S E M I KO L O N - EgernInc

S E M I KO L O N - EgernInc S E M I KO L O N - EgernInc

28.07.2013 Views

s i d e [ 9 4 ] R i c c a r d o F u s a r o l i & J a c o b O r q u i n forskelle inspirerer på den anden side til den konklusion at der, trods epistemologisk lighed, faktisk er tale om to forskellige discipliner. Det kunne, ikke mindst for demarkationens skyld, være interessant at undersøge disse forskelle nærmere, hvilket blandt andet kunne resultere i en større afklaring af egen metodologi. Noter 1 Lynch reklamen kan ses på www.semioticamente.it/ files/lynch.mpg 2 I stil med ‘The Buddhist Monk’ analyseret af Fauconnier og Turner (2003) i Bundgaard et al. (2003) . Litteratur Brandt, Per Aage (2004): ‘From gesture to theatricality’, Spaces, Domains and Meaning, Peter Lang. Brandt, Line & Brandt, Per Aage (2005): ‘Making sense of a blend’, http://www.hum.au.dk/semiotics/ docs2/publications.html Bundgaard, Peer (in press): ‘Presentation and Representation in Art. Ontic and Gestaltic Constraints on Aesthetic Experience’, Visio Bundgaard, Peer; Egholm, Jesper; Skov, Martin (red.) (2003): Kognitiv semiotik, Haase. Bundgaard, Peer; Stjernfelt, Frederik; Østergaard, Svend (in press): ‘Water Proof Fire Stations? Conceptual schemata and cognitive operations involved in compound formation’, Cognitive Linguistics Croft, William & Cruse, D. Alan (2004): Cognitive Linguistics, Cambridge, Cambridge University Press Eco, Umberto (1975) Trattato di semiotica generale, Bompiani. Eco, Umberto (1984) Semiotica e filosofia del linguaggio, Einaudi. Fusaroli, Riccardo (2005): ‘Sguardo, voce e corpo’, www.ocula.it. Greimas, Algirdas Julien (1970): Du sens, Seuil. Greimas, Algirdas Julien & Courtés, Joseph (1979): Sémiotique. Dictionnaire raisonné de thèoirie du language, Hachette. Morris, Charles (1946): Signs, language and behavior, Prentice Hall. Rastier, Francois (1989): Sens et textualité, Hachette. Saussure, Ferdinand de (1922) Cours de linguistique générale, Payot. Talmy, Leonard (2000): Towards a cognitive semantics vol. 1, MIT. Tylén, Kristian (2002): Fortælling og Bevidsthed, prisopgave Humanistisk Fakultet Aarhus Universitet

B e n t S ø r e n s e n & T o r k i l d T h e l l e f s e n N o g l e b e m æ r k n i n g e r a n g å e n d e b e v i d s t h e d , a b d u k t i o n o g h y p o i k o n e t m e t a f o r i f ø l g e C . S . P e i r c e D e n a m e r i k a n s k e f i l o s o f C h a r l e s S a n d e r s P e i r c e v a r i k k e s y n d e r l i g t o p t a g e t a f m e t a f o r e n . A l l i g e v e l e r d e t m u l i g t r u n d t o m k r i n g i C o l l e c t e d P a p e r s o g M a n u s c r i p t s a t s t y k k e e t m e t a f o r b e g r e b s a m m e n , h v i s b e t y d n i n g s o v e r f ø r e l s e s m e k a n i s m e f o r e g å r v i a p a r a l l e l i t e t m e l l e m t o e l l e r f l e r e e l e m e n t e r, s o m p å d e n e n e e l l e r a n d e n m å d e l i g n e r h i n a n d e n f o r d e n f o r t o l k e n d e b e v i d s t h e d . A r t i k l e n f o r s ø g e r a t s k i t s e r e P e i r c e s m e t a f o r b e g r e b s o m e t t e g n , d e r v i a a b d u k t i o n o g v i a b e v i d s t h e d s f o r m e n m e d i s e n s e e r i s t a n d t i l a t s k a b e n y v i d e n . The work of the poet or novelist is not so utterly different from that of the scientific man. The artist introduces a fiction; but it is not an arbitrary one; it exhibits affinities to which the mind accords a certain approval in pronouncing them beautiful, which if it is not exactly the same as saying that the synthesis is true, is something of the same general kind. The geometer draws a diagram, which if not exactly a fiction, is at least a creation, and by means of observation of that diagram he is able to synthesize and show relations between elements which before seemed to have no necessary connection. (CP, 1.383) Den amerikanske polymath C. S. Peirce (1839-1914) gjorde ofte mentale fænomener såsom følelse, bevidsthed, idéer og tænkning til genstand for undersøgelse (cf. Sheriff 1994, 17); undersøgelser som bl.a. fandt sted inden for rammerne af hans fænomenologi og metafysik. Metaforen derimod synes ikke at have ligget ham synderligt på sinde (cf. Hausmann 1994, 195); kun en kryptisk tegn-teoretisk definition og nogle få spredte bemærkninger har vi fået fra hans ellers så flittige pen. Dog - lader det sig alligevel ikke gøre, inden for et peirceansk perspektiv, at skitsere en mulig forbindelse mellem begreberne bevidsthed og metafor, hvor sidstnævnte har en særlig funktion i førstnævnte - og dette via abduktionsbegrebet? Vi vil ihvertfald i det efterfølgende prøve at fremsætte en lille skitse desangående, netop med afsæt i Peirces fænomenologi, metafysik og semeiotik/logik. Til en begyndelse vil vi fremsætte nogle bemærkninger om, hvorledes Peirce beskrev bevidstheden i sine fænomenologiske undersøgelser, her-under de tre bevidsthedsformer qualisense, altersense og medisense. Dernæst vil vi se på en særlig form for medisense, s e m i k o l o n ; å r g . 6 , n r. 1 2 , 2 0 0 6 , [ s . 9 5 - 1 0 3 ]

B e n t S ø r e n s e n & T o r k i l d T h e l l e f s e n<br />

N o g l e b e m æ r k n i n g e r a n g å e n d e<br />

b e v i d s t h e d , a b d u k t i o n o g h y p o i k o n e t<br />

m e t a f o r i f ø l g e C . S . P e i r c e<br />

D e n a m e r i k a n s k e f i l o s o f C h a r l e s S a n d e r s P e i r c e v a r i k k e<br />

s y n d e r l i g t o p t a g e t a f m e t a f o r e n . A l l i g e v e l e r d e t m u l i g t<br />

r u n d t o m k r i n g i C o l l e c t e d P a p e r s o g M a n u s c r i p t s a t s t y k k e e t<br />

m e t a f o r b e g r e b s a m m e n , h v i s b e t y d n i n g s o v e r f ø r e l s e s m e k a n i s m e<br />

f o r e g å r v i a p a r a l l e l i t e t m e l l e m t o e l l e r f l e r e e l e m e n t e r, s o m p å<br />

d e n e n e e l l e r a n d e n m å d e l i g n e r h i n a n d e n f o r d e n f o r t o l k e n d e<br />

b e v i d s t h e d . A r t i k l e n f o r s ø g e r a t s k i t s e r e P e i r c e s m e t a f o r b e g r e b<br />

s o m e t t e g n , d e r v i a a b d u k t i o n o g v i a b e v i d s t h e d s f o r m e n<br />

m e d i s e n s e e r i s t a n d t i l a t s k a b e n y v i d e n .<br />

The work of the poet or novelist is not so utterly different from that of the scientific<br />

man. The artist introduces a fiction; but it is not an arbitrary one; it exhibits affinities<br />

to which the mind accords a certain approval in pronouncing them beautiful, which<br />

if it is not exactly the same as saying that the synthesis is true, is something of the<br />

same general kind. The geometer draws a diagram, which if not exactly a fiction, is at<br />

least a creation, and by means of observation of that diagram he is able to synthesize<br />

and show relations between elements which before seemed to have no necessary<br />

connection. (CP, 1.383)<br />

Den amerikanske polymath C. S. Peirce<br />

(1839-1914) gjorde ofte mentale fænomener<br />

såsom følelse, bevidsthed, idéer og tænkning<br />

til genstand for undersøgelse (cf. Sheriff<br />

1994, 17); undersøgelser som bl.a. fandt sted<br />

inden for rammerne af hans fænomenologi<br />

og metafysik. Metaforen derimod synes<br />

ikke at have ligget ham synderligt på<br />

sinde (cf. Hausmann 1994, 195); kun en<br />

kryptisk tegn-teoretisk definition og nogle<br />

få spredte bemærkninger har vi fået fra<br />

hans ellers så flittige pen. Dog - lader<br />

det sig alligevel ikke gøre, inden for et<br />

peirceansk perspektiv, at skitsere en mulig<br />

forbindelse mellem begreberne bevidsthed<br />

og metafor, hvor sidstnævnte har en<br />

særlig funktion i førstnævnte - og dette<br />

via abduktionsbegrebet? Vi vil ihvertfald<br />

i det efterfølgende prøve at fremsætte<br />

en lille skitse desangående, netop med<br />

afsæt i Peirces fænomenologi, metafysik<br />

og semeiotik/logik. Til en begyndelse vil<br />

vi fremsætte nogle bemærkninger om,<br />

hvorledes Peirce beskrev bevidstheden<br />

i sine fænomenologiske undersøgelser,<br />

her-under de tre bevidsthedsformer<br />

qualisense, altersense og medisense. Dernæst<br />

vil vi se på en særlig form for medisense,<br />

s e m i k o l o n ; å r g . 6 , n r. 1 2 , 2 0 0 6 , [ s . 9 5 - 1 0 3 ]

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!