S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
M e g a m a s k i n e r s o m o r g a n i s a t i o n s k r i t i k<br />
væk og blot være en mekanisk komponent,<br />
der blindt adlyder sin programmering. Det<br />
kræver uendelig tålmodighed samt absolut<br />
og ureflekteret lydighed (Mumford 1967,<br />
197). Alt dette med henblik på at sikre stabil<br />
mekanisk præstation i maskinen. Arbejderen<br />
i oldtidens megamaskine ville finde sig<br />
glimrende til rette ved det industrielle<br />
samlebånd (Mumford 1967, 197).<br />
Megamaskinen er upersonlig og måske<br />
intentionelt dehumaniseret (Mumford 1967,<br />
201). I maskinen reduceres den menneskelige<br />
krop til ren mekanik. Mennesket bliver<br />
mekaniske (reserve)dele af kød og blod.<br />
Det er derfor ikke overraskende, at de<br />
menneskelige dele senere erstattes af<br />
umælende dele af træ og metal. De er mere<br />
pålidelige og holdbare.<br />
Arbejdsdelingen resulterer ifølge<br />
Mumford i det, han kalder den sociale<br />
pyramide. Fra den første megamaskine og<br />
frem er menneskeheden delt i to grupper:<br />
Flertallet, fordømt til hårdt arbejde for at<br />
opretholde livet, og en adelsstand (elite), der<br />
afskyr arbejde og lever livet i magelighed<br />
(Mumford 1967, 213). Af overskuddet,<br />
der er resultatet af arbejdernes arbejde,<br />
inddrager adelsstanden størstedelen og<br />
anvender den til deres formål (Mumford<br />
1967, 213).<br />
Denne opdeling har bestået i alle<br />
samfund og er tragisk nok som regel blevet<br />
anerkendt som noget naturligt. Arbejde<br />
betragtes af samme grund som en straf<br />
eller i bedste fald et nødvendigt onde. Det<br />
afspejles i arbejdsbegrebets historie, hvor der<br />
er et grundlæggende skisma mellem arbejde<br />
som instrument/nødvendigt onde og<br />
selvrealisering. Arbejdet, som det etableres i<br />
megamaskinen og i moderne organisationer,<br />
kan i kraft af dets dehumaniserede karakter<br />
ikke spille en positiv rolle i menneskets<br />
liv. Mumford kan siges at foregribe denne<br />
diskussion med sin differentiering mellem to<br />
slags teknologi (Mumford 1967, 235-6): En<br />
demokratisk decentraliseret og en autoritær<br />
centraliseret teknologi.<br />
Demokratisk betyder i denne<br />
sammenhæng, at der er almenmenneskelige<br />
træk, behov og interesser, der er hævet over<br />
de krav, en specifik gruppe eller organisation<br />
fremsætter. I den demokratiske teknologi<br />
prioriteres helheden, som den kun kan<br />
manifesteres gennem det enkelte menneske<br />
(Mumford 1967, 236). Demokratisk<br />
teknologi er personificeret og konkret,<br />
autoritær teknologi depersonificeret og<br />
abstrakt. Den autoritære teknologi kan<br />
i sagens natur således kun realisere en<br />
afgrænset del af mennesket. I megamaskinen<br />
kan man ikke forholde sig til delene<br />
som enkelte og hele individer; individet<br />
abstraheres og generaliseres.<br />
Arbejde i megamaskinen, den arketypiske<br />
autoritære teknologi, kan ikke være<br />
personligt og kan ikke spille en rolle i den<br />
enkeltes realisering af egne private mål.<br />
Målene er sat udefra, og kun i bedste fald<br />
tjener de menneskeheden som art.<br />
Megamaskiner og klassisk<br />
organisationsteori<br />
Selvom Mumford beskæftiger sig med<br />
forhold, der ligger mange hundrede<br />
år forinden, ligner hans beskrivelse af<br />
megamaskinen den klassiske fremstilling af<br />
en fabrik under kapitalismen, som vi kender<br />
særligt fra marxister og neomarxister (Marx<br />
1970 og 1977; Gorz 1983; Negt 1985):<br />
Kongen i toppen med sin vision og sine<br />
mål sætter sin maskine i gang. Maskinens<br />
forskellige dele sættes i sving af kongens<br />
s i d e [ 8 1 ]