S E M I KO L O N - EgernInc

s i d e [ 9 6 ]
B e n t S ø r e n s e n & T o r k i l d T h e l l e f s e n
association i kraft af similaritet, og ved
hjælp af tegn-begrebet relatere metaforen
hertil som et hypoikon. Herefter vil vi ved
hjælp af abduktionsbegrebet relatere den
hypoikoniske metafor til bevidstheden som
havende en særlig funktion heri: at være
en mekanisme på baggrund af hvilken ny
erkendelse kan opstå. Endelig vil vi drage den
(metafysiske) konsekvens, at idet metaforen
er relateret til abduktionen, er denne et helt
naturligt træk ved bevidsthedens virkemåde
(for diskussion og analyse af ovennævnte
forhold se endvidere Sørensen & Thellefsen
2005a, 2005b og Sørensen, Thellefsen &
Moth 2005).
Phaneroskopi og de tre bevidsthedsformer
Peirces variant af fænomenologi fik
benævnelsen phaneroskopi. Dette fordi
Peirce observerede og analyserede det, som
foreligger for bevidstheden i almindelighed:
phaneronet. Det vil sige, som han bemærkede
i ’Adirondack Lectures’ (1905):
“[T]he collective total of all that is in any
way or in any sense present to the mind,
quite regardless of whether it corresponds
to any real thing or not” (CP, 1.284)
Mere præcist er det phaneronets irreduktible
træk, som er genstand for opmærksomhed;
disse eksemplificerer phaneronets mest
grundlæggende kategorier (cf. Goudge
1950, 80). Således følte Peirce sig helt på linje
med Hegel, som han anførte i ‘Lectures on
Pragmatism’ (1903): “Det var helt rigtigt af
Hegel at fastholde, at det var denne videnskabs
ærinde at gøre rede for kategorierne eller de
fundamentale tilstande.” (CP, 5.38) Peirces
phaneroskopiske undersøgelser udmøntede
sig i tre - og kun tre - kategorier, lakonisk
benævnt Førstehed, Andethed og Tredjehed
(cf. CP, 1.421). Med tæt affinitet hertil mente
Peirce at kunne lokalisere tre former for
bevidsthed: primisense, altersense og medisense.
I et unavngivet manuskript (c. 1900) samt
bogudkastet ‘A Guess at the Riddle’ (c.
1890) hedder det således:
“There are no other forms of consciousness
except...Feeling, Altersense, and medisense.
They form a sort of system. Feeling
is the momentarily present contents
of consiousness taken in its pristine
simplicity, apart from anything else. It is
consciouness in its first state, and might
be called primisense. Altersense is the
consciousness of a directly present other or
second, withstanding us. Medisense is the
consciousness of a thirdness, or medium
between primisense and altersense leading
from the former to the latter. It is the
consciousness of a process of bringing to
mind.” (CP, 7.551)
“...the true categories of consciousness
are: first, feeling, the consciousness
which can be included with an instant of
time, passive consciousness of quality,
without recognition or analysis, second,
consciousness of an interruption into the
field of consciousness, sense of resistance,
of an external fact, or another something;
third, synthetic consciousness, binding
time together, sense of learning, thought.”
(CP, 1.377)
Primisense, Førstehed, skal forstås som
erfaringen af den umiddelbare følelses
monadiske kvalitet. Denne er en simpel og
usammensat kvalitet; den er, hvad den er, i