S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
s i d e [ 9 8 ]<br />
B e n t S ø r e n s e n & T o r k i l d T h e l l e f s e n<br />
Medisense<br />
Primesense Altersense<br />
medisense (cf. CP, 7.551). Medisense angår<br />
mediering, og hvor der er mediering kan<br />
der være tegn-dannelse, semeiosis (cf. e.g.<br />
CP, 5.104). Sammenhængende hermed er<br />
det, som Peirce gjorde opmærksom på i sin<br />
anden og yderst vigtige “kognitions-artikel”<br />
’Some Consequences of Four Incapacities’<br />
(1868), korrekt at sige:<br />
“...that signs denote what they do on the<br />
three principles of resemblance, contiguity,<br />
and causality. There can be no question that<br />
anything is a sign of whatever is associated<br />
with it ...nor can there be any doubt that any<br />
sign recalls the thing signified. So, then, the<br />
association of ideas consists in this, that a<br />
judgment occassions another judgment, of<br />
which it is the sign.” (CP, 5.307)<br />
Idet noget associeres med noget andet, er<br />
førstnævnte et tegn, som repræsenterer<br />
andennævnte, mens andennævnte er et<br />
objekt, som gøres til genstand for<br />
repræsentation af førstnævnte under<br />
henvisning til en interpretant, som<br />
repræsenterer repræsentamen-objektrelationen<br />
- og dermed fuldkommengøres<br />
den genuint triadiske tegn-proces (cf. CP,<br />
2.274). Associeres noget med noget andet<br />
i kraft af similaritet, står vi over for et tegn<br />
af typen hypoikon. Peirce henregnede, i sin,<br />
som han skrev i ’Syllabus of Certain Topics<br />
of Logic’, “most fundamental division [of<br />
signs]” (CP, 2.275), den såkaldte anden<br />
trikotomi, forestillingsbilledet, diagrammet<br />
og - hvad der er af særlig vigtighed for os<br />
- metaforen, til denne type. Han definerede<br />
de tre hypoikoner på følgende måde:<br />
“Those which partake the simple qualities...<br />
are images; those which represent the<br />
relations, mainly dyadic, or so regarded, of<br />
the parts of one thing by analogous relations<br />
in their own parts, are diagrams; those which<br />
represent the representative character<br />
of a representamen, by representing a<br />
parallelism in something else, are metaphors.”<br />
(CP, 2.277)<br />
Med de tre hypoikoner har vi at gøre med tre<br />
former for association i kraft af similaritet:<br />
for det første: I billedet associeres et tegn og<br />
et objekt, idet førstnævnte repræsenterer de<br />
af sidstnævntes kvaliteter, der er fælles. For<br />
det andet: Når et tegn og et objekt associeres,<br />
idet førstnævnte analogt repræsenterer dele<br />
af relationer ved sidstnævnte, er der tale om<br />
et diagram. Mens, endelig, for det tredje:<br />
Metaforen kommer i stand såfremt et tegn<br />
og et objekt associeres, idet førstnævnte<br />
repræsenterer en repræsentativ karakter<br />
ved sidstnævnte i kraft af en parallelitet<br />
herimellem. Når noget associeres med<br />
noget andet i kraft af similaritet, er det<br />
så associationen, som afstedkommer<br />
similariteten, eller er det similariteten, som<br />
afstedkommer associationen? I sin ’Grand<br />
Logic’ (c. 1893) gjorde Peirce sig til talsmand<br />
for dette grundsynspunkt:<br />
“Now two ideas are compared only in the<br />
idea of a class, lot, or set to which they<br />
belong; and they act alike only in so far as<br />
they have one and the same relation to that