . 

5


SMULDeRS – INTeRNATIONAL OFFSHORe 

FUNDAMeNTSPRODUCeNT – På LINDø 

Da Smulders Group undersøgte mulighederne for at styrke vindmølledivisionens position i Nordeuropa 

og øge produktionskapaciteten, faldt valget på Lindø Industripark, fordi industriparken har de 

faciliteter, der er nødvendige for at nå dette mål. Lindø Industripark og Smulders Group har derfor 

indgået en betinget aftale om leje af faciliteter på Lindø. I sensommeren er det målet at etablere 

et produktionsanlæg af samme type som det, Smulders har i Hobroken (Antwerpen, Belgien), så 

primært store jacket- og Tripod fundamenter kan produceres effektivt på Lindø. 

Coen van den Brand, Marketing, Smulders Group 

smulders Group 

Smulders Group blev stiftet i 1966 og har udviklet sig 

til en international koncern med flere datterselskaber . 

Koncernens kerneaktiviteter – konstruktion, fremstilling, 

levering og montage af stål- og maskinkonstruktioner – 

er fordelt på fire divisioner: 

· smulders Wind turbine constructions: Fundamenter 

og tårne til onshore og offshore vindmøller . 

· smulders High-grade constructions: Industrikonstruktioner, 

onshore og offshore konstruktioner, broer, 

reno veringsprojekter og arkitektkonstruktioner . 

· smulders Industrial constructions: Stålkonstruktioner 

til industri- og kontorbyggeri . 

· smulders Machine constructions: Maskinkonstruktioner 

til forskellige formål inden for flere brancher . 

smulders vindmølledivision 

For 20 år siden begyndte Smulders Group at producere 

ståltårne til landbaserede vindmøller . Ti år senere 

begyndte Smulders Group – ansporet af vindmølleproducenter 

– at konstruere monopile-stålfundamenter 

til havbaserede vindmølleparker og udviklede sig fra 

pioner virksomhed til at være markedsførende med en 

omfattende referenceliste . Det næste skridt – produktion 

af tårne til offshore sektoren - var et logisk supplement af 

produktporteføljen til vindmøllemarkedet . 

Produktporteføljen suppleres desuden af onshore og offshore 

konstruktioner fra Smulders division for High-grade 

constructions, der bl .a . fremstiller transformerstationer .

Industrikonstruktion fra Smulders division for Industrial 

constructions. 

Næsten alle facetter af de talrige faser, der indgår i 

produktionsprocessen, styres internt og er fordelt mellem 

forskellige datterselskaber inden for vindmølledivisionen . 

Det giver en tidsbesparende og omkostningseffektiv 

proces under sikre arbejdsforhold samt sikkerhed for 

opfyldelse af høje kvalitets- og miljøstandarder . Sammen 

med en fleksibel projektorganisation, der koordineres fra 

hovedkontoret i Helmond (Holland), giver dette mulighed 

for en hurtig omstilling . 


Kompleks bygningskonstruktion fra Smulders division for 

High-grade constructions. 

Smulders produktionsfaciliteter i Hoboken - Belgien. 

Den nuværende kapacitet for produktion af bl .a . jacket-, 

Tripods- og Tripile-fundamenter er på ca . 200 fundamenter 

om året . Hertil kommer 100 offshore tårne årligt . 

I de kommende år vil markedet for vindenergi udvikle 

sig hastigt . Vindmøller bliver stadig større og placeres 

endnu længere væk fra land på meget dybere vand . Det 

bliver nødvendigt at udvikle og producere andre typer 

fundamenter . For at styrke og fastholde positionen som 

markedsførende i fremtiden udvider Smulders Group 

sin kapacitet og sine anlæg, samtidig med at koncernen 

tager hensyn til de ændrede kvalitetskrav, de mest avancerede 

teknologiske nyskabelser og nye generationer 

af fundamenter . 

Tel . +31 (0)492 588 611 

Fax +31 (0)492 551 412 

email info@smuldersgroup .com 

Website www .smuldersgroup .com 

7


grønt lys til test af vindmøller 

Lindoe Offshore Renewables Center (LORC) har fået et stort bidrag til centerets arbejde med at 

bygge verdens største og klogeste testbænk for vindmøller. 

Karsten Prinds, Communication Consultant, LORC 

Fonden Green Labs DK har støttet testbænken på LORC 

med 87 millioner kroner . Med LORC’s test af frem tidens 

store havvindmøller vil centeret nu sikre, at den danske 

viden om vindmøller bliver i Danmark . Det skal gavne 

udvikling, nye grønne arbejdspladser og eksport af 

energi teknologi . 

Green Labs DK har med sin massive støtte blåstemplet 

LORC’s etablering af verdens største og klogeste test af 

hele vindmøllehuse, naceller . 

“Testbænken er ganske enkelt det projekt, som skal sikre, 

at Danmark fortsat ligger i front i den globale kamp om 

markedet for havvindmøller, og at det er her fra vores 

nordlige breddegrader, at ny banebrydende udvikling 

sker”, siger Poul Nyrup Rasmussen, formand for bestyrelsen 

for LORC . 

Ny grøn vækst 

LORC blev etableret i 2009 som videns- og testcenter 

for grøn offshore energi i Lindø Industripark, hvor målet 

er at tiltrække produktionsvirksomheder og nye arbejdspladser 

fra den grønne offshore industri . Testbænken 

bliver den helt centrale testfacilitet i LORC . Den skal afprøve 

offshore vindmøller med en ydeevne på op til 10 

MW . De største offshore møller i dag producerer 5 MW . 

Testbænken etableres som et tæt samarbejde mellem 

LORC, Vestas Offshore, Siemens Wind Power, Dong 

energy, Vattenfall Vindkraft samt Risø DTU . 

Testbænken bliver cirka 50 meter lang og vil veje over 

1 .000 ton . Bænken skal bemandes fast af 10-12 medarbejdere, 

heraf formentlig mindst to døgnet rundt . Hertil 

kommer ingeniører og andet testpersonale fra de deltagende 

virksomheder og forskningsinstitutioner . 

Den administrerende direktør på LORC, Claus Hviid Christensen, 

glæder sig over støtten: 

“Testbænken bliver verdens største og den teknisk mest 

intelligente . Den vil blandt andet kunne teste flere lasttilfælde 

end de eksisterende, mindre testbænke i verden – 

ved blandt andet at påvirke møllerne med simuleringer af 

de helt specielle og meget hårde forhold, der findes ude 

på havet . Testbænken vil kunne simulere tyve års påvirkninger 

på under et halvt år, herunder kan den genskabe 

sammentræf af fejl, der medfører havarier”, siger han . 

Testbænken vil stå færdig til brug i 2013 . 

Lindoe Offshore Renewables Center 

Tel: +45 70 230 430 

www.lorc.dk

Cramo a/s som en del 

af lindø industriparK 

Cramo er en rigtig god medspiller i alle situationer, med 

alt lige fra store entreprenørmaskiner til håndværktøj . 

Vi tilbyder leje af trucks i forskellige størrelser, enten 

som dagsleje u/fører eller timeleje m/fører . Derudover 

sælger vi alt fra håndværktøj til sikkerhedsudstyr i vores 

lille Cramo-butik “on site” . Pladsen, som ligger ved Port 

1, er bemandet af Per Pagh . Per Pagh kan kontaktes på 

mobil 28 14 06 13 eller mail per .pagh@cramo .com . Afdelingsleder 

Palle Krarup Olsen vil ligeledes ofte være at 

finde på Lindø´s arealer . Palle har de seneste 19 år været 


At være en del af et dynamisk område med mange forskellige virksomheder, som det er tilfældet i 

Lindø Industripark, er naturligt for en virksomhed som Cramo. 

pon power 

sCandinavia 

Vi er autoriseret forhandler af Cat motorer og 

generatoranlæg samt MaK motorer i Danmark, 

Norge, Sverige, Færøerne og Grønland. På MaK 

siden dækker vi også Finland, Island og de 

baltiske lande. 

Vi tilbyder anlæg i hele produktspektret fra 6,4 til 16 .200 

kW, der hovedsageligt anvendes som fremdrivningsmotorer 

og hjælpemotorer, primærstrøm eller nødstrøm . 

Vi lægger stor vægt på at tilbyde hurtig og effektiv 

service 24 timer i døgnet 365 dage om året . I forlængelse 

af vores kontinuerlige bestræbelser på hele tiden 

at forbedre og udvide vores omfattende servicekoncept, 

åbnede vi den 1 . januar 2011 kontor og eget værksted i 

Lindø Industripark . 

Vi ser det som essentielt at have et strategisk velplaceret 

netværk af servicefaciliteter i vores markeder, og med 

vores placering i Lindø Industripark mener vi, at vores 

servicekoncept er styrket betragteligt . 

en del af Odense Staalskibsværft og er derfor kendt på 

området . Palle kan kontaktes på mobil 40 37 00 77 eller 

mail palle .olsen@cramo .com . 

Maskin- og Matrieludlejning 

Tlf. 70 110 210 

www.cramo.dk 

De mange faciliteter i Lindø Industripark giver os blandt 

andet udvidede muligheder for at servicere motorer, og 

er derfor helt i tråd med vores ønsker om at kunne levere 

den mest optimale service for vores kunder . 

Vi er ISO 9001- og 14001-certificerede og sætter dermed 

kvalitet, sikkerhed og miljøhensyn i højsædet . Samtidig 

lægger vi stor vægt på at tilbyde miljøvenlige motorløsninger, 

som formindsker udledningen af miljøskadelige 

emissioner . 

Læs mere på www.pon-cat.com 

9


Blue water shipping 

Blue Water Shipping blev etableret i 1972 af 

skibsmægler Kurt Skov. I dag beskæftiger Blue 

Water -selskaberne ca. 900 personer på hovedkontoret 

i Esbjerg og i de øvrige 52 afdelinger, 

som er fordelt i 26 lande. 

Blue Water tilbyder ekspertise inden for bl .a . stevedoring, 

befragtning, skibsklarering, tung transport, projektlast, transport, 

håndtering og logistik omkring vindmøller, offshore 

transport og basefaciliteter, lagerdrift og pakhusforretning, 

AeO-certificeret toldafdeling, samt almen transport med 

bil, skib, fly og bane . 

Lindøs forvandling fra skibsværft til et spændende industriområde 

er et stort og spændende projekt, som Blue Water 

helt naturligt ønsker at tage del i og bidrage til . Kon toret 

på Lindø har siden etableringen den 1 . februar 2011 været 

fast bemandet . Kontoret suppleres af yderligere 70 medarbejdere 

i Blue Waters filial i Tietgenbyen i Odense, og der 

står ligeledes et team af projektspeditører, skibs ingeniører, 

stevedorfolk, it-systemudviklere m .v . klar til at skabe unikke 

og kundeorienterede transport- og logistikløsninger! 

Cording Consult 

- biologi, miljø og arbejdsmiljø 

Cording Consult har eksisteret siden 2007 og 

leverer rådgivning og freelanceydelser indenfor 

miljø og arbejdsmiljø. 

Firmaet tegnes af René Cording, der er uddannet biolog 

med speciale i havvindmøllers effekt på sælers 

adfærd . “Jeg har siden opstarten af firmaet lavet mange 

spænd ende projekter indenfor vandmiljøområdet, men 

på det seneste er det mere gået i retning af rådgivning 

om arbejdsmiljø og miljøcertificering . et område, der er 

utroligt spændende at få til at hænge sammen med tung 

industri og produktion . Foruden at være biolog, har jeg 

gennem mange år arbejdet som brandmand hos Odense 

brandvæsen, og det var da også herigennem jeg fik indgangsvinklen 

til arbejdsmiljø kombineret med vanskelige 

og krævende arbejdsprocesser” . 

Cording Consult er et enmandsfirma, der benytter et 

bredt udvalg af samarbejdspartnere til opgaveløsning, bl .a . 

Bangsgaard og Paludan Aps, der er specialister i biologisk 

rådgivning særligt med henblik på naturgenopretning og 

miljøvurderinger . en anden samarbejdspartner er Safe air 

Blue water shipping a/s 

Kystvejen 100, Blok A 

5330 Munkebo 

Kontaktpersoner: 

Bent Lange 79 13 42 71 

Søren Nielsen 79 13 42 00 

Læs mere på www.bws.dk 

diving, en kursusvirksomhed, der bl .a . afholder kurser i 

erhvervsdykning, arbejdsmiljø for erhvervsdykkere og førstehjælp 

. Der er ingen opgaver, der er for specielle til, at vi 

kan løse dem . Med uddannelse indenfor arbejde i højde 

og erhvervsdykning kan vi både komme i højden og i 

dybden med et projekt . Vi har det praktiske know-how 

og den teoretiske baggrund til skabe unikke løsninger . 

Lindø Industripark blev valgt som nyt hjemsted for firmaet, 

fordi hele området omkring det gamle Lindø Skibsværft 

er i en rivende og spændende udvikling . Jeg mener at 

kunne bidrage med positive erfaringer til anlæggelse af 

havvindmøller, marine anlægsopgaver eller arbejdsmiljø/ 

sikkerhed i forbindelse med produk tion . Desuden ser jeg 

store muligheder for innovation og synergi mellem mange 

af de virksomhedstyper, der findes i Lindø Industripark . 

For yderligere information: 

www.cordingconsult.dk

Stiftet som Maersk Drilling i 1972 

– det tidligere Maersk Contractors 

3 .000 medarbejdere 

Flåde på 26 borerigge 

Operatør på 2 rigge 

7 . største boreoperatør 

- målt i mobile offshore borerigge 

Hovedkontor i København 

Kontorer i 11 lande 

en del af A .P . Møller – Mærsk Gruppen 

fyens stillads 

– De grønne stilladser står for det sikre! 

Fyens Stillads er et 48-årigt gammelt stillads firma 

– et familiefirma på 3. generation. 

Vi har serviceret Lindøværftet i mere end 38 år med 

stilladser, skurvogne, telte mm . Service og kvalitet går 

som en grøn tråd igennem firmaet, og vi ser frem til 

et tilsvar ende godt samarbejde med de kommende 

virksom heder, der flytter til Lindø Industripark . 

Fyens Stillads opstiller og udlejer alt i stilladser, stiger, 

skur- og kontorvogne, containere, lifte samt telte og 


maersK drilling 

Maersk Drilling har lejet et 2.500 m2 indendørs 

lagerareal samt kontorfaciliteter i Lindø Industripark 

til deres afdeling Global Stock Supply. 

Formålet med Global Stock Supply er at samle kritiske og 

kapitaltunge stykker udstyr til brug på tværs af flåden af 

borerigge . Baggrunden for at flytte Global Stock Supply 

fra esbjerg til Lindø var primært grundet pladsproblemer i 

esbjerg, samt at der på Lindø er krandækning inden for et 

kontrolleret område . Desuden skulle der være mulighed 

for udvidelse . Dette kunne industriparken til fulde opfylde . 

Kontoret er fra 1 . juni bemandet af 3 medarbejdere . 

andet sikkerhedsudstyr . Vi ved, at fleksible og funktionelle 

faciliteter, samt planlægning af faciliteternes placering, kan 

have stor betydning for effektiviteten og for overhold else 

af reglementerne . Tag os derfor med på råd – vi har stor 

erfaring i alle former for opstillinger, såvel inden for industri 

som håndværk og diverse specialarrangementer . 

Materiellet overholder naturligvis alle sikkerhedsbestemmelser 

og kvalitetskrav, ligesom vores medarbejdere er 

både veluddannede og erfarne . 

Se mere på 

www.fyensstillads.dk 

Tolderlundsvej 36 · 5000 Odense C 

Tlf . 66 11 70 18 · Fax . 66 11 79 79 

11

12 Lindø SkibSværft 

På disse sider plejer der at være fyldt op med fakta om fravær og statistikker for arbejdsskader, samt 

hvor langt vi er med færdiggørelsen af vore skibe. 

Disse ting er også meget vigtige, men dem fokuserer vi jo 

også på i dagligdagen . Det beviser alle vores tal for mig . 

Derfor har jeg valgt, at fokus for dette nok vores sidste 

Intern Information skal være på de personlige historier . 

Jeg har fået kontakt til en journalist, der har en stor interesse 

for værftets kultur, og for de mennesker og historier 

på lindø luKKer 

danmarKs sidste 

store værft 

Mine få dage på Lindø har lært mig mere end jeg 

kunne have læst i 100 bøger. 

Af Karl Kjær Bang 

De sidste par uger har jeg haft den store fornøjelse at 

møde nogle af jer, der producerer Danmarks største og 

mest energirigtige skibe . Det har været en stor oplevelse . 

de personlige 

historier 

der er med til at forme kulturen . Han har valgt fire profiler 

ud, der har hver sin oplevelse af afviklingen af Lindø . 

Jeg er selv en af de valgte, og for mig har det været en 

fornøjelse at kunne dele mine tanker om lukningen med 

jer . Det har givet en mulighed for at reflektere, og jeg 

håber, at I syntes godt om artiklerne . 

Til hverdag læser jeg statskundskab på Aarhus Universitet . 

Her lærer vi ikke meget om produktion . Inden jeg besøgte 

Lindø, forestillede jeg mig da også, at man bygger 

et skib ved at tage en stor klump jern, putte den ind i en 

maskine, og – wupti – ud kom et skib! Nu ved jeg bedre . 

Men jeg ved også, at det der har været det bærende på 

Lindø har været kammeratskabet . Derfor er jeg glad for, 

at jeg har fået lov til at portrættere nogle af jer, der udgør 

rygraden i dansk skibsproduktion lidt endnu .


Det lidt senede, faste håndtryk, hans gråsprængte men 

fyldige overskæg og de store hurtige skridt gør, at man 

tror på det, Frank Thorborg Hansen fortæller . Man kan 

mærke erfaringen og engagementet hos den 51-årige 

driftsleder - og den beslutsomhed, der har ført ham til 

der, hvor han er nu . 

Men der er én beslutning, han ikke har taget . For uanset 

om han får et nyt job i Lindø Industripark eller ej, ved 

han ikke, hvad han gør, når værftet lukker . Hvordan 

han reagerer . 

“Man håber, man kan modtage fyresedlen med værdighed 

. Det gør vi alle sammen herude . Men dybest set 

ved man det ikke,” forklarer Frank og fortsætter efter 

en kort pause: 

“Når jeg går igennem værftets port sidste gang, tror jeg 

ikke min kone skal sige for meget til mig . Der vil jeg nok 

helst bare være alene .” 

To-et-halvt år er for lang tid 

Men det er nu ikke noget Frank har tænkt sig at få “en 

blodprop af at gå og spekulere på”, som han siger . For 

Frank handler det om at beskæftige sig med tingene her 

og nu og det, der er muligt . Derfor er han heller ikke 

Lindø SkibSværft 

det lange farvel 

To-et-halvt år er for lang tid. Alt for lang tid til at lukke Lindø i hvert fald. Det mener driftsleder Frank 

Thorborg Hansen. Selvom fællesskabet på Lindø Skibsværft er det, han sætter mest pris på, vil han 

nok helst være alene den dag, han skal forlade værftet for sidste gang. 

bitter over, at værftet lukker . Det understreger han flere 

gange . Hans fokus er på at producere noget, være ude i 

elementerne og blandt folkene . 

“Jeg har aldrig kunnet sidde stille . Da jeg blev funktionær, 

tog det mig halvandet år at lære at sidde stille ved en 

computer,” fortæller han . 

Der skal ske noget . effektivitet og beslutsomhed stråler 

ud af manden med den ranke kropsholdning, lidt fremskudte 

bryst og de fokuserede øjne . Derfor mener han 

også lukningen af værftet har taget for lang tid . 

“Selvfølgelig er det bedre at have en periode, hvor værftet 

lukker ned, end hvis det var lukket fra den ene dag 

til den anden . Men to-et-halvt år er for lang tid at have 

folk til at gå i uvished om, hvornår de bliver prikket,” 

mener Frank . 

Der er flere, der beder om at komme med i næste fyringsrunde, 

fordi de hellere vil have det overstået . Frank 

mener, det er fint, at folk kan få psykologhjælp og støtte 

til efteruddannelse . 

“Men nogle af de ældre gutter kan sgu ikke bruge efteruddannelse 

til noget . Tænk på dem på 58 . De skulle bare 

have en pose penge i stedet, så de kunne tage ud at rejse 

med konen, eller hvad de havde lyst til,” siger Frank . 

13


salttabletter for ikke at besvime 

Han mener særligt, der skulle gøres mere for dem, der er 

lidt oppe i årene . Både virksomheden og fagbevægelsen 

burde efter hans opfattelse have været bedre til at sikre 

en god aftrædelsesordning for folk, når de ikke længere 

er på skibet . 

“Der har været fokuseret for meget på de her små lønforhøjelser 

. Når en mand har arbejdet her i 40 år, så har man 

også et ansvar for ham, når han ikke arbejder her længere . 

Det sociale ansvar mener jeg godt, man kunne gøre mere 

for at leve op til,” fortæller Frank . 

Til gengæld mener han, det er helt rigtigt, at ledelsen har 

satset på at sætte fokus på medarbejderne . Men man 

kunne måske have været bedre til at kommunikere mere 

direkte omkring de kompetencer, medarbejderne på 

værftet har . 

“Jeg synes, det har været nogle flotte initiativer, ledelsen 

har sat gang i . Men man kunne også have fokuseret mere 

på kompetenceprofilerne end på menneskene . Der skulle 

have været indrykket helsidesannoncer, hver gang der 

var en fyringsrunde, hvor der så stod ’35 klejnsmede, der 

har været med til at bygge verdens største skib, og kan 

det og det, søger job’,” forklarer Frank . 

Han mener nemlig medarbejdernes kvaliteter er i top . 

Det viser succeserne . 

“Hele e-serien har nok været den største succes . Særligt 

når man tænker på det hårde arbejde, der ligger til grund . 

Når det er så koldt, at svejsningerne sprænger, efterhånden 

som man svejser emner sammen, eller man spiser 

salttabletter om sommeren for ikke at besvime, fordi 

sveden løber af en,” fortæller Frank . 

Lindø er allerede lukket 

Når Lindø lukker er det ikke første gang, Frank oplever sit 

værft lukke . Sidste gang var, da Odenseværftet indstillede 

produktionen i 1980 . Dengang fik han job på Lindø . 

Men denne gang vil der ikke være et andet værft, han kan 

blive ansat på . Det slår ham nu ikke ud . 

“Jeg tror da, der kommer virksomheder til . Se bare på 

det, Fayard har kunnet gøre – det var der ikke mange, der 

havde troet på,” fortæller Frank . 

Men det sammenhold, den ånd, der er udsprunget af 

det hårde arbejde og de enorme skibe, tror Frank ikke 

på vil være til stede i industriparken . Og det er det, han 

har holdt mest af på værftet . Kammeraterne og jargonen . 

“Hvis man nogle morgener havde været i lidt dårligt 

humør, gik der ikke mange minutter efter man var mødt 

herude, før man var på toppen igen,” husker Frank . 

Selvom han skulle ende med at få job på Lindø i industriparken, 

vil det derfor ikke være det samme . Faktisk 

synes han allerede det er anderledes . Som han siger i sin 

karakteristiske, konsekvente tone: 

“For mig lukkede værftet den dag, vi stoppede med at 

lave blå skibe med hvide stjerner .”


1 . maj . Dagen hvor arbejdernes stærke fællesskab kommer 

til syne . Med blafrende røde faner, stærke arbejdersange 

og demonstrationer, giver de danske arbejdere 

denne dag befolkningen et indblik i arbejderkulturen . 

Men for én mand på Lindø markerer arbejdernes internationale 

kampdag mere end blot et flygtigt indblik i 

arbejder kulturen . For Steen Schougaard Christensen er 1 . 

maj den dato, hvor han startede på en af Danmarks sidste 

store industrivirksomheder, Lindø Skibsværft . I dag er den 

40-årige familiefar værftets sidste direktør . 

“Lindø er simpelthen det bedste, der er sket” 

“Første gang jeg kom på Lindø var decideret skræmmende,” 

fortæller Steen . “Det var midt i marts, og jeg skulle 

over til samtale med direktøren inden min egentlige ansættelse 

. Jeg havde aldrig hørt om Lindø før, og vejret 

var dårligt . Det sneede og blæste . For sådan en der var 

vandt til at gå i jakkesæt, var det noget af et kulturchok at 

komme herud,” griner han . 

Men det tog ikke lang tid, før akademikeren fra Aalborg 

slet ikke kunne undvære værftet . Faktisk mener han, at 

ansættelsen på Lindø “simpelthen er det bedste, der er 

sket” i hans professionelle liv . Og han fremhæver særligt 

en ting, der har gjort et enormt indtryk på ham . 


“det Betyder meget for mig, 

at folK iKKe synes, jeg er en idiot” 

Direktør Steen Schougaard Christensens bliver Lindø Skibsværfts sidste direktør. Det er ham, der 

fyrer, lukker og slukker. Alligevel oplever han ikke, at medarbejderne skyder skylden på ham – og 

det betyder meget for ham. 

“Den største oplevelse, jeg har haft på værftet, var, da jeg 

i 2007, var på besøg i næsten alle basisgrupperne . Det at 

møde de timelønnede medarbejdere ansigt til ansigt og 

opleve dem som individer med mange forskellige holdninger 

og personligheder, og ikke bare som en gruppe 

mennesker, der alle går samme vej, det var en øjenåbner . 

Jeg kom jo fra en verden, hvor jeg havde lært at forholde 

mig til medarbejderne som en størrelse, der kunne puttes 

ned i en kasse . Det gjorde stort indtryk og jeg følte mig lidt 

dum, at jeg havde taget sådan fejl,” husker han . 

Han beskriver også, hvordan det var fascinerende at opleve 

folks fantastiske sammenhold og deres store faglige 

stolthed . “Samtidig med at de jo er lidt nogle børster . Jargonnen 

er meget ligetil, og det er faktisk det, jeg holder 

aller mest af ved Lindø,” fortæller Steen . 

Arbejdede til det sidste for ny forretningsmodel 

Steen forklarer, at ledelsen til det sidste prøvede at lave 

en forretningsmodel, der kunne vise, at det var muligt 

at drive et rentabelt værft . “Men den har desværre ikke 

været overbevisende nok . Vores underskud var for store 

og markedet for specialskibe, der skulle være det nye 

segment, var helt dødt . Og konklusionen blev så, at vi 

afvikler . Men efter den beslutning var taget, var jeg slet 

ikke i tvivl om, at jeg skulle sige ja til at tage jobbet som 

ansvarlig for afviklingen . Så jeg kunne være med til at sikre, 

15


at værftet blev lukket på ordentlig vis, men selvfølgelig 

også for at få to et halvt år mere på Lindø,” forklarer Steen . 

For Steen drejer det sig om, at værftet havde nogle ordrer, 

det skulle levere på . Men også, at medarbejderne skulle 

behandles ordentligt under lukningen . “Det betyder utroligt 

meget for mig, at jeg ikke oplever, at folk herude 

synes, jeg er en idiot . Selvom man måske egentlig godt 

kunne forvente det . Det er jo nu engang mit lod at være 

ham, der lukker Værftet og fyrer folk .” Noget af det som 

Steen er mest stolt af, er, at medarbejderne løfter i flok, 

selvom de, ved det snart er slut . I øjeblikket gør de det så 

godt, at resultaterne er bedre end forventet, da det blev 

besluttet, at værftet skulle lukke . 

For dyrt at strejke 

“Men det er ikke nemt for nogen på Lindø, at værftet 

lukker,” siger Steen “Der er intet, hverken globaliseringsmidler 

eller kampagne eller nogle af de tilbud vi giver, 

der kan gøre det op for det vi mister . Der er intet, der vil 

kunne erstatte det at blive ved med at møde op her på 

Værftet hver dag . Jeg synes stadig, at det er vigtigt, at jeg 

har gjort, hvad jeg kunne for at vise medarbejderne, at 

de ikke var glemt . Jeg fik opgaven at lukke Værftet ned, 

og det er hele tiden en balance mellem det at gøre vores 

ejer tilfreds og det at holde modet oppe på vores medarbejdere 

. Jeg synes, at vi er lykkedes fint med balancen, 

medarbejderne har været med os, og vi får bygget skibene 

til tiden .” 

Steen er også glad for, at medarbejderne har mulighed for 

at tjene gode penge på fratrædelses- og sygefraværsordningerne 

. Samtidig synes han dog, at ordningerne både 

har tilført godt og skidt til afviklingen . Han kan nemlig 

nogle gange godt være ærgerlig over, at den økonomiske 

straf for en mindre arbejdsnedlæggelse er så hård . “Selvfølgelig 

er det godt, at det ikke er ligesom i gamle dage, 

hvor Lindø i perioder stod for halvdelen af alle strejker i 

Danmark . Men omvendt så betyder ordning erne, at folk 

ikke kan komme af med de frustrationer, der helt naturligt 

kommer, når man står til at miste sit job,” siger Steen . 

Det havde da været rart, hvis Industriparken havde kunnet 

leje bygningerne ud lige så hurtigt som Skibsværftet 

forlader dem . Leje ud til nye virksomheder med nye 

jobs . Men det havde ingen kunnet forestille sig lod sig 

gøre, og de næsten 1000 jobs, der er skabt, er da en god 

start . Hans ønske om at skabe beskæftigelse for tidligere 

medarbejdere understreges af, at han på facebook-siden 

Lindø Skibsværft skriver til de afskedigede medarbejdere, 

at de “kan være sikre på at stå først i køen… hvis jeg i mit 

nye job får for nøjelsen af at skulle ansætte kvalificerede 

medarbejdere .” 

stolt skibsbygger 

et nyt job vil dog ikke betyde det samme for Steen, som 

Lindø har gjort . Hans detaljerede viden til dokmål og 

skibenes nøjagtige forhold er sigende . De vidner om en 

mand, hvis arbejde er drevet af faglighed og stoltheden 

over at bygge nogen af verdens største skibe . 

Det gør indtryk på ham, når han går rundt på det over 1 

million kvadratmeter store værft . Tidligere blev det store 

areal brugt til at opbevare i tusindvis af dele til skibene . 

Som samle-selv-elementer til overdimensionerede Ikeamøbler 

. Men i dag er pladserne gabende tomme .


John Jacobsen fløjter i en skarp piftetone for at skære 

igennem lydene i hal B9 . en af makkerne, en høj fyr, står 

10 meter væk og arbejder . Alligevel er det først tredjefjerde 

gang John pifter, at makkeren hører ham gennem 

de høje lyde fra svejsning, elementer der bliver flyttet og 

maskiner der bibber . Han forlader den enorme metalbuk, 

som ville give enhver dreng med en drejebænk våde 

drømme, og går ham i møde . 

“Hva, har du hørt noget, om der er nogen, der skal i dokken?,” 

spørger John, der er en lavstammet, bredskuldret 

svejser . Han er midt i 40’erne og det faste, lidt ru håndtryk 

afslører, at han løfter jern . Ikke i en af de moderne svedefabrikker, 

men når han bygger skibe . 

Makkeren har hørt noget . Tre-fire har fået besked om, 

at de også har arbejde, efter de er færdige med elementerne 

i hallen . Men han har ikke selv hørt noget endnu . 

“Jeg er ikke dygtig nok,” griner han sarkastisk . 

John er heldig . Selvom han som stort set alle andre på 

Lindø ikke ved, hvornår det er hans tur til at få fyresedlen, 

så er hans chancer bedre . Han arbejder nemlig på det 

sidste skib i hal syd . Men når det står færdigt i november 

2011, er det med sikkerhed slut . Når værftet lukker efter 


“det jeg vil savne mest 

er Kammeraterne” 

Det, der har holdt John Jacobsen på Lindø, er først og fremmest kammeratskabet. Efter 22 år med at 

bygge skibe, er Johns store ønske at få lov til at sejle med Lindøs sidste skib. 

95 år og 324 skibe, bliver der ikke længere bygget store 

skibe i Danmark . 

Vil savne kammeratskabet 

“Det, jeg vil savne mest, er kammeraterne . Det har altid 

været sjovt herude – det har ikke ligefrem været kammertonen, 

men der er sgu plads til alle herude,” forklarer John . 

Selvom det er 22 år siden, John selv startede på værftet, 

husker han tydeligt sin første dag . Dengang boede han 

ikke i Munkebo, så efter arbejde skulle han i brusekabinen 

i “arbejdernes” omklædning efter fyraften . 

“Jeg tog bare en af kabinerne nede bagerst for ikke at 

vække opsigt . Men der gik ikke mange minutter, før der 

kom det her store, behårede, kraftige mandfolk . 

Så stod han der nøgen foran mig og sagde: “Hvaa, er du 

klar over, det er min brusekabine det der?” . “Nå ja, så tag 

den dog,” sagde jeg og tog den, der var fri lige ved siden 

af . Manden havde jo stået der i 30 år,” griner John . 

John mener dog ikke, historien er udtryk for, at der er et 

særligt hårdt miljø på Lindø . 

“Her på Lindø er der jo alle slags mennesker . Og hvis 

man bare kommer og er ydmyg, viser hvad man kan og 

ikke spiller kongen, så falder man hurtigt til,” forklarer han . 

17


“Direktøren er bare en mand, som alle os andre” 

Men i dag er der ikke flere, der falder til . Med månedlige 

fyringsrunder handler det om ikke at være en af dem, der 

falder fra . Og om ikke at miste motivationen . 

På vej væk fra hallen, hvor John piftede efter sin makker, 

møder han en anden kammerat . en ældre fyr, der kommer 

cyklende . Han mangler tre måneder for at kunne få 

den høje efterløn, som han har ret til som 62-årig . 

“Det er meget forskelligt, hvordan folk reagerer . Men 

for nogle er det selvfølgelig svært . Særligt for folk, der er 

ældre . De kan godt blive indadvendte og miste gejsten,” 

beskriver John . 

Men alligevel er produktiviteten og sygefraværet forbedret 

mærkbart, siden lukningen blev besluttet . 

“Jeg synes virkelig, ledelsen har gjort meget . Jeg er meget 

positivt indstillet overfor vores direktør . Han er jo også 

bare en mand, der vil få tingene til at fungere, ligesom 

alle os andre,” siger John . 

Samtidig understreger han, at det jo er meget individuelt . 

“Mange af dem, der blev opsagt sidste gang, vil nok have 

en anden holdning . De har jo ikke fået samme muligheder 

som os .” 

For lidt fleksibilitet ved sygdom 

en af de ting, som der er kommet til siden sidste fyringsrunde, 

er en ekstra fratrædelsesordning . Sammen med 

bonusordningen giver den en markant økonomisk bonus, 

hvis man ikke har for meget sygefravær . 

I skurvognen over frokosten bliver det med den lave 

syge fravær dog nævnt som noget, der kunne have været 

gjort anderledes . 

“Den betyder jo, at man kommer på arbejde, selvom 

man er syg, fordi man ikke vil miste sin bonus . Så smitter 

man kammeraterne, og det er jo heller ikke rart for dem 

eller en selv, at man sidder der og hænger,” siger en af 

Johns svejsemakkere . en anden ting, der kan tære på det 

fællesskab, som John sætter så stor pris på ved Lindø, er, 

at nogle af dem, der har fået fyresedlen, bare møder op, 

uden at gøre dagens gode gerning . 

“Man kunne godt have fritstillet folk i deres opsigelsesperiode,” 

mener John . 

På jomfrutur med det sidste skib 

John håber, hans opsigelse kommer så sent som muligt . 

Når han beskriver en rejse til Gambia, som han var på forrige 

år, kan man mærke, at værftet betyder meget for ham . 

“Der, i Gambia, så jeg et stort Mærsk-skib . Da blev jeg 

sgu stolt! Det skib havde jeg jo været med til at bygge,” 

husker John . 

Selvom John fortæller, at han også ser sin kommende opsigelse 

som en mulighed for at blive tvunget til at prøve 

noget nyt, måske noget inden for den menneskelige sektor, 

så håber han, at han får lov til at være med til at bygge 

det sidste skib færdigt . 

“Og,” slutter han med en smil, “efter at have bygget så 

mange skibe vil det jo være sjovt, om man fik lov til at 

prøve at komme med ud at sejle med det .”


Den 30 . maj har Per Andersen været på Lindø i 17 år . De 

seneste to år som fællestillidsmand . I den tid har han oplevet 

flere end 1300 mand få fyresedlen og forlade værftet 

. Til juni får han selv sedlen, og bliver dermed værftets 

sidste fællestillidsmand . 

“Stemningen herude er trykket . Folk er sgu kede af det,” 

fortæller den bredskuldrede mand . Han er midt i halvtredserne, 

skægget og sådan lidt hyggelig med runde 

kommentarer ind imellem de seriøse . 

Mandearbejdsplads for de praktisk begavede 

Men frem for alt er Per fokuseret og bestemt . Den maskinarbejderudlærte 

tillidsmand går op i sit arbejde – og sit 

ansvar . Det skal man ikke tage fejl af . 

Per fortæller, hvordan mange, der har været på værftet i 

årtier og generationer, har det svært . 

“Mange herude er det Niels Hausgaard kalder praktisk 

begavet . Der er sgu en grund til, at de har valgt et liv på 

en mandearbejdsplads som Lindø,” forklarer han . 

Med en ansættelse på Lindø har mange været skånet fra 

de bureaukratiske systemer udenfor . Folkene herude har 


lindøs sidste 

fællestillidsmand 

Lindøs fællestillidsmand står til en fyreseddel. Præcis som alle andre ansatte på værftet. Han synes 

ikke, at Mærsk kan være bekendt at lukke Lindø, men til gengæld mener han, at værftets ledelse har 

gjort, hvad de kunne, for at lukningen foregår så ordentligt som muligt. 

skulle passe deres arbejde i al slags vejr og på alle tider af 

døgnet, men så var der heller ikke de store bekymringer 

for dem, der ikke kan læse eller har svært ved IT . Nu bliver 

mange konfronteret med sagsbehandlere, formularer og 

jobkurser . 

“Og det er jo ikke, fordi tingene bliver nemmere af, at 

der kommer en masse computere til . Ofte tværtimod,” 

siger Per . 

Ledelsen har gjort, hvad de kunne 

Per mener dog, at ledelsen på værftet har gjort, hvad de 

kunne . Direktørens rolle i lukningen kan han ikke sætte 

en finger på . Han har ifølge Per indgået kompromisser og 

fundet penge til bonusordninger, kompetenceafklaring 

og efteruddannelse . 

“Jeg går jo ikke så meget op i det der på facebook og 

sådan noget . Jeg går mere op i traditionelle forhold . Men 

her har der bare ikke været flere millioner at tage af for 

ledelsen, i hvert fald ikke uden accept fra København,” 

siger Per, og fortsætter: 

“Samarbejdet med ledelsen kunne ikke have været bedre . 

Til gengæld har der siddet nogen i København og vedtaget 

det her, mens os herovre på værftet er blevet overladt 

med problemerne . De er sgu sluppet for nemt fra det .” 

19

20 LINDø SKIBSVæRFT 

Jutlandia 

Mens han fortæller, går han forbi et skib, der ligger til ved 

Fayard . Jutlandia hedder det . Som Kim Larsen-sangen om 

hospitalsskibet, der kom vidt omkring, fordi der var krig 

i Korea . 

I dag er der ikke krig i Korea, men fred, vækst og skibsproduktion 

. Så hvor vi tidligere sendte skibe til Korea, bygger 

de nu vores . De næste skibe i e-serien bliver de første 

skibe, der er endnu større end verdens hidtil største, som 

blev bygget på Lindø . 

“Det synes for mig at være vanvittigt ikke at producere 

skibe i Danmark . Al ære og respekt for det Fayard gør, 

men der er jo ingen perspektiv i det . Der er ingen innovation 

. Og når nu al produktionen er rykket østpå, tror 

du så, de giver Mærsk lov til fortsat at være de største?,” 

spørger han, uden det egentlig er et spørgsmål . 

savner arbejderkampene 

Det er udsagn som disse, der understreger hvor stolt en 

skibsbygger, Per er . Inden han kom til værftet, var han ansat 

på Storebæltsbroen, men han havde altid drømt om 

at lave biler eller skibe . Om at producere noget . 

“Den bedste dag jeg har haft herude, var den første dag, 

da jeg gik ud langs med dokken . At gå nede langs det 

store skib . Det var sgu en fed oplevelse,” husker Per, der 

har været med til at bygge ti skibe på Lindø inden han 

blev tillidsmand . 

Inde i arbejderkantinen kan man mærke tillidsmandens 

nostalgiske glæde over dengang, kantinen var fuld af over 

1000 arbejdere . Hvordan de faste pladser, den hårde 

men kærlige tone og – måske vigtigst for Per – arbejderkampene 

udgjorde grundstenen i fællesskabet på Lindø . 

“Der var propfyldt herinde,” fortæller Per, mens han med 

en fejende armbevægelse illustrerer, hvor mange mennesker 

der har været . 

“Og nogle gange var der jo ophedede diskussioner . Særligt 

når de tillidsvalgte ville have stemt noget igennem, 

men makkerne var skeptiske . Det var sgu sjovt, så skete 

der noget,” fortæller han, mens han hæver en knyttet 

næve og smiler over hele ansigtet . 

Kammeratskabet og skibene 

Det er tider som dem, Per allerede savner . For i dag er der 

maksimalt hundrede, der spiser i kantinen, og det er lang 

tid siden, der sidst var røre i andedammen . 

Når Lindø endeligt lukker, vil han også savne selve 

skibsbyggeriet . Også selvom han ikke selv står ude i 

elementerne . Det at producere så store, højteknologiske 

og innovative maskiner . Det er han stolt af at være 

en del af . 

Men først og fremmest vil han savne humoren, ironien 

– kammeratskabet . Han forklarer, hvordan folk på Lindø 

kender hinanden på kryds og tværs . De kører sammen 

med nogle makkere . Arbejder sammen med nogle andre 

. Spiser frokost med nogle tredje . Og går i bad med 

nogle helt fjerde . 

“Når man har en omgangskreds på 300, er det jo ikke så 

mærkeligt, at rygterne kører hurtigt herude,” griner Per, 

men skifter så udtryk og siger eftertænksomt: 

“Men hvad kommer først: Kammeratskabet eller skibene? 

Man kunne jo ikke bygge skibe uden kammeratskab, og 

man kan jo ikke have det gode kammeratskab, når vi ikke 

længere bygger skibe .”

Intern Information Juni 2011 - Lindø Industripark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?