S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc S E M I KO L O N - EgernInc
s i d e [ 9 6 ] B e n t S ø r e n s e n & T o r k i l d T h e l l e f s e n association i kraft af similaritet, og ved hjælp af tegn-begrebet relatere metaforen hertil som et hypoikon. Herefter vil vi ved hjælp af abduktionsbegrebet relatere den hypoikoniske metafor til bevidstheden som havende en særlig funktion heri: at være en mekanisme på baggrund af hvilken ny erkendelse kan opstå. Endelig vil vi drage den (metafysiske) konsekvens, at idet metaforen er relateret til abduktionen, er denne et helt naturligt træk ved bevidsthedens virkemåde (for diskussion og analyse af ovennævnte forhold se endvidere Sørensen & Thellefsen 2005a, 2005b og Sørensen, Thellefsen & Moth 2005). Phaneroskopi og de tre bevidsthedsformer Peirces variant af fænomenologi fik benævnelsen phaneroskopi. Dette fordi Peirce observerede og analyserede det, som foreligger for bevidstheden i almindelighed: phaneronet. Det vil sige, som han bemærkede i ’Adirondack Lectures’ (1905): “[T]he collective total of all that is in any way or in any sense present to the mind, quite regardless of whether it corresponds to any real thing or not” (CP, 1.284) Mere præcist er det phaneronets irreduktible træk, som er genstand for opmærksomhed; disse eksemplificerer phaneronets mest grundlæggende kategorier (cf. Goudge 1950, 80). Således følte Peirce sig helt på linje med Hegel, som han anførte i ‘Lectures on Pragmatism’ (1903): “Det var helt rigtigt af Hegel at fastholde, at det var denne videnskabs ærinde at gøre rede for kategorierne eller de fundamentale tilstande.” (CP, 5.38) Peirces phaneroskopiske undersøgelser udmøntede sig i tre - og kun tre - kategorier, lakonisk benævnt Førstehed, Andethed og Tredjehed (cf. CP, 1.421). Med tæt affinitet hertil mente Peirce at kunne lokalisere tre former for bevidsthed: primisense, altersense og medisense. I et unavngivet manuskript (c. 1900) samt bogudkastet ‘A Guess at the Riddle’ (c. 1890) hedder det således: “There are no other forms of consciousness except...Feeling, Altersense, and medisense. They form a sort of system. Feeling is the momentarily present contents of consiousness taken in its pristine simplicity, apart from anything else. It is consciouness in its first state, and might be called primisense. Altersense is the consciousness of a directly present other or second, withstanding us. Medisense is the consciousness of a thirdness, or medium between primisense and altersense leading from the former to the latter. It is the consciousness of a process of bringing to mind.” (CP, 7.551) “...the true categories of consciousness are: first, feeling, the consciousness which can be included with an instant of time, passive consciousness of quality, without recognition or analysis, second, consciousness of an interruption into the field of consciousness, sense of resistance, of an external fact, or another something; third, synthetic consciousness, binding time together, sense of learning, thought.” (CP, 1.377) Primisense, Førstehed, skal forstås som erfaringen af den umiddelbare følelses monadiske kvalitet. Denne er en simpel og usammensat kvalitet; den er, hvad den er, i
N o g l e b e m æ r k n i n g e r a n g å e n d e b e v i d s t h e d . . . sig selv; den ligger ikke bag noget; den har ingen relation til muligheden af noget andet; den er uden nogen dele, eller har ingen begyndelse, midte og afslutning. Peirce bad i ‘The List of Categories: A Second Essay’ (c. 1894) sin læser forestille sig dette eksempel: “Imagine me to make and in a slumberous condition to have, a vague, unobjectified, still less unsubjectified, sense of redness, or of salt taste, or of an ache, or of a grief or joy, or of a prolonged musical note. That would be, as nearly as possible, a purely monadic state of feeling.” (CP, 1.303) Altersense, Andethed, er den dobbeltsidede bevidsthed om anstrengelse og modstand; den er sammenstødet mellem ego og nonego; den er erfaring, herunder oplevelsen af modstand fra den genstandsmæssige verden, dér hvor vi får kendskab til fakta; at en dør er hård og tung, går først op for os, idet vi stemmer skulderen imod og forsøger at åbne den. Peirce bemærkede i ‘Syllabus of Certain Topics of Logic’ (c. 1902) hvorledes: “Andetheden er... elementet som denne verdens barske tilværelse gør mest fremtrædende. Vi taler om hårde fakta. Denne hårdhed, denne erfaringens tvang er Andethed. En dør står på klem; du prøver at åbne den. Noget binder. Du stemmer din skulder imod døren, og oplever en følelse af anstrengelse og en følelse af modstand... Denne dobbeltsidede bevidsthed er Andethed. Al bevidsthed, al som er vågen, består i en sansereaktion mellem ego og nonego, også selvom følelsen af anstrengelse kunne mangle” (CP, 2.274). Medisense, Tredjehed, betragtede Peirce som værende “the main process... of thought” (CP, 7.276); medisense er, hvad den er, ud fra det den medierer imellem, de momenter den bringer i relation med hinanden, hvilke er primisense og altersense, eller ego og non-ego, endskønt medisense ikke lader sig reducere hertil. Medisense gør relationen mellem primisense og altersense stabil, generel og dermed intelligibel. Sagt på en anden måde er medisense en interpretation af den proces, hvorigennem primisense og altersense relateres. Ad denne linje skrev Peirce om medisense i førnævnte unavngivne manuskript, som følger: “The removal of sensation from the department of cognition, or Knowledge, leaves nothing remaining in that department except what are called Mediate Cognitions, that is, Knowledge through some third idea or process different from either the Knowing self or the Known object. For the sake of giving this Mediate Cognition, or rather the peculiar kind of element of consciousness it involves a single name, I will call it medisense, that is, the consciousness of a midle term, or process, by which something not-self is set up over against the consciousness. All consciousness of a process belongs to this medisense.” (CP, 7.544) Vi kan illustrere forholdet mellem de tre former for bevidsthed ved hjælp af den følgende bevidsthedstriade: Association i kraft af similaritet, tegn, og hypoikonet metafor Association, eller slet og ret, med Peirces egen formulering: “the formation of sets of ideas” (CP, 7.550), er én form for s i d e [ 9 7 ]
- Page 45 and 46: I d e n t i t e t o g t i l h ø r
- Page 47 and 48: C a s p e r A n d e r s e n Joseph
- Page 49 and 50: of some stuff that was brown hollan
- Page 51 and 52: daglige arbejde med offentlig bøn,
- Page 53 and 54: K a s p e r G r e e n K r e j b e r
- Page 55 and 56: Her bliver tidsarkæologien snarere
- Page 57 and 58: kulisserne og simulakrerne er ved a
- Page 59 and 60: Ville udviklingen af en europæisk
- Page 61 and 62: Det europæiske samarbejde bør fø
- Page 63 and 64: har der været røster fremme om, a
- Page 65 and 66: EU’s institutioner (som forfatnin
- Page 67 and 68: folk til at orientere sig mere mod
- Page 69 and 70: sådan: ”Man skal ikke forvente,
- Page 71 and 72: Platon forår 2006 INDHOLD Thomas A
- Page 73 and 74: A r b e j d s b e g r e b e t h o s
- Page 75 and 76: A r b e j d s b e g r e b e t h o s
- Page 77 and 78: S t e f f e n K o r s g a a r d M e
- Page 79 and 80: M e g a m a s k i n e r s o m o r g
- Page 81 and 82: M e g a m a s k i n e r s o m o r g
- Page 83 and 84: M e g a m a s k i n e r s o m o r g
- Page 85 and 86: M e g a m a s k i n e r s o m o r g
- Page 87 and 88: R i c c a r d o F u s a r o l i & J
- Page 89 and 90: fraværet af aktivitet. I den anden
- Page 91 and 92: profileres så at sige, fra den bag
- Page 93 and 94: Base Space Reklamen som udgangspunk
- Page 95: B e n t S ø r e n s e n & T o r k
- Page 99 and 100: N o g l e b e m æ r k n i n g e r
- Page 101 and 102: N o g l e b e m æ r k n i n g e r
- Page 103 and 104: N o g l e b e m æ r k n i n g e r
- Page 105 and 106: Jørgen Knudsen (red.) Vilayanur Ra
- Page 107 and 108: Op til og omkring år 1900 myrdedes
- Page 109 and 110: neurologiske dysfunktioner en helt
- Page 111 and 112: Kulturkamp i 1920’erne Når man v
- Page 113 and 114: hvor Peirce har forsøgt at definer
- Page 115 and 116: og ”afholdenhed”! Tekst nr. 31
- Page 117 and 118: ifølge Michael Jarlner og Anders J
- Page 119 and 120: heraf er ifølge Qvortrup kirkens o
- Page 121 and 122: meget, men han var og er stadig ins
- Page 123 and 124: Engbergs begrebsdefinitioner i prin
- Page 125 and 126: er tilbøjelige til at ende i en en
- Page 127 and 128: Filosofi og internettet ___________
- Page 129 and 130: overbevisende, da den er rigt krydr
- Page 131 and 132: selv er. Ja, faktisk er overflader
- Page 133 and 134: Livs-form _________________________
- Page 135 and 136: Filosofi i vor tid ________________
- Page 137 and 138: Filosofi og litteratur i fænomenol
- Page 139 and 140: Ægypten, Kurdistan, Irak, Saudi-Ar
- Page 141 and 142: ; Alle artikler er tilgængelige p
- Page 143 and 144: S E M I K O L O N ; Søndre Ringgad
N o g l e b e m æ r k n i n g e r a n g å e n d e b e v i d s t h e d . . .<br />
sig selv; den ligger ikke bag noget; den har<br />
ingen relation til muligheden af noget andet;<br />
den er uden nogen dele, eller har ingen<br />
begyndelse, midte og afslutning. Peirce bad i<br />
‘The List of Categories: A Second Essay’ (c.<br />
1894) sin læser forestille sig dette eksempel:<br />
“Imagine me to make and in a slumberous<br />
condition to have, a vague, unobjectified,<br />
still less unsubjectified, sense of redness,<br />
or of salt taste, or of an ache, or of a grief<br />
or joy, or of a prolonged musical note. That<br />
would be, as nearly as possible, a purely<br />
monadic state of feeling.” (CP, 1.303)<br />
Altersense, Andethed, er den dobbeltsidede<br />
bevidsthed om anstrengelse og modstand;<br />
den er sammenstødet mellem ego og nonego;<br />
den er erfaring, herunder oplevelsen<br />
af modstand fra den genstandsmæssige<br />
verden, dér hvor vi får kendskab til fakta; at<br />
en dør er hård og tung, går først op for os,<br />
idet vi stemmer skulderen imod og forsøger<br />
at åbne den. Peirce bemærkede i ‘Syllabus<br />
of Certain Topics of Logic’ (c. 1902)<br />
hvorledes:<br />
“Andetheden er... elementet som denne<br />
verdens barske tilværelse gør mest<br />
fremtrædende. Vi taler om hårde fakta.<br />
Denne hårdhed, denne erfaringens tvang er<br />
Andethed. En dør står på klem; du prøver<br />
at åbne den. Noget binder. Du stemmer din<br />
skulder imod døren, og oplever en følelse<br />
af anstrengelse og en følelse af modstand...<br />
Denne dobbeltsidede bevidsthed er<br />
Andethed. Al bevidsthed, al som er vågen,<br />
består i en sansereaktion mellem ego og nonego,<br />
også selvom følelsen af anstrengelse<br />
kunne mangle” (CP, 2.274).<br />
Medisense, Tredjehed, betragtede Peirce som<br />
værende “the main process... of thought”<br />
(CP, 7.276); medisense er, hvad den er, ud<br />
fra det den medierer imellem, de momenter<br />
den bringer i relation med hinanden, hvilke<br />
er primisense og altersense, eller ego og<br />
non-ego, endskønt medisense ikke lader sig<br />
reducere hertil. Medisense gør relationen<br />
mellem primisense og altersense stabil,<br />
generel og dermed intelligibel. Sagt på en<br />
anden måde er medisense en interpretation<br />
af den proces, hvorigennem primisense<br />
og altersense relateres. Ad denne linje<br />
skrev Peirce om medisense i førnævnte<br />
unavngivne manuskript, som følger:<br />
“The removal of sensation from the<br />
department of cognition, or Knowledge,<br />
leaves nothing remaining in that department<br />
except what are called Mediate Cognitions,<br />
that is, Knowledge through some third<br />
idea or process different from either the<br />
Knowing self or the Known object. For<br />
the sake of giving this Mediate Cognition,<br />
or rather the peculiar kind of element of<br />
consciousness it involves a single name, I will<br />
call it medisense, that is, the consciousness<br />
of a midle term, or process, by which<br />
something not-self is set up over against<br />
the consciousness. All consciousness of a<br />
process belongs to this medisense.” (CP,<br />
7.544)<br />
Vi kan illustrere forholdet mellem de tre<br />
former for bevidsthed ved hjælp af den<br />
følgende bevidsthedstriade:<br />
Association i kraft af similaritet, tegn,<br />
og hypoikonet metafor<br />
Association, eller slet og ret, med Peirces<br />
egen formulering: “the formation of sets<br />
of ideas” (CP, 7.550), er én form for<br />
s i d e [ 9 7 ]