S E M I KO L O N - EgernInc

S E M I KO L O N - EgernInc S E M I KO L O N - EgernInc

28.07.2013 Views

s i d e [ 9 6 ] B e n t S ø r e n s e n & T o r k i l d T h e l l e f s e n association i kraft af similaritet, og ved hjælp af tegn-begrebet relatere metaforen hertil som et hypoikon. Herefter vil vi ved hjælp af abduktionsbegrebet relatere den hypoikoniske metafor til bevidstheden som havende en særlig funktion heri: at være en mekanisme på baggrund af hvilken ny erkendelse kan opstå. Endelig vil vi drage den (metafysiske) konsekvens, at idet metaforen er relateret til abduktionen, er denne et helt naturligt træk ved bevidsthedens virkemåde (for diskussion og analyse af ovennævnte forhold se endvidere Sørensen & Thellefsen 2005a, 2005b og Sørensen, Thellefsen & Moth 2005). Phaneroskopi og de tre bevidsthedsformer Peirces variant af fænomenologi fik benævnelsen phaneroskopi. Dette fordi Peirce observerede og analyserede det, som foreligger for bevidstheden i almindelighed: phaneronet. Det vil sige, som han bemærkede i ’Adirondack Lectures’ (1905): “[T]he collective total of all that is in any way or in any sense present to the mind, quite regardless of whether it corresponds to any real thing or not” (CP, 1.284) Mere præcist er det phaneronets irreduktible træk, som er genstand for opmærksomhed; disse eksemplificerer phaneronets mest grundlæggende kategorier (cf. Goudge 1950, 80). Således følte Peirce sig helt på linje med Hegel, som han anførte i ‘Lectures on Pragmatism’ (1903): “Det var helt rigtigt af Hegel at fastholde, at det var denne videnskabs ærinde at gøre rede for kategorierne eller de fundamentale tilstande.” (CP, 5.38) Peirces phaneroskopiske undersøgelser udmøntede sig i tre - og kun tre - kategorier, lakonisk benævnt Førstehed, Andethed og Tredjehed (cf. CP, 1.421). Med tæt affinitet hertil mente Peirce at kunne lokalisere tre former for bevidsthed: primisense, altersense og medisense. I et unavngivet manuskript (c. 1900) samt bogudkastet ‘A Guess at the Riddle’ (c. 1890) hedder det således: “There are no other forms of consciousness except...Feeling, Altersense, and medisense. They form a sort of system. Feeling is the momentarily present contents of consiousness taken in its pristine simplicity, apart from anything else. It is consciouness in its first state, and might be called primisense. Altersense is the consciousness of a directly present other or second, withstanding us. Medisense is the consciousness of a thirdness, or medium between primisense and altersense leading from the former to the latter. It is the consciousness of a process of bringing to mind.” (CP, 7.551) “...the true categories of consciousness are: first, feeling, the consciousness which can be included with an instant of time, passive consciousness of quality, without recognition or analysis, second, consciousness of an interruption into the field of consciousness, sense of resistance, of an external fact, or another something; third, synthetic consciousness, binding time together, sense of learning, thought.” (CP, 1.377) Primisense, Førstehed, skal forstås som erfaringen af den umiddelbare følelses monadiske kvalitet. Denne er en simpel og usammensat kvalitet; den er, hvad den er, i

N o g l e b e m æ r k n i n g e r a n g å e n d e b e v i d s t h e d . . . sig selv; den ligger ikke bag noget; den har ingen relation til muligheden af noget andet; den er uden nogen dele, eller har ingen begyndelse, midte og afslutning. Peirce bad i ‘The List of Categories: A Second Essay’ (c. 1894) sin læser forestille sig dette eksempel: “Imagine me to make and in a slumberous condition to have, a vague, unobjectified, still less unsubjectified, sense of redness, or of salt taste, or of an ache, or of a grief or joy, or of a prolonged musical note. That would be, as nearly as possible, a purely monadic state of feeling.” (CP, 1.303) Altersense, Andethed, er den dobbeltsidede bevidsthed om anstrengelse og modstand; den er sammenstødet mellem ego og nonego; den er erfaring, herunder oplevelsen af modstand fra den genstandsmæssige verden, dér hvor vi får kendskab til fakta; at en dør er hård og tung, går først op for os, idet vi stemmer skulderen imod og forsøger at åbne den. Peirce bemærkede i ‘Syllabus of Certain Topics of Logic’ (c. 1902) hvorledes: “Andetheden er... elementet som denne verdens barske tilværelse gør mest fremtrædende. Vi taler om hårde fakta. Denne hårdhed, denne erfaringens tvang er Andethed. En dør står på klem; du prøver at åbne den. Noget binder. Du stemmer din skulder imod døren, og oplever en følelse af anstrengelse og en følelse af modstand... Denne dobbeltsidede bevidsthed er Andethed. Al bevidsthed, al som er vågen, består i en sansereaktion mellem ego og nonego, også selvom følelsen af anstrengelse kunne mangle” (CP, 2.274). Medisense, Tredjehed, betragtede Peirce som værende “the main process... of thought” (CP, 7.276); medisense er, hvad den er, ud fra det den medierer imellem, de momenter den bringer i relation med hinanden, hvilke er primisense og altersense, eller ego og non-ego, endskønt medisense ikke lader sig reducere hertil. Medisense gør relationen mellem primisense og altersense stabil, generel og dermed intelligibel. Sagt på en anden måde er medisense en interpretation af den proces, hvorigennem primisense og altersense relateres. Ad denne linje skrev Peirce om medisense i førnævnte unavngivne manuskript, som følger: “The removal of sensation from the department of cognition, or Knowledge, leaves nothing remaining in that department except what are called Mediate Cognitions, that is, Knowledge through some third idea or process different from either the Knowing self or the Known object. For the sake of giving this Mediate Cognition, or rather the peculiar kind of element of consciousness it involves a single name, I will call it medisense, that is, the consciousness of a midle term, or process, by which something not-self is set up over against the consciousness. All consciousness of a process belongs to this medisense.” (CP, 7.544) Vi kan illustrere forholdet mellem de tre former for bevidsthed ved hjælp af den følgende bevidsthedstriade: Association i kraft af similaritet, tegn, og hypoikonet metafor Association, eller slet og ret, med Peirces egen formulering: “the formation of sets of ideas” (CP, 7.550), er én form for s i d e [ 9 7 ]

N o g l e b e m æ r k n i n g e r a n g å e n d e b e v i d s t h e d . . .<br />

sig selv; den ligger ikke bag noget; den har<br />

ingen relation til muligheden af noget andet;<br />

den er uden nogen dele, eller har ingen<br />

begyndelse, midte og afslutning. Peirce bad i<br />

‘The List of Categories: A Second Essay’ (c.<br />

1894) sin læser forestille sig dette eksempel:<br />

“Imagine me to make and in a slumberous<br />

condition to have, a vague, unobjectified,<br />

still less unsubjectified, sense of redness,<br />

or of salt taste, or of an ache, or of a grief<br />

or joy, or of a prolonged musical note. That<br />

would be, as nearly as possible, a purely<br />

monadic state of feeling.” (CP, 1.303)<br />

Altersense, Andethed, er den dobbeltsidede<br />

bevidsthed om anstrengelse og modstand;<br />

den er sammenstødet mellem ego og nonego;<br />

den er erfaring, herunder oplevelsen<br />

af modstand fra den genstandsmæssige<br />

verden, dér hvor vi får kendskab til fakta; at<br />

en dør er hård og tung, går først op for os,<br />

idet vi stemmer skulderen imod og forsøger<br />

at åbne den. Peirce bemærkede i ‘Syllabus<br />

of Certain Topics of Logic’ (c. 1902)<br />

hvorledes:<br />

“Andetheden er... elementet som denne<br />

verdens barske tilværelse gør mest<br />

fremtrædende. Vi taler om hårde fakta.<br />

Denne hårdhed, denne erfaringens tvang er<br />

Andethed. En dør står på klem; du prøver<br />

at åbne den. Noget binder. Du stemmer din<br />

skulder imod døren, og oplever en følelse<br />

af anstrengelse og en følelse af modstand...<br />

Denne dobbeltsidede bevidsthed er<br />

Andethed. Al bevidsthed, al som er vågen,<br />

består i en sansereaktion mellem ego og nonego,<br />

også selvom følelsen af anstrengelse<br />

kunne mangle” (CP, 2.274).<br />

Medisense, Tredjehed, betragtede Peirce som<br />

værende “the main process... of thought”<br />

(CP, 7.276); medisense er, hvad den er, ud<br />

fra det den medierer imellem, de momenter<br />

den bringer i relation med hinanden, hvilke<br />

er primisense og altersense, eller ego og<br />

non-ego, endskønt medisense ikke lader sig<br />

reducere hertil. Medisense gør relationen<br />

mellem primisense og altersense stabil,<br />

generel og dermed intelligibel. Sagt på en<br />

anden måde er medisense en interpretation<br />

af den proces, hvorigennem primisense<br />

og altersense relateres. Ad denne linje<br />

skrev Peirce om medisense i førnævnte<br />

unavngivne manuskript, som følger:<br />

“The removal of sensation from the<br />

department of cognition, or Knowledge,<br />

leaves nothing remaining in that department<br />

except what are called Mediate Cognitions,<br />

that is, Knowledge through some third<br />

idea or process different from either the<br />

Knowing self or the Known object. For<br />

the sake of giving this Mediate Cognition,<br />

or rather the peculiar kind of element of<br />

consciousness it involves a single name, I will<br />

call it medisense, that is, the consciousness<br />

of a midle term, or process, by which<br />

something not-self is set up over against<br />

the consciousness. All consciousness of a<br />

process belongs to this medisense.” (CP,<br />

7.544)<br />

Vi kan illustrere forholdet mellem de tre<br />

former for bevidsthed ved hjælp af den<br />

følgende bevidsthedstriade:<br />

Association i kraft af similaritet, tegn,<br />

og hypoikonet metafor<br />

Association, eller slet og ret, med Peirces<br />

egen formulering: “the formation of sets<br />

of ideas” (CP, 7.550), er én form for<br />

s i d e [ 9 7 ]

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!