S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
s i d e [ 9 6 ]<br />
B e n t S ø r e n s e n & T o r k i l d T h e l l e f s e n<br />
association i kraft af similaritet, og ved<br />
hjælp af tegn-begrebet relatere metaforen<br />
hertil som et hypoikon. Herefter vil vi ved<br />
hjælp af abduktionsbegrebet relatere den<br />
hypoikoniske metafor til bevidstheden som<br />
havende en særlig funktion heri: at være<br />
en mekanisme på baggrund af hvilken ny<br />
erkendelse kan opstå. Endelig vil vi drage den<br />
(metafysiske) konsekvens, at idet metaforen<br />
er relateret til abduktionen, er denne et helt<br />
naturligt træk ved bevidsthedens virkemåde<br />
(for diskussion og analyse af ovennævnte<br />
forhold se endvidere Sørensen & Thellefsen<br />
2005a, 2005b og Sørensen, Thellefsen &<br />
Moth 2005).<br />
Phaneroskopi og de tre bevidsthedsformer<br />
Peirces variant af fænomenologi fik<br />
benævnelsen phaneroskopi. Dette fordi<br />
Peirce observerede og analyserede det, som<br />
foreligger for bevidstheden i almindelighed:<br />
phaneronet. Det vil sige, som han bemærkede<br />
i ’Adirondack Lectures’ (1905):<br />
“[T]he collective total of all that is in any<br />
way or in any sense present to the mind,<br />
quite regardless of whether it corresponds<br />
to any real thing or not” (CP, 1.284)<br />
Mere præcist er det phaneronets irreduktible<br />
træk, som er genstand for opmærksomhed;<br />
disse eksemplificerer phaneronets mest<br />
grundlæggende kategorier (cf. Goudge<br />
1950, 80). Således følte Peirce sig helt på linje<br />
med Hegel, som han anførte i ‘Lectures on<br />
Pragmatism’ (1903): “Det var helt rigtigt af<br />
Hegel at fastholde, at det var denne videnskabs<br />
ærinde at gøre rede for kategorierne eller de<br />
fundamentale tilstande.” (CP, 5.38) Peirces<br />
phaneroskopiske undersøgelser udmøntede<br />
sig i tre - og kun tre - kategorier, lakonisk<br />
benævnt Førstehed, Andethed og Tredjehed<br />
(cf. CP, 1.421). Med tæt affinitet hertil mente<br />
Peirce at kunne lokalisere tre former for<br />
bevidsthed: primisense, altersense og medisense.<br />
I et unavngivet manuskript (c. 1900) samt<br />
bogudkastet ‘A Guess at the Riddle’ (c.<br />
1890) hedder det således:<br />
“There are no other forms of consciousness<br />
except...Feeling, Altersense, and medisense.<br />
They form a sort of system. Feeling<br />
is the momentarily present contents<br />
of consiousness taken in its pristine<br />
simplicity, apart from anything else. It is<br />
consciouness in its first state, and might<br />
be called primisense. Altersense is the<br />
consciousness of a directly present other or<br />
second, withstanding us. Medisense is the<br />
consciousness of a thirdness, or medium<br />
between primisense and altersense leading<br />
from the former to the latter. It is the<br />
consciousness of a process of bringing to<br />
mind.” (CP, 7.551)<br />
“...the true categories of consciousness<br />
are: first, feeling, the consciousness<br />
which can be included with an instant of<br />
time, passive consciousness of quality,<br />
without recognition or analysis, second,<br />
consciousness of an interruption into the<br />
field of consciousness, sense of resistance,<br />
of an external fact, or another something;<br />
third, synthetic consciousness, binding<br />
time together, sense of learning, thought.”<br />
(CP, 1.377)<br />
Primisense, Førstehed, skal forstås som<br />
erfaringen af den umiddelbare følelses<br />
monadiske kvalitet. Denne er en simpel og<br />
usammensat kvalitet; den er, hvad den er, i