28.07.2013 Views

S E M I KO L O N - EgernInc

S E M I KO L O N - EgernInc

S E M I KO L O N - EgernInc

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

s i d e [ 9 6 ]<br />

B e n t S ø r e n s e n & T o r k i l d T h e l l e f s e n<br />

association i kraft af similaritet, og ved<br />

hjælp af tegn-begrebet relatere metaforen<br />

hertil som et hypoikon. Herefter vil vi ved<br />

hjælp af abduktionsbegrebet relatere den<br />

hypoikoniske metafor til bevidstheden som<br />

havende en særlig funktion heri: at være<br />

en mekanisme på baggrund af hvilken ny<br />

erkendelse kan opstå. Endelig vil vi drage den<br />

(metafysiske) konsekvens, at idet metaforen<br />

er relateret til abduktionen, er denne et helt<br />

naturligt træk ved bevidsthedens virkemåde<br />

(for diskussion og analyse af ovennævnte<br />

forhold se endvidere Sørensen & Thellefsen<br />

2005a, 2005b og Sørensen, Thellefsen &<br />

Moth 2005).<br />

Phaneroskopi og de tre bevidsthedsformer<br />

Peirces variant af fænomenologi fik<br />

benævnelsen phaneroskopi. Dette fordi<br />

Peirce observerede og analyserede det, som<br />

foreligger for bevidstheden i almindelighed:<br />

phaneronet. Det vil sige, som han bemærkede<br />

i ’Adirondack Lectures’ (1905):<br />

“[T]he collective total of all that is in any<br />

way or in any sense present to the mind,<br />

quite regardless of whether it corresponds<br />

to any real thing or not” (CP, 1.284)<br />

Mere præcist er det phaneronets irreduktible<br />

træk, som er genstand for opmærksomhed;<br />

disse eksemplificerer phaneronets mest<br />

grundlæggende kategorier (cf. Goudge<br />

1950, 80). Således følte Peirce sig helt på linje<br />

med Hegel, som han anførte i ‘Lectures on<br />

Pragmatism’ (1903): “Det var helt rigtigt af<br />

Hegel at fastholde, at det var denne videnskabs<br />

ærinde at gøre rede for kategorierne eller de<br />

fundamentale tilstande.” (CP, 5.38) Peirces<br />

phaneroskopiske undersøgelser udmøntede<br />

sig i tre - og kun tre - kategorier, lakonisk<br />

benævnt Førstehed, Andethed og Tredjehed<br />

(cf. CP, 1.421). Med tæt affinitet hertil mente<br />

Peirce at kunne lokalisere tre former for<br />

bevidsthed: primisense, altersense og medisense.<br />

I et unavngivet manuskript (c. 1900) samt<br />

bogudkastet ‘A Guess at the Riddle’ (c.<br />

1890) hedder det således:<br />

“There are no other forms of consciousness<br />

except...Feeling, Altersense, and medisense.<br />

They form a sort of system. Feeling<br />

is the momentarily present contents<br />

of consiousness taken in its pristine<br />

simplicity, apart from anything else. It is<br />

consciouness in its first state, and might<br />

be called primisense. Altersense is the<br />

consciousness of a directly present other or<br />

second, withstanding us. Medisense is the<br />

consciousness of a thirdness, or medium<br />

between primisense and altersense leading<br />

from the former to the latter. It is the<br />

consciousness of a process of bringing to<br />

mind.” (CP, 7.551)<br />

“...the true categories of consciousness<br />

are: first, feeling, the consciousness<br />

which can be included with an instant of<br />

time, passive consciousness of quality,<br />

without recognition or analysis, second,<br />

consciousness of an interruption into the<br />

field of consciousness, sense of resistance,<br />

of an external fact, or another something;<br />

third, synthetic consciousness, binding<br />

time together, sense of learning, thought.”<br />

(CP, 1.377)<br />

Primisense, Førstehed, skal forstås som<br />

erfaringen af den umiddelbare følelses<br />

monadiske kvalitet. Denne er en simpel og<br />

usammensat kvalitet; den er, hvad den er, i

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!